Holdet 2022 HI/f - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Nærum Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Hanne Lindbo
Hold 2022 HI/f (1f HI, 2f HI, 3f HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fundamentet for det hele
Titel 2 DHO - og Danmarkshistorien i lange linjer
Titel 3 Hvordan fik vi det Danmark, vi lever i idag?
Titel 4 Har vi brug for ny renæssance?
Titel 5 Hvordan Amerika og Europa mødte hinanden
Titel 6 1700tallets store revolutioner
Titel 7 Kampen om det gode samfund: Ideologiernes tid
Titel 8 Was America really that great back then?
Titel 9 Folkedrab i det 20. og 21. århundrede....ja, i dag
Titel 10 Ideologiernes kamp
Titel 11 Kina fra Mao til Xi
Titel 12 Hvorfor er det stadig så svært for Afrika?
Titel 13 Dansk velfærd, udenrigspolitik og globalisering

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fundamentet for det hele

Vi starter historieundervisningen med et forløb om oldtiden og antikkens verden, der er fundamentet for vores samfund og hvordan vi har fået indrettet vores liv i Verden i dag.

Vi begynder helt tilbage i oldtiden Egypten og går derefter videre til at arbejde med det antikke Grækenland og derefter Romerriget.

Vi skal arbejde med historiefagets grundelementer, fremstilling og kilder, materialeanalyse, historiebrug m.m.

Vores fokus er på styreformer og menneskernes sammenspil med naturen.

Kernestoffet er:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

Læst fremstilling:
* video: Verdenshistorien del 1 - en plads på jorden fra minut 10 ca.
* side 4-8 i dette dokument: Oldtidens_Egypten_Undervisningsmateriale.pdf
Oldtidens_Egypten_Undervisningsmateriale.pdf
* 100 år efter sensationel opdagelse, diskuterer Egypten stadig faraoernes rolle i landets identitet | Globalnyt
* Oldtidens_Egypten_Undervisningsmateriale.pdf
* Vores Verdens historie, bind 1, Af Peter Frederiksen, Systimes forlag. Kapitel 2: Antikkens Grækenland
* Vores Verdens historie, bind 1, Af Peter Frederiksen, Systimes forlag. Kapitel 3: Romerriget Pax Romana

Læste kilder:
* Herodot om Balsamering.pdf
* Xenofon om kvinden
*  Xenofon om Sparta
* af Perikles den gamle oligark.pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 DHO - og Danmarkshistorien i lange linjer

Se forløbet om "Hvordan vi fik det Danmark, vi lever i i dag?"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Hvordan fik vi det Danmark, vi lever i idag?

Hvordan fik vi det Danmark, vi lever i idag?

Dette forløb tjener som optakt til det kommende DHO-forløb hvor vi skal arbejde med tematikken: Køn og Klasse.

Dagen efter I starter jeres historieundervisning på gymnasiet - d. 1. november 2022 - er der folketingsvalg i Danmark. Politikerne diskuterer, hvor mange penge vi skal give i hjælpepakker til lavtløns-grupper i befolkningen og folk på overførselsindkomst. De diskuterer, hvordan vi skal få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet, undgå indvandring der påvirker Danmark i 'negativ' retning - hvad der så end menes med det - og hvordan vi skal få vores sundhedssystem og pasning af børn og gamle til at fungere.

Hvis man vækkede Holger Danske, ifølge legenden levede i Vikingetiden, ville han ikke fatte en brik af hvad de taler om. For det samfund vi lever i idag i Danmark har udviklet sig og forandret sig til ukendelighed. I dag er de fleste danskere meget stolte af vores velfærdssamfund og høje levestandard og vi tager alle som en selvfølge at vi alle kan leve frit og have demokratisk indflydelse på vores egne liv.

Rundt omkring os i Verden er demokratiet i mange lande under voldsomt pres - selv i 'the land of the free' - USA - var der for blot et år siden et forsøg på at overløbe demokratiet og foretage et kup. Det minder os i Danmark om, at vi ikke må tage vores frihed, demokratiet og vores velstand for givet. Det er noget, der ikke bare ER der, men noget, vores forfædre har kæmpet for og som vi skal værne om og forstå vigtigheden af.

Derfor skal vi i resten af 1.g arbejde med Danmarkshistorien - fra oldtiden til 1945 for at lære om, hvordan det var at leve i landet før vores moderne velfærdssamfund, og hvad det er for en arv, vi står på skuldrene af i dag.

Undervejs skal vi træne det grundlæggende værktøj - metoden i historiefaget - at forholde sig kritisk og analytisk til ALT - både grundbøger og levn/kilder fra fortiden. Vi skal også lave små skriveøvelser der lægger op til skoleårets sidste store Dansk- og historieopgave DHO.

Faglige mål - Eleverne skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestoffet er:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer   
- politiske og sociale revolutioner  
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Læst stof:
* ’Flere sider af penge’ (ibog) af Waneck m.fl. Frydenlund, 2022. Kapitel 1: Historie – Pengenes historie fra antikken til vor tid
* Klasse og køn -Middelalderen 1050-1500 fra ibogen: Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie af C-J Bryld, Systime, 2013
* "Vores Danmarkshistorie"  af Peter Frederiksen, Columbus Forlag, side 13-22, 83-87 + 89-91, 111-116, 117-119 + 121-125, 127-135, 159-164
* Podcasten: Vikingetiden - Vores Danmarkshistorie + ‎Vores Danmarkshistorie: Kongemagten i middelalderen on Apple Podcasts
I stedet for at læse side 139-145 ser vi afsnit 8 i Historien om Danmark fra DR.
* 15 minutter af DRTV - Historien om Danmark: Reformation og renæssance
* DRTV - Explainer: Hvad er magtfuldkommenhed?
* https://historielab.dk/fra-enevaelde-til-demokrati/
*  Hans West: Slaverne er ikke ulykkelige (1793)
* Guvernør Philip Gardelins Slavereglement af 5. september 1733
* artikel: Var det værre at være fæstebonde i Danmark end slave i Vestindien?

Forløbet løb over i DHO:  Køn og Klasse

Eleverne har i dette forløb læst lidt forskelligt materiale afhængig af, hvilket fokus de har lagt på deres opgave.

Generelt er arbejdet med følgende kildesamlinger:

Kærlighed, køn og seksualitet - HistorieLab

Sex til salg i Danmark, ca. 1800-1970, https://danmarkshistorien.lex.dk/Sex_til_salg_i_Danmark,_ca._1800-1970

Kampen for kvinders valgret, 1871-1915
https://danmarkshistorien.lex.dk/Kampen_for_kvinders_valgret,_1871-1915

Anne Løkke fortæller om kvinderne i 1800-tallet fra Danmark - tider og temaer, Systimes forlag: https://danmark.systime.dk/?id=890

Sædelighedsfejden: https://danmarkshistorien.lex.dk/S%C3%A6delighedsfejden_1883-1887

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav, 1887
Georg Brandes" svar til Elisabeth Grundtvig (1), 6. juli 1887

DRTV - Historien om Danmark: Det svære demokrati om perioden fra ca. 1900-1920

"Træk af en Tjenestepiges Oplevelser" (1905) af Marie Christensenhttps://www.his2rie.dk/kildetekster/tyendet-det-tjenende-folks-danmarkshistorie/tekst-29/

ressourcerum til DHO: https://docs.google.com/document/d/1lg-det4hleBBaGgIRJsuDObdJh8q2kOm0r0Qpj_-wAs/edit?tab=t.0

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Har vi brug for ny renæssance?

Der er krig i Europa igen! Der er klimakrise, energikrise, miljøkrise, økonomisk krise og i mange vestlige lande omkring os ser demokratiet ud til at være under enormt pres - måske endda under afvikling i selveste USA!!! Der er mange mennesker der føler sig ensomme og trods større velstand og mulighed for at kommunikere med hele verden hele tiden, føler mange sig alligevel tomme og ulykkelige.

Som historikere må vi prøve at søge tilbage i fortiden for at forstå, hvordan og hvorfor vores samfund ser ud som det gør i dag - hvad var der før - hvad var godt, hvad var skidt, hvad har vi glemt? Hvad har vi tabt undervejs?

Måske er der noget i vores fortid, som vi skal tage fat på og dyrke igen for at få balance i tingene???? I dette forløb skal vi undersøge den italienske renæssance og se hvad vi kan lære af den i dag.

Når man spørger OpenAiChatbotten, hvordan man kan argumentere for, at vi har brug for at genopfinde nogle af Renæssancens gode ideer i dag, svarer den således:

Helhedsorienteret uddannelse: Renæssancen værdsatte en bred og helhedsorienteret uddannelse, der ikke kun fokuserede på ét område, men tværtimod fremhævede vigtigheden af at udvikle både kunstneriske, videnskabelige, filosofiske og humanistiske evner. I dagens specialiserede uddannelsessystem kan der være en tendens til at fokusere for snævert, og det kan være gavnligt at genoplive ideen om en bred og alsidig uddannelse for at fremme kreativitet, tværfaglighed og en bredere forståelse af verden.

Humanistiske værdier: Renæssancen satte mennesket i centrum og betonede vigtigheden af individuel frihed, værdighed og udvikling af det enkelte individ. I dagens samfund, hvor der er mange udfordringer såsom global ulighed, sociale spændinger og miljømæssige problemer, kan genoplivningen af humanistiske værdier bidrage til en mere retfærdig og harmonisk samfundsudvikling.

Kreativitet og innovation: Renæssancen var præget af en stor kreativitet og nyskabelse på mange områder, herunder kunst, videnskab og teknologi. Genoplivningen af disse værdier og tilskyndelse til kreativ tænkning og innovation kan være vigtig i dagens hurtigt skiftende og komplekse verden. Ved at genopdage Renæssancens eksperimenterende og nysgerrige ånd kan vi tackle nutidens udfordringer på nye og innovative måder.

Humaniora og humanistisk tænkning: Renæssancen var en tid, hvor humanistisk tænkning og studiet af humaniora spillede en central rolle. I dagens teknologidrevne verden kan genopdagelsen og styrkelsen af humaniora og humanistiske discipliner bidrage til en mere nuanceret og reflekteret forståelse af os selv, vores kultur og vores samfund. Humanistiske perspektiver kan give os indsigter i etik, moral, historie og kompleksiteten af den menneskelige tilstand.

Genopdagelsen af nogle af Renæssancens gode ideer kan bidrage til at skabe et mere afbalanceret, nyskabende og menneskecentreret samfund. Ved at integrere humanistiske værdier, tværfaglighed, kreativitet og bredde i vores tilgang til uddannelse, samfundsudvikling og innovation kan vi adressere nutidens udfordringer på en mere holistisk og givende måde.

****

Forløbet startes med et blik på hvordan det gik med fortsættelsen af Det romerske rige - Byzans i øst + de muslimske imperier og hvordan der skete kulturmøder - og sammenstød mellem muslimerne og de kristne. Vi skal også først studere udviklingen i den europæiske middelalder hvor kirken kom i centrum for at kunne forstå selve Renæssancen. Vi kommer også til at arbejde med et tema om penge fra antikken til i dag, da det efterfølgende arbejde med Renæssancen i høj grad hænger sammen med den finansielle udvikling i Verden.

Forløbet sluttes af med en studietur til Firenze hvor I selv skal undervise hinanden undervejs via en række podcasts som I producerer hjemmefra og lytter til undervejs på rejsen.

* Grundbog: Peter Frederiksen: Vores Verdens Historie, bind 1: side 86-116, 118-150, 214-246
* "Flere sider af penge" - side 12-27
* 30 minutter af dokumentar om pengenes historie: 1. "The History of Money" - Niall Ferguson documentary
* 7 min. explainer: Everything You Didn't Know About the Crusades | Documentary (Documentary https://www.youtube.com/watch?v=wMZVydy8E3s)
* dokumentar:  korstogene fra en islamisk synsvinkel: Shock: The First Crusade and the Conquest of Jerusalem | The Crusades: An Arab Perspective Ep1 (https://www.youtube.com/watch?v=HProiNnmGwI)
* "Renæssancen - da mennesket kom i centrum" Af Danielsen, Kim Beck & Sanne Stemann Knudsen. Side 9-15
* Dokumentar - afsnit 1:  How the House of Medici Invented the First Bank
* explainer om Renæssancen: https://www.youtube.com/watch?v=fI1OeMmwYjU

Selvlavede studeturs-podcasts om Firenze og Renæssance
- om Renæssancens naturvidenskab fra geo- til heliocentrisk, Fibonacci, Galilei. Oplægget skal holdes hvor vi virtuelt skal besøge https://www.museogalileo.it/it/
-  Renæssancekunsten - jeres podcast skal bruges når vi skal besøge Uffizi - galleriet og se værker af (Boticelli, Leonardo, Titian og Michelangelo)
-  Savonarola https://www.youtube.com/watch?v=gVtKR4pwlDw og kirkens magt i perioden (brug meget gerne filmen: The mystic nativity - og fortæl også gerne om Botticelli og hans støtte til Savonarola og hvordan man kan se det i hans værk)
- renæssancens humanisme og inddrage kilde-tekster af Pico Mirandola, Rucellai eller Strozzi.
- Machiavelli og især hans statsteori i værket: Fyrsten.
- renæssance-arkitekturen ved Leon Batista Alberti, GiorgioVersari og selvfølgelig om Brunelleschis kupel
- Renæssancelitteratur - med fokus på Dante, “Den guddommelige komedie” og  Boccaccios “Dekameron”
-  Leonardo da Vinci’s billedkunst + hans opfindelser



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Hvordan Amerika og Europa mødte hinanden

Hvordan Amerika og Europa mødte hinanden

Efter arbejdet med Renæssancen befinder vi os i den historiske udvikling nu omkring 1500tallet der i vores tids historieforskning i høj grad er præget af de opdagelsesrejser, Europæerne drog ud på i denne tidsperiode, og som kom til at medføre enorme ændringer for både Europa og de områder, de mødte - Nord- og Sydamerika. I dette forløb skal vi starte med at se på de amerikanske kontinenter i tiden før europæiske opdagelsesrejsende mødte og ændrede dem for altid.

Vi fokuserer særligt på Aztekernes kultur.

Derefter arbejder vi med de spanske opdagelsesrejser og mødet med - samt erobring og kolonisering af - Amerika. Igen særligt fokus på Aztekerne.

Samlet set kaldes det 'den columbianske udveksling' efter navnet på den første opdagelsesrejsende, Christoffer Columbus, der fandt Amerika og startede udvekslingen af kultur, natur, varer, bakterier, befolkninger etc. etc.

Mål fra læreplanen:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie  
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling  
•  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne  
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper  
•  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie   
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden  
• formulere historiske problemstillinger


Gennemgået stof:

Film: 'America before Columbus' (https://www.youtube.com/watch?v=9BmxurJ8eGY)
Grundbogsstof:
Vores Verdens historie, bind 1, side 195-246
Vores Verdens historie, bind 2, side 16-52


Grundbog:
* Vores Verdens Historie, af Peter Frederiksen, Columbus forlag, bind 1, side 184-212 og
* Vores Verdens historie af Peter Frederiksen, Columbus forlag, bind 2 side 14-60

* dokumentaren 'Amerika før Columbus' https://www.youtube.com/watch?v=brSPQ7sUE84
Del 1 og Del 2

* The history of chocolate - Deanna Pucciarelli (https://www.youtube.com/watch?v=ibjUpk9Iagk)

* What Was Aztec Hygiene Like (https://www.youtube.com/watch?v=FgWphZ1zOfk)

* aquadukter: (https://www.history.com/topics/ancient-americas/aztecs)

* film om Cortez og mødet med Aztekerne (https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Hernan%20Cortes&orderby=title&SearchID=127b74f1-b5c0-4630-a3c1-1530f3c7c7b2&index=1)

* Why Was the Carrack Made? (https://www.youtube.com/watch?v=AwzXfdFehTY)

* "Opdagelserne : kulturmøder eller kultursammenstød?" af Flemming Kiilsgaard Madsen, Henrik Skovgaard Nielsen. Side 46-55 (afsnittet om 'Er Indianerne rigtige mennesker og Processen i Valladolid)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 1700tallets store revolutioner

1700tallets store revolutioner

Vi skal arbejde med 1700tallet og udviklingen i Den vestlige verden:

* Den industrielle revolution i England

* Den amerikanske revolution - koloniernes frigørelse fra England og dannelsen af USA

* Den franske revolution


Vi har arbejdet med:

* Grundbog: Vores Verdens Historie - bind 2: side 62-106

* Explainerfilm: 800 Years of Magna Carta (https://www.youtube.com/watch?v=RQ7vUkbtlQA)

* Den industrielle revolution - Engelsk dokumentar fra 2013 (https://www.dailymotion.com/video/x7kzq6q)

Perspektiver på den industrielle revolution. Fra ibogen:” Industrialiseringen – Da verden blev moderne” af forfatteren Helle Folkersen, Systimes forlag 2020

Perspektivtekst:
https://videnskab.dk/kultur-samfund/ingen-nationalstat-kan-tage-haand-om-sine-borgere-alene/

Dokumentar om Den amerikanske uafhængighedskrig "Krigen der skabte USA" ( 4 )
Udgiver: DR2, Udgivelsesår: 2009

https://usahistorieogidentitet.systime.dk/?id=135
Afsnittet: Frihedens værksted: Det amerikanske politiske system

• Uafhængighedserklæringen = The Declaration of Independence (1776)
• Forfatningen - The Constitution of The United States (1787) Starter med en introduktion = The Preamble…We the people….
• Bill of rights =  The amendments = tillæg til selve forfatningen

What you might not know about the Declaration of Independence - Kenneth C. Davis
https://www.youtube.com/watch?v=LKJMWHCUoiw

The Making of the American Constitution - Judy Walton (https://www.youtube.com/watch?v=uihNc_tdGbk)

Federalists vs Anti-Federalists in Five Minutes (https://www.youtube.com/watch?v=DnDh9-X12Gc)

Newt Gingrich om betydningen af Den Amerikanske Revolution, Fra: A Nation Like No Other. Why American Exceptionalism Matters, 2011

Barak Obama: uddrag af indsættelsestale, den 21. januar 2013

Tea Party-bevægelsens beskrivelse af sig selv, 2018, www.teaparty.org

The Real Wild West: A History of The American Frontier | Documentary
https://www.youtube.com/watch?v=LFEHy87hX10

Den franske menneskerettighedserklæring:
https://www.his2rie.dk/kildetekster/ret-og-vrang-om-menneskerettighederne/kildetekst-7/




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Kampen om det gode samfund: Ideologiernes tid

Ideologiernes tid: Kampen om det gode samfund

I kølvandet på de store revolutioner, som vi arbejdede med i sidste forløb,
fulgte nye tænkemåder og løsningsforslag til, hvordan samfundene skulle indrettes politisk og økonomisk. Det kalder vi ideologier. Og derved opstod der partier, som vi kender dem i dag. Partierne blev oprindelig dannet ud fra de klassiske ideologier – senere er det brudt noget op.

De tre hovedideologier liberalismen, konservatismen og socialismen opstod som resultater af denne udvikling og blev gennem det 20. århundrede de ideologiske hovedretninger inden for den økonomiske og politiske samfundsdebat. I dette forløb sætter vi dem ind i en historisk sammenhæng, så du altid kan vende tilbage til dem, når du støder på dem i senere historiske perioder eller i andre fag.

Læst stof:

”Vores Verdenshistorie” bind 2 af Peter Frederiksen, Forlaget Columbus:
Siderne 113-115, 117-120, 131-147, 148-160, 167-183, 184-193, 194-204
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Was America really that great back then?

Was America that great back then?

I dette forløb arbejder vi synkront og går i dybden med USAs historie. Forløbet skal binde tråde fra vores tidligere forløb om Opdagelser og kolonisering af de amerikanske kontinenter. De store revolutioner i 1700tallet og Uafhængighedskrigen samt den Vestlige verdens udnyttelse og imperialisme i 1800tallet.

Forløbet skal også give basis for forståelse af USAs kommende præsidentvalg til november - hvad er det for et USA de kæmper for på hver side af den politiske linje? Hvor kommer deres holdninger fra, hvorfor er de opstået og hvor vil det mon føre dem hen?

Vi starter for overblikkets skyld med et diakront blik på den afroamerikanske befolknings vilkår fra slaveri, borgerkrig og ophævelsen af slaveriet til segregation og racisme, borgerrettighedsbevægelse og frem til nutidens Black Lives Matter-bevægelse.

Vi arbejder med forskellige metoder - f.eks. Erindringshistorie

Grundbog: USA historie og identitet" af Niels Bjerre-Poulsen, 3. udgave, Systimes forlag 2023, siderne 8-13, 103-106, 112-114, 152-161, 169-175

dokumentaren "13th" fra 2016 instrueret af Ava DuVernay.

video om Seneca Falls Convention "What Happened at the Seneca Falls Convention? | History" (https://www.youtube.com/watch?v=TcYhuG1y3bc)

https://www.dr.dk/nyheder/udland/usa-er-i-krise-men-hvad-er-gaaet-galt-i-verdens-aeldste-moderne-demokrati

The Real Threat to American Democracy | NYT Opinion
https://www.youtube.com/watch?v=7YjY00Cd_MI
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Folkedrab i det 20. og 21. århundrede....ja, i dag

Folkedrab i det 20. og 21. århundrede....ja, i dag

Man skulle jo have troet, at mennesker blev venligere og mere tolerant i takt med at verdens velstand, viden og teknologiske udvikling skred frem efter de store revolutioner havde skabt frihed, lighed, industri og 'velstand'. Men sådan må vi i dag sande, at tingene desværre ikke nødvendigvis hænger sammen.

1900tallet gik hen og blev et af verdenshistoriens drabeligste århundreder med 2 store verdenskrige - og en 3. der kunne have udryddet hele planetens befolkning var længe nært forestående - og så blev der overalt på kloden begået det ene bestialske drab på befolkningsgrupper efter det andet.

Og hvis man troede, mennesket var blevet klogere af alle de rædsler 1900tallet havde afstedkommet, står man temmelig skuffet tilbage i 2024 hvor vi stadig ser befolkningsgruppers overgreb og drab på naboer og medmennesker.

Det er disse frygtelige hændelser, dette forløb handler om - i håbet om, at I, kære elever - kan blive klogere og spotte alle de advarselssignaler man skal kende til for at undgå nogensinde som samfund at komme til at stå i så skrækkelig en situation.

Vores fælles materiale er fra webstedet Folkedrab.dk + grundbogen ' 'Vejen til Folkedrab' af Solvej Berlau og Stine Thuge, Forlaget Columbus, 2023.

- https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/er-folkedrab
- The Global Fight for Justice: How Genocide Prevention Became Law | Naciones Unidas: https://www.un.org/es/video/global-fight-justice-how-genocide-prevention-became-law
- Countries Not in the United Nations 2024: https://worldpopulationreview.com/country-rankings/countries-not-in-the-un
- Folkedrab og internationale domstole: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/folkedrab-internationale-domstole
- Krigens regler - Wikipedia, den frie encyklopædi: https://da.wikipedia.org/wiki/Krigens_regler
-  Jus ad bellum and jus in bello: what's the difference? | The Laws of War | ICRC
https://www.youtube.com/watch?v=jCOgepwYEhY
- https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/folkedrab-internationale-domstole
- https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud
- https://folkedrab.dk/https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/folkedrabets-aktoerer
- hvad-er-folkedrab/kan-folkedrab-forebygges
- https://folkedrab.dk/temaer/tilskuer-eller-beskytter/tilskuer-eller-beskytter-introduktion
- https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/folkedrabets-aktoerer/gerningsmaend-kan-alle-blive-gerningsmaend

Dilemmaspil om folkedrabet i Rwanda

Ud over arbejdet med kernestoffet Folkedrab skal vi også have fokus på informationssøgning i dette forløb: hvordan finder man det relevante materiale til sin undersøgelse?

Og endelig skal vi arbejde med metoden Diskursanalyse som kan bruges til at undersøge hvordan man via sproget kan påvirke en befolkning i forbindelse med folkedrab.

Efter fælles gennemgang af teorier om Folkedrab kommer klassen til at arbejde i projektgrupper med hver sit folkedrab som de skal researche, analysere kilder fra og fremlægge om.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Ideologiernes kamp

Ideologiernes møde

forløb om De to store Verdenskrige og tiden imellem dem.  Kan vi lære af historien om krigene for at undgå en 3. Verdenskrig?

Vi skal også arbejde med henholdsvis USA, Sovjet-Rusland i første halvdel af 1900tallet som eksponenter for de store stridende ideologier i tiden: Kapitalisme, Kommunisme

Vi starter med at se en fransk produceret dokumentar fra 2014 om starten af 1. Verdenskrig: "Apokalypsen. Første Verdenskrig" (ses via MitCFU)

Dokumentar om afslutningen på 1. Verdenskrig: The Treaty of Versailles: https://www.youtube.com/watch?v=74-HkCRozls

Kapitel 17: Ideologiernes kamp: Staten, folket og magten
– fra "Vores Verdenshistorie", bind 3, af Peter Frederiksen, Columbus-forlag

"Versailles-traktaten blev et kroneksempel på, hvordan man ikke stiter fred" af Anders Ellebæk Madsen, Kristeligt Dagblad Mandag 24. juni 2019

HYLDEST TIL VERSAILLESTRAKTATEN
Af Palle Andersen, udgivet på hjemmesiden: ”Historisk Samling fra Besættelsestiden”, 2004

artikel fra Altinget.dk: 5. november 2024
Analyse af Jakob Nielsen "Trump har vundet. Men hvor galt vil det egentlig gå?"

Vi arbejder med div. hverveplakater og med billeder som historiske kilder


Explainer: Hvad vil Rusland i Ukraine? Og hvem er præsident Putin?: https://www.youtube.com/watch?v=RA-Ied9b7a0

Hvad er Marxisme?

* POLITICAL THEORY - Karl Marx https://www.youtube.com/watch?v=fSQgCy_iIcc

PHILOSOPHY-What is the Difference Between Marx and Lenin?? https://www.youtube.com/watch?v=Ln-sJD0ncNc

Dokumentar: "De russiske oligarkers storhed og fald" - fra dr2, 2007.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Kina fra Mao til Xi

Kina fra Mao til Xi

Dette forløb handler om Kinas historie fra midten af 1900tallet til i dag.


Vi starter med at se disse små intro-videoer til fokus på Kinas nye silkevejs-projekt:

Cute kids perform Belt and Road song https://www.youtube.com/watch?v=6KFBHBMatXk

Why is China Creating Artificial Islands in the South China Sea? https://www.youtube.com/watch?v=1TAPq-hciLo

Has China's Belt and Road Initiative been a success? | FT https://www.youtube.com/watch?v=NYAiuqU20iQ

Projekt-forløb ud fra afsnittet om "The Chinese Belt and Road Initiative": fra ibogen: ”Kina – temaer i moderne kinesisk historie” af Bech m.fl. Systimes forlag.

Læreroplæg om Kinas historie op til ca 1949 hvor Mao kommer til magten
https://lex.dk/Kinas_historie

Afsnittet: Kina: Tilbage til riget i midten?
Fra Vores Verdenshistorie bind 3, af Peter Frederiksen, Forlaget Columbus
Afsnittet: Grundlæggelsen af det moderne Kina
Side 243-247 i Vores Verdenshistorie, bind 3, af Peter Frederiksen

dokumentar om Det store spring fremad og Kulturrevolutionen. (https://www.youtube.com/watch?v=EltSu6KcHYY)

lille video om Kinas økonomi: China's Miracle Economy: What went wrong https://www.youtube.com/watch?v=K8A5H65GnkA

Temaer fra ibogen: Kina – temaer i moderne kinesisk historie af Signe Lang Holmgaard m.fl.  Forskellige grupper arbejdede med hver sit tema og fremlagde for klassen:  

Tema: Kinas politiske og administrative system: https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=136

Tema: Rollemodeller og personkult
https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=137

Tema: Made in China 2025
https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=138

Tema: Den Nye Silkevej
https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=139

Tema: Den kinesiske drøm og den amerikanske drøm
https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=140

Tema: Social ulighed
https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=141

Tema: Kina og menneskerettighederne
https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=142

Tema: Konflikten mellem Kina og Taiwan
https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=240
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Hvorfor er det stadig så svært for Afrika?

Afrika - up and coming....men hvorfor er der stadig så mange udfordringer?
- det går mange steder godt og fremad, men hvorfor har så mange lande i Afrika stadig svært ved at få skabt 'det gode samfund' uden krig, sult og korruption?

Da forløbet ligger lige op til SRP arbejder vi også med div. historiefaglige metoder og historiografi.

Vi har læst:

* Afsnittet "Postkolonialistisk historieskrivning"
Fra ibogen: Verdenshistorier. Cases og metoder. Systimes forlag.

* lille video: Hvorfor er vi ligeglade med Afrika? (https://www.youtube.com/watch?v=hVb03bgmL9c)

* video: MIT Study Reveals Why Africa Is Still Poor (https://www.youtube.com/watch?v=1k8TXQWVsoI)

* Abstract og introduktion fra: "Why is Africa poor?" af Daron Acemoglu and James A Robinson, fra Economic History of Developing Regions

* video: Botswana: How to Make a Country Rich (From Scratch) (https://www.youtube.com/watch?v=VslKKgYvVKU)

* dokumentar: Raid on the Atlantic - Overfishing and exploitation of the sea | DW Documentary
https://www.youtube.com/watch?v=yL7fhb5bj28

* Why Are Some African Economies Growing and Others Not? | African Economy | Econ (https://www.youtube.com/watch?v=s66uRUkt_Tw&t=2s)

* podcast ”Udviklingsbistandens historie del 1: International udviklingshistorie”: Udviklingsbistandens historie, del 1: International udviklingshistorie | FN’s historie (podbean.com)

”Udviklingsbistandens historie 2: Dansk udviklingsbistands historie”: https://verdensmaalene.podbean.com/e/udviklingsbistandens-historie-del-2-dansk-udviklingshistorie/

* Dansk ulandsbistand til Afrika - ny strategi: https://um.dk/udenrigspolitik/aktuelle-emner/afrikas-aarhundrede

* Debatindlæg: Tidsskriftsartikel DIIS: 22. maj 2024 "Er dansk udviklingsbistand stadig relevant?" af Lars Engberg-Pedersenhttps:/(/www.diis.dk/publikationer/dansk-udviklingsbistand-stadig-relevant)


* Danmarks nye Afrika-strategi: https://www.diis.dk/tema/danmarks-nye-afrika-strategi

3 indlæg fra 2013 om ulandsbistand virker....
- Berlingske: "Ulandsbistand gør ikke verden bedre" Lørdag d. 02. november 2013, af Christian Bjørnskov
- Berlingske: "Ulandsbistand hjælper" Fredag d. 08. november 2013, af Julie Koch
- Berlingske: Ulandsbistand gør verden bedre. Tirsdag d. 19. november 2013, af Poul Nielson
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Dansk velfærd, udenrigspolitik og globalisering

I dette forløb skal vi tilbage til Danmarks historie og i den forbindelse skal vi lige repetere lidt af stoffet fra forløb i 1. g, der historisk går forud for denne del af Danmarks historie. Vi er nemlig nu oppe i 1900tallet frem til i dag og skal have særligt fokus på udviklingen af velfærdsstaten og på dansk udenrigspolitik som den har udviklet sig og så endelig på hvordan Danmark placerer sig i den nuværende globaliserede verden.

Mål:

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Materiale, der er læst i forløbet:

Fremstilling:
* Danmark i verden - Det moderne velfærdssamfund.
Fra ibogen: ”Danmark – tider og temaer”, af Carl-Johan Bryld, Systimes forlag

Læreroplæg af afsnittet om udviklingen i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik fra ca. 1864-i dag ud fra bogen: "Fokus 2- fra oplysningstid til europæisk integration" forlaget Systime:
https://go.screenpal.com/watch/cTe2Q8n19OB
https://go.screenpal.com/watch/cTe26jn19uY


film:  
* Miniforedrag - Velfærdsstaten

* Danskernes akademi - velfærd, Part 1, 2 og 3 (ca. 30 minutter sammenlagt)
https://www.youtube.com/watch?v=s32s0n1ybX0
https://www.youtube.com/watch?v=fg17COhHNX0&t=384s
https://www.youtube.com/watch?v=Mgox1ux31hM&t=7s

* interview med tidl. udenrigsminister Uffe Ellermann om Dobbeltbeslutningen

* "Kampen om historien" miniforedrag Danmarkshistorien, dk https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kampen-om-historien

* 'Velfærd fra vugge til grav' https://www.dr.dk/studie/historie/den-danske-velfaerdsstat

kilder:
* "Vejen frem" Vejen Frem - Socialdemokratiets partiprogram 1961: https://danmarkshistorien.lex.dk/Vejen_Frem_-_Socialdemokratiets_partiprogram_1961
*Venstres partiprogram 1963: : https://danmarkshistorien.lex.dk/Venstres_partiprogram_1963
* "Tiden er inde til et opgør med velfærdsstaten" af Claes Kirkeby Theilgaard, 9. januar 2023 udgivet på Altinget.dk
* "Velfærdsstaten skaber ikke lighed", LEDER – UDGIVET I DAGBLADET INFORMATION, 3. april 2017
* Dagens løgn: "Vi har ingen aftale med USA om atomvåben" - artikel fra DR, af Jakob Bang Schmidt, 8. DEC 2015
*uddrag af DIIS-rapporten om undersøgelsen af Fodnotepolitkken, 2005
* uddrag af Anders Fogh Rasmussen om aktivistisk dansk udenrigspolitik, kronik i Berlingske Tidende d. 26. marts 2003 2003
* uddrag af Mogens Lykketoft: Fogh dyrker falsk aktivisme (2003)
Bragt i Berlingske tidende.


arbejde med metoder:
"Aktør/struktur" fra "På sporet af historien" af Lund og Larsen, Gyldendal, 2019. Side 9-10
"Historiske forklaringer" - ibid side 74-76
"Historiesyn" fra "Historiefaglig arbejdsbog" af Thomsen, Systime, 2018, side 64-66
Det funktionelle kildebegreb fra ”På sporet af historien”, Lund og Larsen, Gyldendal, 2019






Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer