Holdet 2022 SA/i - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Nærum Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Bo Heelsberg Svane
Hold 2022 SA/i (1i SA, 2i SA, 3i SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk politik: Politik, demokrati og rettigheder
Titel 2 Dansk politik: Ideologer, partier og vælgere
Titel 3 Sociologi: identitetsdannelse i senmoderniteten
Titel 4 Sociologi: identitetsdannelse i senmoderniteten
Titel 5 Dansk økonomi
Titel 6 Medier, meningsdannelse og politisk kommunikation
Titel 7 Social ulighed, social arv og social mobilitet
Titel 8 Den Europæiske Union
Titel 9 Den Europæiske Union (fortsat)
Titel 10 International politik
Titel 11 Det amerikanske præsidentvalg
Titel 12 International politik (fortsat)
Titel 13 Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik
Titel 14 Økonomisk globalisering

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dansk politik: Politik, demokrati og rettigheder

I dette forløb beskæftiger vi os med:
- Folketingsvalg og regeringsdannelse
-Det danske politiske system og beslutningsprocesser
• Easton's definition: ”Politik er den autoritative fordeling af værdier med
gyldighed for et samfund”
• Eastons model af det politiske system
• Lovgivningsprocessen i Folketinget og påvirkningen af processen
via politisk deltagelse
- Forskellige styreformer: Demokrati, semidemokrati og autokrati
- Demokratiopfattelser: Direkte demokrati, repræsentativt demokrati, konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati, deliberativt demokrati
- Politiske beslutningsprocesser, lovgivningsprocessen, borgerforslag og entreprenørstaten
- Tilstanden for det danske demokrati
- Grundloven med fokus på magtens tre-deling og frihedsrettigheder, menneskerettigheder og internationale konventioner
- Demokratiets historie og demokratibølger
- Demokratiets og menneskerettighedernes globale tilstand med nedslag i udvalgte lande og fokus på den autokratiske udfordring



Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Demokratiopfattelser 23-11-2022
Demokratiets tilstand i Danmark 30-11-2022
Hypoteser om unges politiske deltagelse 09-12-2022
Demokrati og menneskerettigheder i verden 20-12-2022
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 2 Dansk politik: Ideologer, partier og vælgere

I dette forløb beskæftiger vi os med:
- Klassiske og moderne politiske ideologer
- Partier, partihistorie
De politiske partier: historie, ideologi, mærkesager, profiler …
• Partityper: Elitepartiet –> masse/klassepartiet-> catch-all partiet -
> kartelpartiet -> markeds/medie partiet
-Ideologier & partier
• De politiske partiers ideologiske tilhørsforhold
• Hvad betyder ideologierne for partier og vælgere i dag?
• ”Class-voting” (klasse/ideologi) -> ”Issue-voting” (mærkesager)
- Fordelingspolitik og værdipolitik
- Magtpartier og drømmepartier  
- Vælgere og vælgeradfærd:
o Kernevælger -> marginalvælger
o ”Class-voting” (klasse/ideologi) -> ”Issue-voting”
(mærkesager)
o Vælgernes livsstil: se Minervamodellen
o Egotropisk og sociotropisk vælger
- Politiske skillelinjer
• Fordelingspolitik og værdipolitik:
o Placering af partier på en fordelings- og værdipolitisk akse  
- Det danske politiske system og beslutningsprocesser
-Partiadfærd:
o Björn Molin´s model over partiers valg af standpunkt.
o Anthony Down´s “medianvælgermodel” (partierne søger
mod midten i dansk politik, hvor de fleste vælgere befinder
sig).
o Kaare Strøm´s teori om partier som: “office-seeking”, “policy-seeking”, “vote-seeking”.  
- Forskellige former for politisk deltagelse
- Valg og valgsystemer
- Magt og magtbegreber
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Politiske ideologier 19-01-2023
Delopgave C: Demokratiets tilstand 31-01-2023
Interesseorganisationer 31-01-2023
De politiske partier 10-02-2023
Fællesdel 1a. Levestandard og demokrati 10-02-2023
Molins model - Matrix 08-03-2023
Vælgerprofiler 21-03-2023
3 hypoteser om valgresultatet 29-03-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 3 Sociologi: identitetsdannelse i senmoderniteten


- Identitet og Identitetsdannelse
- Socialisation, normer og roller
Socialisering/socialisation:
• Primær
• Sekundær
• Tertiær
• Dobbeltsocialisering
• Den udliciterende forælder
- De sociale medier
- Ungdomskultur
- Det førmoderne samfund, det moderne samfund og det senmoderne samfund
- De moderne sociologer: Marx, Durkheim, Weber
- De senmoderne sociologer:
-Anthony Giddens: Radikaliseret modernitet
• Adskillelse af tid og rum
• Udlejring af sociale fuktioner
• Afhængighed af abstrakte systemer
• Øget refleksivitet
-Ulrich Beck
• Risikosamfundet: trusler er i højere grad menneskeskabte end
naturskabte
• Farefællesskab
-Zygmunt Bauman
• ”Et indtil videre liv”
• Individualisering -> det atomiserede individ -> det atomiserede
samfund
(Derudover er David Riesman, Thomas Ziehe,  Axel Honneth og Hartmut Rosa inddraget i mindre grad)   
- Familie, opdragelse og unge i det senmoderne samfund:
• Teamfamilien
• Den patriarkalske familie
• Svingdørsfamilien
• Det sociale akvarium
Opdragelse i det senmoderne samfund
• Autoritær
• Demokratisk
• Iagttagende laissez faire
• Forsømmelighedens laissez faire

- Projektarbejde om unge i det senmoderne samfund
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ungdomskultur 10-05-2023
Delopgave C: Unges sociale liv 16-05-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 4 Sociologi: identitetsdannelse i senmoderniteten


- Identitet og Identitetsdannelse
- Socialisation, normer og roller
Socialisering/socialisation:
• Primær
• Sekundær
• Tertiær
• Dobbeltsocialisering
• Den udliciterende forælder
- De sociale medier
- Ungdomskultur
- Det førmoderne samfund, det moderne samfund og det senmoderne samfund
- De moderne sociologer: Marx, Durkheim, Weber
- De senmoderne sociologer:
-Anthony Giddens: Radikaliseret modernitet
• Adskillelse af tid og rum
• Udlejring af sociale fuktioner
• Afhængighed af abstrakte systemer
• Øget refleksivitet
-Ulrich Beck
• Risikosamfundet: trusler er i højere grad menneskeskabte end
naturskabte
• Farefællesskab
-Zygmunt Bauman
• ”Et indtil videre liv”
• Individualisering -> det atomiserede individ -> det atomiserede
samfund
(Derudover er David Riesman, Thomas Ziehe, Axel Honneth og Hartmut Rosa inddraget i mindre grad)   
- Familie, opdragelse og unge i det senmoderne samfund:
• Teamfamilien
• Den patriarkalske familie
• Svingdørsfamilien
• Det sociale akvarium
Opdragelse i det senmoderne samfund
• Autoritær
• Demokratisk
• Iagttagende laissez faire
• Forsømmelighedens laissez faire

- Projektarbejde om unge i det senmoderne samfund
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Senmodernitetens sociologer 28-08-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 5 Dansk økonomi

-De samfundsøkonomiske mål – og målkonflikter
-Betalingsbalanceregnskabet
-Det økonomiske kredsløb
-BNP og multiplikator
-Prisdannelsen – efterspørgsel, udbud og priselasticitet
-Markedsøkonomi – blandingsøkonomi – planøkonomi
-Forbrugeradfærd: den fornuftige forbruger? (economic man)
-Konkurrenceformer: fuldkommen konkurrence, monopol …
Markedssvigt: monopol, negative eksternaliteter og free-riders
-Finanspolitik (kontraktiv/ekspansiv), finanspolitiske instrumenter,
multiplikatorer og stabilisatorer
-Pengepolitik (kontraktiv/ekspansiv), nationalbanken,
pengepolitiske instrumenter (renten)
-Regeringens økonomiske politik: finanslov, coronahjælpepakker  
arbejdsmarkedsmarkedsreformer, arbejdsudbudsreformer (kontanthjælpsloft, pensionsreform …)
-Danmarks deltagelse i ØMU-samarbejdet – konvergenskriterierne
-Økonomisk teori: Smith, Keynes, monetarismen og den neoliberale
Skole
-Coronakrisens betydning for dansk økonomi

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
UFM-præsentation 11-09-2023
Maskulinitet 20-09-2023
Dansk økonomi 06-11-2023
Økonomiske skoler og økonomisk teori 06-12-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Regneark
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 6 Medier, meningsdannelse og politisk kommunikation

- Massemedier og politisk meningsdannelse
-Medieteori: Kanyleteori,To-trins hypotese, Referencemodel
-Medialiseringen og dens konsekvenser for demokratiet
-Alf Ross og Hal Kochs demokratiidealer og Schudsons kritik af
samtaledemokratiet
-Goffmanns frontstage- og backstage-begreber og Meyrowitz
begreb om middle-region
-Personfaktorens betydning i politik og det politiske superbrand
-Lasswell´s model for politisk kommunikation / afsender – modtager
model
-Spin, spindoktorer og forskellige typer af spin og spinstrategier
-Mediernes udvælgelse af nyheder: den gode historie, de 5 kriterier
for den gode historie (sensation, aktualitet, væsentlighed, konflikt,
identifikation)
-Politiske aktørers relation til massemedierne og deres direkte
kommunikation med borgerne via sociale medier - uden om
massemedierne (selvfremstillende medier <-> modstandsmedier)
-Politiske kommentatorers rolle som fortolkere af politisk stof for
borgerne (fokus på det politiske spil frem for substansen)

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Den gode nyhed 10-01-2024
Økonomiske hjælpepakker 15-01-2024
Tech-problemer 31-01-2024
Politikere på de sociale medier 20-02-2024
Synopsis 28-02-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 7 Social ulighed, social arv og social mobilitet

- Social differentiering og kulturelle mønstre
• Måling af ulighed: Gini-koefficient
• Fordele/ulemper ved ulighed?
• Absolut fattigdom og relativ fattigdom
• Fattigdomsgrænser: FN, EU, OECD – DK?
• Social ulighed og fattigdom i Danmark – er der fattige i Danmark?
• Geografiske forskelle i ulighed (ghetto)
-Ulighed i livsstil (Minerva-modellen)  
• De sociale klasser
-Social arv:
• Negativ social og positiv social arv
• Risikofaktorer i barndommen
• Chanceulighed
-Social mobilitet:
• Generationsmobilitet/karrieremobilitet
• Mønsterbrud/mønsterbryder
-Pierre Bourdieu:
• Livsstil: habitus, felt
• Kapital: økonomisk, social, kulturel, symbolsk
-Prekariatet
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Familierne i de sociale klasser (matrix) 13-03-2024
Unge og uddannelse 22-03-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 8 Den Europæiske Union

-EU's historie
-EU's institutioner og politiske system
• Europa-Kommisionen
• Det Europæiske Råd
• Europaparlamentet
• EF-Domstolen
• Den Europæiske Centralbank (ECB)
-EU's beslutningsprocesser
-EU's udvidelser
-Danmark og EU
• De 4 danske forbehold
• Partiernes holdning til EU (stærk opbakning, moderat opbakning,
blød EU-skepsis, hård EU-skepsis)
• Borgernes holdning til EU i DK og andre lande. Eurobegejstring <->
euroskepsis
-EU-integrationsteorier
• Føderalisme
• Intergovernmentalisme
• Neofunktionalisme
• Multilevel governance
-Det indre marked
-EU's udfordringer
-EU's flygtninge og immigrationspolitik: Schengen-samarbejdet og Dublinforordningen
-Handelspolitik og udfordringen fra Kina
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Den Euopæiske Unions institutioner 30-04-2024
Statistisk usikkerhed 08-05-2024
Køn og ligestilling 13-05-2024
Hypoteser 14-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 10 International politik

-Aktører i international politik:
•Internationale organisationer
•Stater
•NGO’er
•Transnationale selskaber
•Oprørs- og terrorbevægelser
-Polaritet:
•Unipolaritet (én supermagt)
•Bipolaritet (to supermagter)
•Multipolaritet (mange supermagter)  
•Nonpolaritet (ingen supermagter)
-Magt:
•Supermagt (USA), regional stormagt (Kina & Rusland), mellemmagt (Tyskland), småstat (Danmark)
•Hård magt (militær, økonomi, teknologi)
•Blød magt (kultur, værdier, normer)
•Institutionel magt (medlemskab af internationale organisationer)
-Interdependens (gensidig økonomisk afhængighed mellem stater)
-De 4 international politik teorier:  
-De 2 vigtige (gode at stille op overfor hinanden i en diskussion)  
• Realisme & neo-realisme
• Liberalisme/Idealisme
-De 2 mindre vigtige:
•Den Engelske Skole
•International Politisk Økonomi (IPØ)
-USA’s rolle i verden:
•Analyse ud fra Strukturel realisme, Neoklassisk realisme og Liberalisme
•Missiondoktrinen <-> Eksempeldoktrinen
•USA som den eneste supermagt i fremtiden?
-De 5 sikkerhedsdimensioner
•Militær sikkerhed
•Politisk sikkerhed
•Økonomisk sikkerhed
•Samfundssikkerhed
•Miljøsikkerhed

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fokus på lineær regression 23-09-2024
Delopgave C: Har Kina ramt muren? 21-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 11 Det amerikanske præsidentvalg

Hvad der kendetegner det politiske klima i USA
    Hvad der er de centrale kendetegn ved det politiske system i USA
    USA som en føderation
    USA som et præsidentielt system baseret på et liberalt demokrati
    Demokratiopfattelser i amerikansk politik
    De politiske partier og valgsystemet
    Hvordan man vælges til præsident og til Kongressen
    Partierne i amerikansk politik
    De politiske partiers organisation og funktion
    Demokraterne og Republikanerne – de to store partier i amerikansk politik
    De to politiske partiers holdninger og værdier
    Valgmetoderne flertalsvalg i enkeltmandskredse
    Fra nominering til det Hvide hus
    Sikre stater og svingstater
    Trump satser på de unge mænd i dybt kønsopdelt amerikansk valg
    Hvilke vælgertyper kan vi identificere i amerikansk politik, og hvad har betydning for   vælgerne?
    Hvem stemmer demokratisk og republikansk? Partiadfærd og vælgeradfærd
    ]Det amerikanske præsidentvalg 4: Online foredrag med Derek Beach om USA´s præsidentvalg 2024
     Polarisering og et demokrati i krise? Hvorfor er der så voldsom en polarisering i amerikansk politik? Negative partisanship and negative campaigning
    Medierne og politisk kommunikation i USA
    Det mener Harris og Trump om valgets store emner
    Overblik: Donald Trump vs. Kamala Harris: Hvad mener de?
Analyse af valgresultatet: Hvorfor endte valget, som det gjorde? Hvad betyder valgresultatet for USA? Analyse af valgresultatet: Hvad betyder valgresultatet for Europa - herunder Danmark?
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
”USA’s præsidentvalg 2024: Harris vs. Trump”. 30-10-2024
Præsidentkandidaternes politik 08-11-2024
Fokus på hypoteser 14-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 12 International politik (fortsat)

-Aktører i international politik:
•Internationale organisationer
•Stater
•NGO’er
•Transnationale selskaber
•Oprørs- og terrorbevægelser
-Polaritet:
•Unipolaritet (én supermagt)
•Bipolaritet (to supermagter)
•Multipolaritet (mange supermagter)  
•Nonpolaritet (ingen supermagter)
-Magt:
•Supermagt (USA), regional stormagt (Kina & Rusland), mellemmagt (Tyskland), småstat (Danmark)
•Hård magt (militær, økonomi, teknologi)
•Blød magt (kultur, værdier, normer)
•Institutionel magt (medlemskab af internationale organisationer)
-Interdependens (gensidig økonomisk afhængighed mellem stater)
-De 4 international politik teorier:  
-De 2 vigtige (gode at stille op overfor hinanden i en diskussion)  
• Realisme & neo-realisme
• Liberalisme/Idealisme
-De 2 mindre vigtige:
•Den Engelske Skole
•International Politisk Økonomi (IPØ)
-USA’s rolle i verden:
•Analyse ud fra Strukturel realisme, Neoklassisk realisme og Liberalisme
•Missiondoktrinen <-> Eksempeldoktrinen
•USA som den eneste supermagt i fremtiden?
-De 5 sikkerhedsdimensioner
•Militær sikkerhed
•Politisk sikkerhed
•Økonomisk sikkerhed
•Samfundssikkerhed
•Miljøsikkerhed

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Verdens konflikter 02-12-2024
Delopgave A2: Det amerikanske præsidentvalg 2024 05-12-2024
Delopgave A: Vesten og krigen i Ukraine 20-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik

Hvad er udenrigspolitik?
Hvad er de udenrigspolitiske mål og midler?
Hvordan fører stater udenrigspolitik?
Hvordan kan vi forklare staters udenrigspolitik? Hvad kendetegner staters udenrigspolitiske adfærd?
I hvilket omfang giver det overhovedet mening at fokusere på staters udenrigspolitik?
Dansk udenrigspolitik: udfordringer, rammer, mål og midler: Hvilke internationale udfordringer og trusler står Danmark over for?
Dansk udenrigspolitik - historisk set: Hvad har – historisk set – kendetegnet dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik?
Danmarks udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor blev dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik aktivistisk?
Danmarks sikkerhedspolitik: fra lav profilering til ivrig krigsnation
Danmarks sikkerhedspolitik: Forsvarets Efterretningstjeneste (FE): Udsyn: Sikkerhedstrusler mod Danmark
Amerikansk udenrigs- og sikkerhedspolitik: udenrigspolitiske doktriner og skiftende præsidenters udenrigspolitiske linjer  
Ny amerikansk udenrigs- og sikkerhedspolitik under Trump
Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik set i lyset af den nye amerikanske udenrigs- og sikkerhedspolitik under Trump
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Terminsprøve 22-01-2025
Delopgave A: FN og den nye verdensorden 17-02-2025
Udsyn - Sikkerhedstrusler mod Danmark 27-02-2025
Omlagt skriftlighed 18-03-2025
Delopgave A: Ny amerikansk udenrigspolitik 18-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 14 Økonomisk globalisering

Danmarks og EU´s konkurrenceevne
Betalingsbalance, udenrigshandel og konkurrenceevnepolitik
Draghirapporten: EU"s konkurrenceevne skal styrkes
Den globaliserede økonomi
Globaliseringen og forskellige syn på den
Verdenshandel og handelskrig
Mønstre i verdenshandelen
Teorier om udenrigshandel
Neomerkantilisme, protektionisme og toldkrig
Protektionisme i den globale økonomi
Trump´s handelskrig og toldkrig  
Globaliseringen i krise
"Amerikansk kommentator peger pilen tilbage på Kina: De har skabt en "perversion" af globaliseringen"
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Delopgave A2: Handelskrig 06-05-2025
Synopsis 08-05-2025
Synopsistræning 13-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning