|
Titel
1
|
Dansk politik efter FT2022
Status på dansk politik efter valget.
Fokus på samfundsfaglig metode og redskaber:
Taksonomiske niveauer
- Redegørelse
- Analyse
- Diskussion
Læsning af grundbogsstof
- Overblik
- Fagbegreber
- Den gode redegørelse
Analyse
- Bruge begreber/modeller til at forstå empiri/virkeligheden
- Artikellæsning
- Kildekritik
- Faglige modeller
Diskussion
- Forskel på faglig diskussion og almindelig/hverdags-diskussion
- Sætte synspunkter op overfor hinanden
Hvordan foregår regeringsforhandlingerne?
- Mistillidsvotum
- Dronningerunde og kongelig undersøger
- Mindretalsregering vs. flertalsregering
- Etpartiregering vs. flerpartiregering/koalitionsregering
- Parlamentarisme
- Forholdstalsvalg/proportionalvalg vs. flertalsvalg
- Spærregrænse
Hvad er politik?
- Eastons model for politik (input, det politiske system, output, outcome, feedback)
Hvad kan forklare et partis handlinger (partiadfærd)?
- Molins model (interessefaktor, opinionsfaktor, parlamentarisk faktor, personfaktor, mediefaktor)
- Downs medianvælgerteori
- Strøms model (office-seeking, vote-seeking, policy-seeking)
Medier
- Medietyper (én-til-én-medier, massemedier, sociale medier)
- Nyhedskriterier
- Afsendercentreret vs. modtagercentreret
- Mediers magt
Falsk information på sociale medier
- Misinformation
- Desinformation
- Malinformation
Hvem er de politiske partier, og hvordan kan de inddeles?
- Værdipolitik
- Fordelingspolitik
- Partityper (Klassepartier, Catch-all partier, Mediepartier)
- Vælgeradfærd (Nærhedsprincip vs. Retningsprincip)
- Konfliktlinjer (Lippset & Rokkan) - Urbanisering, Industrialisering, Modernisering, Internationalisering, Globalisering, Regionalisering, Autencitet
Hvad er partiernes ideologiske baggrund?
- Repetition af ideologierne (de klassiske) (Liberalisme, Socialisme, Konservatisme)
. Blandingsideologier (Socialliberalisme, Socialdemokratisme, Socialkonservatisme, Nyliberalisme)
BEGREBER FRA GRUNDFORLØB - VELFÆRDSSTATEN
Hvad er velfærd?
- (Velfærds-)samfund
- Velfærdssystem
- Velfærdsgoderne
- Skatter og afgifter
- Velfærd og velstand
Hvad kendetegner de forskellige velfærdsmodeller?
- Velfærdstrekanten: Staten, markedet og civilsamfundet.
- Den universelle/skandinaviske, den residuale/liberale/angelsaksiske og den selektive/kooperative/centraleuropæiske velfærdsmode)
Hvordan fordeles goderne i velfærdsstaten?
- Omfordeling (progressiv, proportionel, regressiv)
- Fordelingsvirkning
- Finansiering
- Skatter og afgifter
Hvad er de forskellige ideologiske syn på velfærdsstaten?
- Ideologi
- Menneskesyn og samfundsopfattelse
- Liberalisme (frihed, menneskesyn = rationelle, stærke individer, politisk og økonomisk liberalisme)
- Socialisme (solidaritet, menneskesyn = socialt væsen, solidaritet og fællesskab, blød og hård socialisme)
- Konservatisme (bevare, menneskesyn = irrationelt væsen, orden, autoritet, organisk samfundsopfattelse, nationalkonservativ og socialkonservativ)
Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat overfor?
- Demografisk udvikling
- Globalisering
- Europæisering
- Individualisering
- Mangel på arbejdskraft
- Prioritering
Hvad er fattigdom og ulighed?
- Fattigdom
- Ulighed
- Typer af lighed / lighedsidealer (Formel lighed, Chancelighed, Resultatlighed)
- Social arv (Positiv og negativ, Mønsterbrydere, Social mobilitet)
- Bourdieu (Habitus, Felter, Doxa, Kapitalformer - Kulturel, Økonomisk, Social, Symbolsk)
Hvad er den seneste udviklingen inden for velfærdsstaten?
- Fra velfærdsstat til konkurrencestat?
- Udvikling på arbejdsmarkedet (flexicurity, fra flexicurity --> flexpliytation --> flexisme)
Hvad er et accellerationssamfund?
- Teknologisk, social, livsverden
FAGLIGT KERNESTOF:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
|