Holdet 2022 HI/d - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2022 HI/d - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2024/25
Institution	Nærum Gymnasium
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Karen Saugbjerg, Peter Stampe Langballe
Hold	2022 HI/d (1d HI, 1d HI/vikar, 2d HI, 3d HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Intro til historie
Titel 2	Oldtidskulturer og middelalderlige kulturmøder
Titel 3	Fra enevælde til grundlov i Danmark og DHO
Titel 4	Hekseprocesser i renæssancetiden
Titel 5	Mellemkrigstiden i Europa
Titel 6	Danmark under besættelsen
Titel 7	Velfærdsstaten i Danmark
Titel 8	Israel-palæstina konflikten
Titel 9	Ideologiernes kamp: Den kolde krig
Titel 10	Kina efter 1840
Titel 11	Terror i en globaliseret tidsalder
Titel 12	Industrielle og politiske revolutioner
Titel 13	Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Intro til historie
Indhold	Kernestof: Intro til historie-5-1-1.pdf Vi fortsætter med at færdiggøre De tretten rigtige fra tidslinjen fra forrige modul Virtuelt modul Gennemgang af kilderne om den hvide hest i intro til historie kompendiet Virtuelt modul: Modulet skal bruges på at færdiggøre jeres opgaver til forældreaftenen den 6. december. Alle grupper SKAL være færdige med deres opgaver i løbet af dette modul Vi gennemgår begivenhedsrækken "Hvornår er det nu det er", som I fik lavet i forrige modul
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Søge information Diskutere Almene (tværfaglige) Analytiske evner Personlige Selvtillid Sociale Samarbejdsevne IT Lectio
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Oldtidskulturer og middelalderlige kulturmøder Forløbet giver en introduktion til oldtidens romerrige i tiden omkring overgangen fra republikken til kejserstyret. Oldtidsundervisningen fokuserer især på en analyse af samspillet mellem mennesker og de politiske magtforhold samfund. Endvidere undersøger vi samspillet mellem de materielle forhold og mentalitet. Eleverne skal desuden opnå en forståelse for kulturmødet mellem den kristne og muslimske verden forud for og under Konstantinopels fald. De skal kunne danne sig et historisk overblik over kristendommens udvikling fra det vestlige Romerriges udvikling og frem til den muslimske erobring af den sidste del af det øst-romerske rige i 1453, hvorunder korstogene indgår. Introduktion til dansk og europæisk middelalder. Eleverne skal kunne danne sig et overblik over de kulturelle og religiøse forskelle mellem den kristne og muslimske verden; og forløbet lægger op til et efterfølgende kort forløb om de store opdagelser, hvori det det fremgår, at mødet mellem den kristne og muslimske kultur bl.a. resulterede i en genopdagelse af de naturvidenskabelige og humanistiske videnskaber.
Indhold	Kernestof: Gennemgang af de sidste nedslag fra "Hvornår var det nu det var" og så får I udleveret en historiebog, vi skal bruge resten af modulet. Vi er kommet til Den cubanske revolution i "Hvornår var det nu det var" Vi er kommet til Den første golfkrig i "Hvornår er det nu det er" og så gennemgår vi siderne i den bog, I får udleveret i modulet. Dvs. vi læser siderne i modulet Frederiksen, Ryg Olsen, Søndberg: Grundbog til historie - fra oldtiden til enevældens samfund, Systime; sider: 75-87, 103-104, 111-127, 140-143 Oversigtslæsning om Romerrigets opståen og udbredelse og forskellen på republikken og kejserriget Kilde: Drabet på Pedanius Secundus Vi fortsætter med "Gladiator" og er kommet til det 25 minut (hvor Marcus Aurelius mødes med sønnen Commedus) i teltet efter slaget mod germanerne Hente bog "Grundbog til Danmarkshistorien" Peter Frederiksen: Grundbog til Danmarkshistorien, systime; sider: 73-80 Virtuelt modul. I skal hjemme eller på gymnasiet besvare de vedlagte spørgsmål Bemærk!!! Lektien er fra den første historiebog I fik udleveret!! Dvs. husk at læse lektien i den rigtige bog. Kilde: Pave Urban IIs opfordring til korstog Arbejdsspørgsmål til modulet: Frederiksen, Ryg Olsen, Søndberg: Grundbog til historie - fra oldtiden til enevældens samfund, Systime: side 161-164 (indtil afsnittet "Opdagelserne") Renæssance.pptx Kilde: "Om menneskets værdighed" (tekst 42) læst i modulet. Artikel om renæssancens betydning i dag (vi hørte frem til 03:34) Frederiksen, Ryg Olsen, Søndberg: Grundbog til historie - fra oldtiden til enevældens samfund, Systime: side 164-171. Arbejdsspørgsmål til de store opdagelser.docx Læs følgende korte tekst om Amerika før Columbus: https://natmus.dk/historisk-viden/verden/vestindien-foer-colombus/ Gruppefremlæggelser om Vestindien før Colombus.docx Alle grupper skal være klar til at fremlægge for klassen. Frederiksen, Ryg Olsen, Søndberg: Grundbog til historie - fra oldtiden til enevældens samfund (OBS! den første bog, I fik udleveret), Systime: side 171-177 (fra afsnittet ”Stændersamfund og stærkere kongemagt”). Arbejdsspørgsmål til stændersamfund og reformation.docx Skærmbillede 2023-03-16 kl. 14.09.05.png
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Diskutere Formidling Almene (tværfaglige) Analytiske evner Overskue og strukturere Sociale Samarbejdsevne IT Internet
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Fra enevælde til grundlov i Danmark og DHO Eleverne skal danne sig et overblik over de politiske, kulturelle og litterære træk i perioden fra enevældens indførelse i Danmark frem til og med enevældens afskaffelse og indførelsen af den første grundlov i Danmark. Fokus bliver på de nationale og nationalliberale strømninger i perioden.
Indhold	Kernestof: Frederiksen: Grundbog til danmarkshistorien (OBS! den nyeste bog, I har fået udleveret), Systime: side 81-86 og 90-91. Spørgsmål til pararbejde om Christian IV og hans samtid.docx Frederiksen: Grundbog til danmarkshistorien, Systime: Arbejdsark til enevældens indførelse.docx Klip fra DR's dokumentar 'Historien om Danmark: Enevælde og oplysningstid' (02:45-10:30) Peter Frederiksen: Grundbog til Danmarkshistorien, systime; sider: 126-138, 153-167 Kære 1d. Så er jeg tilbage fra New Zealand. Vi lægger hårdt ud med en større lektie. I bedes læse siderne og tage noter til de væsentligste begivenheder. Siderne er vigtige for jeres videre DHO-arbejde, så siderne bliver grundigt gennemgået i modulet 1849 - og 1866 grundloven og venstre og højre.pdf Vi gennemgår først jeres svar på spørgsmålene til grundloven af 1849 og 1866 og Venstres og Højres kritik og forsvar af den politiske udvikling fra 1849 til 1866. Derefter gennemgår vi dagens lektie og punkterne til DHO opgaveskrivning Vi mangler punkt 8 om litteraturhenvisninger ud fra skrivekurset fra sidste modul. Peter giver også et eksempel på en problemformulering. Derefter arbejder vi med grupper og emner til DHO Oversigtslæsning om Septemberforliget, Systemskiftet, grundloven af 1915 og Det Konservative og Det radikale Venstres opståen Grupperne og gruppernes problemformuleringer til DHO skal forhåbentligt på plads i dette modul Bemærk: 1d har fortrinsret til vejledning hos Peter i dette modul, men 1x kan også få vejledning Bemærk: 1x har fortrinsret til dette modul hos Peter, men 1d kan også få vejledning Hej 1x. Jeg deltager på teams i dag. Kopier linket ind i jeres browser.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Hekseprocesser i renæssancetiden Der henvises til gymnasiets hjemmeside mht. kompetencer for det pågældende semester. Forløbet handler om mødet mellem renæssancetidens naturvidenskabelige landvindinger og renæssancetidens magisk-religiøse samfund med udgangspunkt i de akkusatoriske og inkvisatoriske procesformer
Indhold	Kernestof: Velkommen tilbage fra en forhåbentlig god sommerferie. Vi starter op med et nyt emne: "Hekseprocesser i Renæssancetiden", som jeg laver en introduktion til. I får et kompendium udleveret i modulet Læs ark 1 - 6 (de tal der er ring om i heksekompendiet) i det vedlagte kompendium om hekseprocesser . Vi arbejder med følgende arbejdsspørgsmål i modulet Virtuelt modul. Gennemgang af fredagens spørgsmål til s. 7 - 13. Derefter gennemgår vi dagens lektie, som er s. 14 - 17 i heksekompendiet. Hvis vi når det går vi i gang med at læse uddragene fra kilden "Heksehammeren" fra kompendiet s. 18 - 23 . Vi færdiggører gennemgangen af "Heksehammeren" fra sidste modul og så gennemgår vi kilderne til dagens lektie. Forberedelse af og fremlæggelse af retssagen mod Maren Spliid Vi skal opføre retssagen mod Maren Spliid og I skal inddeles i følgende roller: Vi arbejder videre med heksekompendiet Vi arbejder med ark 35 - 39 med Christian IVs hekselov og historikeres arbejde med antallet at hekseprocesser i Europa. Bl.a. en kildekritisk gennemgang af forskellen på Merete Birkelund og Carsten Sejr Jensens Læs ark 39 - 44 om antallet af hekseprocesser og årsagerne til hekseprocessernes ophør. Vi skal lave en graf over udviklingen af hekseprocesser og over årsagen til ophøret af hekseprocesser
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Mellemkrigstiden i Europa Der henvises til gymnasiets hjemmeside mht. kompetencer for det pågældende semester. Forløbet handler om perioden fra 1. Verdenskrigs afslutning til nazisternes magtovertagelse med fokus på 1920´ernes og 1930´ernes ideologiske modsætninger i en politisk og økonomisk krisetid
Indhold	Kernestof: I får bogen udleveret i modulet. Jeg forklarer lidt om årsagen til udbruddet af 1. Verdenskrig, så I skal ikke læse noget til modulet. Oversigtslæsning om optakten til 1. Verdenskrig med fokus på alliancerne tripple Alliancen og Tripple Ententen og f Peter Frederiksen: Grundbog til verdenshistorien 1750-1945, systime; sider: 117-130, 157-161, 201-208, 221-224, 229-244, 254-256, 269-275 Oversigtslæsning om forløbet af og afslutningen på 1. Verdenskrig og fredsforhandlingerne og Versailles-traktaten I skal lave en forside til Ekstra Bladets læsere i dag om resultatet af Versailles-traktaten i 1919 med udgangspunkt i dagens 3 kilder og de tilhørende arbejdsspørgsmål. Der skal laves en forside og en tilhørende tekst inde i avisen på mellem 1 - 2 s I skal færdiggøre jeres avisforsider til Ekstra Bladet jf. opstarten på forrige modul. Forsiderne med den tilhørende tekst på mellem 1 - 2 sider SKAL oploades i mappen "Mellemkrigstiden og ideologiernes kamp" med jeres navne på. Avisforsiderne om Versailles-traktaten SKAL være færdige og ALLE grupper skal være klar til at fremlægge deres avisforside og forklare, hvad de har skrevet om på de 1 - 2 sider om indholdet af deres forside. Forsiderne skal være oploadet i mappen "Me Oversigtslæsning om USA i de brølende 1920´ere, Krakket på Wall-Street og depressionen i 1930´erne og Roosevelts "New Deal" Kilder: Det store børskrak okt 1929 og Kilde: Depressionen (1939) Oversigtslæsning om fascisme, nazisme, den tyske revolution, Weimarrepublikken og de amerikanske lån til Tyskland fra 1924 - 1929 Virtuelt modul: Dagens arbejdsspørgsmål skal besvares enten på gymnasiet eller hjemme og oploades i elevfeedback Gennemgang af arbejdsspørgsmål fra fredagens modul Nazisternes 25 pkt program skema-4(1).docx Jeres skema over nazisternes 25 punkt program gøres færdig. Skemaet ligger i modulet fra i mandags. Det bruger vi den første del af modulet på ud fra s. 254 - 256. Derefter gennemgang af dagens lektie Kilder: Nürnberglovene, "Hvad skal jøden med et klaver"?, Øjenvidneberetninger om massegasninger og sagen mod Kurt Gerstein Kilde: Nazisternes 25 punkt partiprogram fra 1920. Kilde: Øjenvidneberetning fra Kurt Gerstein. Fokus på om han var en helt eller en morder. Vi arbejder med kilden i modulet Vi skal se uddrag fra "Der Untergang" Se uddrag fra "Der Untergang" fra 1 time og 52
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Danmark under besættelsen Der henvises til gymnasiets hjemmeside mht. kompetencer for det pågældende semester. Forløbet handler om Danmarks inden- og udenrigspolitiske forhold under den tyske besættelse fra 1940 - 1945 og argumenterne for og imod den danske samarbejdspolitik
Indhold	Kernestof: Peter Frederiksen: Grundbog til Danmarkshistorien, systime; sider: 183-197, 211-215, 217-225 Danmark under besættelsen.pdf Oversigtslæsning om den nazistiske besættelse af Danmark, samarbejdspolitikken og bruddet med samarbejdspolitikken. Arbejdsspørgsmål, som skal besvares i modulet og oploades under elevfeedback: Vi starter modulet med at gennemgå "Lænkehundstalen" fra jeres "Danmark under besættelsen" kompendium. Kilder: Kritik af stikkerlikvideringerne, 1945 og Efter drabet, 2001. Derefter skal I udarbejde nogle gruppeoplæg ud fra følgende emner: Færdiggørelse og fremlæggelser af jeres gruppeoplæg fra modulet i går. Vi hører de sidste grupper fremlægge om de emner, vi arbejdede med før jul: Virtuelt modul efter jeres ønske: I skal gøre følgende i modulet og oploade jeres svar under elevfeedback inden næste historiemodul: Fremlæggelser af spørgsmål fra sidste modul, der var virtuelt: Se uddrag fra "Flammen og Citronen" Vi ser videre med "Flammen og Citronen" og vi har 1 time og 4 minutter tilbage Opstart på nyt emne: Velfærdsstaten Oversigtslæsning om den moderne velfærdsstats opståen i Danmark efter 2. Verdenskrig, Danmarks indmeldelse i NATO og de såkaldte glade tressere (1958 - 1973)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Velfærdsstaten i Danmark Mht. kompetencer for det pågældende semester henvises der til gymnasiets hjemmeside. Forløbet handler om den danske velfærdsstats opståen, forløb og udfordringer med særligt fokus på argumenterne for og imod den danske velfærdsmodel.
Indhold	Kernestof: Opstart på nyt emne: Velfærdsstaten Peter Frederiksen: Grundbog til Danmarkshistorien, systime; sider: 217-228, 236-238, 245-254 Kilder om perioden fra 1945 - 73 med fokus på retsopgøret efter 2. Verdenskrig, SFs opståen , Socialdemokratisk dominans ved udførelsen af den moderne velfærdsstat og Danmarks medlemsskab af NATO Kilder: Hans Jørgen Lembourn om velfærdsstaten, 1960 og Villy Sørensen om velfærdsstaten, 1959. Arbejdsspørgsmål til dagens kilder: Oversigtslæsning om højkonjunktur, oliekriser, politisk uro og jordskredsvalget og den danske kulturrevolution Vi skal arbejde med gruppefremlæggelser af partier og begivenheder fra den periode, vi arbejder med. Gruppefremlæggelser fra forrige modul. Derefter læser vi følgende kilder og gennemgår dem: Vi afslutter emnet "Velfærdsstaten i Danmark" med at gennemgå de vedlagte kilder, som er lektier til dagens modul:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Søge information Diskutere Formidling Almene (tværfaglige) Analytiske evner Personlige Ansvarlighed Sociale Samarbejdsevne IT Internet
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Projektarbejde

Titel 8	Israel-palæstina konflikten Der henvises til skolens hjemmeside mht. kompetencer for det pågældende semester. Forløbet handler om de politiske, nationale og religiøse spændinger i forløbet op til staten Israels dannelse og de senere politiske, nationale og religiøse konsekvenser af staten Israels dannelse.
Indhold	Kernestof: Opstart på nyt emne: Israel og Palæstina-konflikten. Læs kapitel 4 i I-bogen "Israel - en stat i Mellemøsten" med fokus på FNs delingsplan og staten Israels oprettelse og det begyndende flygtningeproblem Læs kapitel 7 i Ibogen "Israel - en stat i Mellemøsten" om seksdageskrigen og de besatte områder Læs kap. 9 i Ibogen "Israel - en stat i Mellemøsten" med fokus på den interne politiske splittelse i israel, Likud, Camp David aftalen fra 1979 og Hizbollah bevægelsen. Arbejdsspørgsmål til dagens modul: Læs kap. 12 i Ibogen "Israel - en stat i Mellemøsten" Læs kap. 13 i Ibogen "Israel - en stat i Mellemøsten" Læs kap. 14 i Ibogen "Israel - en stat i Mellemøsten". Sidste historiemodul i 2g
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Søge information Diskutere Formidling Almene (tværfaglige) Analytiske evner Personlige Ansvarlighed Sociale Samarbejdsevne IT Internet
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Projektarbejde

Titel 9	Ideologiernes kamp: Den kolde krig Der henvises til gymnasiets hjemmeside mht. kompetencer for det pågældende semester. Forløbet handler om den militære optrapning og ideologiske forskel mellem Sovjetunionen og Vesten fra tiden efter 1945 og frem til Sovjetunionens opløsning. Forløbet inddrager også krigen mellem Ukraine og Rusland og diskuterer, hvorvidt krigen i Ukraine minder om en genoptagelse af den kolde krig mellem Øst og Vesteuropa og om krigen i Ukraine presser den liberale verdensorden, som ellers stod sejrssikkert efter den kolde krig.
Indhold	Kernestof: Kære 3d Kære 3d. Ryg Olsen og Søndberg: Grundbog til historie - fra kold krig til globalisering, Systime; sider: 15-38, 40-44, 51-53, 63-64, 67, 69-82, 85-89, 95-112, 149-158, 161-175 Kilde: Churchills "Jerntæppe tale", 1946 Oversigtslæsning om den kolde krig med fokus på Marshall-planen og forsvarsorganisationerne NATO og Warszawapagten Kilde: Truman-doktrinen Oversigtslæsning om Maos magtovertagelse, Koreakrigen og oprettelsen af FN Oversigtslæsning om fortolkninger af årsagerne til den kolde krig Kilde: Marshall-planen Oversigtslæsning om afkolonisering og USAs involvering i Vietnamkrigen ud fra dominoteoriens principper Kilde: Ho Chi Minhs uafhængighedserklæring, september 1945 Kilde: Præsident Eisenhower om "Dominoteorien", 1954 Virtuelt modul efter jeres ønske. Gennemgang af arbejdsspørgsmål fra i fredags. Derefter gennemgang af dagens lektie. Kilde: USAs reaktion på sovjetiske raketter på Cuba Virtuelt modul grundet jeg er på studietur med 2k til Istanbul Virtuelt modul Oversigtslæsning om Maos magtovertagelse i Kina 1949, Kinas brud med Sovjet 1960 og foråret i Prag 1968 Oversigtslæsning om optrapningen af amerikanske soldaters tilstedeværelse i Vietnam, Tonkinbugt-affæren, krigsmodstanden i USA, Tet-offensiven og USAs mislykkede krigsindsats i Vietnamkrigen. Opstart på gruppefremlæggelser: Kilde: Tonkinbugtresolutionen, 1964 Færdiggørelse af gruppefremlæggelser fra sidst og fremlægelser. Derefter gennemgang af dagens lektie Kilde: Ondskabens imperium, 1983 Vi starter med at høre gruppen fra sidst holde oplæg om mediernes rolle under Vietnamkrigen. Derefter gennemgang af oversigtslæsning om optrapningen af den kolde krig i 1980érne under Reagan, Sovjets nederlag i Afghanistan, MAD-doktrinen og SDI-proje Kilde: Ondskabens imperium, 1983 (Reagan) Sovjetunionens sammenbrud fra 1985-1991 med fokus på glasnost og perestrojka, forholdet mellem Reagan og Gorbachev, Tjernobyl-katastrofen, SDI-projektet, INF-traktaten og murens fald. Oversigtslæsning om Sovjetunionens fald og opløsning og kilder om murens fald. Sygdom
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Kina efter 1840 Der henvises til gymnasiets hjemmeside mht. kompetencer for det pågældende semester. Forløbet handler om det moderne Kinas tilblivelse efter Mao´s magtovertagelse og frem til i dag med fokus på omvæltningerne i Kina fra Det store Spring Fremad til Deng Xiaoping´s indførelse af socialistisk markedsøkonomi. Forløbet diskuterer også om Kinas nutidige økonomiske og militære kapabiliteter er en udfordring for vestens liberale verdensorden. Forløbet diskuterer endvidere begrebet erindringshistorie, hvor der fokuseres på hvordan de kinesiske myndigheder italesætter tiden under Mao med de forandringer og konsekvenser som Mao-tiden fik for millioner af kinesere
Indhold	Kernestof: Lene Sønderby Bech, Signe Lang Holmegaard, Christian Nielsen: Kina - temaer i moderne kinesisk historie, Systime; sider: 9-23, 59-73, 92-106, 121-143, 154, 157-159, 163-164, 168-169, 179-189, 191-194, 241-246 Opstart på nyt emne: Kina efter 1840. I får bogen udleveret i modulet. Oversigtslæsning om det moderne Kina under Xi Jinping og dets udfordringer. s. 20 - 23 arbejder vi med i modulet.Vi arbejder med arbejdsspørgsmål til lektien på s. 20 - 23 inkl. e Oversigtslæsning om vestens og Japans ydmygelse og indflydelse på Kina fra 1840 - 1895 og den stigende kinesiske modstand mod kejser-dynastiet og krav om reformer. Vi gennemgår spørgsmålene på s. 72 - 73 i modulet Oversigtslæsning om kejserrigets afskaffelse i 1911, Nationalistpartiets (Guomindang) og kommunistpartiets opståen og borgerkrigen mellem de to partier og den lange march, Nanjing-massakren 1937 og kommunistpartiets sejr i 1949. Arbejdsspørgsmål til Oversigtslæsning om Maos magtovertagelse fra 1949, inspirationen fra Sovjetunionen, Koreakrigen og forskelllige kampagner inkl. "Det store Spring Fremad". Vi arbejder med spørgsmål 1 - 3 på s. 152 i modulet. Vi gennemgår også den vedlagte fil: Spurve Oversigtslæsning om Kulturrevolutionen, Nixons besøg i Kina og Deng Xiaopings rehabilitering og økonomiske reformer. Oversigtslæsning om demokratibevægelser og massakren på den himmelske fredsplads i 1989 Besvarelse af arbejdsspørgsmål s. 154 om massakren på den himmelske fredsplads Kilde: Folkets Dagblad om studenterdemostrationerne, 26 april 1989 Kilde: Mette Holm om studenterdemonstrationen, 1989 Oversigtslæsning om og uddrag fra Kinas forfatning Oversigtslæsning om Kinas vision om at forandre Made in China til Made by China. Kilde: Trumps handelskrig mod Kina, 2019 Oversigtslæsning om Kina og menneskerettighederne. Vi skal også gennemgå den såkaldte Tibet-sag i Danmark
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Terror i en globaliseret tidsalder Der henvises til gymnasiets hjemmeside mht. kompetencer for det pågældende semester. Emnet omhandler tiden i verden efter terrorangrebet på USA den 11. september 2001 og de efterfølgende konsekvenser for forholdet mellem vesten og den muslimske verden i en globaliseret tidsalder, hvor Fukuyamas teori om liberalismens sejr og Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød bliver sat overfor hinanden og diskuteret. Hvilke udfordringer kommer vestens liberale verdensorden til at stå overfor i fremtiden? Har den liberale verdensorden sejret permanent, som beskrevet i Fukuyamas bog "The End of History and the Last Man" eller skal vestens fremtidige udfordringer ses i lyset af civilisationernes kamp, som beskrevet i Huntingtons "Clash of Civilisations"? Og hvad med krigen i Ukraine; hvordan påvirker Ruslands udenrigspolitik den liberale verdensorden?
Indhold	Kernestof: Opstart på nyt emne: Terror i en globaliseret tidsalder Ryg Olsen og Søndberg: Grundbog til historie - fra kold krig til globalisering, Systime; sider: 283-292, 297-309 Oversigtslæsning om USAs krig mod terror efter terrorangrebet mod USA 11. september 2001. Fokus på krigen mod Afghanistan og Irak og mod Al-Queida. Arbejdsspørgsmål til dagens modul: Kildeanalyse af kilde omkring Danmarks deltagelse i Irak, 2004 Kilde: Hvad kan det nytte? Anders Fogh Rasmussen, 2003 Vi gennemgår Fukuyamas og Huntingtons teorier. Husk jeres historiebog “Fra kold krig til globalisering” Oversigtslæsning om en mulig ny verdensorden efter den kolde krig og oversigtslæsning om Fukuyamas og Huntingtons teorier. Kilder vi gennemgår i modulet: Verden er i opbrud og jeg har som historielærer fundet en tekst fra før det historiske møde i München den 15 - 16 februar 2025, hvor USA vendte Europa ryggen. Denne tekst var det nye i historien - indtil den 15 - 16 februar 2025. Teksten er lektien t
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Industrielle og politiske revolutioner Der henvises til gymnasiets hjemmeside mht. kompetencer for det pågældende semester. Emnet handler om årsagen til at England bliver det første land, der bliver industrialiseret i vesten og de efterfølgende økonomiske, kulturelle, politiske og sociale konsekvenser af den engelske revolution for England og det europæiske fastland. Emnet har stor fokus på ideologiernes kamp med fokus på fødslen af den politiske og økonomiske liberalisme, konservatismen, socialliberalismen, marxismen og socialismen. Emnet handler endvidere om konsekvenserne af den franske revolution i 1789 og de tanker om demokrati, magtens tredeling og menneskerettigheder, som slippes fri og som sidenhen har givet inspiration til FNs menneskerettighedserklæring og som er forsøgt udbredt i verden med svingende succes.
Indhold	Kernestof: Opstart på nyt emne: Industrielle og politiske revolutioner. Peter Frederiksen: Grundbog til verdenshistorien 1750-1945, systime; sider: 9-28, 38-40, 53-59, 61-68, 91-95 Oversigtslæsning om den engelske industrialisering og årsagerne til at England bliver det første industrialiserede land i verden Oversigtslæsning om den amerikanske uafhængighedskrig, de 13 kolonier og den franske revolution. Vi arbejder med de vedlagte filer i modulet Skema for oplysningsfilosoffer(2).docx Oversigtslæsning om oplysningsfilosoffer.pdf Gennemgang af skemaet for oplysningsfilosoffer ud fra teksten om oplysningsfilosoffer, som vi ikke nåede sidste modul Oversigtslæsning om Napoleon, den konservative modreaktion mod liberalismen, liberalismen og konservatismen Kilde: Den amerikanske uafhængighedserklæring, 1776 Først gennemgang af skemaet for oplysningsfilosoffer ud fra teksten om oplysningsfilosoffer, som vi ikke nåede sidste modul Kilde: Den amerikanske uafhængighedserklæring, 1776. Kilder: Uddrag fra "Wealth of Nations" (Adam Smith), "Lovenes ånd"(Montesquieu) og "Reflections on the Revolution in France" (Burke). Arbejdsspørgsmål: Kilder om de sociale forhold under den eng industrialisering.pdf 1.pdf Oversigtslæsning om industrialiseringens sociale følger, klassisk liberalisme og socialisme og marxisme. Vi arbejder med de vedlagte kilder ud fra dagens lektie.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	Kronologiforløb
Indhold	Kernestof: Prøve eksamen: Frederik er prøvekanin. Alle skal sætte deres timer til 90 minutter og læse eksamenssættet igennem. Prøv at finde minimum 1 problemstilling, som eksamenssættet lægger op til. Eksamens forløb: 10 minutters elevfremlæggelse om sættet og Prøveeksamen historie .pdf Kronologi-forløb og repetering Sidste historietime
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb