Holdet 2022 DA/e - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Nærum Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Camilla Løye, Karen Saugbjerg
Hold 2022 DA/e (1e DA, 2e DA, 3e DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Oldtid, Sagaer, Middelalder og Folkeviser
Titel 2 Værklæsning Vandmærket af Helle Helle
Titel 3 Værklæsning af Naja Marie Aidts Vandmærket
Titel 4 Sprog, norm og variation
Titel 5 Litteraturhistorisk oversigtsforløb
Titel 6 DHO: Anden verdenskrig
Titel 7 Diskursanalyse
Titel 8 Oplysningstid og romantik (værk 2)
Titel 9 Det moderne gennembrud (værk 3)
Titel 10 Levende billeder (værk 4)
Titel 11 FF3 (dansk og fysik)
Titel 12 De nordiske sprog
Titel 13 Litterære metoder
Titel 14 Realisme og modernisme (værk 5)
Titel 15 På klasserejse (værk 6)
Titel 16 Kreativ skrivning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Oldtid, Sagaer, Middelalder og Folkeviser

Forløbet om den tidlige Middelalder ca. år 1050-1500 fokuserer på sagaer, eddadigtning, feudalisme og folkeviser fokuserer på den tidlige litteratur i Middelalderen.

Feudalsamfundet var den fremherskende samfundsform i Danmark og store dele af Europa fra ca. år 900 til ca. år 1500. Feudalsamfundet var et klassedelt samfund.

Der fokuseres på vikingernes plyndringer af klostre i Vesteuropa og i fx England og Frankrig.

Desuden fokus på Islandske sagaer, eddadigtning, landnamstiden og slægtsfejder.

Materiale:

Video: https://www.youtube.com/watch?v=m0LCXkIPHys (58 min) som optakt til forløbet.

Introduktion til folkeviser, som var adelens og jordejernes viser. Viserne er danseviser og dansene var lange kædedanse.

Folkeviser:
Ebbe Skammelsøn
Germand Gladensvend

Om sagaer: Hvad er en saga?

Ravnkel Frøjsgodes Saga


På dansk og mange andre sprog bruges ordet ‘saga’ som en litterær genrebetegnelse for en stor gruppe prosatekster, som blev skrevet på Island i middelalderen.

En saga er en bredt anlagt episk prosafortælling, der har et væld af personer, begivenheder og konflikter, der flettes sammen. En saga følger ofte en slægt igennem flere generationer eller folkene i et geografisk område. En saga kan dog være kort, og nogle sagaer fokuserer kun på en enkelt person, ligesom nogle har fokus på én konflikt.

Selvom den ældste sagaskrivning foregik på latin (som var middelalderens lærde sprog), begyndte islændingene hurtigt at skrive sagaerne på deres eget sprog, oldislandsk (eller norrønt). Der er kun overleveret sagaer fra Island.

På oldislandsk blev ordet ‘saga’ ikke brugt som en genrebetegnelse. Det oldislandske ord ‘saga’, som er beslægtet med verbet at ‘sige’ (isl. segja), betegner en historie eller en beretning uden skelnen til, om denne er lang eller kort, mundtlig eller skriftlig. På middelalderens danske sprog brugte man ordet i den samme betydning, men det forsvandt ud af sproget. Ordet ‘saga’ blev senere genoptaget i dansk, under indflydelse fra islandsk, i den genrespecifikke betydning via historikeres og romantiske digteres værker i slutningen af 1700-tallet og 1800-tallet.

Skrevet af Annette Lassen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Værklæsning Vandmærket af Helle Helle

Skriv en analyse og fortolkning af Helle Helles novellesamling Rester. Udvælg 2-3 noveller og lav en komparativ (sammenlignende) analyse.

Fokus på minimalisme og nærlæsning af novellesamlingen.

Elevoplæg om novellerne i mindre grupper.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Der er ikke noget nyt 16-01-2023
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Sprog, norm og variation

Kernestoffet i dette forløb er side 218-235 i "Krydsfelt", Gyldendal 2011.
Formålet med forløbet er at undersøge sprogets betydning i en bredere samfunds- og identitetsmæssig sammenhæng. Sprognormer er med til at regulere vores sproglige adfærd, medierne spiller en væsentlig rolle for sprogets udvikling etc.
Centrale fagbegreber i dette forløb er: eksplicitte og implicitte sprognormer, normer i SMS-skrift samt deskriptiv og normativ sprogbeskrivelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Litteraturhistorisk oversigtsforløb

Vi foretager forskellige nedslag i litteraturhistorien for på den måde at forsøge at danne os et overblik.

Barok (1650-1720): Thomas Kingo: "Keed af Verden, og kier ad Himmelen" (1681)
Oplysningstid (1720-1800): Ludvig Holberg: (af) "Erasmus Montanus" (1723), 4. akt, scene 1-4.
Romantik (1800-1870): Adam Oehlenschläger: "Guldhornene" (1802)
Det folkelige gennembrud (beg. af 1900-tallet): Martin Andersen Nexø: "Ulven og fårene" (1915)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 DHO: Anden verdenskrig

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Diskursanalyse

Sprogligt forløb med fokus på sprogets betydning for vores opfattelse af virkeligheden. I forløbets første del arbejder vi med diskursanalyse, som leder frem til anden del om socialkonstruktivisme. Inden for diskursanalysen arbejder vi med følgende begreber: Her arbejder vi med følgende begreber: nodalpunkt, ækvivalenskæde, differenskæde, hegemoni, antagonisme og flydende betegner. Undervejs introduktion til den debatterende artikel som skrivegenre. Vi afrunder forløbet med at diskutere socialkonstruktivisme som videnskabsteoretisk position.

Primærlitteratur:
Reklameplakat for Marlboro med Robert Norris.
Sundhedsstyrelsens rygekampagne (2010).
Dagbladet Information: ”Kropspositiv aktivist: ’Vi er nødt til at anerkende, at alle kroppe er gode’” (25. juli 2015).
Meghan Trainors musikvideo: ”All About That Bass” (2014).
Kampagne på Blivmurer.dk: ”Fordom 1”, ”Fordom 2” og ”Fordom 3” (2016).
Yahya Hassan: ”Barndom” (2013).
Foto fra Bosnisk fangelejr bragt i Daily Mirror (7. august 1992).
Klip fra tv-serien Borgen om prostitutionsdebat (sæson 3, afsnit 5, 30:50 – 34:15).

Sekundærlitteratur:
Larsen, Ole Schultz: ”Diskursanalyse” i Håndbog til dansk, 4. udgave, Systime, 2017.
Campion, Ditte: Kap 1 ”Socialkonstruktivisme og køn”, kap. 6 ”Socialkonstruktivismen til debat” i Blik for køn, 2. udgave, Dansklærerforeningens Forlag, 2018.
Dalsgaard, Anna: ”Sprog skaber virkelighed” i Akademikerbladet, 2017.
Rösing, Lilian Munk: ”Det eksistentielle køn” i Dagbladet Information, 2002.
Butler, Judith: ”Your Behavior Creates Your Gender” (https://www.youtube.com/watch?v=Bo7o2LYATDc).

Kernestof:
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiver (litterært perspektiv)
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering (sprogligt perspektiv)
- visuelle udtryksformer (mediemæssigt perspektiv).

Vi bruger følgende link i alle forløb:
https://ordnet.dk
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skrivemodul 1: debatterende artikel 12-09-2023
Skrivemodul 2: debatterende artikel 20-09-2023
Debatterende artikel om normkritik og normbrud 29-09-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Oplysningstid og romantik (værk 2)

Litteraturhistorisk forløb med fokus på oplysningstiden og romantikken som to forskellige perioder. Hovedvægten ligger på romantikken, hvor vi arbejder med periodens forskellige strømninger: universalromantik, nyplatonisme, nationalromantik, biedermeier, poetisk realisme og romantisme. Som en del af forløbet læser vi St. St. Blichers novelle ”Sildig Opvaagnen” (1828) som værk. Forløbets formål er at introducere eleverne til litteraturhistorie som felt og til de pågældende perioders forfattere og litteraturhistoriske særtræk. Undervejs introduktion til den analyserende artikel som skrivegenre.

Primærlitteratur:
Ludvig Holberg: 1. og 2. akt af Erasmus Montanus (1731).
Schack Staffeldt: ”Indvielsen” (1804).
Adam Oehlenschläger: ”Simon Peder” (1805).
N.F.S. Grundtvig: ”Danmarks trøst” (1820).
H.C. Andersen: ”I Danmark er jeg født” (1850).
Thomasine Gyllembourg: ”Den lille Karen” (1830).
St. St. Blicher: ”Sildig Opvaagnen” (1828).
Emil Aarestrup: ”Paa Sneen” (1838).

Sekundærlitteratur:
Berthelsen, Sune: ”Oplysningen” (video) og ”Komedierne” (video) på Rundt om Holberg.dk, opdateret 2019.
Lütken, Gerd; Fibiger, Johannas: Kap. 6 ”Romantikken” (s. 146-149, 151-152, 154, 156-158, 160-162, 165) , kap 7 ”Romantismen” (s. 172-174) i Litteraturens veje, 3. udgave, Systime, 2013.

Kernestof:
- tekster fra 1700-tallet, herunder oplysningstid (litterært perspektiv)
- tekster fra 1800-tallet, herunder romantik og romantisme (litterært perspektiv)
- litteraturanalyse og -fortolkning (litterært perspektiv)
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiver (litterært perspektiv)
- Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, St. St. Blicher, H.C. Andersen (kanonforfattere)
- værk 2: Sildig Opvaagnen (novelle) af St. St. Blicher.

Vi bruger følgende link i alle forløb:
https://ordnet.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Det moderne gennembrud (værk 3)

Litteraturhistorisk forløb om det moderne gennembrud. Tematisk arbejder vi med periodens tre k’er (køn, klasse og kirke), og sprogligt undersøger vi naturalisme, realisme og impressionisme som (forskellige) skrivestile. Som en del af forløbet læser vi Henrik Ibsens drama Et dukkehjem (1879) som værk. Forløbets formål er at introducere eleverne til periodens forfattere og litteraturhistoriske særtræk, som sættes i forbindelse med forrige forløb om romantikken. Undervejs introduktion til den reflekterende artikel som skrivegenre. Afslutningsvis udblik til det folkelige gennembrud.

Primærlitteratur:
Georg Brandes: Hovedstrømninger i det 19de Århundredes Litteratur (uddrag) (1871).
Amalie Skram: Constance Ring (uddrag) (1885).
Henrik Pontoppidan: ”Et Grundskud” (1887).
Henrik Pontoppidan: Lykke-Per (uddrag) (1898).
Herman Bang: Ved Vejen (uddrag) (1898).
Henrik Ibsen: Et dukkehjem (1879).
Martin Andersen Nexø: Pelle Erobreren (uddrag) (1906).

Sekundærlitteratur:
Larsen, Ole Schultz: Kap. 7 ”Det moderne gennembrud (1870-1914)” (uddrag) i Håndbog til dansk – Litteraturhistorie, Systime, 2023.
Bertelsen, Tinne Serup et al.: ”Klasse og social status”, ”Kirke og religion”, ”Skrivestil og sprog”, ”Det folkelige gennembrud” (uddrag) i Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime, 2012.
Olsen, Mette Elsig: ”Herman Bang” (uddrag) på Litteratursiden.dk, opdateret 2024.

Kernestof:
- tekster fra 1800-tallet, herunder naturalisme (litterært perspektiv)
- litteraturanalyse og -fortolkning (litterært perspektiv)
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiver (litterært perspektiv)
- Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Martin Andersen Nexø (kanonforfattere)
- værk 3: Et dukkehjem (drama) af Henrik Ibsen.

Vi bruger følgende link i alle forløb:
https://ordnet.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Levende billeder (værk 4)

Mediefagligt forløb om kortfilmen som format og dokumentaren som genre. Vi arbejder teoretisk med kortfilmens DNA ud fra Cynthia Felandos tre formatspecifikke punkter og med de tre kortfilmstyper præsenteret hos Dorte Granhild og Mette Wolfhagen. Vi ser forskellige kortfilm, heriblandt Ivalu, som vi undersøger både formatanalytisk, næranalytisk og komparativt gennem sammenligning med den grafiske novelle, som kortfilmen bygger på. Inden for dokumentargenren arbejder vi med forskellige dokumentarfilmtyper, genrens faktakontrakt og autenticitetsmarkører. Inden for begge delemner arbejder vi desuden med filmiske virkemidler. Som en del af forløbet ser vi dokumentarfilmen Flugt (2021) som værk.

Primærlitteratur:
Jonatan Etzler: Jag följer dig (2015).
Teemu Nikki: Fantasia (2016).
Morten Dürr og Lars Horneman: Ivalu (uddrag) (2019) (grafisk novelle).
Martin de Thurah: Color Me (2020).
Anders Walter: Ivalu (2022) (kortfilm).
Dario Fau: Papa (2023).
Jonas Poher Rasmussen: Flugt (2021).

Sekundærlitteratur:
Granhild, Dorte; Wolfhagen, Mette: Kap. 1 ”Shorts” (uddrag) i Shorts – kortfilm i undervisningen, Systime, 2023.
Larsen, Ole Schultz: ”Dokumentarfilm og Mockumentary” (s. 228-233) i Håndbog til dansk, 4. udgave, Systime, 2017.

Kernestof:
- dokumentar (mediemæssigt perspektiv)
- visuelle udtryksformer (mediemæssigt perspektiv)
- medieanalyse og -fortolkning, herunder filmiske virkemidler (mediemæssigt perspektiv)
- værk 4: Flugt (2021) instrueret af Jonas Poher Rasmussen.

Vi bruger følgende link i alle forløb:
https://ordnet.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 FF3 (dansk og fysik)

Flerfagligt forløb med fagene dansk og fysik om bæredygtighed. Eleverne skal i fysik udarbejde en bæredygtig løsning på danskernes overforbrug af ressourcer, som skal formidles danskfagligt. Eleverne skal i den forbindelse producere en podcast og reflektere over deres formidlingsmæssige valg. Som optakt arbejder vi teoretisk med podcastens særtræk og formater.

Sekundærlitteratur:
Petersen, Jan Aasbjerg; Weile, Sune: “Hvad er faglig formidling?” (s. 10-16) i Del din viden. Faglig formidling i dansk, Dansklærerforeningens forlag, 2020.
Houlind, Martin et al.: ”Podcastens særtræk og formater” (uddrag) i PODCAST, Dansklærerforeningens Forlag, 2020.
Heilskov, Sofie; Rasmussen, Lea Felsted: ”Vi har brug for et nyt sprog for klimakrisen” på Kforum.dk, 2023.

Kernestof:
- produktivt og refleksivt arbejde med udtryksfærdighed i dansk og andre fag (sprogligt perspektiv)
- analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge (mediemæssigt perspektiv)
- produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge (mediemæssigt perspektiv).
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 De nordiske sprog

Komprimeret forløb om de nordiske sprog. Vi arbejder sproghistorisk med forskellene mellem dansk, norsk og svensk, og eleverne bliver præsenteret for nogle af de store, nordiske forfattere. Formålet med forløbet er at læse og høre tekster på norsk og svensk for derigennem at stifte et overordnet bekendtskab med nordisk sprog og litteratur.

Primærlitteratur:
Karl Ove Knausgård: Min Kamp, bind 1 (uddrag) (2009).
Edith Södergran: ”Landet som icke är” (1925).
Edith Södergran: ”Landet som ikke er”, oversat af Line Krogh og Merete Bækkelund (2021).
Julie Andem: Skam (sæson 1, episode 1, ca. 00:00-05:00) (2017).
Hannes Holm: En mand der hedder Ove (ca. 00:00-20:00) (2016).

Sekundærlitteratur:
Langdahl, Berit Riis et al.: ”Sprog og sproghistorie” (s. 171-173, 183-184) i Krydsfelt. Grundbog i dansk, Gyldendal, 2010.

Kernestof:
- tekster på norsk og svensk.

Vi bruger følgende link i alle forløb:
https://ordnet.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Litterære metoder

Litterært forløb med fokus på forskellige litterære metoder. Vi skal arbejde med biografisk, nykritisk, strukturalistisk, psykoanalytisk og læserorienteret metode, som vi forsøger at anvende analytisk på samme tekst. Forløbets formål er først og fremmest at øge elevernes metodiske kompetencer i danskfaget. Samtidig skal forløbet træne elevernes evne til at analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster. Endelig skal forløbet styrke elevernes metodiske bevidsthed frem mod SRP.

Primærlitteratur:
Naja Marie Aidt: ”Som englene flyver” (1993).
H.C. Andersen: ”Tepotten” (1862).

Sekundærlitteratur:
Larsen, Ole Schultz: ”Litterære metoder” (s. 87-97, 98-99) i Håndbog til dansk, 4. udgave, Systime, 2017.

Kernestof:
- litteraturanalyse og -fortolkning (litterært perspektiv)
- anvendelse af relevante litterære metoder (litterært perspektiv).

Vi bruger følgende link i alle forløb:
https://ordnet.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Realisme og modernisme (værk 5)

Litteraturhistorisk forløb om realisme og modernisme i det 20. århundrede. Vi tager afsæt i begrebet modernitetserfaring for at forstå realismen og modernismen som to forskellige, kunstneriske (fortrinsvis litterære) reaktioner på samfundets udvikling, og vi laver nedslag i følgende understrømninger: Modernismer: tidlig modernisme (symbolisme og ekspressionisme), efterkrigsmodernisme, konfrontationsmodernisme, formel modernisme. Realismer: folkelig realisme, socialrealisme. Som en del af forløbet læser vi Inger Christensens Sommerfugledalen (1991) som værk, og vi inddrager desuden malerier som supplement til strømningernes litterære udtryk. Forløbets formål er at introducere eleverne til hovedtræk i det 20. århundredes danske litteratur, som ligger i forlængelse af tidligere litteraturhistoriske forløb.

Primærlitteratur:
Johannes V. Jensen: ”Interferens” (1906).
Edith Södergran: ”Vierge Moderne” (1916).
Sophus Claussen: ”Credo” (1887) (uddrag).
Thøger Larsen: ”Tilfældighed” (1904) (uddrag).
Tom Kristensen: ”Det blomstrende slagsmål” (1920).
Rudolf Broby-Johansen: ”BORDELPIGE DRÆBER UFØDT” (1922).
Jeppe Aakjær: ”Jens Vejmand” (1906).
Martin Andersen Nexø: Pelle Erobreren (1906-1910) (uddrag).
Hans Kirk: Fiskerne (1928) (uddrag).
Martin A. Hansen: Løgneren (1949) (uddrag).
Peter Seeberg: ”Hullet” (1962).
Karen Blixen: ”Ringen” (1958).
Klaus Rifbjerg: ”TERMINOLOGI” (1960).
Inger Christensen: Sommerfugledalen (1991).

Malerier:
Arnold Böcklin: ”Selvportræt med Døden som spillemand” (1883).
Gustav Klimt: ”Liebe” (1895).
Edvard Munch: ”Skriget” (1893).
Umberto Boccioni: ”Gadens larm trænger ind i huset” (1911-12).

Sekundærlitteratur:
Bertelsen, Tinne Serup et al.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, s. 112-120, 122-123, 126-127, 129-144, Systime, 2012.
Christensen, Søren Vrist: ”Konfrontationsmodernisme – Dansk litteratur”, video tilgængelig på Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=U1o90alSOeM&t=2s, 2016.
DR: ”Digte, divaer og dogmebrødre: 1900-1918”, dokumentarserie tilgængelig på DR: https://www.dr.dk/drtv/episode/digtere-divaer-og-dogmebroedre_-1900_1918_436972, ca. 00:00-07:00, 2001.

Kernestof:
- tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme (litterært perspektiv)
- litteraturanalyse og -fortolkning (litterært perspektiv)
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiver (litterært perspektiv)
- tekster gennem kreative arbejdsprocesser
- Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg, Klaus Rifbjerg (kanonforfattere)
- værklæsning (digtsamling).

Vi bruger følgende link i alle forløb:
https://ordnet.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 På klasserejse (værk 6)

Forløb om klasse og klasseforskelle i Danmark, som det kommer til udtryk i litteratur, sprog og medier. Forløbet går således på tværs af danskfagets tre perspektiver. Vi arbejder ud fra de klasseteoretiske begreber: respektabilitet, identifikation, disidentifikation og moralske diskurser, og vi trækker i den forbindelse på det tidligere forløb om diskursanalyse og socialkonstruktivisme. Formålet med forløbet er at introducere eleverne til et nutidigt samfundsanliggende og samtidig styrke deres forståelse af, hvordan vi med faget dansk kan undersøge forskellige holdninger, normer og værdier gennem litterære, sproglige og mediemæssige udtryksformer. Som en del af forløbet tager vi på ekskursion til Aveny T for at se opsætningen af Glenn Bechs JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET (2022), og undervejs læser eleverne en selvvalgt roman.

Primærlitteratur:
DR: Barndom på bistand (2:2) (2016).
Babak Vakili: Generationen (prolog og 1:4) (2021).
Kristian Bang Foss: Frank vender hjem (uddrag) (2019).
Lars Løkke Rasmussen: Nytårstale 2018 (uddrag) (2018).
Thomas Wilken: ”Polarisering handler ikke kun om ikkevestlige ghettoer” (2019).
Yahya Hassen: ”Lige før lukketid” (2013).
Yahya Hassen: ”Gåtur i ghettoen” (2019).
Glenn Bech: JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET (uddrag) (2022).

Sekundærlitteratur:
Albertsen, Anita Nell Bech et al.: Oppe og nede – på social sightseeing i Velfærdsdanmark, s. 6-10, 12-13, 15, 47-51, Dansklærerforeningen Forlag, 2023.

Ekskursion:
Teateropsætning på Aveny T af Glenn Bech: JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET (2022).

Kernestof:
- tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år (litterært perspektiv)
- litteraturanalyse- og fortolkning (litterært perspektiv)
- litterære og argumenterende tekster (sprogligt perspektiv)
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering (sprogligt perspektiv)
- dokumentar (mediemæssigt perspektiv)
- medieanalyse og -fortolkning, herunder filmiske virkemidler (mediemæssigt perspektiv)
- analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge (mediemæssigt perspektiv)
- værklæsning (roman).

Vi bruger følgende link i alle forløb:
https://ordnet.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Kreativ skrivning

Forløb om kreativ skrivning ud fra den præmis, at man udvikler sin faglige skriftlighed, herunder sin personlige stemme, ved at arbejde kreativt med sproget. Samtidig fungerer forløbet som optakt til SRP og indeholder i den forbindelse også et modul om akademisk skriftlighed. Inden for rammen af kreativ skrivning arbejder vi med følgende emner og genrer: boganmeldelse, sproglig variation og sproglige virkemidler, sanseskrivning, selvportræt, oversættelse og poetry slam. Eleverne arbejder løbende i en procesportfolio, hvor udvalgte tekster skal afleveres som en del af deres produktportfolio. Undervejs i forløbet giver eleverne hinanden peer feedback på produktportfolien i faste tekstgrupper.

Primærlitteratur:
Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Ræveår (uddrag) (2024).
Rudolf Broby-Johansen: ”BORDELPIGE DRÆBER UFØDT” (1922).
Inger Christensen: Sommerfugledalen (uddrag) (1991).
Glenn Bech: JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET (uddrag) (2022).
William Shakespeare: King Lear (uddrag) (1606).
Virginia Woolf: The Waves (uddrag) (1931).

Sekundærlitteratur:
Aaquist, Camilla; Christoffersen, René A.: ”Variation, variation, variation – om samspil mellem sætninger” i Så skrivefrøene. Dyrk din personlige stemme 1, s. 40-42, Dansklærerforeningens Forlag, 2021.
Brunse, Niels: ”Litterær oversættelse” i Oversættelseshåndbogen, s. 79-82, redigeret af Viggo Bjørnager Pedersen og Niels Krogh Hansen, Forlaget Munksgaard, 1994.
Llambías, Pablo: ”Tekstlæsning” i Skrivning for begyndere. Om skønlitterær skrivekunst  for begyndere – en personlig refleksion, s. 86-87, 90-91, Gyldendal, 2015.
Larsen, Ole Schultz: ”Sætningsopbygning” i Håndbog til dansk, s. 127-133, 4. udgave, Systime, 2017.

Kernestof:
- verdenslitteratur i oversættelse
- tekster gennem kreative arbejdsprocesser
- produktivt og refleksivt arbejde med udtryksfærdighed i dansk
- forløb med særligt fokus på skriftlighed i 3.g.

Vi bruger følgende link i alle forløb:
https://ordnet.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer