Holdet 2022 DA/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Nærum Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Anders Remmer, Camilla Løye
Hold 2022 DA/c (1c DA, 2c DA, 3c DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Oldtid, Sagaer, Middelalder og Folkeviser
Titel 2 Værklæsning Rester af Helle Helle
Titel 3 Minimalisme i litteraturen
Titel 4 Analyse af lyrik
Titel 5 Historisk overbliksforløb
Titel 6 DHO-forløb
Titel 7 Renæssance og barok
Titel 8 Dansk digtere i Venedig (studierejse)
Titel 9 Oplysning og romantik
Titel 10 Jens Blendstrup: Gud taler ud (værk)
Titel 11 Romantisme: Idyl og gys
Titel 12 FF3
Titel 13 Dokumentarfilmen
Titel 14 Det moderne gennembrud
Titel 15 Afsnit og kernesætninger
Titel 16 Niels Klim
Titel 17 Modernisme i det tyvende århundrede
Titel 18 Nedslag i prosaen i det tyvende århundrede
Titel 19 Medier og diskurs
Titel 20 Autofiktion / Værkslæsning
Titel 21 Nedslag i nyeste litteratur

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Oldtid, Sagaer, Middelalder og Folkeviser

Forløbet om den tidlige Middelalder ca. år 1050-1500 fokuserer på sagaer, eddadigtning, feudalisme og folkeviser fokuserer på den tidlige litteratur i Middelalderen.

Feudalsamfundet var den fremherskende samfundsform i Danmark og store dele af Europa fra ca. år 900 til ca. år 1500. Feudalsamfundet var et klassedelt samfund.

Der fokuseres på vikingernes plyndringer af klostre i Vesteuropa og i fx England og Frankrig.

Desuden fokus på Islandske sagaer, eddadigtning, landnamstiden og slægtsfejder.

Materiale:

Video: https://www.youtube.com/watch?v=m0LCXkIPHys (58 min) som optakt til forløbet.

Introduktion til folkeviser, som var adelens og jordejernes viser. Viserne er danseviser og dansene var lange kædedanse.

Folkeviser:
Ebbe Skammelsøn
Germand Gladensvend
Agnete og Havmanden
Lindormen

Om sagaer: Hvad er en saga?

Ravnkel Frøjsgodes Saga


På dansk og mange andre sprog bruges ordet ‘saga’ som en litterær genrebetegnelse for en stor gruppe prosatekster, som blev skrevet på Island i middelalderen.

En saga er en bredt anlagt episk prosafortælling, der har et væld af personer, begivenheder og konflikter, der flettes sammen. En saga følger ofte en slægt igennem flere generationer eller folkene i et geografisk område. En saga kan dog være kort, og nogle sagaer fokuserer kun på en enkelt person, ligesom nogle har fokus på én konflikt.

Selvom den ældste sagaskrivning foregik på latin (som var middelalderens lærde sprog), begyndte islændingene hurtigt at skrive sagaerne på deres eget sprog, oldislandsk (eller norrønt). Der er kun overleveret sagaer fra Island.

På oldislandsk blev ordet ‘saga’ ikke brugt som en genrebetegnelse. Det oldislandske ord ‘saga’, som er beslægtet med verbet at ‘sige’ (isl. segja), betegner en historie eller en beretning uden skelnen til, om denne er lang eller kort, mundtlig eller skriftlig. På middelalderens danske sprog brugte man ordet i den samme betydning, men det forsvandt ud af sproget. Ordet ‘saga’ blev senere genoptaget i dansk, under indflydelse fra islandsk, i den genrespecifikke betydning via historikeres og romantiske digteres værker i slutningen af 1700-tallet og 1800-tallet.

Skrevet af Annette Lassen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Værklæsning Rester af Helle Helle

Analyse og fortolkning af Helle Helles novellesamling Rester.

Fokus på minimalisme og nærlæsning af novellesamlingen.

Elevoplæg om novellerne i mindre grupper.

Introduktion til minimalisme: https://www.youtube.com/watch?v=WzcGavITiNs
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Danske gymnasieelever snyder 28-11-2022
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Minimalisme i litteraturen

Forløb om minimalisme i litteraturen med perspektiv til minimal art

Vi læser
Raymond Carver: Tag jer en dans
Simon Fruelund: Den rigtige verden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Analyse af lyrik

Forløb om analyse af lyrik, herunder centrale begreber fra stilistik
Troper: Metafor, besjæling, personifikation, metonymi

To af modulerne brugt til kursus i videnskabsteori
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Historisk overbliksforløb

Indhold
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Renæssance og barok

Forløb om renæssance og barok med perspektiv til billedkunst

Humanisme, genfødsel af antik viden

Det mimetiske i billedkunst, brug af pespektiv, udviklingen mod Manierisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Dansk digtere i Venedig (studierejse)

Forløb som oplæg til studierejse til venedig

Nedslag i dansk litteratur, der omhandler rejsen og besøget i det fremmede
At finde sig selv eller fare vild

Vi læser

H C Andersen: Af Improvisatoren

Holger Drachman: Af Sange ved havet

Jens Blendstrup: Af Venedig eller kunsten at fare vild
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Oplysning og romantik

Oplysning og romantik
Holberg
Brorson
Stub
Ewald
Steffens
Oehlenschlæger
Staffeldt
Grundtvig
H C Andersen
Blicher
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Jens Blendstrup: Gud taler ud (værk)

Værklæsning. Forløb om Jens Blendstrup: Gud taler ud med fokus på genren (punktroman)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Romantisme: Idyl og gys

Forløb om romantismen og den fascination af det interessante og gyset
Fokus på den upålidelige fortæller.
Gyseren som genre

S. S. Blicher: Sildig opvågnen (værk)
H C Andersen: Skyggen
Christian Winther: Glasskabet
Edgar A Poe: Hjertet der røbede
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 FF3

Forløb med Fysik. Formidling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Dokumentarfilmen

Forløb om dokumentarfilmen

Fokus på filmiske virkemidler, fakta- og fiktionskoder, brug af underlægningsmusik, brug af fortæller (synlig, usynlig, alvidende, personal, subjektiv), beskæring, perspektiv og klipning

Desuden oplæg om dokumentarfilmens historie

Vi ser:

Jørgen Leth: Music for Black Pigeons
Eva Mulvad: Vores lykkes fjender

Teori fra oplæg og Krydsfelt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Afsnit og kernesætninger

Kort forløb om afsnit og kernesætninger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Niels Klim

Forløb om Holberg: Niels Klim (værk) med fokus på fremstillingen af det fremmede, den fremmede kultur som samfundskritik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Modernisme i det tyvende århundrede

Forløb om modernisme i det tyvende årthundrede med fokus på de forskellige europæiske ismer og deres brug af manifestet

Futurisme i billedkunst
Ekspressionisme i billedkunst
Dadisme i billedkunst (inkl Kurt Schwitters: Sonate in Urlauten)
Surrealisme
Heretika-modernisme
Konfrontationsmodernisme
Firsernes modernisme

Vi læser bl.a.

Emil Bønnelycke: Aarhundredet, Gaden

Ole Sarvig: Vild Angst m fl.

Klus Rifbjerg: Midsommer

Ivan Malinovski: Disjecta Membra

Michael Strunge: Natmaskinen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 Nedslag i prosaen i det tyvende århundrede

Nedslag i prosaen i det tyvende århundrede

Fokus på realisme og på den fantastiske fortælling

Martin Anders Nexø
Karen Blixen
Martin A Hansen
Villy Sørensen
Peter Seeberg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 20 Autofiktion / Værkslæsning

Forløb om autofiktion
Inklusive værklæsning Lone Hørslev: Jeg ved ikke om den slags tanker er normale

Fokus på dobbeltkontrakten med læseren og det performative
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 21 Nedslag i nyeste litteratur

Kort forløb med nedslag i de sidste fem års litteratur med fokus på identitet og etnicitet
Hvordan man anvender litteraturen/skriften til at formulere sin identitet

Vi læser

Yahya Hassen (som introduktion): Barndom
Mikas Lang: Af Melanin
Joan Rang Christensen: Omkring Floden Han
Sabitha Söderholm: Af Chellan
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer