Holdet 2022 SA/f - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2022 SA/f - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2024/25
Institution	Nærum Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag A
Lærer(e)	Kasper Langberg
Hold	2022 SA/f (1f SA, 2f SA, 3f SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Politik 1: Hvad er politik?
Titel 2	Demokrati og menneskerettigheder
Titel 3	Politik 2: Det danske politiske system
Titel 4	Sociologi 1: Sociologiske teorier og identitet.
Titel 5	Økonomi 1: Økonomiske mål og markedsøkonomi.
Titel 6	Politik 3: Politiske ideologier, partier og vælger
Titel 7	Politik 4: Dansk politik i EU og globalt
Titel 8	Tværgående emne: Kriminalitet (SRO emne)
Titel 9	Sociologi 2 Medier, politik og identitet
Titel 10	Sociologi 3: Køn og ligestilling
Titel 11	Velfærdstaten
Titel 12	Økonomi 2: Økonomiske skoler
Titel 13	EU revisited: Fokus på EP-valget 9. juni
Titel 14	International Politik I
Titel 15	Det amerikanske præsidentvalg 2024
Titel 16	Økonomi 3: International økonomi
Titel 17	Politik 5: Skillelinjer, parti - og vælgeradfærd
Titel 18	International Politik 2: Dansk udenrigspolitik
Titel 19	Opsamling og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Politik 1: Hvad er politik? Vi ser som introduktion på definitioner af politik, det politiske system, politisk proces, samt forholdet mellem teori og praksis.
Indhold	Kernestof: Grundbog Politik NU systime Valgresultater 2022 - Mandatfordeling & Personlige stemmer \| DR Læs følgende kapitler i jeres grundbog (brug jeres uni-log): Se også videoerne og lav de interaktive opgaver i kapitlerne Politik Nu: Hvad er Politik? Politik Nu: Politikkens felt Læs om Eastons definition på politik og om det politiske system. Se også evt. videoer og lav interaktive opgaver. Eastons politikdefinition Det politiske system Læs følgende kapitler. Se eventuelle videoer og lav interaktive opgaver. Politik som konflikt og harmoni Politiske diskurser Gruppearbejde 1f SA 11 nov 22.docx Den parlamentariske styringskæde Kernebegreber til kapitel 1 Læs kapitlerne nedenfor, se videoen og lav den interaktive opgave i kapitlet.
Omfang	Estimeret: 6,00 moduler Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Demokrati og menneskerettigheder Vi ser på demokrati og menneskerettigheder, herunder demokratiets historie, forskellige demokratiske politiske systemer, definitioner på demokrati, samt menneskerettigheder som en del af demokratiet.
Indhold	Kernestof: 2. Demokrati og menneskerettigheder Demokrati – hvad og hvorfor Læs følgende link om demokrati hjemme. Se også video og lav interaktiv opgave i slutningen af kapitlet. Læs følgende kapitler i link nedenfor. Lav også interaktive opgaver nederst i kapitlerne. De vedhæftede arbejdspørgsmål kan I med fordel bruge som læsefokus når I læser hjemme. Demokratiets oprindelse Parlamentarisme kontra præsidentialisme Arbejdsspørgsmål til Demokrati og styreformer 1 .docx Læs følgende link nedenfor, og brug vedhæftede arbejdspørgsmål som læsefokus. Føderalisme Menneskerettighederne Arbejdsspørgsmål til menneskerettigheder.docx Læs links nedenfor og brug arbejdspørgsmål som læsefokus når I læser hjemme. Demokratiets introduktion i Danmark Demokratiske fremskridt i bølger Arbejdspørgsmål Danmarks demokrati historie .docx Vi arbejder med dette link i modulet. Læs følgende links nedenfor og bevar vedhæftede arbejdsspørgsmål. Forskellige niveauer af demokrati Hvorfor demokrati nogle steder, men ikke andre? Demokratiets fremtid Arbejdsspørgsmål Demokrati former og fremtid PolitikNu kap 2 .docx Freedom House: Expanding Freedom and Democracy Repetér kernebegreber til kapitel 1 + kapitel 2 Kernebegreber til kapitel 1 Kernebegreber til kapitel 2
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Politik 2: Det danske politiske system Det danske politiske system, herunder magtens 3-deling, valgsystemet, regeringsdannelse, og lovgivningsprocessen.
Indhold	Kernestof: Læs følgende link nedenfor hjemme. God ide også at se videoer og lave de interaktive opgaver, der tjekker om man har forstået lektien. 3. Magtens tredeling Parlamentet Folketinget Arbejdsspørgsmål Kapitel 3 Politik NU .docx Valgsystemer Regeringsdannelse Arbejdsspørgsmål PolitikNU kap 3 valgsystemer og regeringsdannelse .docx Regeringen Folketingets kontrol af regeringen Arbejdsspørgsmål til PolitikNu kap 3 regeringen og Folketinges kontrol .docx Ingen lektie. Læs kapitler nedenfor hjemme. Særlige kontrolfunktioner Domstolene Arbejdsspørgsmål til PolitikNU særlige kontrol og domstole .docx Kernebegreber til kapitel 3 Læs hjemme debatartikel fra Politiken og repetér kernebegreber fra kapitel 3 Sigge Winther Debat Politiken .docx PolitikNU kap 3 Valgsystemer arbejdspørgsmål .docx 4. Lovgivningsprocessen i teori og praksis Hvor kommer idéerne fra? Lovgivning – fra idé til udmøntning 1f SA øvelse fra ide til lov.docx Forligskulturen Finansloven Forligsnormen Arbejdspørgsmål: 1f SA PolitikNU kap 3 forlig og finanslov.docx Undersøgelsesspørgsmål til kapitel 3 (Skal bruges til Undersøgelsesspørgsmål til kapitel 3 Læs opgave 1-8 ( dog ikke opgave 3) igennem i vedhæftet link, og beslut dig for hvilken opgave du vil lave som opgave 2A til på mandag. Konsekvenser af forligskulturen
Omfang	Estimeret: 6,00 moduler Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Sociologi 1: Sociologiske teorier og identitet. Sociologiske teorier og identitet, herunder klassiske sociologiske paradigmer, klassiske sociologiske teorier, identitet, individualisering og globalisering.
Indhold	Kernestof: Læs følgende indledende kapitel i ny sociologi bog. 1.1 Vi er alle sociologer Arbejdsspørgsmål SociologiNU kap 1 vi er alle sociologer.docx 1.2 Sociologiens afgrænsning 1.3 Sociologien som barn af det moderne Arbejdsspørgsmål SociologiNu kap 1.2 og 1.3 .docx 1.4 Sociologiske paradigmer 1.4.1 Strukturparadigmet 1.4.2 Handlingsparadigmet 1.4.3 Adfærdsparadigmet 1.4.4 Det kritiske paradigme 1.5 Sociologien i det senmoderne samfund 1.5.1 Anthony Giddens 1.5.2 Ulrich Beck 1.5.3 Zygmunt Bauman 1.5.4 Manuel Castells Så hvis ikke du fik læst det tidligere, har du nu muligheden for at få læst / repeteret kapitel 1 i grundbogen SociologiNU. Hvis du har spørgsmål vedrørende opgave 2b, så medbring din opgave med lærerens skrevne kommentarer på. Læs følgende afsnit om identitet og besvar fokusspørgsmål 1+2 i begyndelsen af kapitlet. 3. Identitet, individualisering og etnicitet 3.1 Begrebet identitet 3.2 Identitet som personlig udvikling Læs følgende kapitler og bevar sp. 3-6 + 14-15 i fokusspørgsmål først i kapitlet. 3.3 Identitet som rolle 3.4 Identitet som selvidentitet 3.8 Etnicitet som identitet 1f SA Arbejdsspørgsmål Identitet SociologiNU kap 3.docx Læs følgende kapitler og bevar sp. 7-13 i fokusspørgsmål først i kapitlet. 3.5 Anthony Giddens og identitetsbegrebet 3.6 Identitet som habitus og diskurs 3.7 Poststrukturalistisk identitetsteori Podcast: Genstart \| Nej tak til Tarek \| DR LYD 3.9 Intersektionalitet Læs kapitlet in intersektionalitet og besvar sp. 16-18 i fokusspørgsmål først i kapitlet. Afsnit Læs links nedenfor og besvar sp. 1-3 i fokusspørgsmål først i kapitlet. 4. Globalisering og risikosamfund 4.1 Globalisering og risikosamfundet Læs kapitel 4.2 og 4.3 om globalisering og besvar sp. 3-7 i fokusspørgsmål øverste i kapitlet. 4.2 Perspektiver på globalisering 4.3 Globaliseringen som ”rum-krig”. Læs følgende kapitler om Risikosamfundet og besvar sp. 8-12 i fokusspørgsmål øverst i kapitlet. 4.4 Risikosamfundet 4.4.1 Risikosamfundet og eksperter 4.4.2 Risikosamfundet og individualisering 4.5 Individualisering og nye familietyper Ulrich Bech himself about The Risk Society: Risk: Ulrich Beck Læs følgende tematekster hjemme: Globalisering og uddannelse Turister og vagabonder Tvunget til individualisering? 1f SA Arbejdspørgsmål til tematekster om globalisering.docx
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Økonomi 1: Økonomiske mål og markedsøkonomi. Økonomiske mål og markedsøkonomi, herunder dansk nationaløkonomi og dansk økonomisk historie, de samfundsøkonomiske mål og markedsøkonomi.
Indhold	Kernestof: Læs linkes nedenfor og besvar sp. 1-4 i arbejdspørgsmål 2. Danmarks økonomi 2.1 De samfundsøkonomiske mål 2.1.1:Partierne og de økonomiske mål Arbejdspørgsmål:Repetitionsspørgsmål Regeringens udkast til Finanslov 2023 2.2 Danmarks økonomi – før og nu 2.2.1:IT-krisen og ops vinget i 00"erne 2.2.2:Finanskrisen 2007-2010 2.2.3:2010"erne - årene efter finanskrisen 2.2.4:Danmark og coronakrisen 2.3 Betalingsbalanceregnskabet 2.3.1:Betalingsbalancens løbende poster 2.3.2:Udlandsformue og udlandsgæld Læs følgende afsnit nedenfor og besvar sp. 1-4 i repetitionsspørgsmål (til slut i kapitlet) 3. Produktion og indkomst 3.1 Det økonomiske kredsløb 3.2 Måling af produktion og indkomst 3.2.1:Bruttonationalproduktet (BNP) 3.2.2: BNP som velstandsmåler Indekstal formel og indekstal beregning. Lær det på 2 min! DK BNP løbende priser 2018 til 2022.png ( til brug i timen) 4. Prisdannelsen 4.1 Efterspørgsel 4.1.2 Efterspørgselskurven for svinemørbrad 3.4 Multiplikatorvirkningen 3.4.1:Multiplikatoren 4.1.3Generelt om efterspørgselskurver 4.2 Udbudskurven 4.3 Prisdannelsen Spørgsmål til Økonomi for dummies_1.docx 1f SA Arbejdsspørgsmål Prisdannelse 21 april .docx 4.3.1 Ligevægtsprisen 4.3.2 Ændring i efterspørgsel og udbud 4.3.3. Afgifter 4.4 Prisdannelsen – ideal og virkelighed 4.4.1. Konkurrenceformer 4.4.2. Prisdannelsesmodellens begrænsninger 4.4.3 Staten og markedet – et tæt makkerpar 7. Finanspolitik \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 7.1 Hvad er finanspolitik? \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 7.1.1Lempelig og stram finanspolitik \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 8. Pengepolitik \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 8.2 Hvad er pengepolitik? \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 8.2.1Stram og lempelig pengepolitik \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Politik 3: Politiske ideologier, partier og vælger Politiske ideologier, partier og vælgere. Ligeledes fokus på de politiske ideologiers historie.
Indhold	Kernestof: 6. Ideologierne før og nu 6.1 Ideologier er sejlivede 6.2 Liberalisme Arbejdsprøgsmål: PolitikNU kap 6 liberalisme .docx 6.3: Konservatisme Arbejdspørgsmål: PolitikNu kap 6 konservatisme.docx 6.4: Socialisme 6.5: Socialliberalisme, socialdemokratisme, socialkonservatisme og nyliberalisme Arbejdspørgsmål: PolitikNu kap 6 socialliberalismen mm.docx Læs opgaveformuleringerne til opgave 4A (se link) og overvej hjemme hvilken en opgave du vil skrive Læs kap 6.6 om andre ismer og deres betydning.. Man kan i opgave 4A vælge mellem opgave 1,2 og 3 i link nedenfor 6.6: Andre ismer og deres betydning Arbejdspørgsmål. PolitikNu kap 6 andre ismer .docx HUSK at møde op til dette sidste modul i år så vi kan sige ordentlig god sommer til hinanden.
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Politik 4: Dansk politik i EU og globalt Politiske beslutningsprocesser i Danmark i globalt perspektiv, med særligt fokus på EU. EUs politiske system og institutioner.
Indhold	Kernestof: Læs vedhæftet dokument og lyt til den podcast din gruppe har fået tildelt. (I kan også finde podcasten på jeres DR lyd app på mobilen) BRUG OGSÅ vedhæftede fokusspørgsmål medens I lytter til podcasten, da det er disse punkter som I skal lave en præse 2f SA podcast politiske ideologier .docx 2f SA Fokusspørgsmål podcast ideologier .docx 5. Politik og forvaltning på forskellige niveauer 5.1:Politik på fire niveauer 2f SA Fokusspørgsmål Politik på 4 niveauer.docx 5.2:Kommuner 2f SA Fokusspørgsmål kommuner.docx Den kommunale udligning .png 5.2: Regioner 2f SA Fokus spørgsmål regioner .docx 2f SA P1 orientering Debat om regionernes økonomi.docx 5.3: Staten 2f SA Fokusspørgsmål statens rolle .docx 5:4: EU 2f SA EU Fokusspørgsmål .docx Hvordan fungerer EU? 2f UFM program og opgave .docx 2f SA Grupper Ungdommens Folkemøde.docx 10. EU i Europa og verden – løsning eller problem? 10.1 EU"s grundlag 10.1.1 Europa i krig Podcast om skattestigning i kommunerne. Lyt til udsendelse fra 1.09 min - ca 16 min (Se andet indslag i udsendelsen: P1 Orientering \| DR LYD 10.1.2 Europa i verden 10.1.3 Europæisk integration 10.2 EU"s spilleregler 10.2.1 EU"s interesser 10.2.2 EU"s grundlov 2f SA arbejdsspørgsmål til EU spilleregler og interesser .docx 10.2.3 EU"s kompetencer 10.2.4 EU"s magtdeling 10.3 EU"s problemer og muligheder 10.3.1 EU & økonomi 10.3.2 EU & sociale forhold 10.3.3 EU & miljø 10.3.4 EU"s borgere Kernebegreber EU og Verden .docx Gymnasium – DEOundervisning EU Europa Underside Læs introduktionen i "Dansk Udenrigs - og Sikkerhedspolitik 2023" s. 5-9. Dansk udenrigs og sikkerhedspolitik 2023.pdf Dansk udenrigs - og sikkerhedspolitisk strategi maj 2023 - arbejdsspørgsmål.docx Læs s. 11-15 i vedhæftet dokument, Dansk udenrigs og sikkerhedspolitisk strategi arbejdspørgsmål 2 .docx Samme lektie som i fredags.. Læs s. 17-21 (Globale partnerskaber....) i dokumentet OG læs også vedhæftet Kronik "Regeringens udenrigspolitik....." Arbejdspørgsmål følger senere.. Dansk udenrigs -og sikkerhendspolitisk strategi arbejdspørgsmål 3.docx Kronik Regeringens udenrigspolitik .docx Flipgrid Podcast dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Tværgående emne: Kriminalitet (SRO emne) Kriminalitetsformer, måling af kriminalitet, kriminalitet i samfundet, samt teori om kriminalitet. Ekskursion til Kriminalforsorgen i Birkerød med fokus på vores fængselsvæsen og hvordan vi straffer i Danmark. Forløb i forbindelse med SRO- opgaven.
Indhold	Kernestof: Kapitel 1: Kriminalitetsformer Skyld eller skade Hvem skal straffes? Ingen straf uden lov Straffebestemmelsers objektive momenter - Forsøg Straffebestemmelsernes objektive momenter - Medvirken Den Kriminelle Lavalder Sindssyge og straf Hvilke handlinger er strafbare? Øvelser Kapitel 2: Opmåling af kriminalitet Hvordan kan kriminalitet måles? Registrering af kriminalitet Selvrapporteringsstudier Indhold og omfang af den registrerede kriminalitet Hvem begår kriminalitet? Narkotika Unge under den kriminelle lavalder Kriminalitetens ofre Seksualforbrydelser Tilbagefald til kriminalitet – Recidiv Videre informationer Kapitel 3: Kriminalitet i samfundet Politikernes viden om kriminalitet Den kriminelle adfærd Det kriminelle individ Kriminalitet som socialt fænomen Kriminalitet som udtryk for normløshed Durkheim – den funktionalistiske teori Kontrolteori Hirschis fire forhold Hirschis forklaring "Rational choice"-teori Overvågning som disciplinering Spirende regeringsopgør: V og LA uenige om logning Kapitel 6: Politiske holdninger til kriminalitet og straf Retspolitiske argumenter Retsfølelsen Retspolitik og retsfølelse De politiske ideologier Danmarks Statistik: Kriminalitet Kapitel 4: Straffeformer og straffens moralske grundlag Hvorfor straffer vi? Fængsler Bødestraf Psykisk sygdom og sanktioner Strafteorier God hjemmeside til at få overblik over temaerne (vi ser nærmere på denne side i timen): FORBRYDELSE OG STRAF \| forbrydelse-og-straf 2f SRO Kriminalitet Emner og Grupper .docx Hvordan skriver man opgave i samfundsfag 1.png Hvordan skriver man opgave i samfundsfag 2.png Hvordan skriver man opgave i samfundsfag 3.png Hvordan skriver man opgave i samfundsfag 4.png SRO Elevmateriale 2023 SA-MAT Dengodeopgavepåstx6466.pdf Straffesystemets præventive effekt Den nyttige straf Retfærdiggør målet altid midlerne? Respekt i straffesystemet Straf som fortjeneste Straf som fair play Afskaf straffen! Kriminalitet eksisterer ikke Straf er ikke det eneste svar på konflikter Alternativer til straf Øvelser straf og moral DRTV - Debatten: Forbrydelse og dobbeltstraf? Se resten at "Debatten" hjemme. Vi har set 27 min i sidste time. 2f SA Spørgsmål til Debatten forbrydelse og dobbeltstraf.docx Ingen lektie til dette modul DRTV - Indefra med Anders Agger: Buret inde på 8 kvm Se de to vedhæftede episoder af Anders Agger "Indefra" som lektie til denne tur.. 2f SA Ekskursion 9 januar 2024 - besøg på UCB.docx Episode 2: DRTV - Indefra med Anders Agger: Uvished og uden børn Episode 3:DRTV - Indefra med Anders Agger: Er der noget derude? Læs vedhæftede dokument og genlæs jeres egen SRO til denne time. SRO rammer for årsprøven.pdf Forbrydelse og Straf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Sociologi 2 Medier, politik og identitet Medier og politik og identitet. Fokus på medietyper, medieteori, sociale medier og identitet.
Indhold	Kernestof: BEMÆRK: TIMEN starter først 12.15 i dag... mvh KL 11. Medier og politik 11.a:Massemedier og samfund 11.b Medieteorier (læs i dette kapitel indtil "diskursanalyse") Læs i dette afsnit fra "diskursanalyse" og til slut Medierne som demokratiets vogtere Læs indtil "sociale medier..." i dette afsnit: Mediernes betydning Ny dokumentar fra DR: DRTV - De mistænkte Læs fra "sociale medier..." og til slut i dette afsnit: Mediernes betydning Tematekster til kapitel 11 Læs følgende kapitler og besvar sp. 1-3 i vedhæftede arbejdspørgsmål. 11.3 Identitetsdannelse i medierne 11.4 Karakteristika ved identitetsdannelse igennem medierne 11.4.1 Adskillelse af tid og rum og ”nuheder” 11.4.2 Udlejring af sociale relationer og ekspertsystemer gennem medierne 2f SA Medier og Identitet 1 arbejdspørgsmål .docx Læs følgende kapitler og besvar sp. 4-6 i vedhæftede arbejdspørgsmål. 11.4.3 Øget refleksivitet og aftraditionalisering 11.4.4 Globalisering eller glokalisering? 11.5 Adfærd og triple-socialisation i medierne 11.5.1 Frontstage og backstage i medierne Til brug i timen: Andrew Tates sexisme flyder fra internettet og ud i skoleklasserne Til brug i timen (hvis der er tid): Interview med Lasse Jensen
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Sociologi 3: Køn og ligestilling Køn og ligestilling. Fokus for forskellige historiske og kulturelle opfattelser af køn og identitet, samt den politiske kamp om køn.
Indhold	Kernestof: Læs følgende links hjemme. Brug sp. 1-6 som fokus i læsning hjemme. Disse spørgsmål findes under det indledende afsnit "Køn" 7. Køn 7.1 Biologiske forskelle mellem mænd og kvinder 7.2 Kønsforskelle 7.3 Socialt køn Læs følgende afsnit nedenfor. Brug sp. 7-15 i som fokusspørgsmål hjemme (se under indledende til kapitel 7) 7.4 Kønsroller 7.5 "Doing gender" 7.5.1 Queer-teori – kritikken af heteronormativiteten 7.5.2 Hegemonisk maskulinitet og andre maskuliniteter Læs følgende kapitler. Brug sp. 16-18 som fokus i jeres læsning hjemme. (se fokusspørgsmål i indledende kapitel) 7.6 Kønsforskelle og ligestilling i Danmark 7.6.1 Kønsforskelle i erhvervslivet og det politiske system Læs vedhæftede artikel hjemme. Debat Artikel Køn Unge Politik .jpeg 2f SA Opgave 9A .docx Vi arbejder med forskellige øvelsesopgaver i timen. HUSK hovedtelefoner til jeres computer / mobil, da I skal lytte til podcast. Podcast P1 orientering ligestilling 8 marts arbejdspørgsmål.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Velfærdstaten I dette forløb gennemgår vi forskellige velfærdstatsmodeller. Herefter den danske velfærdsstats udfordringer, herunder globaliseringen og konkurrencestaten.
Indhold	Kernestof: Læs følgende links og besvar sp. 1-5 som fokus hjemme. 12.1 Velfærdsmodeller 12.1.1:Den skandinaviske velfærdsmodel 12.1.2:Den centraleuropæiske velfærdsmodel 12.1.3: Den liberale velfærdsmodel 2f SA Arbejdspørgsmål til kapitel 12 Velfærdstaten.docx Læs følgende kapitler og besvar sp. 6 og 7 som fokus hjemme. 12.1.4: Kritik af den danske velfærdsmodel 12.1.5: Årsager til den voksende offentlige sektor i Danmark 12.2 Fattigdom og ulighed 12.2.1:Fattigdomsbegreber 12.2.2:Fattigdom i rige industrilande 12.2.3:Uligheden er steget siden 1980"erne 12.2.4:Konsekvenser af for stor ulighed 12.3 Velfærdsstaten under pres 12.3.1:Globaliseringen, EU og velfærdsstaten 12.3.2:Den ændrede aldersfordeling og velfærdsstaten 12.3.3:Konkurrencestaten 12.3.4: Konkurrencestat kontra velfærdsstat
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Økonomi 2: Økonomiske skoler I dette forløb gennemgår vi de forskellige klassiske økonomiske skoler og de mere moderne retninger.
Indhold	Kernestof: 18. Økonomiske skoler 18.2 Adam Smith og den klassiske økonomiske liberalisme 18.2.1:Arbejdsdeling og specialisering 18.2.2:Statens rolle 18.2.3:Markedsmekanismen og den usynlige hånd 18.2.4: Adam Smith i dag Som støtte til læsningen, kan I besvare sp. 5-8 i repetitionsspørgsmål til slut i kapitlet. Repetitionsspørgsmål 18.3 Keynes og den keynesianske skole 18.3.1:Før Keynes – neoklassikerne og den selvregulerende samfundsøkonomi 18.3.2:Keynes og efterspørgslens rolle 18.3.3:Usikkerhed og forventninger 18.3.4: Keynes og den økonomiske politik 18.3.5: Keynes i dag Vi arbejder med disse links i timen. Info om EU valget EU: Temaer Altinget: EU 2f SA EU intro øvelser .docx 18.4 Monetarismen og den neoliberale skole 18.4.1:Inflation og pengemængde 18.4.2:Naturlig arbejdsløshed 18.4.3:Udbudsøkonomi og markedsmekanisme 18.4.4: Monetarisme og økonomisk politik 2f SA opgave 10A.docx 18.4.5: Monetarisme og økonomisk politik 18.5 Keynesianere kontra monetarister Post-keynesianere og nykeynesianere 18.6 Finanskrisen – Keynes på gæstevisit 18.6.1: Globaliseringen og neoliberalismen 18.6.2:Keynes – The Comeback Kid 18.6.3:Austerity – Good Bye, Keynes
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	EU revisited: Fokus på EP-valget 9. juni Repetition af EU systemet og vigtige politiske temaer som optakt til EP-valget i juni.
Indhold	Kernestof: Tag et kig på denne side hjemme, og se hvilke EU-sager der kunne interessere dig at holde et oplæg om: Altinget: EU (Video til brug i timen) Lektion 8 - statistisk usikkerhed Excel beregninger i SA version 1 2024.xlsx Exel beregninger i SA version 2.xlsx Knæk koden – skriftlig eksamen i samfundsfag 1stx231-SAM-A_23052023_del1_18720.pdf 1stx231-SAM-A_23052023_del2_18720.pdf
Omfang	Estimeret: 5,00 moduler Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14	International Politik I Her fokuseres på teorier om international politik og en række cases i international politik.
Indhold	Kernestof: 3f SA EU revisited .docx Brug arbejdspørgsmål til disse kapitler som fokus i jeres læsning. Se under "tjek på lektien" i slutningen af hvert afsnit. Kap. 1: Hovedteorier i International Politik (IP) 1.1: Den klassiske realisme 1.2: Neorealismen Brug arbejdspørgsmål "Tjek på lektien" i slutningen af kapitlet som fokus I jeres læsning hjemme. 1.3: Liberalismen Arbejdsspørgsmål IP Liberalisme.docx Der er stormøde i Agoraen i dette modul ( kl. 10.30 -11.00) Vi mødes i klassen (og der føres fravær her) og går SAMMEN ned i agoraen. Vigtigt, at I læser dagens lektie alligevel, da stormødet ikke varer hele modulet. 1.4: Konstruktivismen Fokusspørgsmål til Konstruktivismen 1.5: Case: Konflikten mellem USA og Kina 1.5.1. Et kort rids af casens historiske forløb 1.5.2. En realistisk analyse 1.5.3. En neorealistisk analyse 1.5.4. En liberalistisk analyse 1.5.5. En konstruktivistisk analyse 1.6: Teoriudviklingen inden for IP Structural Realism - International Relations (1/7) International Relations – Liberal Theory (2/7) Securitisation theory - International Relations (3/7) International Relations – Feminism and International Relations (4/7) Læs oplæg til opgave 13A og den tilhørende kronik som lektie. Se under opgaver i lectio. Kap. 2: Det internationale politiske system under forandring 2.1: IP-systemets udvikling i de seneste århundreder 2.2: De vigtigste aktører i det aktuelle IP-system Fokusspørgsmål 1 IP kap 2 .docx LÆS jeres egen opgave grundigt igennem til dette modul. Læs følgende afsnit i jeres bog. Som fokus i jeres læsning brug "Tjek på lektien" spørgsmål efter hvert kapitel. 2.3: De syv stormagters geografiske magtressourcer 2.4: De syv stormagters økonomiske magtressourcer 2.5: De syv stormagters militære magtressourcer Som fokus i jeres læsning hjemme besvar "Tjek på Lektien" spørgsmål i kapitlerne. 2.6: Konklusionen med hensyn til de syv stormagters fysiske magtressourcer 3f SA Grupper.docx 2.7: Fremtidens internationale politiske system: Forbliver USA supermagten i et unipolært system? 2.8: USA og Kina som polerne i et bipolært system? 2.9: Et nyt multipolært IP-system? Link til skema "Fremtidens IP-system" 2.9: Et nyt multipolært IP-system? Læs kapitlerne nedenfor og brug "Tjek på lektien" spørgsmål som fokus i jeres læsning hjemme - se i slutningen af kapitel 3.1 Kap. 3: USA, Kina, Rusland og Indien: Målsætninger og udenrigspolitik 3.1: USA: Stadig supermagt Læs kapitlerne nedenfor og brug "Tjek på lektien" spørgsmål som fokus i jeres læsning hjemme. 3.2: Kina: Dragen flyver igen
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15	Det amerikanske præsidentvalg 2024 Her fokuserer vi på det amerikanske politiske system, vælgeradfærd og identitetspolitik, samt mediernes rolle i amerikansk politik. Aktuelt fokus på de konkrette politiske temaer og kandidaterne ved præsidentvalget i USA november 2024.
Indhold	Kernestof: Læs vedhæftet kronik af professor Jørn Bredal om de dybere årsager til et splittet USA. Besvar vedhæftede arbejdspørgsmål til kronikken. Kronik Jørn Bredal Kold borgerkrig hærger USA .docx Arbejdsspørgsmål Kold Borgerkrig USA Jørn Bredal .docx Valg i USA 2024 - Følg det amerikanske præsidentvalg her \| DR Vi ser dette afsnit af "Clement i USA" og diskuterer indholdet. DRTV - Clement I USA - Valget og Verden 2.2: Hvad er de centrale kendetegn ved det politiske system i USA? \| USA"S UDFORDRINGER 2.2.1: USA er en føderation \| USA"S UDFORDRINGER 2.2.2: USA er et præsidentielt system baseret på et liberalt demokrati \| USA"S UDFORDRINGER 2.2.3: Demokratiopfattelser i amerikansk politik \| USA"S UDFORDRINGER 2.3: Hvordan fordeler den politiske magt sig mellem de tre centrale politiske institutioner? \| USA"S UDFORDRINGER 2.3.1: Præsidenten er statsoverhoved og regeringsleder \| USA"S UDFORDRINGER 2.3.2: Kongressen er lovgivende magt i det amerikanske politiske system \| USA"S UDFORDRINGER 2.3.3: Højesteret – den dømmende og magtfulde statsmagt \| USA"S UDFORDRINGER 3f SA Arbejdsspørgsmål Højesteret .docx 3f SA Arbejdsspørgsmål Kongressen .docx HUSK at medbringe jeres klassehæfter til timen.
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16	Økonomi 3: International økonomi Opsamling på økonomi 1+2 og nyt emne: International økonomi. Fokus på globalisering, global ulighed og fattigdom, teorier om international handel og bistand.
Indhold	Kernestof: HUSK at medbringe jeres klassehæfter til timen. Kap. 6: International politisk økonomi og globalisering \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF 6.1: Økonomiske ismer i den neoliberale verdensøkonomi \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF 6.2: Den neoliberale verdensøkonomi fra ca. 1980 \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF 6.3: Globaliseringen \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF 6.4: Mønstre i verdenshandelen \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF 3f SA spørgsmål international økonomi kap 6.0 til 6.4.docx Tiden \| DR LYD 6.5: Teorier om udenrigshandel \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF 6.6: Multinationale selskaber \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF Øvelsesopgaver \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF 3f SA Grupper 28 nov 24 .docx Sådan skriver du i samfundsfag \| SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG 3f SA Excel-træning 2024 (2).xlsx Læs oplægget til opgave15A grundigt igennem til dette modul. Læs følgende afsnit om notat-genren og se også videoen i kapitler. Kapitel 9: Skriv et notat \| SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG Kap. 7: IPØ og den fattige verden \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF 7.1: Ulandene: Global ulighed og fattigdom \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF Fokusspørgsmål IPØ og det fattige verden kap 7 til 7.1.docx 7.2: Udviklingsteori og afhængighedsteori \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF 7.3: Udviklingsstrategier \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF Politiken 6. december Verdens største handelsblok er født.docx 7.4: Migration \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF 7.5: Udviklingsbistand: Til fordel for hvem? \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17	Politik 5: Skillelinjer, parti - og vælgeradfærd Fokus på skillelinjer, teorier om partiadfærd og vælgeradfærd i dansk politik
Indhold	Kernestof: Brug fokusspørgsmål 1-3 i introduktionen til kapitlet som fokus i jeres læsning hjemme. Kapitel 3: Politiske skillelinjer \| POLITIKBOGEN 3.1 Hvad handler den kønspolitiske skillelinje om? \| POLITIKBOGEN 3.2 Hvad er en politisk skillelinje? \| POLITIKBOGEN 3.3 Hvordan placerer de politiske partier sig på den fordelingspolitiske skillelinje? \| POLITIKBOGEN 3.4 Hvordan placerer de politiske partier sig på den værdipolitiske skillelinje? \| POLITIKBOGEN 3.5 Hvordan manifesteres skillelinjerne i det politiske rum? \| POLITIKBOGEN 3.6 Kan de politiske skillelinjer afgøre valg? \| POLITIKBOGEN Opsummering politiske skillelinjer \| POLITIKBOGEN Øvelsesopgaver til kapitel 3 \| POLITIKBOGEN Se differentieret lektie i vedhæftede dokumenter. 3f SA Grupper differentieret lektie 20 feb 25 .png 3f SA Det Tyske Valg differentieret lektie.docx Kapitel 4: Partiadfærd \| POLITIKBOGEN 4.1 Hvad er et politisk parti? \| POLITIKBOGEN 4.2 Hvilke teorier om partiernes adfærd findes der? \| POLITIKBOGEN 4.2.1: Molins model i anvendelse \| POLITIKBOGEN 4.2.2: Downs stemmemaksimeringmodel \| POLITIKBOGEN 4.2..3: Kaare Strøms teori \| POLITIKBOGEN 4.3 Hvilke typer af partier findes der, og har partiernes rolle ændret sig? \| POLITIKBOGEN 4.3.1: Klassepartiet \| POLITIKBOGEN 4.3.2: Catch all-partiet \| POLITIKBOGEN 4.3.3: Markedspartiet \| POLITIKBOGEN 4.4 Kan vi revidere Molins model? \| POLITIKBOGEN Kapitel 4 : Opsummering \| POLITIKBOGEN Valgforskere om FT valg 2022: De har nærstuderet valget, og på flere punkter opfører vælgerne sig som aldrig før Hvor mange medlemmer har de politiske partier? Kapitel 6: Vælgeradfærd \| POLITIKBOGEN 6.1 Hvem er vælgerne, og er der forskellige typer af vælgere? \| POLITIKBOGEN 6.1.1: Forskellige vælgertyper \| POLITIKBOGEN 6.2 Hvad handler den klassiske sociologiske vælgeradfærdsteori om? \| POLITIKBOGEN (Læses i modulet) Ny undersøgelse af de danske vælgere: De har nærstuderet valget, og på flere punkter opfører vælgerne sig som aldrig før 6.3 Hvad handler den socialpsykologiske teori om vælgeradfærd (Michigan-modellen) om? \| POLITIKBOGEN 6.4 Hvad handler den rationelle vælgeradfærdsteori (rational choice) om? \| POLITIKBOGEN 6.4.1: Downs og Fiorina – egoistisk nyttemaksimering og retrospektiv bedømmelse (Pocketbook) \| POLITIKBOGEN 6.4.2:Issue voting-teori og nærheds- og retningsmodellen \| POLITIKBOGEN 6.4.1:Downs og Fiorina – egoistisk nyttemaksimering og retrospektiv bedømmelse (Pocketbook) \| POLITIKBOGEN
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18	International Politik 2: Dansk udenrigspolitik Danmark som småstat og dansk udenrigspolitik i en verdensorden under forandring.
Indhold	Kernestof: 8.1: Danmark som småstat \| GLOBAL POLITIK 8.3: Mål og muligheder i udenrigspolitikken \| GLOBAL POLITIK 8.3.1: Mål \| GLOBAL POLITIK 8.3.2: Muligheder \| GLOBAL POLITIK 8.4: Udenrigspolitisk aktivisme i Danmark \| GLOBAL POLITIK 8.4.1: Danmark bliver en krigsførende nation \| GLOBAL POLITIK 8.4.2:Blød og hård aktivisme \| GLOBAL POLITIK
Omfang	Estimeret: 2,00 moduler Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19	Opsamling og repetition Opsamling og repetition
Indhold	Kernestof: 8.5: Dansk FN- og ulandspolitik \| GLOBAL POLITIK Vi arbejder med bogen om skriftlig samfundsfag i timen. Hvis du savner en lektie, kan du læse lektien til i morgen, som er lidt lang.. Sådan skriver du i samfundsfag \| SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG 3f SA øvelser skriftlig samfundsfag 30 april 25.docx DEMO Skriftlig samfundsfag A eksamen .pdf HELE klassen læser vedhæftede materiale. Vi ser videoen "Ved det grønne bord" og diskuterer præstationen og mulige forbedringer. Ved Det Grønne Bord Materiale Samfundsfag-A-2020.pdf Synopsis Beskrivelse SA A STX mundtlig eksaman .png 7. Finanspolitik \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 7.1 Hvad er finanspolitik? \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 7.1.1:Lempelig og stram finanspolitik \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 8. Pengepolitik \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 8.1 Nationalbanken og pengene \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 8.2 Hvad er pengepolitik? \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Omfang	Estimeret: 14,00 moduler Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb