Nærum Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Nærum Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 2022 SA/z - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2022/23 - 2024/25
Institution
Nærum Gymnasium
Fag og niveau
Samfundsfag A
Lærer(e)
Jan Winther Jørgensen
Hold
2022 SA/z (
1z SA
,
2z SA
,
3z SA
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Politik - del 1
Titel 2
Økonomi - del 1
Titel 3
Sociologi - del 1
Titel 4
EU, del 1
Titel 5
EU, del 2 - SRO metoder & beregning i samfundsfag
Titel 6
Sociologi - del 2
Titel 7
Økonomi - del 2
Titel 8
International politik
Titel 9
Økonomi - del 3
Titel 10
Sociologi - del 3
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Politik - del 1
Introduktion til politik:
Klassen arbejder med begrebet politik og den parlamentariske styringskæde. Vi har taget udgangspunkt i den nuværende regering og samarbejdet mellem politiske partier. Vi bygger videre på grundforløbet, hvor eleverne har arbejdet med ideologier og partierne.
Vi har inddraget teorier om blandt andet: partityper, lovgivningsprocessen, Dahls demokratiprincipper, medianvælgeren, Eastons model, Molins model, meningsmålinger, issues-vælgeren og class-vote(vælgeren). Vi haft et tema om dansk politik i en global sammenhæng, herunder er eleverne introduceret til EU.
Vi har fundet artikler om lobbyisme herunder græsrodsbevægelser, interesseorganisationer og magteliten i Danmark.
Vi afrunder forløbet med et tema om ligestilling, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund med udgangspunkt i FN´s menneskerettigheder.
Vi har besøgt forskellige partiers valgboder senere på skoleåret.
Kernestof:
Økonomi
̶ velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
Metode
̶ kvantitativ og kvalitativ metode
Faglige mål:
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
Indhold
Kernestof:
Parti og vælgeradfærd Folketingsvalg 2022.docx
Stemme ud fra partiernes kompetence
Issue voting: Stemme ud fra holdninger
De politiske partier
Vanopslagh og LA har brugt 2,6 millioner på Facebook-annoncering: Se, hvem der ellers topper listen
Forhandlingerne om ny regering er i gang – her er fire mulige udfald og én joker
interesseorganisationer og lobbyisme version 2022.docx
P1 Debat | DR LYD (start plus fra 48 min)
Vigtige politiske aktører
Interesseorganisationer
Græsrodsbevægelser
4.1 Hvad er politik?
5. Demokrati – hvorfor og hvordan?
5.1 Moderne demokrati
4.1.1 Det politiske system
4.1.2 Indflydelse i det politiske system
Udarbejd en posters
Michigan-modellen vælgeradfærd.docx
Opgavetyper i samfundsfag (2).pdf
Opstil hypoteser
Hypotese og brug af teori.docx
Politik posters vælgeradfærd.docx
Vi arbejder forsat med de forskellige modeller: 1. Molins model 2. Kaare Strøms model 3: Downs model 4. værdi og fordelingspolitik 5. Michigan modellen
Politiske skel (læs fra overskriften "Den todimensionelle konfliktstruktur" og resten af siden)
3.4.2 Partiadfærd (repetition af Molins model, herefter præsenteres nye modeller)
Frihedsrettigheder - Global frihed.docx
5.1.3 Demokrati rundt om i verden
5.1.4 Suverænitet og konventioner
Husk, at svare på spørgsmålene i arbejdede med i dette modul:
Opgave: Konvention og menneskerettigheder
FN’s Menneskerettighedssystem
Børnekonventionen.pdf
FN´s verdenserklaering.pdf
Test dig selv: Se, om du kan bestå indfødsretsprøven
Sport og menneskerettigheder
VM i Qatar (læs kun det øverste afsnit på siden)
Lille lektie opgave: Hvad er Amnesty en interesse organisation eller en græsrodsbevægelse. Husk belæg for jeres argumentation.
Opgave om lovgivningsprocessen
4.3.2 Lovgivningsprocessen
1.4 Styreformer
4.3.3 Når embedsmændene styrer
Excel øvelse procent, procentpoint indeks og grafer.xlsx
Fra absolutte data til relative data (5).pdf
Sørg for at have tjekke jeres Excel virker, som I har adgang til via NAG.
1.2 Magt
Konkurrencedemokrati
Deltagelsesdemokrati og samtaledemokrati
Liberalisme
Konservatisme
Socialisme
Socialliberalisme
1.1 Hvad er en ideologi?
Ideologi øvelse version 2023.pptx
Opgave:
Populisme
Grøn ideologi
Vi arbejder videre med vore lærebogsafsnit om klimaaktivisme.
Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
Borgernes pligter
Borgernes rettigheder
Menneskerettigheder 2022.docx
Menneskerettighederne
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 16
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Økonomi - del 1
Introduktion til økonomi:
Dette forløb er en forlængelse af grundforløbet i Samfundsfag om velfærdstatstyper og ideologier.
Udgangspunktet er Danmarks økonomiske situation. Vi arbejder med det økonomiske kredsløb og de økonomiske nøgletal, der kan give indblik i økonomien i Danmark. Desuden ser vi på de politiske og økonomiske styringsmekanismer, som politikerne har til rådighed, herunder finans-, penge., valuta- og indkomstpolitik. Vi arbejder med problemstillinger vedrørende den danske velfærdsstat, og her inddrager vi Lafferkurven og GINI-koefficienten. Vi undersøger også konsekvenserne af marginalisering, fattigdom og arbejdsløshed. Vi perspektiverer til EU og globale forhold.
Klassen arbejder med samfundsstatistik, herunder betalingsbalancen og makroøkonomiske nøgletal.
Kernestof:
Økonomi
̶ velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
Metode
̶ kvantitativ og kvalitativ metode
Faglige mål:
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
Indhold
Kernestof:
1.1 Den globale økonomi svinger
2.1 De samfundsøkonomiske mål
Opgave det økonomiske kredsløb 2023.docx
Udsæt skattelettelser, og behold store bededag, siger fagbevægelsens formand
Hvad er økonomi?
Markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi
Det økonomiske kredsløb
9.1 Økonomisk sammenhæng og økonomiske mål
9.1.1 Økonomiske mål og målkonflikter
Opgavetyper i samfundsfag (2) (3).pdf
4.5 Regression
4.6 Korrelation
Hvad kan der udledes?
Få et overblik: Her er regeringens forslag til finansloven for 2023
Makroøkonomisk politik.docx
9.2.1 Makroøkonomisk politik
9.2.2 Finanspolitik
9.2.3 Pengepolitik
3.6 Bourdieu - habitus, felt og kapital
analyse stigende polarisering af 10. klasse.pdf
Den svenske krone rasler ned, og det gør ondt værre i Danmark
Lempelig og stram finanspolitik
7.2 Finanspolitiske instrumenter og multiplikatorer
18.5 Keynesianere kontra monetarister
Undervisningsevaluering 1z 2023
Ingen lektie, vi arbejder med teksten i undervisningen
Artikel Øvelse citat.docx
Opgave:
Pengenes funktion
Danmarks Nationalbank
Stram og lempelig pengepolitik
2.2 Kvantitativ metode
2.2.1 Spørgeskema
Øvelse:
Regeringen vil kræve ekstraskat af energiselskaber for milliardbeløb – men stenrige elhandlere går fri
Intervention og renteændring
Pengepolitikken i Danmark
Valutapolitik spørgsmål.docx
Den aktuelle pengepolitik i Danmark
ESCB"s opbygning
Otte partier kræver afskaffelse af store bededag udskudt til efter næste valg
DRTV - TV AVISEN: Inflationen får flere til at fravælge medicin
Valutapolitik - Samfundsfag
Valutaefterspørgsel og valutaudbud
Hvad påvirker valutakurserne? – et par eksempler
Opgave pengepolitik.docx
Teori til opgaven: 9.2.3 Pengepolitik (forklarer om renter)
Teori til opgaven: 9.3 Valutakurssystemer
Renten påvirker forbrug og investeringer
Cheføkonom kalder det;risikabelt, at hæve renten endnu en gang - men alternativet er værre
Opgave betalingsbalancen 2023.docx
DK-Spillet - Startside
Betalingsbalancens løbende poster
2.4 Betalingsbalanceregnskabet
klassesamfund.dk
Arbejdsmarkedspolitikkens instrumenter
Strukturel ledighed
Flexicurity-modellen og andre arbejdsmarkedspolitiske modeller
I dette værkstedsmodul skal I arbejde med statistik, som er kvantitative data:
Flexicurity – Københavns Universitet
10.3 Arbejdsmarkedspolitiske problemstillinger i fremtiden
Indkomstpolitiske indgreb og den samfundsøkonomiske udvikling
Indkomstpolitiske instrumenter
Porters Diamant
Lønudviklingen
Produktivitet
14.2 Den strukturelle konkurrenceevne
Institutionel konkurrenceevne
Eksempler på eksamensopgaver i samfundsfag om arbejdsmarked i fællesdelen.docx
9.4 Danmark i den globale økonomi – EU
Gruppe 1
9.4.1 Danmark og EU
9.4.2 EU og økonomisk politik
Den gyldne procent af danskerne sidder på mere end ni procent af de samlede indkomster for første gang i årtier
Ti års indkomstfremgang er ujævnt fordelt på tværs af landet
Globaliseringens udfordringer - opgave.docx
Opgave WTO - interaktiv kort
9.5. Økonomisk globalisering og konkurrenceevne
9.5.1. Årsager til økonomisk globalisering
9.5.2. Hvad betyder økonomiske globalisering for Danmark?
I dag har vi brugt jordens ressourcer for i år: Her er landene med det største overforbrug
9.6.2 Hvordan kan vi undersøge den miljø- og klimamæssige belastning?
9.6.3 Hvordan får vi omstillet vores økonomiske adfærd, så den bliver mere bæredygtig?
Øvelse Det økologiske fodaftryk fra bogen NaturgeografiGrundbogen C.docx
Globaliseringen øvelse 2023.docx
19. Globalisering
19.2 Kulturel globalisering
19.3 Politisk globalisering
Reaktioner på globaliseringen
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 25
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Sociologi - del 1
Introduktion til sociologi:
I dette forløb arbejder klassen med sociologernes syn på de ændringer, der er sket i det moderne og senmoderne samfund. Vi arbejder med identitetsdannelse, livsformer og den sociale arv. Eleverne udarbejder et mindre spørgeskema, der skal kortlægge livsstil og livsformer. Vi laver et gruppeoplæg med forskellige sociologers teorier om samfundsudviklingen, hvor grupperne fremlægger en sociolog for resten af klassen. Vi undersøger ulighed og klasseforskelle i Danmark.
Vi har fokus på kvalitative og kvantitative undersøgelser samt formulering af problemstillinger på forskellige taksonomiske niveauer.
Kernestof:
Sociologi
̶ identitetsdannelse og socialisering
̶ sociale og kulturelle forskelle.
- ligestilling mellem kønnene
̶ Kvantitativ og kvalitativ metode
Faglige mål:
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag (risikosamfundet)
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
̶ undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre.
Indhold
Kernestof:
Topøkonomer: Lønstigninger presser de svageste ud af arbejdsmarkedet
Følgende link skal vi se nogle få minutter, for at tolke hvilke kapitaler, felter, habitus der kommer til udtryk i de forskellige videoklip.
Kapitaler?: DRTV - Støjbergs stemmer: Det Rigtige Danmarks Radio
Kapitaler? DRTV - Operarejsen: Mælkeskæg og løbenæse
1.3 Social arv og uddannelse
1.3.1 Kapitaler
1.3.2 De sociale klasser
Grupper:
Synopsis i samfundsfag (1) (1) (2) (1).pdf
Opgave til denne synopsis
HVAD ER EN SYNOPSIS? - Samfundsfag
Stigende priser får unge i 20erne til at blive boende hos mor og far: Selvstændigheden sættes på pause
1.4.1 Faserne før og efter moderniseringen
1.4.2 Giddens og adskillelsen mellem tid og rum
1.1.3 Normindlæring og anerkendelse
DRTV - Født til succes
DRTV - Prinsesser fra Blokken
1.4.4 Socialkaraktererne
1.4.5 Refleksivitet og individualisering
1.1.2 Socialiseringens former
Opgave:
1.4.3 Beck og risikosamfundet
Ulrich Beck og risici
Synopsis i samfundsfag (1) (1).pdf
15. Sociale medier
1.4.6 Bauman og det individualiserede samfund
Erving Goffman og den forhandlede identitet
Hartmut Rosa og højhastighedssamfundet
Opgave til par-arbejde:
Tysk sociolog: Når livet er som at løbe op ad en rulletrappe, der er nedadkørende
Stjernesociolog Hartmut Rosa: Håbet findes i sprækkerne
Minervamodellen
Opgave livsformer, familie og opdragelsestyper (5).docx.pdf
Den selvstændige livsform
Lønarbejderlivsformen
Den karrierebundne livsform
Idealtyper og virkeligheden
Opgave: Hver gruppe skal udarbejde et oplæg om den tildelte sociolog.
Læs første halvdel af dokumentet om de klassiske sociologer (til Jürgen Habermas), I finder dokumentet under øvrigt indhold.
Læs sidste halvdel af dokumentet om de klassiske sociologer (fra Jürgen Habermas)
Eksamensopgave, unges sociale liv.pdf
Denciks familietyper
Kernefamilier og singler
Om mundtlig eksamen i samfundsfag A (1z2023).docx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 11
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
EU, del 1
Introduktion til EU:
I dette forløb arbejder klassen med EU. Vi har fokus på EU's betydning for Danmark og EU's betydning for det internationale samarbejde i en globaliseret verden. Vi fokuserer på globaliseringen, herunder kulturel, økonomisk og politisk globalisering.
Vi har haft fokus på EU's institutioner og de faktorer, der bremser og fremmer integrationen i EU-samarbejdet. Vi ser på de sociale og økonomiske rettigheder, som en EU-borger har i et andet EU-land. Vi har særligt fokus på det indre marked, klima- og energipolitik, Euro-samarbejdet og EU-budgettet.
Ekskursion:
Ungdommens Folkemødet
EU-spillet kommer på besøg
Kernestof:
̶ politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
̶ magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund̶
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
̶ globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark
̶ aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
̶ mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
SRO: Beregninger i samfundsfag
Formålet med forløbet er at træne eleverne i at skrive SRO og SRP. Vi har særligt fokus på metode. Eleverne skal anvende flere forskellige metoder i deres SRO.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.
- komparativ metode og casestudier.
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Novo Nordisks succes risikerer at gøre dansk økonomi "usund", advarer professor
Velkommen til samfundsfag!
Sommerens samfundsfag.docx
Dansk politik i en global sammenhæng (4).docx
Statistik om Verdenshandlen
SKR. opgave.pdf
11.1 Økonomisk globalisering
11.2 Politisk globalisering
6.1 Ulande og verdenshandel
Nationalbank:Klima er blevet afgørende for inflationen
5. EU og demokratiet
5.1 Fremmer EU demokratiet?
EU som demokratisk organisation
Nye EU-ejede fly skal slukke flammerne efter natur
Dashboard med EU statistik
Sammenligning af EU-lande
Opgave:
ANALYSE De repræsenterer halvdelen af klodens befolkning - og de er trætte af Vestens dominans
Dansk EU-skepsis
Hvordan fastlægges den danske EU-politik?
5.2 EU"s nye demokratikrise
Danmark i EU
EU"s institutioner
Opgave om EU.pdf
8. Danmark og det europæiske samarbejde
Typer af integration
Integrationsteorier – forklaringer på, hvorfor stater samarbejder.
Mere integration?
Undervisnings Materiale P3 Missionen x Girltalk (1).pdf
Vi mødes ved Makerzonen, se stedet påkortet
Vi mødes ved Makerzonen kl. 9:30, hvor der er fraværsregistrering.
EU"s institutioner (husk at gemme lokalt til eksamen)
Ministerrådet
Formandskabet
Lektie:
Regressionsdata.xlsx
Europa-Parlamentet
Det Europæiske Råd
Centralbanken (ECB)
COMM - Talen om Unionens tilstand 2023
EU-Domstolen
https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/institutioner/patentdomstolen
Spørgsmål til talen.docx
Unge mænd frygter at blive anklaget for voldtægt: Kan man nogensinde være helt sikker?
Fem ting, vi lærte af Ursula von der Leyens store EU-tale
Nye medlemslande - tekst om udvidelse af EU
EU's handelsaftaler
Fremme af EU's værdier gennem handel
EU's handelspolitik
S-minister forsvarer ekstra skattelettelser: Super vigtig prioritering
Frederiksen forsøgte at banke skatte-uroen ned, men skeptikere blev ikke overbevist
EU"s indre marked
Indre marked frihandel: Se hvorfor, Danmark er #9 blandt 35 OECD-lande
Delopgave A: EU og arbejdskraftens fri bevægelighed
EU-artikler.docx
Danmark stemmer nej i protest: Veje bliver endnu mere præget af bilos, støj og trængsel, siger minister
Den polske regering er havnet i omfattende visumskandale. Nu kræver EU-toppen svar
EUs indre marked | lex.dk – Den Store Danske
Schengenområdet kort fortalt
https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu/eu-varmer-op-til-voksevaerk-men-spoergsmaalet-er-om-skelettet-kan-holde
Brug en halv time på at besvare opgaven, som du finder under afleveringer i Lectio.
Interessegrupper og lobbyisme
Hvem har også indflydelse på lovene?
Info ark om seks EU emner.pdf
Afgifter
Gruppe 1
http://www.undervisning.deo.dk/gymnasium/temapakker/demokrati-underskud/
Procentberegning
Temaer i EU
Læs lektien og besvar spørgsmål:
Afsnit
Program for dagen
Lande læs her:
medier-samlet.pdf
interesseorganisationer.pdf
DRTV - Deadline: Skæv skattereform?
EU demokratisk underskud.pdf
EU - en demokratisk institution?
Overvindelse af det demokratiske underskud: Forskellige fremtidsscenarier
SamfNews: Russisk fiskeboykot kan være på vej: Årtiers fiskeeventyr for Færøerne er i fare
Italien har ny løsning på migrantstrømme – en slags Guantánamo, raser opposition
EU budget 2024
Opgavetyper om EU.docx
Parlamentsformand revser sparelande: Verden har ændret sig, og derfor har EU brug for flere penge
For få år siden var Danmark nærig og sparsommelig’. Nu vil politikerne gerne bruge ekstra milliarder på EU
Om FUSP - vi arbejder med teksten i undervisningen
SRO: Eurostat
SRO: Aktuel EU-stof på DR.dk
SRO: Udkast_til_SRO_opgaveformulering_2z_2023_Endelig_version.docx
EU's Sikkerheds- og Forsvarspolitik (FSFP)
EU-tiltag inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik | Den Europæiske Union
EU sikkerhedspolitik og asylpolitik.docx
Differentieret integration.docx
INTERNATIONAL_ Marlene Wind efterspørger ærlighed (e9f65f6d).pdf
Links til SRO lektien:
SRO-Lektie:
3.1 De taksonomiske niveauer
SRO - starthjælp.docx
Øvelse om differentieret integration :
Lektie til SRO-vejledningen i samfundsfag:
Fagkonsulenten i Samfundsfag opstiller følgende krav til opgaveformuleringen:
Gruppevejledning
SRO Elevmateriale 2023 SA-MAT-z.docx
Dengodeopgavepaastx6466.pdf
Vi laver en øvelse med statistisk usikkerhed.
Opgave
Beregn usikkerhed (1 andel) - En ny undersøgelse viser – eller gør den?En ny undersøgelse viser – eller gør den?
statistisk usikkerhed.xls
(vi mangler gennemgang af de sidste to øvelser)
Meningsmålinger (huske at logge ind med unilogin, så I kan læse hele artiklen )
EURO-Stat
Stabilitetspagt, Sixpack og Finanspagt
Fælles finanspolitik i EU?
Multiplikatoreffekten.docx
Øvelse - Skriveøvelse-SRO
8.5 Pengepolitik og EU (ECB)
ESCB"s opbygning
ECB"s pengepolitik
https://oekonominu.systime.dk/?id=3130
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 37
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
EU, del 2 - SRO metoder & beregning i samfundsfag
Formålet med forløbet er at træne eleverne i at skrive SRO og SRP. Vi har særligt fokus på metode. Eleverne skal anvende flere forskellige metoder i deres SRO.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.
- komparativ metode og casestudier.
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Afsnit
Program for dagen
Lande læs her:
medier-samlet.pdf
interesseorganisationer.pdf
DRTV - Deadline: Skæv skattereform?
EU demokratisk underskud.pdf
EU - en demokratisk institution?
Overvindelse af det demokratiske underskud: Forskellige fremtidsscenarier
SamfNews: Russisk fiskeboykot kan være på vej: Årtiers fiskeeventyr for Færøerne er i fare
Italien har ny løsning på migrantstrømme – en slags Guantánamo, raser opposition
EU budget 2024
Opgavetyper om EU.docx
Parlamentsformand revser sparelande: Verden har ændret sig, og derfor har EU brug for flere penge
For få år siden var Danmark nærig og sparsommelig’. Nu vil politikerne gerne bruge ekstra milliarder på EU
Om FUSP - vi arbejder med teksten i undervisningen
SRO: Eurostat
SRO: Aktuel EU-stof på DR.dk
SRO: Udkast_til_SRO_opgaveformulering_2z_2023_Endelig_version.docx
EU's Sikkerheds- og Forsvarspolitik (FSFP)
EU-tiltag inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik | Den Europæiske Union
EU sikkerhedspolitik og asylpolitik.docx
Differentieret integration.docx
INTERNATIONAL_ Marlene Wind efterspørger ærlighed (e9f65f6d).pdf
Links til SRO lektien:
SRO-Lektie:
3.1 De taksonomiske niveauer
SRO - starthjælp.docx
Øvelse om differentieret integration :
Lektie til SRO-vejledningen i samfundsfag:
Fagkonsulenten i Samfundsfag opstiller følgende krav til opgaveformuleringen:
Gruppevejledning
SRO Elevmateriale 2023 SA-MAT-z.docx
Dengodeopgavepaastx6466.pdf
Vi laver en øvelse med statistisk usikkerhed.
Opgave
Beregn usikkerhed (1 andel) - En ny undersøgelse viser – eller gør den?En ny undersøgelse viser – eller gør den?
statistisk usikkerhed.xls
(vi mangler gennemgang af de sidste to øvelser)
Meningsmålinger (huske at logge ind med unilogin, så I kan læse hele artiklen )
EURO-Stat
Stabilitetspagt, Sixpack og Finanspagt
Fælles finanspolitik i EU?
Multiplikatoreffekten.docx
Øvelse - Skriveøvelse-SRO
8.5 Pengepolitik og EU (ECB)
ESCB"s opbygning
ECB"s pengepolitik
https://oekonominu.systime.dk/?id=3130
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 15
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Sociologi - del 2
Sociologiske casestudier
I dette forløb arbejder klassen med en række sociologiske cases. Eleverne arbejder i grupper med et af de valgte emner og præsenterer derefter emnet for resten af klassen. Formålet med forløbet er at belyse de mange forskellige emnefelter inden for sociologien. Eleverne trænes i at anvende sociologisk teori på en case, hvor de skal finde artikler og statistik, der kan understøtte den problemformulering, de har udarbejdet.
Vi har i dette forløb særligt fokus på sociale medier og diskursanalyse.
-Sundhed og sygdom
-Uddannelse
-Identitet og individer
-Globalisering og Risikosamfund
-Lokale fællesskaber
-Ungdomskultur og kultur
-Krig og forvar
-Det skæve Danmark
-Livsformer og livsstile
-Hooliganisme
-Indvandring
-Køn
Grupperne udarbejder en præsentation og finder en aktuel artikel om emnet. De laver en øvelse til klassen.
Fokuspunkter:
̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
̶ politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
̶ samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Indhold
Kernestof:
Opgave:
Mette Frederiksen kan komme i spil til EU-topjob efter exit i utide
EU"s økonomisk-monetære union (ØMU"en) – et tilbageblik
Hvad er en økonomisk-monetær union?
ERM2-samarbejdet
Øvelse en klassisk diskursanalyse:
Nytårstalen diskursanalyse.docx (1).pdf
Øvelse argumentationsanalyse
3.4 Argumentationsanalyse
3.4.1 Den gode argumentation
3.5 Diskursanalyse
Ekspertgrupper i sociologi 2023.docx
Sociologi som videnskab
Teori og sociologi
Sociologi og forklaringskraft
Hofstedes analyse.docx
9.6 Hvorfor er der forskel på indvandrere, efterkommere og danskere?
Kritik af Hofstede
Krigen blev glemt i ni år – nu er børnesoldaternes nazihilsen blevet symbol på problemet
Ekspertgrupper
Barbie sætter fut i kønsdebatten: Filmen er feminisme after dark
Opgave: Udarbejd et indlæg
DRTV - Explainer: Balladen om Barbie
Køn - opgave.pdf
7.3 Socialt køn
7.2 Kønsforskelle
7.4 Kø
Vi har oplæg fra grupperne
3.4 Identitet som selvidentitet
3.7 Poststrukturalistisk identitetsteori
Kønnet som socialt skabt
Oplæg fra følgende grupper
6.1 Sundhedsdemografi
6.5 Sygerollen og medicin som social kontrol
13.2 De militærsociologiske briller
13.5 Hvordan skabes soldaters handlinger?
Eksamensopgave:
Følgende grupper holder oplæg
5.4 Integration – eller hvad det nu hedder
5.5 Minoritetspolitik
Byen som katalysator for modernitet og senmodernitet
Stedsbestemt socialisation - byer former mennesker
Byen som en scene - livsstil
Forklaringer på vold
Når volden bliver et middel til at nå et mål
Udsyn | Tyskere i tidsmaskinen | DR LYD
Følgende grupper holder oplæg:
9.2 Ungdomskultur
9.3 Subkultur
"Family-management" – når systemet sniger sig ind på livsverdenen
Familien i sociologien
Hvad er en familie
Forskellige familietyper
Husk, at have jeres oplæg klar til i dag!
5.3 Humankapital
5.5 Arbejdsmarkedet i senmoderniteten
5.6 Livsformer
4.3 Globaliseringen som ”rum-krig”.
4.4 Risikosamfundet
Opgaveformulering:
Opgave - med fokus på bilag og teori.docx
Vi arbejder i grupper med de øvrige emner, hvor der ikke er lavet en præsentation.
8.1 Adskillelsen af sociale og geografiske rum i sociologien
8.2 Stedtilknytning og steders betydning
7.2 Socialgruppeinddeling og social stratifikation
7.3 Den socioøkonomiske ulighed – findes der fattige i Danmark?
7.5 Livsstil – når uligheden er et spørgsmål om stil
1. Medierne, borgerne og det politiske system
1.1 Mediernes logik
2. Hvordan foregår politikernes selviscenesættelse?
2.1 Den politiske kommunikation
Eksamensopgave - medier.docx
Ingen lektier!
Russisk aktion i endnu et europæisk land kan være nært forestående, advarer tænketank
V-profil kritiserer totalt intetsigende PowerPoint-kommunikation i Venstre
3. Spin
3.1 Er vi forbi spin?
4. Den politiske dagsorden
4.1 Hvordan sætter man den politiske dagsorden?
4.2 Hvornår kan man flytte befolkningen?
5. Fake news
5.1 Opførsel på de sociale medier
6. De demokratiske konsekvenser
Analyse: Frie medier The ranking
DRTV - Horisont: Frihedsgudinden fra Texas
6.1.1 Massemedier, sociale medier og nichemedier
6.1.2 Mediernes betydning i demokratiet
6.1.3 Medier og meningsdannelse – i et magtperspektiv
Afsnit
Massemedier og samfund
Medieteorier
Medierne som demokratiets vogtere
Mediernes betydning
Diskursanalyser.docx
Dansk avis kritiseres for at sammenligne politiker med spisestel: - Stopper det aldrig?
Foucault.docx
Moderne mænd beskyldes for at vise deres følelser som et modefænomen
7.5.2 Hegemonisk maskulinitet og andre maskuliniteter
7.5.1 Queer-teori – kritikken af heteronormativiteten
7.5 "Doing gender"
8. Er mit køn noget jeg er, eller noget jeg vælger?
Essentialisme vs. socialkonstruktivisme
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 20
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
Økonomi - del 2
Arbejdsmarkedet og globalisering:
Vi arbejder med det danske arbejdsmarked i forhold til en globaliseret verden. Vi ser på den danske model og betydningen af en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Vi har fokus på Corona-krisens betydning for det danske arbejdsmarked og de konkrete hjælpepakker. Desuden ser vi på, hvordan EU kan påvirke forholdene på det danske arbejdsmarked og eksempler på handelspolitik. Vi har også fokus på økonomiske eksternaliteter og hvordan staten kan implementere klimapolitik gennem økonomisk regulering.
Vi arbejder videre med vores økonomiforløb fra 1.g.
Kernestof:
– politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng.
– globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
Indhold
Kernestof:
Overvej, hvilken teori der kan inddrages i denne besvarelse.
Læs teksten som lektie: Kraftig prisstigning på gas i Europa
Opgave energiprisens udvikling Ukraine-Rusland.docx
Udarbejd en poster
Læs teksten som lektie: Priselasticitet.docx
Øvelse- Diskussion af priselasticitet.docx
4.1 Efterspørgsel
Generelt om efterspørgselskurver
Administrative og økonomiske redskaber
Markedsfejl og fællesgoder
Øvelsesopgaver vi arbejder med i modulet
Læs lektien: Indkomst og krydselasticitet.docx
Ændring i efterspørgsel og udbud
Ligevægtsprisen
4.2 Udbudskurven
Uenige danskere: Hvem har ansvaret for klimaet?
Ingen lektier i dag :-)
DK-Spillet - Startside
Phillipskurve - Arbejdsløshed og inflation - lex.dk
2.2 Raworth"s doughnut-model
Cirkulær økonomi
Dognuth og cikulær økonomi.pdf
Husk, at have jeres synopsis klar til modulet i dag, da I fremlægger jeres synopsis i dag.
Vi laver grupper til terminsprøve, årsprøve og eksamen.
Efterfølgende program:
Byrumsanalyse
Vi mødes kl 13:00 ved Kalvebod Bølge, 1560 København. Klik på linket for at se kortet.
Kalvebod Bølge · Kalvebod Bølge, 1560 København
Grupper til den skriftlige årsprøve skal være klar ved modulet start.
Om mundtlig eksamen i samfundsfag A (3z2025).docx
Linkliste til holdet 2z SA - Aktiviteter - Lectio - Nærum Gymnasium.pdf
16.10 Rodriks trilemma
Opsplitning af produktionen
16.9 Globaliseringsafmatning og slowbalisation
Insourcing – reshoring
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 13
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
International politik
International politik - kriser, magt og alliancer:
I dette forløb arbejder vi med international politik, herunder de fire hovedteoriers syn på konflikter og international politik. Vi tager udgangspunkt i aktuelle kriser og udfordringer, der både er regionale og globale. Vi ser på opbygningen af FN's Sikkerhedsråd og inddrager menneskerettighedserklæringen og suverænitetsprincippet. Desuden har vi fokus på globalisering og arbejder med sikkerhedspolitikkens forskellige aspekter i forhold til aktuelle konflikter.
Vi ser på udenrigs- og sikkerhedspolitikken i udvalgte regioner i forhold til den nuværende verdensorden. Vi undersøger udviklingen i den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik samt årsagerne til og opståen af konflikter, herunder problemet med svage stater.
Et andet fokuspunkt er rettet mod globaliseringen, hvor vi sætter fokus på kultur, handel, udviklingsstrategier og udviklingsbistand.
Vi har særligt fokus på USA, Kina og Rusland og deres indflydelse på den fremtidige internationale politik.
Kernestof
– Danmarks suverænitet og handlemuligheder
– globalisering og samfundsudvikling.
– aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
– globalisering og samfundsudvikling.
– politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme
– magt- og demokratiopfattelser nationalt, regionalt og globalt, herunder betydningen af retssystemet
Indhold
Kernestof:
Hr. og Fru Danmark elsker kokain som aldrig før. De svenske børnesoldater er deres skyld
10 Conflicts to Watch in 2024
1.1: Hvad er international politik, og hvad er udenrigspolitik?
1.2: Hvorfor skal vi studere international politik?
1.3: Hvilke aktører er der i international politik?
(Lektien indeholder en del link, men det er korte tekster!)
Kapitel 2: Hvad kendetegner realismen?
2.2: Hvad er realismens tre grundlæggende principper?
2.3: Hvad kendetegner klassisk realisme?
2.4: Hvad kendetegner neorealismen?
Opgavetyper i samfundsfag. Version 3 forår 2022.pdf
2.5: Hvordan bestemmer polariteten dynamikken i det internationale system?
1.5: Hvad er magt i international politik?
Udled og regression.docx
3.1: Hvordan anskuer liberalister verden?
3.2: Hvad er sammenhængen mellem interdependens og samarbejde?
3.5: Hvad er den liberalistiske vej til samarbejde og fred?
(Husk, at følge op på teorien om handlerummet)
Metodebogen
Undersøg-opgaven
Afsnit
Undersøgelsesopgave med fokus på metode version2.docx
3.3: Hvorfor går demokratier ikke i krig med hinanden?
3.6: Diskussion: Er demokrati en garanti for fred?
Undersøgelse i samfundsfag.pdf
Bøger i samfundsfag columbus.docx
4.1: Hvordan anskuer konstruktivister verden?
4.2: Hvorfor er anarki, hvad stater gør det til? Wendts sociale teori om international politik
4.3: Hvordan bliver normer spredt i det internationale system? Finnemore og Sikkinks teori om normcykler
Dit ugeprogram.doc
NATO har udløst artikel 5 én gang i historien – hvis det sker igen, er det meget alvorligt
Udenrigspolitik og sikkerhedspolitik
6.3 Hvilke trusler står staten over for?
4.1: Sikkerhed og trusler
1.4: Konstruktivismen - ny tekst, men repetition fra sidst
Udarbejd en diskursanalyse af statsminister Mette Frederiksens tale til det Ukrainske Parlament. Undersøg desuden om talen kan betragtes som en sikkerhedsliggørelse.
Statsminister Mette Frederiksens tale til det ukrainske parlament den 21. juni 2022
Øvelse:
1.6: Teoriudviklingen inden for IP
5.3: Økonomiske IGO"er i den amerikanske verdensorden: IMF, Verdensbanken, GATT og WTO
FN og den engelske skole
IPØ.docx
GPØ og overblik over teorierne.docx
2.6: Diskussion: Vil Kinas opstigning føre til konflikt med USA?
Tematekst:
2.2: De vigtigste aktører i det aktuelle IP-system
2.3: De syv stormagters geografiske magtressourcer
IP - diskussion.docx
4.5: Diskussion: Er det stadig tabu at anvende atomvåben?
2.4: De syv stormagters økonomiske magtressourcer
2.5: De syv stormagters militære magtressourcer
A: Opgave om fremtidens IP - par-samarbejdsopgave
2.7: Fremtidens internationale politiske system: Forbliver USA supermagten i et unipolært system?
2.8: USA og Kina som polerne i et bipolært system?
2.9: Et nyt multipolært IP-system?
Kina og Danmark
NATO´s nye generalsekretær
Opgave:
8.1: Hvad karakteriserer den amerikanske verdensorden?
8.2: Hvorfor mener realister, at den liberale verdensorden er i forfald?
8.3: Hvad er liberalismens syn på fremtidens verdensorden?
Optimistiske liberalister
8.4: Hvilke udfordringer ser konstruktivister for den amerikanske verdensorden?
8.5: Diskussion: Hvad skal der til for at redde den liberale verdensorden?
Opgave
Kap. 5: Internationalt samarbejde
5.5: Den Europæiske Union (EU): Økonomisk kæmpe og udenrigspolitisk dværg?
Du er politisk rådgiver for den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). Skriv et notat, der sætter Lars Løkke Rasmussen i stand til at udforme en strategi for, hvordan Danmark skal agere i forhold til Rusland.Notatet skal tage udgangspunkt
Nye skridt på vejen fra civil til militær stormagt
Grundlaget for EU’s udenrigspolitik
Vi arbejder videre med opgaven fra før efterårsferien!
Undervisningsevaluering 3z 2024
Artikel A: FN-chef kritiseres for at give hånd til Putin og kramme Lukasjenko
Artikel B: Jotam Confino: FN er ikke et moralsk fyrtårn – tværtimod
Artikel C: Analyse: Putin solede sig, men topmøde i Rusland blev en total fiasko
5.1: Typer af IGO"er og teoretiske synsvinkler på dem
5.2: FN - IGO"ernes konge
5.2.1. FN – civilbefolkningernes beskytter?
Par-arbejde:
5.4: Uformelle koordinerende økonomiske IGO"er
5.7: INGO"er - ikke-statslige internationale organisationer
Test
Opgave_USAs præsidentvalg 2024 - Harris vs Trump v02.docx
Find eksempler på meningsmålinger fra det amerikanske valg, anvend
Hvad er NATO?
Trump: Rusland kan gøre 'hvad helvede, de vil' mod Nato-lande, der ikke betaler nok
If Trump wins the election, Nato can expect more turbulence ahead
Tv fra Folketinget (start 22 min inde i indslag)
Opgave om NATO 2024.docx
5.6: NATO - demokratiernes forsvar | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
4.1: USA i det internationale system - fra stormagt til supermagt | USA"S UDFORDRINGER
4.2: Hegemoniteorien | USA"S UDFORDRINGER
Udsendelse: Kampen om USA
4.4: USA"s udenrigspolitik | USA"S UDFORDRINGER
4.5: Hvilke forhold øver indflydelse på amerikansk udenrigspolitik? | USA"S UDFORDRINGER
SRP-opgaveformuleringer med samfundsfag og psykologi - Samfundsfag - STX | Emu.dk
De interne forhold og udenrigspolitikken | USA"S UDFORDRINGER
Den amerikanske exceptionalisme i udenrigspolitikken | USA"S UDFORDRINGER
Forberedelse :
Gruppe 1: 4.6.1: Neoisolationismen | USA"S UDFORDRINGER
Gruppe 2: 4.6.2: Realisterne – USA’s magt og sikkerhed er målene for udenrigspolitikken | USA"S UDFORDRINGER
Gruppe 3: 4.6.3: Den amerikanske udenrigspolitiske skole – liberal internationalisme | USA"S UDFORDRINGER
Gruppe 4: 4.6.4: Den amerikanske neokonservative udenrigspolitiske skole | USA"S UDFORDRINGER
4.6: De udenrigspolitiske skolers påvirkning på amerikansk udenrigspolitik | USA"S UDFORDRINGER
USA"s udenrigspolitik - Samfundsfag forskellige retninger
Handlerumsteori.docx
3.3: Rusland: Den tirrede bjørn | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
3.2: Kina: Dragen flyver igen | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
3.4: Indien: Tiger eller elefant? | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi 2023
Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2022
10.1: Hvilke internationale udfordringer og trusler står Danmark over for? | IP-BOGEN
10.2: Hvad har – historisk set – kendetegnet dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik? | IP-BOGEN
Bøger i samfundsfag columbus.pdf
Undersøg påstand USAs økonomi.docx
Antal job i USA, service, industri.xlsx
10.4: Diskussion: Hvilken udenrigs- og sikkerhedspolitik skal Danmark føre i en brydningstid? | IP-BOGEN
5.1: Hvad er udenrigspolitik? | IP-BOGEN
5.2: Hvad er de udenrigspolitiske mål? | IP-BOGEN
ETU-undersøgelse
5.6: Diskussion: I hvilket omfang giver det overhovedet mening at fokusere på staters udenrigspolitik? | IP-BOGEN
6.3: Hvilke trusler står staten over for? | IP-BOGEN
6.4: Hvordan kan stater skabe sikkerhed? | IP-BOGEN
I skal lave nedenstående opgave, der er beskrevet i dokumentet. (I må gerne arbejde sammen om øvelsen)
Eksamensspørgsmål 4, samfundsfag 2023, International politik.pdf
Nationalbankdirektør advarer: Vi er sårbare i en urolig verden
5.4: Hvordan kan vi forklare staters udenrigspolitik? | IP-BOGEN
5.5: Hvad kendetegner staters udenrigspolitiske adfærd? | IP-BOGEN
DISKURSANALYSE
A: Terminsprøve - grupper
B: Terminsprøve - Linkliste kan ikke anvendes ved terminsprøve
C: Terminsprøve - linkliste med bøger
D: Terminsprøve - Genretyper
9.1: Dansk udenrigspolitik: rammer, mål og midler | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
Danmarks udenrigspolitiske aktivisme | IP-BOGEN
10.3: Hvorfor blev dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik aktivistisk? | IP-BOGEN
Opgave CENTER-perferi.docx
7.5: Udviklingsbistand: Til fordel for hvem? | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
Forberedelse til dette modul tager udgangspunkt i jeres SRP-vejledning senere i dag eller i morgen.
De historiske udviklingsteorier.docx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 38,5
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
Økonomi - del 3
Bæredygtig økonomi:
I dette forløb supplerer vi vores økonomiforløb ved at udvide vores teoretiske viden om økonomi. Vi har særligt fokus på bæredygtighed og cirkulær økonomi, hvor vi skifter fokus fra lineær vækst til cirkulære materialestrømme. Vi ser også på GIG-, dele- og platformsøkonomi. Derudover gennemgår vi en kort repetition af emner som udbud og efterspørgsel, priselasticitet, økonomiske mål, økonomiske modeller (f.eks. nationalregnskabsligningen) og multiplikatoreffekten.
Fokuspunkter:
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Indhold
Kernestof:
15.4: Protektionisme i den globale økonomi | ØKONOMIENS KERNESTOF
Vi har i dag fokus på at skrive under tidspres, besvarelsen tæller ikke med i jeres karaktergivning - så vi arbejder med det som en som øvelse:
2.4 Hvordan påvirker ændringer i efterspørgsel og udbud markedsprisen? | ØKONOMIBOGEN
3.2 Hvordan beregnes og tegnes priselasticitet, og hvilken betydning har elasticiteten? | ØKONOMIBOGEN
3.3 Hvordan beregnes og tegnes indkomstelasticitet, og hvilken betydning har elasticiteten? | ØKONOMIBOGEN
3.4 Hvordan beregnes og tegnes krydspriselasticitet, og hvilken betydning har elasticiteten? | ØKONOMIBOGEN
Nyhed: Danmark i "unik position" til at finde penge til forsvaret, men andre lande står i problemer til halsen
Opgave:
Eksempel på beregning af elasticitet: Kapitel III: Kødforbrug og drivhusgasafgifter
4.2 På hvilken måde er en eksternalitet en markedsfejl? | ØKONOMIBOGEN
4.3 Hvordan kan staten gribe ind for at korrigere negative produktionseksternaliteter? | ØKONOMIBOGEN
4.5 Hvordan kan staten gribe ind for at korrigere negative forbrugseksternaliteter? | ØKONOMIBOGEN
4.6 Hvordan kan staten gribe ind for at løse problemet med positive forbrugseksternaliteter? | ØKONOMIBOGEN
Undersøgelses opgave multiplikator.docx
5.2 Hvordan måler man størrelsen på en økonomi? | ØKONOMIBOGEN
5.3 Hvordan udvikler økonomien sig over tid? | ØKONOMIBOGEN
7.2 Hvad er finanspolitik, og hvordan virker den? | ØKONOMIBOGEN
Multiplikatoreffekten | ØKONOMIBOGEN
På marker kæmper landets rigeste om at eje Danmarks nye guld
12.3 Hvad kendetegner vertikale og horisontale produktionsnetværk, og hvad er outsourcing? | ØKONOMIBOGEN
Hvem taber på globalisering? | ØKONOMIBOGEN
Lavindkomstlande og deres afhængighed af prisfølsomme varer | ØKONOMIBOGEN
9.5 Diskussion: Hvad er bytteforholdet, og hvad betyder udviklingen i dette? | ØKONOMIBOGEN
(HUSK: at vi skal udfylde tekst til tale)
Opstil tre hypoteser, undersøg og diskussion.docx
10.3 Diskussion: Hvilke fordele og ulemper er der ved forskellige handelshindringer? | ØKONOMIBOGEN
9.2 Hvorfor handler lande sammen? | ØKONOMIBOGEN
9.3 Hvordan kan international handel forklares? | ØKONOMIBOGEN
10.1 Hvad er protektionisme, og hvad er argumentet for protektionisme? | ØKONOMIBOGEN
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 7
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10
Sociologi - del 3
Køn, ligestilling, sociale medier og acceleration:
I dette forløb inddrager vi Hartmut Rosas teori om accelerationssamfundet. Vi ser på forskellige kønsteorier og ligestilling i den aktuelle samfundsdebat. Derudover fokuserer vi på forskellige kulturer, der kan ses i forskellige arenaer og felter. Vi undersøger også den betydning, sociale medier har for identitetsdannelse og hvordan de indgår i samfundsdebatten.
Særlige fokuspunkter:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Indhold
Kernestof:
Spørgeskema om bæredygtighed i gymnasiet
Opgave tabel sociologi.docx
Afsnit
6.2: Om magtbegrebet i konkurrencestaten | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Lektie:
Om udvalgsarbejdet
9.2: Hvornår er videnskabsteori relevant? | METODEBOGEN
2.2: Hvad er kvantitativ empiri? | METODEBOGEN
2.4: Hvordan kan du selv indsamle kvantitativ empiri? | METODEBOGEN
Hvordan forberedes en kvantitativ undersøgelse? | METODEBOGEN
2.5: Hvad er styrkerne og svaghederne ved kvantitativ metode? | METODEBOGEN
Interviews | METODEBOGEN
3.5: Hvad er styrkerne og svaghederne ved kvalitativ metode? | METODEBOGEN
10.1: Sammenhængskraften i Danmark - om
10.4: At skabe sammenhold i en gruppe af individualister - om Talcott Parsons | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
10.5: Det moderne samfunds funktioner - AGIL-systemet | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
11.3: Neo-stammernes fader - Michel Maffesoli | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
11.2: Mainstream- og sub-kulturer | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Metodeovervejelser undersøgelse.pdf
Opgave til modulet
2.1: Årsager til kriminalitet - fire centrale kriminalitetsfaktorer?! | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
2.2: Robert Merton - uoverensstemmelse mellem samfundets mål og midler | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
2.3: Sutherland - kriminalitet skyldes indlæring af kriminel adfærd
2.4: Hirschi - teorien om social kontrol | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
4.4: Maffesoli - banden som en senmoderne neostamme | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
7.4: Straf - en moralsk lektie eller samfundsnyttig resocialisering | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
Øvelse:
Sociologi-opgave.docx
2.1: Den kulturelle kode | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
2.2: Et individ bliver til | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Social kontrol - Offerrådgivningen
15.2: Når indvandrere kommer til Danmark | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
15.3: Unge og identitet - om etniske minoriteter i Danmark | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Om mundtlig eksamen i samfundsfag A (3z2025) (2).docx
Holdet 3z SA - linkliste.pdf
samfundsfag a stx august 2017 ua.pdf
Opgavetyper i samfundsfag. Version 3 forår 2022 (2).pdf
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/31/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52731257733", "T": "/lectio/31/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52731257733", "H": "/lectio/31/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52731257733" }