Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Nærum Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Karen Saugbjerg, Kim Bojsen
|
|
Hold
|
2022 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Introduktion til historie. OPGIVES IKKE!
Introduktion til historiefaget med fokus på fagets identitet og formål. Forløbet tager udgangspunkt i spørgsmålet om, hvordan man grundlæggende arbejder med historiefaget i gymnasiet.
Grundbogen til forløbet er kapitel 1-3 (s. 17-22 fra kap. 1 og s. 34-35 fra kap. 2 undtaget) i Fra fortid til historie af Anders Hassing og Christian Vollmond, Columbus, 2015.
Grundbogen er suppleret med følgende tekster om kildekritik og historiebrug (NB! Teksterne ligger tilgængelige under næste forløb om danmarkshistorien):
Rysensteen Gymnasium: ”Det funktionelle kildebegreb” på historiskmetode.dk, ingen dato.
Busck, Steen et al.: ”Kildekritikken og dens begreber” (s. 14-15, s. 21), Aarhus Universitetsforlag, 2012.
Nielsen, Sune: ”Historiebrug” (uddrag) på historiegaming.dk, ingen dato.
Thomsen, Kasper: ”Historiebrugsformer” (uddrag) i Historiefaglig arbejdsbog, Systime, 2018.
Kilder:
Seks små kilder til kildeøvelse om Christian 10.s hvide hest (se lektion).
Faglige mål, som forløbet bringer i spil:
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at (udvælge og) analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- historiebrug og historieformidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Supplerende kernestof (under næste forløb om danmarkshistorien):
- kildekritiske begreber (levn og beretning samt primær- og sekundærkilde) som supplement til begreberne i grundbogen Fra fortid til historie
- forskellige former for historiebrug (videnskabelig, eksistentiel, politisk, ikke-brug, misbrug, underholdende/kommerciel) med udgangspunkt i Klas-Göran Karlssons kategorisering.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Den tidlige danmarkshistorie. OPGIVES IKKE!
Indføring i danmarkshistorien fra oldtid og frem til industrialisering og demokrati. Eleverne skal opnå forståelse for Danmarks historiske udvikling ud fra både politiske, økonomiske, sociale og kulturelle perspektiver, og de skal kunne danne sig et overblik over forløbets forskellige perioder.
Grundbogen til forløbet er kapitel 1-7 i Grundbog til Danmarkshistorien af Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg, Systime, 2006.
Grundbogen er suppleret med uddrag fra DR’s dokumentarserie Historien om Danmark, 2017:
Historien om Danmark: Tidlig middelalder (00:00-22:05).
Historien om Danmark: Sen middelalder (25:48-37:00 og 43:18-47:50).
Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten (00:00-24:00).
Spillefilm:
En kongelig affære, instrueret af Nikolaj Arcel, 2012.
Kilder:
Gravkammeret i jættestuen "Rævehøj" i Vestsjælland (bondestenalder).
Solvogn fundet i Trudholm mose (bronzealder).
Saxo: fortale (uddrag) til Gesta Danorum (ca. 1200).
Fortale (uddrag) til Jyske Lov (1241).
Laurits Tuxen: Arkonas indtagelse (1894).
Statsdokument (uddrag) til stadfæstelse af Margrete som Danmarks regent (1387).
Kongeloven (1665).
Digitaliseret arkivmateriale om den danske slavehandel fra SlaveVoyages.com.
Faglige mål, som forløbet bringer i spil:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale og regionale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at (udvælge og) analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger (og relatere disse til elevernes egen tid)
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganisationer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt perspektiv
- historiebrug og -formidling.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Danmark under to verdenskrige og DHO
OVERBLIKSFORLØB: DANMARK UNDER TO VERDENSKRIGE
Historisk overbliksforløb som optakt til DHO om besættelsestiden i Danmark. Forløbet fokuserer på Første og Anden Verdenskrig i dansk perspektiv.
Grundbogen til forløbet er kapitel 8 i Grundbog til Danmarkshistorien af Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg, Systime, 2006.
Kilder:
Arthur Christensen: ”Levende billeder” (1915)
Ugerevyer (1917)
Valgplakat: ”Stauning eller Kaos” (1935)
Cigarreklame: ”En god Cigar styrker Tanken” (1936)
Faglige mål, som forløbet bringer i spil:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
DHO: DANMARK UNDER BESÆTTELSEN
DHO-forløb om besættelsestiden i Danmark. Forløbet fokuserer på tre temaer: samarbejdspolitikken, modstandskampen og livet under besættelsen, som danner grundlag for de problemformuleringer, grupperne kan vælge mellem.
Sekundærlitteratur:
Kapitlet ”2. Danmark besat – et overblik” i Modstandsbevægelsen, Jakob Sørensen, Systime, 2019.
Kapitlet ”Barn og ung” i Spærretid. Hverdag under besættelsen 1940-45, Esben Kjeldbæk og Henrik Lundbak, Nationalmuseet, 2005.
Kilder:
Statsminister Vilhelm Buhls antisabotagetale (1942)
John Christmas Møllers radiotale (1942)
”Jeg har dræbt nogle stikkere” fra det illegale blad Fri Presse (1944)
”Nyt fra hele landet – kort fortalt” fra De frie Danske (1944)
”En folkelig skikkelse, et historisk eksempel paa Jyllands sejghed under fremmedherredømmet” fra De frie Danske (1944)
Gerda Bekker Iserhorst: Dagbog (uddrag) fra besættelsen (1995)
Annelise Jepsen: Erindringer (uddrag) om perioden 1924-1944 (1995).
Faglige mål, som forløbet bringer i spil:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Det antikke Rom
Forløb om Romerriget fra republikkens indførelse til det vestlige riges fald. Fokus på politiske, økonomiske, sociale og kulturelle strukturer i både republik og kejserdømme. Undervejs ser vi spillefilmen Gladiator fra 2000. Afslutningsvis udblik til oldtidens Kina med henblik på at sammenligne de to imperier.
Grundbog:
Frederiksen, Peter: Kap. 1: "Introduktion til historie: Hvor begynder historien?", kap. 2: "Romerriget: Pax Romana", kap. 6: "Det kinesiske kejserrige: Den store drage" (s. 153-163) i Vores verdenshistorie 1. De ældste tider, Columbus, 2019.
Anden sekundærlitteratur:
Bang, Peter Fibiger: Kap. 1 ”Imperiet – en global historie fra oldtid til nutid” (s. 14-17, 32) i Imperier – fra oldtid til nutid, Columbus, 2017.
Portal, Jane: ”Den Første Kejser. Skabelsen af Kina” (s. 11-17) i Den Første Kejser. Kinas terrakottahær redigeret af Annette Damm, Moesgård Museum, 2015.
Harmsen, Peter: ”Asiens Rom”, Weekendavisen, 2011.
Kilder:
Polyb om Roms forfatning (kilde 9 i Vores verdenshistorie 1).
Kejser Augustus: Mine bedrifter.
Fronto: Om brød og skuespil.
Quintus Cicero: Kortfattet vejledning i valgkamp.
Sima Qian: Historiske optegnelser.
Konfutze: Om samfund, autoritet og regeringsførelse.
Machiavelli: Fyrsten, kap. 5.
Spillefilm:
Gladiator, instrueret af Ridley Scott, 2000.
Faglige mål, som forløbet bringer i spil:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganisationer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- historiebrug og -formidling
- forløb med hovedvægt på tiden før ca. 500.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Israel-Palæstina i historisk perspektiv
Forløbet tager udgangspunkt i følgende faglige mål: At opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden. Forløbets struktur er tredelt: 1) En indkredsning af problemet i nutiden, 2) en historisk undersøgelse med henblik på at forstå fortidige forhold med relevans for problemet og 3) udarbejdelse af bud på nutidige problemløsninger, der peger mod fremtiden. Hovedvægten ligger på nr. 2, hvor vi laver en række nedslag i områdets historie fra gammeltestamentlig tid til i dag. Som en del af nr. 3 gennemfører eleverne et rollespil over fredsforhandlingerne i 1990’erne, og i den forbindelse diskuterer vi kontrafaktisk historie som genre.
Grundbog:
Bender, Johan: Kap. 1 ”Palæstina i gammeltestamentlig tid” (s. 7-10, 14-15), kap. 2 ”Araberne i oldtiden og islam” (s. 17-18, 21), kap. 4 ”Første Verdenskrig og Palæstinaproblemet”, kap. 5 ”Palæstinamandatet 1920-1948”, kap. 12 ”Fredsprocessen indledes i 1990’erne” i Palæstinaproblemet, Gyldendal, 1999.
Kilder:
Theodor Herzl: ”Den jødiske stat” (uddrag) (1896).
Balfour-deklarationen (1917).
Den arabiske Højkomités erklæring (uddrag) (1946).
FN’s Sikkerhedsråds resolution 446 (uddrag) (1979).
Politiken: ”Den nye regering skaber håb – men vi vil se ægte fremskridt” (interview med
Hanan Ashrawi, talskvinde for den palæstinensiske delegation ved fredsforhandlingerne)
(1992).
DR: ”NGO: Mens verden kigger mod Gaza, skubber israelere palæstinenserne ud af
Vestbredden” (interview med aktivistisk bosætter, Daniella Weiss) (2023).
Faglige mål, som forløbet bringer i spil:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
Kernestof:
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Mødet mellem den kristne og muslimske verden
Forløbet består af tre delemner: europæisk middelalder, islams ekspansion og kulturmødet mellem kristne og muslimer. Vi begynder med den europæiske middelalder, hvor vi skelner mellem det romersk-katolske vest og græsk-ortodokse øst. Dernæst beskæftiger vi os med islams opståen og ekspansion for til sidst at dykke ned i korstogene. Undervejs trækker vi tråde til tidligere forløb om Romerriget, og vi diskuterer korstogenes politiske og religiøse konsekvenser. Afslutningsvis ser vi spillefilmen Arn: Tempelridderen fra 2007.
Grundbog:
Frederiksen, Peter: Kap 4 ”Byzans og de muslimske imperier: Det store kulturmøde” (s. 90-104, 108-112, 116), kap. 5 ”Middelalderens Europa: Kirken i centrum” (118-150) i Vores verdenshistorie 1. De ældste tider, Columbus, 2019.
Anden sekundærlitteratur:
Bøgh, Anders: ”Feudalisme” (uddrag) på danmarkshistorien.dk, 2011.
Jensen, Henrik: “Historiker: Derfor vokser Øst- og Vesteuropa ikke sammen” (uddrag) i Kristeligt Dagblad, 2019.
”Jul 16, 1054 CE: Great Schism” på National Geographic: https://education.nationalgeographic.org/resource/great-schism/.
Kilder:
Laurits Tuxen: Valdemar den Store og Absalons erobring af Arkona på Rügen i 1169 (1894).
Christian August Lorenzen: Dannebrog falder fra himlen, Valdemar Sejrs erobring af Estland i 1219 (1809).
Umarpagten (kilde 18 i Vores verdenshistorie 1)
Traktat mellem en muslimsk og en kristen fyrste fra år 713 (kilde 20 i Vores verdenshistorie 1)
Eksempler på troskabseder (kilde 23 i Vores verdenshistorie 1).
Spillefilm:
Arn: Tempelridderen, instrueret af Peter Flinth, 2007.
Faglige mål, som forløbet bringer i spil:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Afrika - før og efter imperialismen
Projektorienteret forløb, hvor eleverne gruppevis skal fordybe sig i selvvalgt emne inden for Afrikas historie. Som optakt til projektarbejdet beskæftiger vi os med 1) Afrika før mødet med europæerne gennem nedslag i Ghanas og Malis historie, 2) mødet med europæerne i slutningen af 1400-tallet og 3) europæisk imperialisme fra slutningen af 1800-tallet. Forløbets grundidé er at sætte spørgsmålstegn ved Vestens fortælling om Afrika, og projektarbejdets formål er at træne eleverne i selvstændigt at udvælge materiale, opstille problemstillinger og formidle deres historiefaglige undersøgelse.
Grundbog:
Munk, Morten Hilligsø: Kap. 1 ”Guldlandet”, kap. 3 ”Hvid erobring” (uddrag) i Afrikas historie. Mødet mellem sorte og hvide, Systime, 2016.
Kilder:
Brev fra kong Nzinga Mbemba Affonso af Kongoriget til kong Joao 3. af Portugal, juli 1526.
Al-Bakri om Ghanarigets skikke, 1068.
Ibn Battuta om Malikongens hof, 1355.
Faglige mål, som forløbet bringer i spil:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- forløb med udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Folkedrab
Forløbet tager afsæt i folkedrab som begreb. Vi diskuterer begrebets definition og undersøger det gennem Holocaust og det armenske folkedrab som historiske eksempler. Som en del af forløbet skal vi besøge Københavns Synagoge og modtage undervisningsforløbet ”Flugt og forfølgelse”.
Sekundærlitteratur:
Artikler fra Folkedrab.dk:
”Hvad er folkedrab?”
”Hvordan opstår folkedrab? – tre teoretiske bud”
”Flere slags gerningsmænd”
”Ideer der dræber - ideologien bag det armenske folkedrab”
”Det armenske folkedrab indledes” (tildelt enkelt gruppe)
”Folkedrabet accelererer: Deportationer og dødsmarcher” (tildelt enkelt gruppe)
”Omverden: Vidner til folkedrabet på armenierne” (tildelt enkelt gruppe)
”Benægtelsen af det armenske folkedrab” (tildelt enkelt gruppe)
”Efterspil af det armenske folkedrab – intro” (tildelt enkelt gruppe)
”Erindring af det armenske folkedrab: Hvorfor stadig mindes?”.
Artikler fra Jødisk Informationscenter via joediskinfo.dk:
”Holocaust”
”Antisemitisme i dag”.
Kilder:
FN’s folkedrabskonvention, 1948.
Ekskursion:
Københavns Synagoge, undervisningsforløb: ”Flugt og forfølgelse”.
Faglige mål, som forløbet bringer i spil:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
Kernestof:
- politiske ideologier
- holocaust og andre folkedrab
- historiebrug og -formidling.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Brug og misbrug af fortid: konspirationsteorier
Forløbet fokuserer på forskellen mellem faghistorie og pseudohistorie. Her er konspirationsteorier i centrum. Vi arbejder med forskellige eksempler på konspirationsteorier, med deres udbredelse og med deres konsekvenser for demokratiet.
Hvordan opstår konspirationsteorier, og hvorfor er det vigtigt at beskæftige sig med dem? Konspirationsteorier udgiver sig for at være sandheden, og de anvender tilsyneladende de idealer om videnskabelighed, kritisk stillingtagen og argumentation, som er grundlæggende for historiefaget. Men videnskabeligheden og kritikken bruges ofte til at dække over motiver, der kan være svære at gennemskue.
Når forløbet er slut, har du konkrete redskaber til at analysere konspirationsteorier og værktøjer til at skelne mellem konspirationer og konspirationsteorier, herunder hvordan teoritekster om konspirationsteorier kan anvendes i analysen og fortolkningen af konspirationsteorier.
Materiale:
- Hassing/Vollmond: Fra fortid til historie, s. 82-91
- Ingrid Spilde: Hvem tror på konspirationsteorier?
- Vincent Hendricks: Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen
- Konspirationernes Forenede Stater (dokumentar)
- The Truth Behind the Moon Landing (BBC-dokumentar)
- Projektarbejde om konspirationsteorier med tekstsamling (pdf):
Faktalink: Populære konspirationsteorier
Rikke Alberg Peters: Konspirationsteorier og konflikter (historielab.dk)
A. Brunebjerg Jørgensen: Konspirationsteorier er udtryk for et land i krise
Faktalink: Konspirationsteoriernes funktion og fremtid
Links:
* https://www.dr.dk/drtv/program/konspirationskulten-qanon_343906
* https://s3.eu-central-1.amazonaws.com/zetland-singles/Den+der+r%C3%A5ber+lyver/Denderraaberlyver.pdf
Kort lille bog af Lea Korsgaard – især prologen er nyttig
* https://www.vince-inc.com/vincent/wp-content/uploads/2023/03/DUDE-LIKE-INDHOLD-2019-DIGITAL-VERSION.-enkeltsider.pdf
Digital udgave af bog af bl.a. Vincent Hendricks. Kapitel 4 rummer mange gode pointer.
* https://videnskab.dk/tema/konspirationsteorier/
Videnskab.dk har gennem årene samlet dette meget omfattende site.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Diskutere - Diskuterer mulige årsager til konspirationsteoriers udbredelse
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner - Evne til kritisk analyse af eksempler på misbrug af historie
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
10
|
Den kolde krig: bipolariteten opstår
Forløbet fokuserer på den kolde krigs forløb fra ca. 1945 til Koreakrigens udbrud. I centrum står udviklingen fra multipolaritet til bipolaritet og de mulige årsager hertil. Bipolariteten kom til udtryk på mange måder - fx i form af skarpt formulerede fjendebilleder.
Målet er at forstå, i hvor høj grad den kolde krig har bidraget til at forme nutidens globaliserede verden.
Materiale:
- Den kolde krig (dokumentar - https://www.youtube.com/watch?
v=BdW9BQgo0xE)
- The Cold War Explained in 15 Minutes (dokumentar -
https://www.youtube.com/watch?v=NF3u8Ju9aAg)
- Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 3, s. 127-145, 178-186, 213-220
- Kilder til den kolde krig 1945-1950 (pdf):
* Winston Churchills jerntæppetale, 5. marts 1946
* Stalins svar på Churchills jerntæppetale, 14. marts 1946
* Præsident Trumans tale i Kongressen 12. marts 1947
* Marshall-planen præsenteres 5. juni 1947
* Soviet Objections to the Marshall Plan Statement by Soviet Foreign Minister Molotov at the Final Meeting of the Three Power Conference, July 2, 1947
* "To verdener, to veje" i Pravda (1949)
* Uddrag af Det Nationale Sikkerhedsråds rapport, NSC-68 (1950)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Overskue og strukturere
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Vietnamkrigen - krigsmodstand og ungdomsoprør
Begge supermagter bliver i 60'erne og 70'erne udfordret på at fastholde deres dominerende position og på at afbalancere deres konflikter. Det viser sig i en række kriser og krige. Vi undersøger et eksempel på sådan en krise - nærmere betegnet Vietnamkrigen og dens konsekvenser for supermagten USA. Vietnamkrigen udviklede sig til et nationalt traume for USA. Dels formåede supermagten USA ikke at sejre militært, dels voksede krigsmodstanden hjemme i USA voldsomt i 2. halvdel af 1960’erne. Krigsmodstand og ungdomsoprør flettede sig ind i hinanden. Begge dele fik fx et udtryk i kultur og musik. Det er interessant at undersøge årsager, sammenhænge og konsekvenser.
Materiale
Dokumentarfilm: 'The Vietnam War Explained in 25 Minutes' (The Life Guide, 2019)
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie, 3, s. 158-162, 192-197
Dokumentarfilm: 'Make Love, Not War' (afsnit 13 i BBC's serie om den kolde
krig)
PDF: Vietnamkrigen - krigsmodstand og ungdomsoprør
- Vietnamkrigen kommer hjem til USA (fra Bjerre-Poulsen: Vietnamkrigen -
den kolde krigs slagmark)
- Tale af Lyndon B. Johnson på John Hopkins University, 7. april 1965
(samme)
- Tale af Paul Potter i Washington, 17. april 1965 (samme)
- Tale af Martin Luther King i New York, 4. april 1967 (samme)
- Speech by Raymond Anthony Mungo, Boston October 1967 (fra
https://www.docsteach.org/documents/document/raymond-anthony-
mungo-speech)
- The Diggers Papers, August 1968 (fra
https://www.diggers.org/digpaps68/curse.html)
- Studenter mod krigen i Vietnam, november 1969 (fra Frederiksen: Vietnam
- fra drage til tiger)
- Country Joe and the Fish: 'I-feel-like-I’m-fixin’-to-die-rag' (1967)
- Creedence Clearwater Revival: 'Fortunate Son' (1969)
- The Doors: 'The Unknown Soldier' (1968)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Formidling
- Personlige
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Kampen om klimaet
Der har siden begyndelsen af 1970’erne været en bevidsthed om, at der var grænser for vækst, og at forskellen mellem rige og fattige lande havde en afgørende indflydelse på jordens økologiske problemer. Målt per indbygger kan det dokumenteres, at den rige verdens befolkning belaster kloden voldsommere end den fattige, og for at løse miljøproblemer og klimaforandringer er der mange, der mener, at den rige verden bliver nødt til at gå forrest i kampen for at afbøde de menneskeskabte klimaforandringer. Forløbet fokuserer på udviklingen i kampen om klimaet.
Intro: 1) Den antropocæne tidsalder (Information, 22.9.2024) og 2) "Kampagnen mod klimaet" (dokumentarfilm)
Materiale: Kampen om klimaet (pdf)
Fremstilling:
Klima på den internationale dagsorden
Hul i ozonlaget
FN og Brundtlandrapporten
FN’s klimapanel
Den første COP
Global ulighed og internationalt ansvar
Kampe for klimaet
Klimabevægelser og aktivisme
Sammen om klimaet
Kilder:
Kilde 1: Dansker er blandt 11.000 bekymrede forskere: "Jeg kan vågne om natten og
snappe efter vejret"
Kilde 2: 1,5 gradersmålet: Lad hensyn til klima veje tungere end vækst og fortjeneste
Kilde 3: Oliebranche: Vi er del af den grønne omstilling, vi deler bekymringen om klimaet
Kilde 4: Dansk Folkepartis daværende klimaordfører Mikkel Dencker, 2018
Kilde 5: Dansk Folkeparti om klima november 2019
Kilde 6: Ny klimarapport er pligtlæsning for alle verdens regeringer
Kilde 7: FN’s verdensmål nummer
Kilde 8: Fridays for Future – klimastrejke (2019)
Kilde 9: Uddrag af Esther M. Kjeldahl: Vi er sammen om at mærke det (2023)
Henvisninger:
Side 1-9 fra Lindegaard Nielsen og Lollike Ørsted: Klimahistorie, forlaget Columbus 2024
Kilde 1-5 fra Ole Hedegaard Jensen: Klimaforandringer, forlaget Systime 2025
Kilde 6 fra CONCITOS’s hjemmeside (https://concito.dk/nyheder/ny-klimarapport-er-pligtlaesning-alle-verdens-regeringer)
Kilde 7 fra Verdensmålene.dk (https://www.verdensmaalene.dk/maal/13)
Kilde 8 fra Dansketaler.dk (https://www.dansketaler.dk/tale/laura-vinstrups-tale-ved-klimastrejken-fridays-for-future)
Kilde 9 fra Ester M. Kjeldahl: Vi er sammen om at mærke det, forlaget Økotopia, 2023
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Diskutere
- Personlige
- Selvstændighed
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
De fremmede og danskheden: et kultursammenstød?
Forløbet arbejder med en bestemt faglig metode, nemlig diskursanalyse. Forløbet undersøger de stridende diskurser i forhold til muslimske indvandrere – et tema, der har haft og fortsat har stor politisk betydning. Hvordan bliver "de fremmede" - herunder især muslimer - italesat i en dansk kontekst? Hvilke forskellige opfattelser kan man iagttage? Hvilke konsekvenser har den dominerende diskurs? En vigtig case i den sammenhæng er den såkaldte Muhammed-krise. Jyllands-Postens offentliggørelse af satiriske tegninger af profeten Muhammed i 2005 fik voldsomme konsekvenser for Danmark i den muslimske verden, hvor vreden var stor og Dannebrog blev brændt. Hvordan kunne det ske? Hvilke rettigheder bør veje tungest i et demokratisk samfund: ytringsfrihed eller religionsfrihed og hensyntagen til en religiøs minoritet?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Overskue og strukturere
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Kronologiforløb
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/31/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52726165401",
"T": "/lectio/31/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52726165401",
"H": "/lectio/31/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52726165401"
}