Holdet 2022 HI/e - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Nærum Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Karen Saugbjerg, Sven Wind-Larsen
Hold 2022 HI/e (1e HI, 2e HI, 2e HI/orlov, 3e HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie
Titel 2 Den tidlige danmarkshistorie
Titel 3 Danmark under to verdenskrige og DHO
Titel 4 Det antikke Rom
Titel 5 Hvorfor er der konflikt i Israel-Palæstina?
Titel 6 Hvorfor drog middelalderens kristne på korstog?
Titel 7 Oplysningstid: Hvorfor uafhængighed og revolution?
Titel 8 Mellemkrigstiden: Hvorfor fascisme og nazisme?
Titel 9 Holocaust og folkedrab
Titel 10 Den kolde krig: Hvorfor en bipolær verden?
Titel 11 Rigsfællesskabet: Grønlandsk selvstændighed?
Titel 12 Repetition og eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historie

Introduktion til historiefaget med fokus på fagets identitet og formål. Forløbet tager udgangspunkt i spørgsmålet om, hvordan man grundlæggende arbejder med historiefaget i gymnasiet.

Grundbogen til forløbet er kapitel 1-3 (s. 17-22 fra kap. 1 og s. 34-35 fra kap. 2 undtaget) i Fra fortid til historie af Anders Hassing og Christian Vollmond, Columbus, 2015.

Grundbogen er suppleret med følgende tekster om kildekritik (NB! Teksterne ligger tilgængelige under næste forløb om danmarkshistorien):
Rysensteen Gymnasium: ”Det funktionelle kildebegreb” på historiskmetode.dk, ingen dato.
Busck, Steen et al.: ”Kildekritikken og dens begreber” (s. 14-15, s. 21) i Kildekritisk tekstsamling, Aarhus Universitetsforlag, 2012.

Kilder:
Seks små kilder til kildeøvelse om Christian 10.s hvide hest (se lektion).

Faglige mål, som forløbet bringer i spil:
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at (udvælge og) analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- historiebrug og historieformidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Supplerende kernestof (under næste forløb om danmarkshistorien):
- kildekritiske begreber (levn og beretning samt primær- og sekundærkilde) som supplement til begreberne i grundbogen Fra fortid til historie
- forskellige former for historiebrug (videnskabelig, eksistentiel, politisk, ikke-brug, misbrug, underholdende/kommerciel) med udgangspunkt i Klas-Göran Karlssons kategorisering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Den tidlige danmarkshistorie

Indføring i danmarkshistorien fra oldtid og frem til industrialisering og demokrati. Eleverne skal opnå forståelse for Danmarks historiske udvikling ud fra både politiske, økonomiske, sociale og kulturelle perspektiver, og de skal kunne danne sig et overblik over forløbets forskellige perioder.

Grundbogen til forløbet er kapitel 1-7 i Grundbog til Danmarkshistorien af Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg, Systime, 2006.

Grundbogen er suppleret med uddrag fra DR’s dokumentarserie Historien om Danmark, 2017:
Historien om Danmark: Tidlig middelalder (00:00-22:05).
Historien om Danmark: Sen middelalder (25:48-37:00 og 43:18-47:50).
Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten (00:00-24:00).

Spillefilm:
En kongelig affære, instrueret af Nikolaj Arcel, 2012.

Kilder:
Gravkammeret i jættestuen "Rævehøj" i Vestsjælland (bondestenalder).
Solvogn fundet i Trudholm mose (bronzealder).
Saxo: fortale (uddrag) til Gesta Danorum (ca. 1200).
Fortale (uddrag) til Jyske Lov (1241).
Laurits Tuxen: Arkonas indtagelse (1894).
Statsdokument (uddrag) til stadfæstelse af Margrete som Danmarks regent (1387).
Digitaliseret arkivmateriale om den danske slavehandel fra SlaveVoyages.com.
Orla Lehmann: tale (uddrag) ved et bondemøde (1841).

Faglige mål, som forløbet bringer i spil:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale og regionale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at (udvælge og) analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger (og relatere disse til elevernes egen tid)
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganisationer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt perspektiv
- historiebrug og -formidling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Danmark under to verdenskrige og DHO

OVERBLIKSFORLØB: DANMARK UNDER TO VERDENSKRIGE

Historisk overbliksforløb som optakt til DHO om besættelsestiden i Danmark. Forløbet fokuserer på Første og Anden Verdenskrig i dansk perspektiv.

Grundbogen til forløbet er kapitel 8 i Grundbog til Danmarkshistorien af Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg, Systime, 2006.

Kilder:
Arthur Christensen: ”Levende billeder” (1915)
Ugerevyer (1917)
Valgplakat: ”Stauning eller Kaos” (1935)
Cigarreklame: ”En god Cigar styrker Tanken” (1936)

Faglige mål, som forløbet bringer i spil:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.


DHO: DANMARK UNDER BESÆTTELSEN

DHO-forløb om besættelsestiden i Danmark. Forløbet fokuserer på tre temaer: modstandskampen, livet under besættelsen og spændingen mellem krig og kærlighed, som danner grundlag for de problemformuleringer, grupperne kan vælge mellem.

Sekundærlitteratur:
Kapitlet ”2. Danmark besat – et overblik” i Modstandsbevægelsen, Jakob Sørensen, Systime, 2019.
Kapitlet ”Barn og ung” i Spærretid. Hverdag under besættelsen 1940-45, Esben Kjeldbæk og Henrik Lundbak, Nationalmuseet, 2005.
Kapitlet ”Illegalt liv” i Spærretid. Hverdag under besættelsen 1940-45, Esben Kjeldbæk og Henrik Lundbak, Nationalmuseet, 2005.
Kapitlet ”Lærlingene fra B & W” i Modstand 1943-1944, Niels-Birger Danielsen, Politikens Forlag, 2019, s. 232-243.

Kilder:
”Nyt fra hele landet – kort fortalt” fra De frie Danske (1944)
”En folkelig skikkelse, et historisk eksempel paa Jyllands sejghed under fremmedherredømmet” fra De frie Danske (1944)
Gerda Bekker Iserhorst: Dagbog (uddrag) fra besættelsen (1995)
Annelise Jepsen: Erindringer (uddrag) om perioden 1924-1944 (1995)
Svend Otto Nielsens brev til sin mor (1944)
Kim Malthe-Bruuns brev til sin mor (1945)
"Ny Fase i Besættelsestidens Historie" i Frit Danmark (1944).

Faglige mål, som forløbet bringer i spil:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Det antikke Rom

Forløb om Romerriget fra republikkens indførelse til det vestlige riges fald. Fokus på politiske, økonomiske, sociale og kulturelle strukturer i både republik og kejserdømme. Afslutningsvis udblik til oldtidens Kina med henblik på at sammenligne de to imperier.

Grundbog: kap. 1: "Introduktion til historie: Hvor begynder historien?", kap. 2: "Romerriget: Pax Romana" samt s. 153-163 i kap. 6: "Det kinesiske kejserrige: Den store drage" i 'Vores verdenshistorie 1. De ældste tider' af Peter Frederiksen, Columbus, 2019.

Kilder:
Polyb om Roms forfatning (kilde 9 i 'Vores verdenshistorie 1')
Kejser Augustus: Mine bedrifter
Fronto: Om brød og skuespil
Quintus Cicero: Kortfattet vejledning i valgkamp
Sima Qian: Historiske optegnelser
Konfutze: Om samfund, autoritet og regeringsførelse
Machiavelli: Fyrsten, kap. 5

Faglige mål, som forløbet bringer i spil:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganisationer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- historiebrug og -formidling
- forløb med hovedvægt på tiden før ca. 500.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Hvorfor er der konflikt i Israel-Palæstina?

En undersøgelse af årsagerne til konflikten i Israel-Palæstina, med fokus på perioden fra ca. 1914 til 1996.

Nedslag:
- Zionismen og zionismebevægelsen
- Første verdenskrig og Balfour-erklæringen
- Det britiske mandat
- Staten Israels oprettelse
- Seksdageskrigen og den israelske besættelse
- Palæstinensiske grupperinger
- Osloprocesserne om fred

Materiale:
- Johan Bender: Palæstinaproblemet, Gyldendal; sider: 35-56, 64-84, 114-116, 118-125
- Palæstina og zionismen (uddrag fra Israel - en stat i Mellemøsten, iBog)
- DRTV - Horisont: Byen delt af had
- Israel afviser en selvstændig palæstinensisk stat: Kan komme på tale på sigt, siger korrespondent, DR.dk, 19.1.2024
- Forstå konflikten mellem Israel og Palæstina (DR, YouTube)
- Hamas taler om jihad, og Netanyahu citerer Mosebøgerne. Hvilken rolle spiller religion i mellemøstkonflikten?, Kristeligt Dagblad, 5.11.2023

Kilder:
- Tale af Khaled Meshaal (2012)
- Balfour-erklæringen (1917)
- Israels uafhængighedserklæring, uddrag (1948)
- Den Arabiske Ligas erklæring efter staten Israels udråbelse (1948)
- Arabiske flygtninge fra Israel, 1948-1978 (tabel)
- Befolkningsudviklingen i Palæstina og Israel, 1914-1948 (tabel)
- Den første Oslo-aftale, uddrag (1993)
- "Oliventræstalen", Yasser Arafat (1974)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Hvorfor drog middelalderens kristne på korstog?

Et forløb om middelalderen og middelalderens korstog, med fokus på
- Middelaldersamfundets opbygning og organisering: feudalsamfund, vasalforhold, patriarkat og standssamfund
- Kirkens og religionens betydning
- Islams ekspansion
- Korstogene og deres motiver og årsager

Materiale:
- Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, Columbus; sider: 124-127, 129-134, 136-137, 142-150
- Pihl og Rosenløv: Korstogene, Frydenlund; sider: 82-83, 91-98, 103-106, 146-149, 213-215

Kilder:
- Pave Urban d. 2's korstogstale (1095)
- Guilbert af Nogent om det første korstog, (ca. 1108)
- Godfred Malaterra, uddrag fra krønike (slut 1000-tallet)
- Den frankiske krønike, Gesta Francorum (ca. 1100)
- Ibn al-Athir, uddrag fra Den komplette historie (ca. 1231)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Oplysningstid: Hvorfor uafhængighed og revolution?

Nedslag:
- Enevældens Frankrig
- Den industrielle revolution
- Den amerikanske uafhængighed
- Oplysningsfilosofi
- Den franske revolution
- Ideologi: liberalisme og konservativ modreaktion

Materiale:
- Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus; sider: 64-72
- Peter Frederiksen: Grundbog til verdenshistorien 1750-1945, systime; sider: 9-28
- Fokus 2: Fra oplysningstid til europæisk ekspansion, Gyldendal, Ulrik Grubb og Karl-Johann Hemmersam (red.); afsnit 'Menneske og samfund'.

Kilder:
- Jacques Benigne Bossuet: Gud skaber konger, 1709
- Bekendtgørelse om afskaffelsen af religionsfriheden, 1685
- Louis de Rouroy: Kongens brevspioner, 1740 (alle tre fra Vores Verdenshistorie 2; kilde 19, 20 og 21).

- Jean-Jacques Rousseau: Samfundspagten, 1762
- Francois Voltaire: Filosofisk Lommeleksikon, 1764
- John Locke: Anden afhandling om styreformen, 1690
- Jeremy Bentham: A Manual of Political Economy, 1793-95
- Immanuel Kant: Besvarelse af spørgsmålet: Hvad er oplysning?, 1784 (alle fem arbejdet med i matrixarbejde)

- Den amerikanske uafhængighedserklæring, 1776
- Edmund Burke: At bevare og at reformere, 1790


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Mellemkrigstiden: Hvorfor fascisme og nazisme?

Med udgangspunkt i første verdenskrig og mellemkrigstiden undersøger vi hvorfor nogle europæiske lande blev totalitære stater. Rollespil om Versailles-traktaten, dokumentar om første verdenskrig.

- Første verdenskrig: årsager til krigen og efterfølgende konsekvenser.
- Tyskland og nazi-regimet.
- Italien, Mussolini og fascismen.

Materiale:
- Peter Frederiksen: Grundbog til verdenshistorien 1750-1945, systime; sider: 117-130, 229-244
- Dokumentar om Første Verdenskrig (https://www.youtube.com/watch?v=t6OGzNYbQz4)

Kilder:
- Versaillestraktaten, 1919
- Mussolini: Om Italien, 1922
- Grev Brockdorff-Rantzau: Tysklands skyld? 1919
- Historieundervisningens mål, 1937
- Medlemmer af det tyske nazistparti, årene 1925-1933
- Valgresultater for udvalgte tyske partier 1919-1933 i antal medlemmer af Rigsdagen
- Plakat for tysk skuespil (1914)
- Tysk skolepige i Østpreussen om krigens udbrud (1914)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Holocaust og folkedrab

Forløb om Holocaust, med fokus på:
- Stantons stadieteori
- Antisemitisme
- Propaganda
- Nürnberglovene
- Wannsee-konferencen
- Koncentrationslejrene
- Baumans teori om Holocaust som udslag af det moderne

Materiale:
Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus; sider: 13-20, 22-29, 40-56, 66-74, 105-111, 113-123

Kilder:
- FN’s konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab (1948)
- En tysk skolepiges syn på jøderne (1935)
- Fortroligt dokument om gas-bilernes "effektivitet" i Chelmno (1942)
- Adolf Hitler: Uddrag fra Mein Kampf, bind 1 (1925)
- Uddrag fra tysk børnebog (1930’erne)
- FN, pressemeddelelse: UN Human Rights Office is concerned over the potential destruction of the Palestinian population in north Gaza (2024)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Den kolde krig: Hvorfor en bipolær verden?

Forløb om Den kolde krig fra ca. 1945-1963, med fokus på:
- Jalta, Potsdam og jerntæppet
- Trumandoktrinen
- Marshallplanen
- Historiografi og årsager til den kolde krig
- Dominoteorien
- Afstalinisering
- Øst- og Vesttyskland og muren
- Rustningskapløb og Cubakrisen

Materiale:
- Ryg Olsen og Søndberg: Grundbog til historie - fra kold krig til globalisering, Systime; sider: 15-29, 36-37, 69-82
- Villaume, P: Frygtens logik, Gads forlag; sider: 74-76
- To dokumentarer om den kolde krig (https://www.youtube.com/watch?v=NF3u8Ju9aAg og https://www.youtube.com/watch?v=BdW9BQgo0xE)

Kilder:
- Churchill, Jerntæppetalen (1946)
- Stalins svar til Churchills Jerntæppetale (1946)
- Præsident Trumans tale i Kongressen (1947)
- Marshalls præsentation af Marshall-planen (1947)
- Tale af Andrei Vyshinsky (1947)
- Berlinmuren fra hhv. vest- (1981) og østtysk synspunkt (1979)
- Eisenhower, Dominoteorien (1954)

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Rigsfællesskabet: Grønlandsk selvstændighed?

Forløb om relationen mellem Danmark og Grønland i Rigsfællesskabet, med fokus på perioden fra Anden Verdenskrig til selvstyre og selvstændighedsdebat:
- De danske forsvarsaftaler med USA (1941, 1951, 2004)
- Grønland som dansk amt (1953-1979)
- Moderniseringen af Grønland
- Grønlandsk hjemmestyre og selvstyre
- Dokumentaren "Grønlands hvide guld"
- Selvstændighedsdebatten

Materiale:
- Danmarkshistorien.dk: Grønlands historie
- Lex.dk: Hjemmestyre og selvstyre
- Grønland - samfund, økonomi, politik; Systime: afsnit 4.1.2: Staten i grønlandsk perspektiv (iBog)
- Kampen om Arktis; Systime: afsnit 4.5 Spørgsmålet om selvstændighed i Grønland og
på Færøerne og afsnit 4.6: Dansk Arktis-politik og Rigsfællesskabets udfordringer (iBog)
- Professor: DR-budskab om enorm dansk gevinst på kryolit i Grønland er misvisende, Berlingske, 11.2.2025
- Grønlandske filmfolk storroser stærkt omstridt DR-dokumentar, Berlingske, 17.2.2025

Kilder:
- Forsvarsaftalen om Grønland mellem Danmark og USA (1941)
- Grønlands hvide guld, dokumentar, DR (2025)
- Nauja Lynge: I danskere har jo også noget ud af rigsfællesskabet, hvor svært kan det være at sige højt?, Information, 14.2.2025 (2025)
- Rasmus Karkov: Qupanuk Olsen ønsker respekten for sin egen identitet tilbage, Berlingske, 8.1.2025 (2025)
- Donald Trump: Opslag på X (2019)

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer