Nærum Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Nærum Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 2022 SA/k - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2022/23 - 2024/25
Institution
Nærum Gymnasium
Fag og niveau
Samfundsfag A
Lærer(e)
Jacob Sølgaard
Hold
2022 SA/k (
1k SA
,
2k SA
,
3k SA
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
POLITIK - Dansk politik og demokrati
Titel 2
Sociologi - Identitetsdannelse
Titel 3
Medier og politisk kommunikation
Titel 4
Danmark, Færøerne og klimaet
Titel 5
EU
Titel 6
Dansk økonomi
Titel 7
Forbrydelse og straf
Titel 8
INTERNATIONAL POLITIK - begreber og teorier
Titel 9
POLITIK - Præsidentvalg USA
Titel 10
INTERNATIONAL POLITIK - Dansk udenrigspolitik
Titel 11
SOCIOLOGI - Køn og ligestilling
Titel 12
Udfyldning af huller, repetition og eks.træning
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
POLITIK - Dansk politik og demokrati
Et introducerede forløb til der tager udgangspunkt i dansk politik. Vi vil behandle en række emner, herunder demokrati, ideologi, de danske partier, vælgeradfærd, partiadfærd og lovgivningsprocessen. Vi vil tage udgangspunkt i aktuelle politiske problemstillinger, herunder VM i fodbold i Qatar.
Primær kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
Indhold
Kernestof:
Velfærdsstatsforløbet - spørgeskema
Der er ingen læselektie til modulet.
Samfundsfag GF - afslutning Jeopardy Template
20221111_Molins model.docx
3.4 Aktuelle politiske skillelinjer | SamfNU B (systime.dk)
3.4.1 Hvordan opstår nye partier? | SamfNU B (systime.dk)
3.4.2 Partiadfærd | SamfNU B (systime.dk)
20221114_Molins model.docx
Partihåndbogsmappe
Ugens emne med Andreas BH + Camille
Vi fortsætter med Molins model fra sidste gang. Genlæs gerne afsnittet eller dine noter til lektien. Efter Molins model ser vi nærmere på de danske partier.
3.3.1 Den liberale familie | SamfNU B (systime.dk)
3.3.2 Den konservative familie | SamfNU B (systime.dk)
3.3.3 Den socialistiske familie | SamfNU B (systime.dk)
Udvalgte klip fra Politisk psykologi
Gallupkompasset
Folketingsvalg-2022-Epinions-Lommebog-Final.pdf
20221117_Den typiske vælger fra.pptx
Eksportér jeres video til mp4 format. Upload i Google Drev med jeres skolekonto. Del med jso@g.nagym.dk
Vi læser i modulet, så der er ikke læselektie hjemme.
20221122_Vælgeradfærd - Hvad stemte du.pdf
Ugens emne med Caroline og Andreas J
Læs side 1-6 i det uploadede dokument "Udvalgte klip fra Politisk psykologi"
20221123_Diskussionsspørgsmål demokrati.docx
5. Demokrati – hvorfor og hvordan? | SamfNU B (systime.dk)
5.1 Moderne demokrati | SamfNU B (systime.dk)
5.1.1 Demokratiopfattelser | SamfNU B (systime.dk)
5.1.2 Demokratiets udbredelse | SamfNU B (systime.dk)
5.1.3 Demokrati rundt om i verden | SamfNU B (systime.dk)
Infomedia
20221130_Gruppeopgave om VM i Qatar.docx
Sport og menneskerettigheder
VM i Qatar (læs kun øverste del - stop ved video)
Test dig selv: Se, om du kan bestå indfødsretsprøven
Ingen ny læselektie
5.2.4 Menneskerettigheder og globalt medborgerskab under pres | SamfNU B (systime.dk)
20221207_Procent øvelser.xlsx
20221207_Skriv Hypoteser - øvelser.docx
20221207_Hypoteser powerpoint.pptx
Ugens emne med August og Celina
Ingen læselektie
20200121_To år og over en halv million underskrifter
20221212_Borgerforslagsopgave.docx
Læs artiklen "To år og over en halv million underskrifter", der ligger under modulet
Ugens emne med Elyas og Ella
20230101_Statsministerens nytårstale.docx
20230106_Opgave i grupper til statsministerens nytårstale.docx
Vi ser og arbejder med statsministerens nytårstale i modulet.
Ugens nytårsemne med Elyas og Ellen
20230109_Beregning af konfidensintervaller og statistisk usikkerhed.xlsx
20230109_Øvelse.docx
Pust støvet af Excel og sørg for, at det virker optimalt inden modulet. Vi kommer til at bruge det.
20230503_Spørgsmål til en alt for lang lektie.docx
Vi har ikke så mange moduler igen, men vi har et hængeparti med den politiske beslutningsproces. Nedenstående links læser vi derfor i modulet, og der vil være styrende spørgsmål til. I behøver derfor ikke læse det hjemmefra, men der vil altså være af
4. Politiske beslutningsprocesser
4.1 Hvad er politik?
4.1.1 Det politiske system
4.1.2 Indflydelse i det politiske system
4.2 Deltagelse – muligheder og begrænsninger
4.2.1 Klassiske former for politisk deltagelse
4.2.2 Mediernes rolle i demokratiet
4.2.3 Nye demokratiske deltagelseskanaler – fri tale og fake news
4.3 Hvordan træffer vi politiske beslutninger?
4.3.2 Lovgivningsprocessen
4.3.3 Når embedsmændene styrer
20230504_Beregning af konfidensintervaller og statistisk usikkerhed.xlsx
Vi skal arbejde med en hel fællesdel opgave i modulet. Brug halvanden time på at læse op på hypoteser, udled og de forskellige beregninger derhjemme. Tiden i modulet svarer til den tid, vi skal opøve, I kan lave opgaven på, så der er ikke tid til at
Konfidensinterval og statistisk usikkerhed i Excel
Se videoen og orientér dig i oversigten over lovgivningsprocessen.
Videolektie: Dit Demokrati | Fra idé til lov
Oversigt_Lovgivningsproces.pdf
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Den typiske vælger
17-11-2022
Opgave 1 - hypoteser
18-12-2022
Skriv
09-01-2023
Opgave 4 - Skrivemodul
04-05-2023
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 19
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Gruppearbejde
Lærerstyret undervisning
Projektarbejde
Titel 2
Sociologi - Identitetsdannelse
I dette forløb arbejder vi med sociologernes syn på de ændringer, der er sket i det moderne og senmoderne samfund. Vi arbejder med identitetsdannelse, livsformer og den sociale arv. Forløbet tager udgangspunkt i klassisk identitetsteori med Giddens, Bourdieu, Ziehe og Beck, og vi kobler nyere teori fra bl.a. Rosa og De Botton på den nyeste udvikling. I forløbet indgår et projekt om subkulturer, hvor vi indsamler empiri og behandler en specifik subkultur.
Primær kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data komparativ metode og casestudier
Indhold
Kernestof:
20230111_Spørgsmål identitet.docx
Spørgeskema: Digital teknologiforståelse i gymnasiet
1. Identitetsdannelse og socialisering
1.1 Ungdom – at skabe identitet
1.1.1 Arv og miljø
1.1.2 Socialiseringens former
1.1.3 Normindlæring og anerkendelse
20190123_Klassesamfundet undersøgelse.docx
Ugens emne med Hannah og Frederik
1.2 De mange muligheder
1.2.1 De sociale arenaer
1.2.2 Selvtillid og selvværd
1.2.3 Forskellige ungdomskulturer
1.3 Social arv og uddannelse
1.3.1 Kapitaler
1.3.2 De sociale klasser
20230117_Klassesamfundet undersøgelse.docx
1.4 Fra tradition til modernitet
1.4.1 Faserne før og efter moderniseringen
1.4.2 Giddens og adskillelsen mellem tid og rum
1.4.3 Beck og risikosamfundet
20230118_Spørgsmål til Ziehe og Meffesoli.docx
20230118-31_Subkultursprojekt.docx
Bundsgaard og Skov: I'm fuckin' lovin' it!, Columbus; sider: 23-28, 39-46
Ugens emne med Ida og Jakob
Arbejd videre i grupperne med jeres subkultur
Arbejd videre i grupperne med jeres subkultur. I må sidde, hvor I vil, men lokalet er booket til jer, hvis I gerne vil være der.
Alle grupper er klar til fremlæggelse fra modulets start.
Spørgeskema - Alkohol på ungdomsuddannelser
2. Fællesskab og familieliv i et nyt årtusind – værdier og normer i opbrud
Familien i sociologien
Hvad er en familie?
Forskellige familietyper
Kærlighed som flygtigt fællesskab
Ugens emne med Ingeborg og Julius
20230206_Opgaver familie.docx
Ugens emne med Mikkel og Julie
Fritid = Travl tid
"Family-management" – når systemet sniger sig ind på livsverdenen
Kernefamilien under pres.pdf
Den ambivalente familiedrøm.pdf
Bornfam2018.pdf
befudv2021.pdf
ManFam2020.pdf
20230208_Opgaver til nyeste familietendenser.docx
Ingen læselektie. Lektien læses som en del af opgaveløsning.
Ugens emne med Margrethe og Noah - vinterferie edition
Social arv
Hvordan kan den sociale arv mht. uddannelse brydes?
Den teoretiske vinkel på social arv
Mønsterbrydning
Social mobilitet i andre lande
20230222_Opgaver til påvirkningen af SoMe.docx
Der afsættes 20 min til at læse lektien i modulet. Har du behov for mere tid, skal du læse dele af den hjemme.
4. Medier, selvrealisering og præstationskultur
Midt i en medietid
Nye tider – nye behov
Selvrealisering gennem medierne
Nye medier – nye fællesskaber
Til brug i modulet: Internetbrug og sociale medier 2021 Endelig.pdf
Debat: Et jerntæppe har sænket sig mellem generationerne: Det hedder internettet
20230223_Opgaver om sociale medier.docx
Grupper
20230228_Opgave om accelerationssamfundet.docx
20230228_Resonans_Hartmut Rosa.pdf
Præstationssamfundet
Accelerationssamfundet
Ugens emne med Mathilde og Oliver
20230301_Benzinpriser og antal kørte km.xlsx
20230301_SAMF_1.k_Skriv_red.pptx
20230306_Kunstnerisk projekt.docx
Ingen læselektie. Vi starter et projekt op, hvor I skal lave en undersøgelse af ungelivet anno 2023.
Vi arbejder videre med projektet i modulet
Ugens emne med Olivia og Sebastian
Efter ugens emne arbejder vi videre med projektet
Jeres præsentationer af det kunstneriske projekt skal være klar fra modulets start.
ChatGPT
Ugens emne med Rosa og Simon
Vi skal se nærmere på den meget omtalte ChatbotGPT.
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 20
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige - - Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre - Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Personlige
Ansvarlighed
Sociale
Samarbejdsevne
IT
Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
Gruppearbejde
Titel 3
Medier og politisk kommunikation
Forløbet har fokus på mediernes nyere udvikling, og hvordan politikere bliver brugt af og selv bruger medierne gennem f.eks. spin. Diskursanalyse vil blive benyttet som analyseværktøj til at øge forståelsen af budskaberne i politisk kommunikation.
Forløbet indeholder ekskursion til Zetland og besøg hos formanden for Venstre Ungdom.
Primær kernestof:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Indhold
Kernestof:
20230321_Opgaver til pol kommunikation.docx
Tag et billede af billedsiden i dit pas eller medbring passet. Formålet er, at vi skal indsende navne til rejseselskabet, og det er vigtigt, at jeres navn er præcis det samme som i passet. Check endvidere op på, at dit pas ikke udløber før efter den
1. Politisk kommunikation og nyhedsformidling
1.1 Kommunikationsmodellen
1.2 Aviser
1.3 Tv og public service
1.4 Nyhedskriterier
20230322_Analyse af nyhedsudsendelser.docx
Debatindlæg - padlet
Genlæs 1.4 om nyhedskriterierne.
ChatGPT hyldester til 1.k.pdf
Ugens emne med Vitali og Sofie
2.1 Retorik
2.2 Argumentationsanalyse
2.3 Spin
2.4 Politisk propaganda
2.5 Politiske kampagner
Mappe til politisk kampagneplakat
20230328_Undersøgopgave medievaner.docx
3.1 Mediernes funktioner
3.2 Medierne i socialisationsprocessen
3.3 Teorier om mediepåvirkning
3.4 Medier i krisetider – fra vagthund til skødehund?
Ugens emne med Sophia og Vitus
Svar på opgaven "Samfopgave til franskholdet"
20230329_Dagbog fra midten.docx
Øvelse
Ugens emne med Vitus og Sophia
4. Diskursanalyse
4.1 Diskurser
4.2 Antagonismer
4.3 Tekst, diskurs og samfund
4.4 Jürgen Habermas – systemet og livsverdenen
4.5 Den herredømmefri samtale
Husk en bog!
Vi mødes på Islands Brygges metrostation kl. 09.30 og går samlet derfra.
Program
Gruppeopgave
Padlet: Løsninger på udfordringer for Zetland og VU
Ugens emne med Benjamin, Antonia og Alberte
Vi samler op på ekskursionen og finder emner fra den i modulet. Der er derfor ikke læselektie til modulet.
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
MediaCamp produkter
14-01-2024
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 13
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Danmark, Færøerne og klimaet
I dette forløb ser vi nærmere på Færøerne som en del af rigsfællesskabet og det særegne ved færøsk kultur, men med særligt fokus på klima. Forløbet leder op til en studietur med fokus på klima, hvor vi i samarbejde med en færøsk klasse fra Glasir, Torshavn, skal se nærmere på de udfordringer og muligheder, der er, for at skabe en bæredygtig energiinfrastruktur i Nordatlanten. Forløbet samlæses med fysik, som er det andet studietursfag.
Primær kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
Indhold
Kernestof:
Global opvarmning
Miljøpolitik og klimapolitik
Paris-aftalen
20230817_Opgaver til Klima som politikområde.docx
At undersøge et politikområde
Eastons model
Molins model
DMI: FN’s Klimapanel: Hellere i dag end i morgen
Løsninger: Klimarapport er fuld af løsninger: Udledninger kan halveres frem mod 2030
20230822_SAMF_2.k_Sammenligning.pptx
Konsekvenser af klimaforandringerne
Teorier om staternes adfærd
Fangernes dilemma
20230823_Opgaver til Klimapolitik i Danmark.docx
Ugens emne med Hannah og Mikkel
Regeringens og Folketingets klimapolitik
Klimaet og interesseorganisationerne
Ugens emne med Ida og Noah
Markedsfejl og fællesgoder
Administrative og økonomiske redskaber
Cost-benefit-analyser
20230830_SAMF_2.k.pptx
Vi ser lidt nærmere på Færøerne.
Materiale til Globalnyt UFM-workshop.pdf
Hjemmeside: Ungdommens Folkemøde
Tematelte | Ungdommens Folkemøde
20230831_SAMF_2.k.pptx
Valbyparken - link til google maps
Program
Kort over pladsen
Vi mødes og får styr på det sidste inden afrejse.
Pakkeliste Færøerne
Program 2.k studietur - Færøerne
Afsnit
mvii 20230912 skúlaflokkur b-1.pdf
Fyrilestur hjá HD Roadmap 100by2030 20230912.pdf
Procentberegning.xls
20230920_SAMF_2.k.pptx
VLOG fra studietur til Færøerne
Jeres rejse-vlogs skal være færdige tirsdag aften, uploadet i Google Drev og delt med jso@g.nagym.dk (Jacob)
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 17
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
EU
I dette forløb arbejder vi med EU. Vi har fokus på EU's betydning for Danmark og EU's betydning for det internationale samarbejde i en globaliseret verden. Vi fokuserer på globaliseringen, herunder kulturel, økonomisk og politisk globalisering.
Vi har fokus på EU's institutioner og de faktorer, der bremser og fremmer integrationen i EU-samarbejdet. I forbindelse med forløbet afvikler vi et rollespil, der har fokus på beslutningsprocessen i EU.
Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Indhold
Kernestof:
europa i 12 lektioner.pdf
Grupper
Video: EU's historie
Tidslinie over EU's historie
Gruppeopgave
Læs kapitel 1 - Hvorfor EU? - i det uploadede kompendium, der ligger under modulet.
Ulighed_45m_Videnskabsfestival.pptx
Jeres oplæg med tre centrale historiske nedslag i EU's historie, skal være klar fra modulets start. Efter oplæg går vi til foredraget om ulighed i sundhedsvæsnet.
20230928_Virtuel opgave.docx
Begrebsafklaring: Integration
De europæiske arkitekter
Mellemstatslig og overstatsligt
Integration i dybden og bredden
Integrationsteorierne
Læs lektien og løs den virtuelle opgave. Husk at TikTok bosserne bestemmer, om der er en særlig form på jeres video.
20231003_Spørgsmål til EUs institutioner.docx
Tema 2: EU's institutioner og beslutningsproces
EU – Et politisk system
Institutionerne i EU
Det Europæiske Råd
Ministerrådet
Europa-Kommissionen
Ingeborg og Oliver har ugens emne
Integrationsteori - Quizlet Flashcards
EU-Institutionerne - Jeopardy Template
Europa-Parlamentet
EU-Domstolen
Hvordan træffer EU beslutninger?
Beslutningsprocedurer
Interessegrupper og lobbyisme
Afsnit
Genlæs den sidste del af lektien fra i onsdags.
(Til brug i modulet) Eurobarometer_Standard_99_Spring 2023_factsheet_DK_en.pdf
TIl brug i modulet - Valgdeltagelse Europaparlamentsvalg
Ugens emne med Margrethe og Sebastian
Tema 3: Danmarks medlemskab af EU
Danmarks medlemskab af EU over tid
Folkeafstemninger
Danmark og EU - Jeopardy
Debatopgave
Ugens efterårsferieemne med Mathilde og Simon
Den danske EU-beslutningsprocedure
De fire danske forbehold
Sammenfatning
20231023_SAMF_2.k_red.pptx
Tema 4: Demokrati og EU’s fremtid
Hvad er demokrati?
EU - en demokratisk institution?
Overvindelse af det demokratiske underskud: Forskellige fremtidsscenarier
Ugens emne med Mathilde og Simon
Vi forsætter projektarbejdet efter ugens emne.
20231026_SAMF_2.k.pptx
medier-samlet.pdf
interesseorganisationer.pdf
Italien-med-bagsider.pdf
Polen-med-bagside.pdf
Spanien-med-bagsider.pdf
Rollekort-Tyskland-EUs-fremtid.pdf
Estland-med-bagsider.pdf
Irland-med-bagsider.pdf
Nederlandene-med-bagside.pdf
Rumaenien-med-bagsider.pdf
Sverige-med-bagsider.pdf
Ungarn-med-bagsider.pdf
Danmark-med-bagsider.pdf
Frankrig-med-bagsider.pdf
ELEVFORDELING ROLLESPIL-1.xlsx
Parlamentsformand revser 'sparelande': Verden har ændret sig, og derfor har EU brug for flere penge
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 15,5
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Dansk økonomi
I dette forløb ser vi nærmere på Danmarks økonomiske situation. Vi arbejder med det økonomiske kredsløb og de økonomiske nøgletal, der kan give indblik i økonomien i Danmark. Desuden ser vi på de politiske og økonomiske styringsmekanismer, som politikerne har til rådighed, herunder finans-, penge., valuta- og indkomstpolitik.
I forbindelse med forløbet skrives der SRO sammen med matematik, hvor emnet er nationalregnskabsligningen og finanspolitiske virkemidler.
Primær kernestof:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt
Indhold
Kernestof:
20231107_De økonomiske mål.docx
Vi holder en pause med EU og starter op på dansk økonomi, som danner rammen for SRO
2. Danmarks økonomi
2.1 De samfundsøkonomiske mål
Partierne og de økonomiske mål
20231109_Spørgsmål til Økonomi for dummies_1.docx
Ugens emne med Olivia og Vitali
2.3 Danmarks økonomi – før og nu
Finanskrisen 2007-2010
2010"erne - årene efter finanskrisen
Coronakrise og krig i Ukraine
20231123_Faste ikke-faste priser.docx
3.1 Det økonomiske kredsløb
3.2 Måling af produktion og indkomst
Bruttonationalproduktet (BNP)
BNP som velstandsmåler
3.4 Multiplikatorvirkningen
Multiplikatoren
Ugens emne med Rosa og Vitus
SRO Elevmateriale 2023 SA-MAT
Dengodeopgavepåstx6466.pdf
20231129a_Finanspolitik opgave.docx
SRO opgaveformulering
20231129a_SAMF_2.k.pptx
7. Finanspolitik
7.1 Hvad er finanspolitik?
Lempelig og stram finanspolitik
7.2 Finanspolitiske instrumenter og multiplikatorer
Finanspolitiske multiplikatorer
Se videoen: Finanspolitikkens gennembrud
20231129_Opgave til 3. modul.docx
20231129_BNP_beregning.xlsx
7.4 Finanspolitikken i Danmark
7.5 Finanspolitikken og EU
Fælles finanspolitik i EU?
Brug eftermiddagen til at undersøge nyere økonomiske tiltag, som du kan bruge til din SRO. Brug nogle af de mange forslag, som Lone gav jer tirsdag morgen, til søgningen. Se fx i 2030-planen, finanslovsforslaget, den øgede investering i forsvaret, kl
4. Prisdannelsen
4.1 Efterspørgsel
Efterspørgselskurven for svinemørbrad
Generelt om efterspørgselskurver
4.2 Udbudskurven
Ligevægtsprisen
Ændring i efterspørgsel og udbud
Afgifter
SRO - Statistisk usikkerhed.docx
Vejledning til DHO, SRO og SRP skoleåret 23 24.pdf
Ugens emne med Andreas J og Valentina. Efter ugens emne skal I arbejde med jeres SRO og har mulighed for at stille spørgsmål.
20231214_SAMF_SRO_2.k.pptx
Sidste modul inden SRO'en. Vi ser på akademisk opgavestruktur, og der vil også blive tid til spørgsmål. Kig derfor på dit emne og overvej, hvilke tvivlsspørgsmål du har til dette eller til SRO generelt.
Vi mødes på Amagerfælledvej 72, 2300 Kbh S kl 19.00. Kom IKKE for sent. Der går metro lige til døren (retning Vestamager), kommer du i bil, skal du indløse parkeringsbillet.
20240104_Ligestillingsemner.docx
Vi ser statsministerens nytårstale og søger ligestillingsemner.
Til dem der skal være med til orienteringsaften for samf: Kom op til 2.27 kl. 19.30. Vi gør lokalet og studiecentret klar i fællesskab.
Program og pakkeliste Mediacamp SDU.docx
Mediacamp site
Facebook side - Mediacamp
20240116_SRO talepapir.docx
20240116_SAMF_2.k.pptx
Vi taler om det kommende forsvar af SRO og starter udarbejdelse af talepapir.
20240130_Pengepolitiksopgave.docx
20240130_Økonomi for dummies_2_Penge og banker.docx
8. Pengepolitik
8.1 Nationalbanken og pengene
Pengenes funktion
Danmarks Nationalbank
8.2 Hvad er pengepolitik?
Stram og lempelig pengepolitik
8.3 Pengepolitiske instrumenter
Nationalbankens udlånsrente
Spørgsmål til Økonomi for dummies_3.docx
6. Arbejdsmarkedet
6.1 Arbejdskraften i Danmark
6.2 Arbejdsløshed
Måling af arbejdsløshed
Arbejdsløsheden i Danmark
6.3 Årsager til arbejdsløshed
Hvad er fuld beskæftigelse?
Former for arbejdsløshed
Ugens emne med Alberte og August
14. Konkurrenceevne
14.1 Priskonkurrenceevnen
Lønudviklingen
Produktivitet
Valutakursudviklingen
14.2 Den strukturelle konkurrenceevne
Institutionel konkurrenceevne
20240229_Opgaver til valutakurspolitik.docx
20240229_Spørgsmål til Økonomi for dummies_8.docx
Lad jer ikke skræmme af de mange links, der er lidt tekst på de fleste sider.
9. Valutapolitik
9.1 Valutakursen
9.2 Hvad bestemmer valutakurserne?
9.3 Valutakurssystemer
ERM2-samarbejdet
Devaluering og revaluering
Valutapolitikken i Danmark
20240305_SAMF_2.k.pptx
Der er ikke en decideret lektielektie til modulet. Vi starter et mindre projektarbejde op omkring de økonomiske skoler, så I bliver delt ud på forskellige økonomiske skoler.
18. Økonomiske skoler
18.1 Før Adam Smith – merkantilismen
18.2 Adam Smith og den klassiske økonomiske liberalisme
Arbejdsdeling og specialisering
Statens rolle
Markedsmekanismen og den usynlige hånd
Adam Smith i dag
18.3 Keynes og den keynesianske skole
Før Keynes – neoklassikerne og den selvregulerende samfundsøkonomi
Keynes og efterspørgslens rolle
Usikkerhed og forventninger
Keynes og den økonomiske politik
Keynes i dag
18.4 Neoliberalisme og monetarisme
Neoliberalismens fødsel
Reagan og Thatcher
Neoliberalismens forgreninger – monetarisme, ordoliberalisme og ordoglobalisme
Monetarisme og pengemængde
Monetarisme - og økonomisk politik
Udbudssiden som økonomiens omdrejningspunkt
Neoliberalismen i dag
18.5 Keynesianisme kontra neoliberalisme - pendulet svinger
Vi arbejder videre med projektarbejdet.
Spørgeskema vedrørende AI
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 23
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
Forbrydelse og straf
Forløbet tager udgangspunkt i et sociologisk og politisk blik på forbrydelse og straf. Vi har bl.a. fokus på, hvorfor vi straffer, det at blive straffet, forskellige syn på straffe, og hvem den kriminelle er. Vi ser 'Indefra med Anders Agger - Vestre Fængsel' og behandler fængslet som et sociologisk sted.
Primær kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Indhold
Kernestof:
20240319_Bag tremmer.docx
Vi starter vores nye forløb "Forbrydelse og straf" op med at se på fængslet som et sociologisk sted.
Ugens emne med Antonia og Benjamin
9. Fængslet
20240321_Opgaver til kriminalitet.docx
Teorier om kriminalitet
Samfundets syn på kriminalitet og straf
Hvem er de kriminelle
Ungdomskriminalitet
20240409_Grøn opgave.docx
20240409_Gul opgave.docx
20240409_Rød opgave.docx
20240409_Døm ved en voldssag_vidneudsagn.docx
Straf og etik
Formålet med at straffe
De forskellige typer straf
20240410_Kriminalitetsstatistik gruppeopgaver.docx
2.3 Hvordan måles kriminalitet?
20240416_EU debat optakt og forberedelse.docx
EU p kryds og tvrs.pdf
20240416_Ekstraopgave til de hurtige.docx
Ugens emne med Camille og Frederik
Ingen læselektie
20240423_Minieksamenssæt om varetægtsfængsel.docx
20240423_Synopsis skabelon.docx
20240423_SAMF_2.k.pptx
4.2 Betingelser for varetægtsfængsling
4.3 Danmark i konflikt med menneskerettighederne
Vi mødes ved hovedindgangen kl. 09.05. Kom ikke for sent, for så kører bussen.
Adresse: A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København.
Vi ser et afsnit af serien "Født til fængsel?" og arbejder med den efterfølgende. Der er ikke læselektie.
Systime_links.docx
I modulet skal I danne tre-mandsgrupper, som I skal arbejde sammen i til den skriftlige årsprøve. I må gerne forberede jer på disse, inden I kommer til modulet. Der skal være 9 grupper i alt.
Altinget kandidattest
DR kandidattest
DI kandidattest
Politikens kandidattest
Debatindlæg: Kandidattest er en trussel mod demokratiet
20240515_Procent øvelser.xlsx
20240515_Regressionsøvelser.xlsx
20240515_Beregning af konfidensintervaller og statistisk usikkerhed.xlsx
Ugens emne med Ella, Jakob og Julius
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 13
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
INTERNATIONAL POLITIK - begreber og teorier
I dette forløb arbejder vi med international politik, herunder hovedteoriernes syn på konflikter og international politik. Vi tager udgangspunkt i aktuelle kriser og udfordringer, der både er regionale og globale. Vi ser på opbygningen af FN. Desuden har vi fokus på globalisering og arbejder med sikkerhedspolitikkens forskellige aspekter i forhold til aktuelle konflikter.
Vi ser på udenrigs- og sikkerhedspolitikken i udvalgte regioner i forhold til den nuværende verdensorden. Vi undersøger udviklingen i den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik samt årsagerne til og opståen af konflikter, herunder problemet med svage stater.
Et andet fokuspunkt er rettet mod globaliseringen, hvor vi sætter fokus på kultur, handel og udviklingsstrategier.
Vi har særligt fokus på USA, Kina, Rusland og deres indflydelse på den fremtidige internationale politik.
Primære kernestof
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin
Indhold
Kernestof:
Velkommen tilbage fra ferie. Vi taler om årets indhold og om sommerens nyheder i modulet.
Opgave
AarsproeveMaj2024SamfA_del2.zip
Læs din besvarelse af årsprøven grundigt igennem. Hav særligt fokus på delopgaverne (A, B eller C).
Makkerhold i modulet
Hvis du ikke sidder ved bordet, er du på menuen.docx
Læs kronikken under modulet
20240827_IP teori spørgsmål.docx
Ekstraopgaver.docx
Kap. 1: Hovedteorier i International Politik (IP)
1.1: Den klassiske realisme
1.2: Neorealismen
1.3: Liberalismen
1.4: Konstruktivismen
20240828_Udenrigsministerens rådgivere.docx
Vi arbejder med en øvelse med IP teorierne i modulet. Har du ikke helt styr på dem, så læs lektien til tirsdag igen.
2.1: IP-systemets udvikling i de seneste århundreder
2.2: De vigtigste aktører i det aktuelle IP-system
2.3: De syv stormagters geografiske magtressourcer
2.4: De syv stormagters økonomiske magtressourcer
2.5: De syv stormagters militære magtressourcer
2.6: Konklusionen med hensyn til de syv stormagters fysiske magtressourcer
3.1: USA: Stadig supermagt
3.2: Kina: Dragen flyver igen
3.3: Rusland: Den tirrede bjørn
3.4: Indien: Tiger eller elefant?
20240905_USA Kina Rusland Indien.docx
Kap. 3: USA, Kina, Rusland og Indien: Målsætninger og udenrigspolitik
I modulet vil I skulle dykke ned i de fire lande. Hvis I gerne vil læse forud, findes links under øvrigt indhold.
De resterende grupper holder oplæg
Efter oplæg ser vi dele af præsidentkandidatdebatten. Der er ingen læselektie
20240919_Sikkerhed og krige.docx
4.1: Sikkerhed og trusler
4.2: Krige
4.3: Hvorfor opstår krige?
20240924_Arbejdsspørgsmål.docx
5.1: Typer af IGO"er og teoretiske synsvinkler på dem
5.2: FN - IGO"ernes konge
5.2.1. FN – civilbefolkningernes beskytter?
5.3: Økonomiske IGO"er i den amerikanske verdensorden: IMF, Verdensbanken, GATT og WTO
20240925_ EU opg.docx
Link til podcast om NATO - Spotify
Link til podcast om NATO - browser
Fokus for podcast
5.4: Uformelle koordinerende økonomiske IGO"er
5.5: Den Europæiske Union (EU): Økonomisk kæmpe og udenrigspolitisk dværg?
5.6: NATO - demokratiernes forsvar
5.7: INGO"er - ikke-statslige internationale organisationer
Tag hovedtelefoner med, for I skal lytte til en podcast
Kom i god tid
20241009_Liberalismen og realismens syn på sikkerhed.docx
20241009_Verdens brændpunkter.docx
FornavnEfternavnGruppe Emne Alberte Erika Staehelin Døcker1 Boko-Harem Andreas Fagot Krogh Jensen1 August Moos1 Ida Cecilie Vejlsgaard1 Andreas Boysen Hansen2 Haiti Hannah Kirstine Sprogøe Bentzen2 Sofie Meldgaard Andersen2 Mikkel Grønning2 Antonia H
6.1: En verden i konflikt
Det optimistiske verdensbillede: IP-liberalismen
Det pessimistiske verdensbillede: IP-realismen
Virtuelt: Arbejd selv modul i grupper. Arbejd videre med jeres nyhedsudsendelse.
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Genaflevering årsprøve
20-08-2024
Opgave: Rådgivere
28-08-2024
Opg 1 - fællesdel
11-09-2024
Opgave 2 - Skriv
23-09-2024
Opgave 3 - Skriv
01-11-2024
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 16,5
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
POLITIK - Præsidentvalg USA
I dette forløb vil der være fokus på det amerikanske valgsystem, kandidaterne, partierne, statistisk usikkerhed i målinger og vælgergrupperne. Vi arbejder med forudsigelser af valgresultater og analyser af valgresultatet.
Primære kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
20241106_Arbejdsspørgsmål til lektien.docx
2.1: Hvad kendetegner det politiske klima i USA?
2.3: Hvordan fordeler den politiske magt sig mellem de tre centrale politiske institutioner?
2.3.1: Præsidenten er statsoverhoved og regeringsleder
2.3.2: Kongressen er lovgivende magt i det amerikanske politiske system
2.3.3: Højesteret – den dømmende og magtfulde statsmagt
20241113_Virtuelt modul.docx
2.3.1: Magten på arbejde i den politiske beslutningsproces
2.3.2: "Pork barrel" og filibuster - studehandler, obstruktion og lokale hensyn
2.3.3: Lobbyisme
2.4: Partisystemet i USA
2.4.3: Hvilke politiske holdninger og værdier repræsenterer de to partier?
20241114_Virtuelt modul.docx
2.6: Polariseringen i amerikansk politik og vælgerne
2.6.1: Polarisering i amerikansk politik
2.6.2: Betydningen af negative campaigning og voting i amerikansk politik
2.6.3: Medierne og politisk kommunikation i USA
Voxmeter
20241119_Gruppeopgave vælgergrupper USA.docx
2.7: Sociodemografiske faktorer og parti- og vælgeradfærd | USA"S UDFORDRINGER
2.7.1: Parti(kandidat)- og vælgeradfærd i amerikansk politik | USA"S UDFORDRINGER
20241120_Udledopgave.docx
20241120_Populismens kendetegn.docx
2.8: Organisation og penge - begge dele er vigtige i amerikansk politik | USA"S UDFORDRINGER
2.9: Et demokrati i frit fald eller en afspejling af demokratiets grundvilkår? | USA"S UDFORDRINGER
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 5
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10
INTERNATIONAL POLITIK - Dansk udenrigspolitik
I dette forløb ses der nærmere på udviklingen i den danske udenrigspolitik og aktivisme, samt de muligheder småstaten Danmark står med i det internationale samfund. I forbindelse med forløbet besøger vi forsvarsministeriet og udenrigsministeriet for at få et indblik i de handlemuligheder og aktiviteter, som Danmark har med hhv. hård og blød magt.
Primær kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
Indhold
Kernestof:
20241203_Småstater og DK i Europa.docx
Nyhedsopdatering ved Margrethe og Olivia
Kapitel 8: Dansk udenrigspolitik i en ny verden | GLOBAL POLITIK
8.2: Danmark og Europa | GLOBAL POLITIK
Danmarks vanskelige vej ind i europæisk samarbejde | GLOBAL POLITIK
Mindsket eller øget suverænitet? | GLOBAL POLITIK
20241204_Danmarks krige siden 1990.docx
Kap. 9: Danmark - krigsnation i EU"s periferi? | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
9.2: Danmarks sikkerhedspolitik: fra lav profilering til ivrig krigsnation | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
9.3: Danmarks krige siden 1990 | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
Program
20241211_Udenrigsministerens rådgivere.docx
9.1: Dansk udenrigspolitik: rammer, mål og midler | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
9.5: Hvad nu, Danmark? | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
Nyhedsoverblik med Rosa og Mathilde
2.2: Hvad er kvantitativ empiri? | METODEBOGEN
2.5: Hvad er styrkerne og svaghederne ved kvantitativ metode? | METODEBOGEN
3.1: Hvad er kvalitativ metode? | METODEBOGEN
3.5: Hvad er styrkerne og svaghederne ved kvalitativ metode? | METODEBOGEN
Grupperne fremlægger. Sørg for, at I er klar fra modulets start.
Sidste to grupper (Arktis + fysikgruppen) fremlægger, derefter ser vi på opgave 4, og slutteligt julehygger vi.
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11
SOCIOLOGI - Køn og ligestilling
I dette forløb arbejder vi med køn og ligestilling i en dansk kontekst. Vi kommer bl.a. rundt om hvad køn er, og hvordan det opfattes, kønsrollernes betydning for samfundsindretningen, herunder i familielivet og på arbejdsmarkedet, uddannelsessystemets indretning og dets påvirkning på navnligt unge mænd, samt flere andre emner. Der er fokus på at få skabt en teoretisk ramme, og se på aktør og struktur forklaringer på kønsforskelle. Vi arbejder primært med emnet i sociologisk kontekst, men der inddrages også politiske og økonomiske betragtninger.
Primær kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
Indhold
Kernestof:
20250108_Statsministerens nytårstale.docx
20250108_Opgaver til statsministerens nytårstale.docx
20250108_Lederquiz.docx
Nyhedsoverblik med Mikkel og Sebastian
Vi ser og arbejder med statsministerens nytårstale i modulet
Institut for Menneskerettigheder_Vejledere viser vejen.pdf
1.2 Socialisering hjemme og ude
1.3: Køn og uddannelsesinstitutioner
Køn på ungdomsuddannelserne
Skriftlig samfundsfag - Introduktion til skriftlig eksamen
20250114_Kønsteori.docx
1.7: Teorier om køn
Simone de Beauvoir, teorier om patriarkatet og diskursteorier
Intersektionalitet og kønsforskning
Kapitel 2: Køn, arbejdsmarked og velfærd
2.1: Det kønsopdelte arbejdsmarked
Historiske forklaringer på det kønsopdelte arbejdsmarked
2.2: Løn- og indkomstforskelle mellem mænd og kvinder
Barsel
20250205_Opgaver om køn og velfærd.docx
2.3: Kvinder og mænd inden for og uden for arbejdsmarkedet
2.4: Velfærd og køn
2.5: Velfærdssamfundets udfordringer
2.6: Den offentlige sektor - snylter eller værdiskaber?
Nyhedsoverblik med Mille og Simon
Opgave A.docx
Opgave B.docx
Opgave C.docx
Nyhedsoverblik med Noah og Sofie
Efter nyhedsoverblikket ser vi på terminsprøverne.
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 6
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12
Udfyldning af huller, repetition og eks.træning
Repetition og eksamenstræning. Vi arbejder bl.a. med synopsis og genopfrisker tematikker fra undervisningen og skriftlige og metodiske færdigheder.
Indhold
Kernestof:
20250220_Spørgsmål til lektien.docx
20250220_Opgave Smith, Ricardo og Krugman.docx
På grund af det sene lektiegivningstidspunkt, afsættes der 20 min til at læse lektien i modulet. Skal du bruge mere tid, så skal du læse første del derhjemme.
15.1: Globaliseringen og forskellige syn på den
15.2: Mønstre i verdenshandelen
15.3: Teorier om udenrigshandel
20250226_opgaver.docx
15.4: Protektionisme i den globale økonomi
15.5: Multinationale selskaber
15.6: Er globaliseringen på retur?
20250306_Den gode besvarelse - opgave 5.docx
Læs dine noter fra økonomiforløbet
DK ØKO EKS.SÆT.pdf
UNICOM Intelligence Web Interviews - Authentication rejected
Nyhedsoverblik med Oliver og Valentina
Sidste modul hvor vi ser på økonomi. Som forberedelse skal I undersøge, hvilke økonomiske tematikker, der har været toneangivende det seneste år.
Mix and match
Nyhedsoverblik med Valentina og Vitali
Læs op på begreber og modeller fra politikforløb
Opgave
Orientér dig i det eksamenssæt, der ligger under modulet. Vi skal arbejde med det i modulet, så der bliver tid til at læse dele af det der.
Eksamenssæt_Dansk politik.docx
1.3: Hvordan stiller du samfundsfaglige spørgsmål? | METODEBOGEN
20250422_Opgave_Trump_2.0.docx
grupper
Læs op på præsidentvalget og amerikansk udenrigspolitik siden præsidentskiftet i januar.
Samfundsfag-A-2020.pdf
Vi ser eksamensfilmen, Ved det grønne bord, om samfundsfagseksamen og arbejder med denne. Der er ikke læselektie hjemme.
Læs noter til sociologiforløbene. Vi arbejder med begrebstræning i modulet.
OBS! Vi møder kl. 9.00.
SamfpåB: Synopsis – skridt for skridt
20250506_Synopsis skabelon.docx
20250506_grafisk synopsmodel + oversigtsmodel.docx
Eksamenssæt Sociologi
Vi ser på et gammelt eksamenssæt til sociologi og tager hul på synopsis
20250507_Procent øvelser.xlsx
20250507_Regressionsøvelser.xlsx
20250507_Beregning af konfidensintervaller og statistisk usikkerhed.xlsx
Semi-skriv: Vi arbejder med synopsis i modulet, som skal afleveres i slutningen af modulet. Derfor er der også en aflevering.
Youtube Playliste: Guides til samfundsfag
Samfundsfaglige beregninger i Excel
Konfidensinterval og statistisk usikkerhed i Excel
Lineære Regressioner i Excel
Hurtigguide - procentberegning i Excel
Hurtigguide - indekstal i Excel
Hurtigguide - ændring i procent i Excel
BeregningsEscaperoom.xlsx
Escape Room - Beregninger
Links til bøger fra undervisningen.docx
Tag gerne en quiz eller lignende med.
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/31/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52731237452", "T": "/lectio/31/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52731237452", "H": "/lectio/31/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52731237452" }