Holdet 2022 DA/z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Nærum Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Bodil Lund Falkesgaard
Hold 2022 DA/z (1z DA, 2z DA, 3z DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Stemmer i fiktion
Titel 2 Banedanmark -  novellesamling. VÆRK
Titel 3 Litteraturhistorisk knagerækkeforløb
Titel 4 Køn og klasse - DHO
Titel 5 Dokumentargenren
Titel 6 Dualisme og dobbeltgængermotiv. Romantikken
Titel 7 Den debatterende artikel / Retorik + argumentation
Titel 8 FF3 - fysik og dansk. Atomkraft og podcasts.
Titel 9 Journalistik
Titel 10 Det moderne gennembrud / det  naturalistiske drama
Titel 11 Rejsen som motiv i modernistisk lyrik 1899 - 1999
Titel 12 Eksistentielle fortællinger - eksistentialisme
Titel 13 Stilistik i nye og ældre tekster
Titel 14 Links til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Stemmer i fiktion

I dette introducerende forløb skal vi stifte bekendtskab med de tre litterære hovedgenrer og gennem analyser af udvalgte eksempler på epik, lyrik og drama arbejde med analytiske og fortolkningsmæssige begreber, som I kan bruge i studieretningsforløbet i dansk i de kommende 2 1/2 år. I vores arbejde med teksterne vil vi særligt have fokus på de fortællere / stemmer, der optræder i teksterne, og på, hvordan disse har indflydelse på vores forståelse af teksterne.

Kernetekster:

Epik: Sidsel Falsig Pedersen: "Heavy Metal" (2007)
Epik: Anders Bodelsen: "Fejlen"  (1972)
Epik: Ida Jessen:  ”Jul på Brogård” (2007)
Lyrik: Yahya Hassan: "Uden for døren" (2013)
Lyrik: Emil Aarestrup: "Angst" (1838)
Drama: Hassan Preisler: "Brun mands byrde", uddrag fra 1. akt (2015)

Supplerende materiale:

Berit Riis Langdahl m.fl: Krydsfelt, s. 65-91 og s. 107-138
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Banedanmark - novellesamling. VÆRK

Vi skal i dette forløb læse novellesamlingen Banedanmark af Peder Frederik Jensen som værk. Novellesamlingen læses som helhed og herefter analyseres og fremlægges et udvalgt antal noveller i grupper.

Kernetekster:

Peder Frederik Jensen: Banedanmark (2017) VÆRK 1
Mai Misfeldt: "Man kan tage mange ture med Banedanmark", Kristeligt Dagblad, d. 26.2.2014
Lise Garsdal: "Forfatter skriver om 25 gange Udkantsdanmark", Politiken, d. 12.2. 2014

Supplerende materiale:

Berit Riis Langdahl m.fl: Krydsfelt, s. 107-143
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Litteraturhistorisk knagerækkeforløb

I dette litteraturhistoriske knagerækkeforløb undersøger vi forholdet mellem magt, slægt og individ i tekster fra middelalderen, renæssancen, barokken, oplysningstiden og romantikken.

Kernetekster:

Ravnkel Frøjsgode saga (VÆRK 2)
"Germand Gladensvend" - folkevise
William Shakespeare: "Sonet 130" (1591)
Thomas Kingo: "Sorrig og glæde de vandre til hobe" (1681)
Ludvig Holberg: "Jeppe på bjerget", akt 1,2 og 5 (1721) + Kaspar Rostrups filmatisering af komedien fra 1981
Adam Oehlenschläger: Fædrelandssang (Der er et yndigt land) (1819)
N.F.S. Grundtvig: "De levendes Land" (1824)

Supplerende materiale:

"Folkeviser - introduktion" i:  https://litthist.systime.dk/?id=135
"Renæssancen 1536-1650" i: https://litthist.systime.dk/?id=238
"Barokken" i: https://litthist.systime.dk/?id=146
"Oplysningstiden" i: https://bl.systime.dk/?id=158
"Nationalromantikken" i: https://litthist.systime.dk/?id=146

Berit Riis Langdahl m.fl: Krydsfelt s. 17-38
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Dokumentargenren

I dette forløb har vi fokus på, hvad der kendetegner dokumentarfilm og dokumentarserier. Vi undersøger og ser eksempler på forskellige typer af dokumentarfilm (dybdeborende, observerende, deltagende, performativ, poetisk, dramatiseret, refleksiv) og arbejder efterfølgende med en værkanalyse af dokumentarfilmen Kandis for livet. I løbet af forløbet arbejder vi bl.a. med følgende begreber: Filmiske virkemidler , fiktionskoder og autenticitetsmarkører, filmens dramaturgi og intertekstualitet.

Kernetekster:

Anders Agger: "Indefra med Anders Agger - fixerum" (uddrag) fra www.dr.dk
"Mændene der plyndrede Europa" (uddrag) fra www.dr.dk
Truls Lie: "The Seduced Human", 2011, (Uddrag)
Mads Brügger: Muldvarpen - Undercover i Nordkorea. Uddrag fra afsnit 1.www.dr.dk
Jakob Albrecht: "Ikke kun en betalt flybillet: Nu kritiserer anmeldere skamrost Kandis-film". Artikel i Journalisten, feb. 2022
Jesper Dalgaard: Kandis for livet. (VÆRK 3 / dokumentarfilm)

Supplerende tekster:
Michelle From Hoxer: "Jesper har brugt tre år på at følge Kandis og deres fans. Nu vil han udfordre dine fordomme med ny film" (2021): https://www.dr.dk/musik/jesper-har-brugt-tre-aar-paa-foelge-kandis-og-deres-fans-nu-vil-han-udfordre-dine-fordomme-med

Berit Riis Langdahl m.fl. Krydsfelt, s. 297-303
"Dokumentarfilm og mockumentary" i https://hbdansk.systime.dk/?id=224
"Medieanalyse af dokumentarfilm" i https://hbdansk.systime.dk/?id=228
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Dualisme og dobbeltgængermotiv. Romantikken

I forløbet har vi fokus på romantikken og romantismen, som sætter sit præg på litteraturen i perioden 1800 -1860. Vi undersøger forskellen på national- og universalromantik med særligt fokus på det dualistiske livssyn, som spiller en rolle i især universalromantikkens lyrik. Med afsæt i dualismen læser vi derefter en række tekster fra romantismen, der anvender dobbeltgængeren som motiv med henblik på at illustrere menneskets psykologiske og indre splittelse. Centrale begreber i forløbet er platonisme, panteisme, organismetanken, guldalder, gyseren som genre, idealitet og realitet, harmoni og dæmoni. Vi afslutter forløbet med at se og analysere Black Swan som filmværk. Filmen kan ses som et senmoderne eksempel på en fiktiv fremstilling af det dobbeltgængermotiv, som kan spores tilbage til romantismens tekster.

Kernetekster:

A W. Schack Staffeldt: “Indvielsen” og “Platonisme” (1802)
Adam Oehlenschläger: “Guldhornene” (1803)
Mary Shelley: Frankenstein, kap.5 (romanuddrag) (1817)
H.C. Andersen:  ”Eventyret Skyggen” (1843)
Emil Aarestrup: ”Paa Sneen” (1847)
Steen Steensen Blicher: ”Sildig Opvaagnen” (1828) VÆRK 4
Darren Aronofsky: Black Swan  (2010)  Film/ VÆRK 5

Supplerende materiale:
Berit Riis Langdahl m.fl: Krydsfelt, s. 35-38
Johannes Fibiger m.fl: Litteraturens veje, s. 137-193
"Romantikken – idealisme, dualisme, nyplatonisme og universalromantik" fra https://litthist.systime.dk/?id=124
"Dobbeltgængermotivet i romantismen" - kort introduktion udleveret i undervisningen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Den debatterende artikel / Retorik + argumentation

I forløbet introduceres klassen for den debatterende artikel som genre og emnet for artiklen er nedsættende ord. Vii repeterer undervejs analyse af retorik og argumentation, som eleverne har arbejdet med i grundforløbet. I forløbet arbejder vi bl.a. med følgende begreber: Toulmins argumentationsmodul, det retoriske pentagram, appelformer, argumenttyper og troper.

Kernetekster:

Sarah Gleerup: "Kære Mulle: Jeg vil ikke kaldes ”spasser”" i Jyllands-Posten, den 5. februar 2019
Lone Nikolajsen: " ’Danmarks lækreste spasser’ formår både at provokere og at tage de provokerede alvorligt" i Information, den 8. februar 2019
"Danmarks lækreste spasser" (uddrag) findes på: https://www.dr.dk/drtv/se/danmarks-laekreste-spasser_74956
Caspar Eric: Den handicappede krop er fremtiden i Information, den 26. juni 2015: https://www.information.dk/debat/2015/06/caspar-eric-handicappede-krop-fremtiden


Supplerende materiale:

Berit Riis Langdahl m.fl: Krydsfelt, s. 252-261
"Argumenttyper": https://www.gymdansk.dk/argumenttyper.html
Toulmins argumentationsmodel: https://www.gymdansk.dk/argumentationsmodel-toulmin.html
"Appelformer": https://www.gymdansk.dk/appelformer.html
"Ciceros retoriske pentagram": https://www.gymdansk.dk/ciceros-pentagram.html
"Den debatterende artikel - introduktion" fra: Fra: https://eksamensgenrernedanskstx.systime.dk/?id=238
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 FF3 - fysik og dansk. Atomkraft og podcasts.

Et flerfagligt forløb mellem fysik og dansk med fokus på innovation. I fysik arbejdes der med atomkraft herunder med debatten om, hvorvidt atomkraft skal tillades i Danmark i fremtiden. I dansk  arbejder vi med podcast som genre herunder med podcasten virkemidler og formater. Som en del af forløbet producerer klassen selv podcasts i grupper, der præsenteres og analyseres i klassen.

I forløbet er der hørt uddrag af følgende podcasts:

https://www.dr.dk/lyd/special-radio/faldet-mysteriet-om-de-rystede-hjerner-5372264161000

https://www.dr.dk/lyd/p1/vildt-naturligt/vildt-naturligt-2024/vildt-naturligt-smeltevand-og-satellitfotos-11032423101

https://www.dr.dk/lyd/special-radio/vennepunkt-4920659345000

https://www.dr.dk/lyd/special-radio/kernekraft-og-kaerlighed/kernekraft-og-kaerlighed-1/kernekraft-og-kaerlighed-1-3-velkommen-til-atomalderen-16122393351

Supplerende materiale:

"Podcastens særtræk og formater" og Podcastens virkemidler" fra https://podcast.ibog.dansklf.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Journalistik

I forløbet introduceres avisens genrer og profiler. Vi arbejder med forskellige typer af nyhedsjournalistik (nyhedsartikel, nyhedsreportage) og vi kigger nærmere på journalistisk sprog. Vi afslutter med at undersøge, hvad der kendetegner fortællende journalistik, der henter inspiration fra fiktionens måder at fortælle på. Vi arbejder  i forløbet bl.a. med følgende journalistiske begreber: nyhedskriterier, nyhedstrekanten, new journalism, den tredje fortællemåde, Hey-You-See-So-modellen, John Franklins story-model, feature og reportage.


Kernetekster:

Kim Faber: Frivilligt: Blod mod blod. Politiken, 24. april 2005.
Michael Lund og Thomas Helsborg: Kæmper med mareridt og druk. Ekstra Bladet, 21.maj 2004.
Gustav Houe Dall og Ole Hall: Novo Nordisk er livsnerven i Kalundborg: Uden dem falmede byen (2024)
Morten Sabroe: Et Svin i Berlin (1990)
Puk Damsgård: Hvor solen græder - uddrag (2014)

Supplerende materiale:

"Avisjournalistik" i Håndbog til dansk, s. 198-213 (pdf)
"Fortællende nyhedsjournalistik og journalistisk sprog" i https://hbdansk.systime.dk/?id=218#c694
Berit Friis Langdahl m.fl: Krydsfelt, s. 283-294
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Det moderne gennembrud / det naturalistiske drama

Gennem et udvalg af tekster, herunder et naturalistisk drama, undersøger vi, hvad der kendetegner det moderne gennembrud som litteraturhistorisk periode.  I forløbet stifter I bekendtskab med naturalisme, kritisk realisme, socialrealisme og impressionisme.

Kernetekster:

J.P. Jacobsen: "Et skud i tågen" (1882)
Herman Bang: "Den sidste aften" (1880)
August Strindberg: "Racens forbedring" (svensk) (1884)
Alexander Kielland: "En god samvittighed" (norsk) (1880)
Henrik Pontoppidan: "Knokkelmanden" (1887)
Henrik Ibsen: "Gengangere" (1881) (norsk)  (VÆRK 6 / drama)



Supplerende materiale:

Berit Riis Langdahl m.fl: Krydsfelt, s. 38-45
"Det moderne gennembrud – skrivestil og sprog " Fra: https://litthist.systime.dk/?id=140
"Det naturalistiske drama" fra: http://www2.aasg.dk/asgaf/Dansk/Emner/Drama/NaturalistiskTeater.htm
"Dramaet i det moderne gennembrud" fra: https://litthist.systime.dk/?id=211
Johannes Fibiger m.fl: Litteraturens Veje, s. 194-259
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Rejsen som motiv i modernistisk lyrik 1899 - 1999

I dette forløb om modernismens karakteristika og litteraturhistoriske udvikling gennem det 20. århundrede undersøger vi med nedslag i den tidlige modernisme omkring år 1900, avantbevægelserne i mellemkrigstiden, konfrontationsmodernismen i 1960erne og postmodernismen i 1980erne, hvorledes modernistiske forfattere har brugt rejsen som motiv i deres lyrik. Vi vil også forsøge at indkredse, hvorfor rejsen er en central metafor for modernistiske forfattere gennem det 20. århundrede. Desuden vil vi undersøge, på hvilke måder modernisme adskiller sig fra realisme.

Kernetekster:
Sophus Claussen: "Rejseminder" (1899)
Johannes V. Jensen: "Paa Memphis Station" (1906)
Tom Kristensen: "Nat i Berlin 1921" (1927)
Klaus Rifbjerg: "Spaniensturist" (1957)
Michael Strunge: "”19. juni 1983, 25 år. København” (1984)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Eksistentielle fortællinger - eksistentialisme

I dette forløb vil vi undersøge, hvad der kendetegner eksistentialisme i det 20. og 21. århundrede. Vores forløb har to litteraturhistoriske stop nemlig efterkrigstiden, hvor en række forfattere skrev eksistentielle fortællinger med inspiration fra eksistentialistisk filosofi i Frankrig, og senmoderniteten, hvor eksistentielle fortællinger beskæftiger sig med individets forsøg på at fodfæste i  en aftraditionaliseret og fragmenteret kultur. I forbindelse med forløbet arbejder vi bl.a. med følgende nøglebegreber: absurdisme, eksistentialisme, realisme, minimalisme, fortæller-pluralitet, autofiktion og exofiktion. Forløbet dækker desuden litteratur fra de seneste fem år samt læsning af en roman som værk.

Kernetekster:

Karen Blixen: "Ringen" (1958)
Martin A. Hansen: "Agerhønen" (1947)
Peter Seeberg: "Hvile" (1962)
Lone Hørslev: "Halvt i himlen" (romanuddrag) (2021)
Lotte Kirkeby: "Violvej" (2016)
Jamal Bendahmans:  "Ash-Shaheed" (romanuddrag) (2020)
Theis Ørntoft: "Det er forvirrede tider, jeg skal fortælle om" (2014)
Peter Adolphsen: "Ved Højer Sluse" (1996)
Simon Fruelund: "Borgerligt Tusmørke" (2006) (VÆRK 7, ROMAN)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Stilistik i nye og ældre tekster

I dette forløb repeterer vi sproglige billeder (troper) og stilistiske figurer og undersøger, hvordan disse anvendes  i nyere og ældre tekster. Vi læser både fiktion og non-fiktion og repeterer i den forbindelse, hvad der kendetegner oplysningstidens og romantikkens idéer. Som en del af forløbet læser vi Asta Olivia Nordenhofs digtsamling "det nemme og det ensomme" med fokus på, hvordan hun anvender troper og stilistiske figurer i sine digte. I forløbet arbejder vi desuden med begreber som autofiktion, senmodernisme og eksperimenterende realisme.

Kernetekster:

Ludvig Holberg: Uddrag af Epigram 41 (1774)
N.F.S. Grundtvig: "Marielysttale" (1857)
Asta Olivia Nordenhof: det nemme og det ensomme (2013) VÆRK 8/ LYRIK
Ask Hansen: "Asta Olivia Nordenhof: Man må leve sine litterære idealer" (Information, 2013)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Links til eksamen

Følgende links må tilgås til eksamen:

ordbogen.com
ordnet.dk
minlæring.dk
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer