Holdet 2022 SA/y - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2022 SA/y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2024/25
Institution	Nærum Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag A
Lærer(e)	Thomas Berthil Lund Jørgensen
Hold	2022 SA/y (1y SA, 2y SA, 3y SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Politiske ideologier, partier og valg
Titel 2	Individ og samfund
Titel 3	Integrationsproblematikker
Titel 4	Velfærdsstaten i krise
Titel 5	Kriser og Konjunkturer - Nationaløkonomi forløb
Titel 6	Global økonomi
Titel 7	Klima-politik
Titel 8	EU - Succes eller Fiasko ?
Titel 9	Demokrati i Krise ?
Titel 10	Amerikansk Politik
Titel 11	Sociologi - Fra klassikerne til senmodernitet
Titel 12	Fra Uni-polært til Multi-polært - Et IP forløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Politiske ideologier, partier og valg Fokus-områder : * Hvordan de politiske ideologier kommer til udtryk igennem de politiske partier i Danmark. * Fordelingspolitik og værdipolitik. * Parlamentarisk demokrati, Regeringsdannelse, lovgivningsprocessen. * Valgsystemet i Danmark, Mandatfordelingsmetoderne, Kredsmandater og Tillægsmandater. * Molins model og partiernes stillingtagen til politiske emner. * Demokratiets betydning og politiske deltagelsesformer. * Rettigheder og pligter i demokratiet. * Vælgeradfærd - Issue´s, politisk dagsorden, retnings-og-nærhedmodellerne.
Indhold	Kernestof: Titel Folketingsvalg Hvordan man stiller op 1. Lektion Politik - Valg og Valgsystem.docx Sådan dannes en regering Regeringsforhandlinger 3. Politiske partier og ideologier "SamfNu - B Læreplan 2017"; sider: 131-132, 165, 232-239, 242, 244, 250, 283-284, 291-292, 362 Det er afsnit 3.0,3.1,3.1.1, og 3.1.2 ! Mvh Partier i Folketinget Partipræsentationsliste1Y.docx Modulet er virtuelt, d.v.s at i ikke behøver at møde fysisk op, men godt kan arbejde hjemmefra hvis i vil. Jeg er dog i lokale Ellipsen 0.03 i modulet hvis man alligevel har noget man vil spørge om/brug for hjælp. Ellers så kan man skrive til mig på Partipræsentationerne skal være klar her ! Upload dem under opgaver, inkl. noterne til jeres præsentationer. mvh Ny runde af partipræsentationer - I bytter så den der sidst sad og præsenterede, nu går rundt og omvendt. Mvh Jeg er blevet syg hen over weekenden, så anden runde af partipræsentationerne er udsat til næste gang. Mvh 3.4 Aktuelle politiske skillelinjer På side 250 skal i KUN læse øverste del om Aktuelle Politiske Skillelinjer. Vi gemmer Molins model til senere. 3.4.1 Hvordan opstår nye partier? Læs den anden del af side 291 "By og Land" og derefter 292 om Downs model og Kaare Strøms modeller for Partiadfærd. Spring det med Molins model over. mvh Hvilke af de i skemaet anførte ”Konfliktlinjer” mener du/i har henholdvis aftagende eller tiltagende betydning i det Danske Samfund anno 2022 ? Hvilke konfliktlinjer vil du tro, der kommer til at dominere de kommende års politiske dagsorden i Danmark 3. Lektion 3 Partiadfærd.docx Molins model ! Læs om og kun om Molins model ! Mindre opgaver_Molins model.docx Virtuelt modul ! I skal arbejde med jeres opgave (Molins model analyse) som ligger under opgaver, men også er vedhæftet her på modulet. Det er egentligt meningen at i under trin 1 og 2 skal arbejde sammen i jeres arbejdsgrupper, men hvis i hellere vi Folketingsvalg-2022-Epinions-Lommebog-Final.pdf Lektien er at i læser det uploadede pdf igennem om partiernes vælgerprofiler, mærkesager etc. Mvh Folketingsvalget 2022 En lommebog med partiernes vælgerprofiler - Udarbejdet af Epinion; sider: 1-23 Arbejdsspørgsmål til epinions vælgerundersøgelse.docx Vi bruger modulet på at se lidt på jeres opgave om Molins model og på at sammenfatte og repetere lidt på de forskellige teorier og modeller vi har været igennem indtil nu. Mvh 4. Politiske beslutningsprocesser Vi har sluppet landsbytosser og voldspsykopater løs iblandt os.docx 4.2 Deltagelse – muligheder og begrænsninger Opgave til politisk deltagelse. Se på både de kollektive og de individuelle "deltagelseskanaler" for politisk deltagelse på side 283. Hvilke mener i (arbejdsgrupperne, diskussion) er mest og mindst effektive ? Prøv at rangordne de forskellige deltage Rektor på besøg 10.20-10.40 ! 4.3 Hvordan træffer vi politiske beslutninger? Jeg har med vilje ikke givet lektier for, da jeg dels er sygemeldt i dag og ikke helt ved endnu om jeg er på arbejde igen fredag, eller om modulet bliver aflyst p.g.a sygdom. Derudover kigger rektor også forbi kl. ca 10.20 (han besøger alle 1g-klasse For og imod regionerne.docx Digital teknologiforståelse i gymnasiet L87 Lovgivningsprocessen.docx Argumenter_for_l87_B18.docx 4.3.2 Lovgivningsprocessen Arbejde i grupperne med lovgivningsprocessen. Mvh Jeg bliver lidt forsinket da jeg er til møde * Partiernes taler+pressearbejdet og Røde Kors udtalelse, skal være klar og klappet til modulet. Når modulet starter kører vi på med lovgivningsprocessen med det samme. D.v.s at Venstre starter med at fremlægge deres lovforslag og kommer med en udtalel 4.3.3 Når embedsmændene styrer Hård linje i 1800-tallet udryddede korruption i Danmark Lav dansk korruption begyndte med enevældenVi tager lige og ser på embedsmændenes indflydelse. Det sprang vi over for nogle gange siden, da morgensamlingen varede noget længere end jeg regnede med, så vi kigger lige på det igen + læs også linket fra 2021 Corruption Perceptions Index - Explore the results
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Søge information Projektarbejde
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Lærerstyret undervisning Projektarbejde

Titel 2	Individ og samfund Fokusområder : * Socialisering og identitetsdannelse. * Normer, og værdier. * Primær, sekundær, tertiær, dobbelt- og multi-socialisering. * Anerkendelsesformer, selvværd og selvtillid. * Fra traditionssamfund, til industrisamfund og videre til informationssamfund. * Socialkaraktererne og samfundsformen. * Giddens teori om definition af senmodernitet. * Ulrich Becks teori om risikosamfundet. * Baumann og senmodernitet.
Indhold	Kernestof: 1. Identitetsdannelse og socialisering "SamfNu - B Læreplan 2017"; sider: 129-130, 139-141, 150-160, 295, 373-378 1.2 De mange muligheder De_mange_forhastede_valg_B18.pdf 1.3 Social arv og uddannelse Vi ser nærmere på det med socialklasser, så ingen lektier for til modulet, men vi skal arbejde videre på klassesamfund.dk Korte fremlæggelser foran resten af klassen om samfundsklasserne.docx Samfundstyper og Socialkarakterer.ppt 1.4 Fra tradition til modernitet 1.4.4 Socialkaraktererne 1.4.2 Giddens og adskillelsen mellem tid og rum Giddens, Beck, Bauman - tre senmoderne sociologer ! Centrale Begreber hos Giddens Beck Bauman.docx Vi mangler lige at runde Bauman af, så det gør vi her + Ny skriftlig opgave ! Mvh Ingen lektier for, men vi gennemgår jeres næste skriftlige opgave + laver lidt opsamling og sammenfatning af jeres viden om velfærdsstatsmodeller fra GF forløbet ! Kan være en god ide lige at "Brushe up" på de tre velfærdsmodeller (linket og siderne 2. Kultur og kulturmøder Kulturbegrebet.docx Compare countries - Hofstede Insights
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Læse Selvrefleksion Almene (tværfaglige) Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer	Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 3	Integrationsproblematikker Fokusområder : * National og etnisk identitetsformer. * Fordomme og kulturelle mistforståelser. * Integrationsformer. * Identitetsformene (Rene, Bindestregs-, Kreolske) og strategierne (Uddannelses, Kollektive, Religiøse, Traditionelle, Kriminelle) i forbindelse med integration. * Integrationsproblematikker og integrationsmålestokke/barometret. * Integration som et issue i af dansk politik.
Indhold	Kernestof: 2.2 At være dansk "SamfNu - B Læreplan 2017"; sider: 143-146, 149, 296, 361 At undersøge Ingen lektier for her, da vi ser nogle af de små film i serien "De sammenhængende bånd" om integrationsproblematik, i selve modulet ! Mvh 2.3 Mødet med andre kulturer 1.1 Introduktion 1.4 Kulturel, social, økonomisk og juridisk integration I skal lige skrive tilbage til mig på lectio hurtigt, hvis i IKKE kan komme ind på de links jeg har lagt ud som lektie. "Billeder på integration" af Margit Anne Petersen og Stine Simonsen Puri (Systime 2022); sider: 122, 125, 127, 133-134, 137-138, 150 1.6 Metoder i studiet af integration De mange sandheder Det nationale integrationsbarometer — Integrationsbarometer Hvor mange og hvem er indvandrere i Danmark? — Integrationsbarometer Beskæftigelse — Integrationsbarometer Uddannelse — Integrationsbarometer 2.1 Introduktion Børn af efterkommere — Integrationsbarometer Danmark og Flygtninge.docx Strategier.docx Strategier grupper.docx Arbejdsspørgsmål til strategier.docx "Ungdomssociologi" af Mogens Nygaard Christoffersen; sider: 237-254 Fremlæggelser om strategierne "Ali og hans brødre" Udsendelse af DR sendt 24.11.2016; sider: 1-60 Hvem er vi, de og os? \| DR Linket er IKKE lektie, men et udgangspunkt for det videre arbejde i modulet. Arbejdet er små øvelser i at beskrive indvandreres oplevelse af mødet med Danmark, ved inddragelse af nogle af vores teoretiske begreber såsom integrationsformerne, strategi Ny forskning tyder på, at dansk statsborgerskab fremmer integrationen Ali var hårdkogt kriminel: Nu vurderer han regeringens nye udspil Lektien er at læse artiklerne i de to links igennem. I artiklen om Statsborgerskab der fremmer integrationen, skal i især fokusere på fordele og ulemper ved at tildele indvandrere dansk statsborgerskab. I artiklen om Ali, skal i fokusere på hvilke fa Jeg bliver aldrig rigtig dansk.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Læse Søge information Almene (tværfaglige) Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning

Titel 4	Velfærdsstaten i krise Fokusområder : * Hvad er velfærd ? * Velfærdsstatens funktionsområder; Social sikring, Sundhedssystem, Uddannelsessystem, pensionssystemer. * Sundhedssystem i krise. * Velfærdsstatens indtægter og udgifter. * Progressivt og degressivt skattesystem. * Elev fremlæggelser om de forskellige sociale ydelser; Dagpenge, Kontanthjælp, Pension, Førtidspension, Revalidering, Aktivering.
Indhold	Kernestof: Kapitel 1: Hvad er en velfærdsstat? Politikerne forsøger igen at finde en løsning for det pressede.pdf "Velfærdsstaten under pres" af Viktor Bjørnstrup, Tobias Mathiessen, og Oliver Boserup Skov; sider: 130, 133, 145-149, 151, 186-187 Arbejdsspørgsmål til artiklen. P130.pdf Velfærdsstaten skal nok overleve.pdf Velfærdsstaten, som vi kender den, er død.pdf 1.2 Velfærdsstaten –  og dens definitioner P133.pdf Fokus på Nøgleordene : Arbejdsspørgsmål til Økonomien bag Velfærdsstaten.docx Økonomien bag Velfærdsstaten (2).pdf Lektien er de første 4 sider af "Velfærdssystemets pengekiste" ! Velfærdssystemets pengekiste.pdf Det er så alle 8 sider i dokumentet der er lektie. Derudover så svar på spgm 1,2,4,og 5 hjemmefra og hav svarene med til modulet. Det er disse spgm : Nøgleord Velfærdsstatens Udgifter.pdf Fortsat stort overskud på de offentlige finanser De Samfundsøkonomiske Mål i en Velfærdsstat.pdf Samfundsøkonomisk Mål - Vækst.docx Er Finanserne holdbare.pdf Er Finanserne holdbare.pdf Sådan fremtidssikrer vi velfærdssamfundet.pdf Projektgrupper.docx Fremlæggelser/præsentationer ! Alt SKAL være klart ! Mvh
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Søge information Projektarbejde Almene (tværfaglige) Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Lærerstyret undervisning Projektarbejde

Titel 5	Kriser og Konjunkturer - Nationaløkonomi forløb Fokusområder : * Prisdannelsen og markedet. * Produktionsfaktorer - kvantitative og kvalitative. * Det Økonomiske kredsløb - årsager og virkninger. * Multiplikatoren. * Samfundsøkonomiske mål og deres prioritering. * Normativ kontra deskriptiv økonomi. * Finanspolitik, pengepolitik, valutapolitik, indkomstpolitik, strukturpolitik og arbejdsmarkedspolitik - styrker og svagheder ved hver. * Opkvalificerings, lønsprednings, og incitament-strategierne. * Progressivt og degressivt skattesystem. * Miljøpolitik. * Krisebekæmpelsespolitik. * Økonomiske skoler med fokus på Monetarisme kontra Keynesianisme. * Økonomiske modeller og deres brugbarhed. ADAM, SMEC og DREAM. * Anvendelse af Vismandspillet (vismandsspillet.dk) til at simulere forløb og udfærdige en rapport på den baggrund. Afsluttet med SRO forløb med fokus på Multiplikatorens virkning.
Indhold	Kernestof: 3. Produktion og indkomst "ØkonomiNu" af Henrik Kureer (2022 udgave).; sider: 1973-1975, 1983, 1985-1986, 1990-1994, 2000, 2006-2010, 2014-2015, 2030-2041, 2043-2046, 2065, 2067-2069, 2077, 2079-2081, 2085, 2091, 2107, 2114-2115, 2120-2121, 2269, 2274, 2277-2295, 2297, 2300, 2302-2304, 2362, 3075, 3079-3083, 3086-3088, 3134-3135, 3137, 3206, 3209, 3214-3215, 3262-3263, 3265-3266, 3475, 3523 Produktion og Indkomst Afsnit 3.0, 3.1, 3.2 og 3.3 ! Afsnit LEKTION 1 - Opgave til det økonomiske kredsløb.docx 4. Prisdannelsen LEKTION 2 - Prisdannelsen.docx Afgifter 4.4 Prisdannelsen – ideal og virkelighed Vi Starter lige med at se/gennemgå jeres besvarelser af "Kyllinge-produktionen". Derefter dagens lektie, hvis indhold vi allerede var lidt inde på i sidste modul. LEKTION 3 - Konkurrenceformer og markedet.docx 3.4 Multiplikatorvirkningen Vi vender nu tilbage til det Økonomiske Kredsløb og BNP begrebet, herunder den såkaldte "Multiplikator". Mvh LEKTION 4 - De Samfundsøkonomiske Mål.docx 2.1 De samfundsøkonomiske mål 2.2 Danmarks økonomi – før og nu 7. Finanspolitik 8. Pengepolitik 9. Valutapolitik 10. Arbejdsmarkedspolitik 10.4 Indkomstpolitik (lønpolitik) Lektien er bare at orientere sig overordnet, om de forskellige former for økonomisk politik, der ligger under hvert af linksene. Overvej derefter hvilken af de 6 forskellige emner i gerne vil fremlægge om : Finanspolitik, Pengepolitik, Valutapolitik, LEKTION 6 - Økonomisk Politik.docx Den meget store lektie der er skrevet på, er IKKE lektie til modulet. Det er bare alle de sider, om de forskellige former for økonomisk politik, de enkelte grupper skal fremlægge om. Siderne er skrevet på af hensyn til pensum og eksamensopgivelser. I Finanspolitik UFM 2y.docx Fremlæggelserne om UFM Fremlæggelser om Økonomisk Politik ! Fremlæggelser om Økonomisk politik igen. Denne gang bytter vi selvfølgelig. Mvh Opsamling på Økonomisk Politik ! Ingen lektie, men god ide lige at skimme de tidligere læste sider ellers jeres noter fra fremlæggelserne igennem ! mvh 6.1 Arbejdskraften i Danmark 1) Hvad forstår man ved erhvervsfrekvensen? Jeg har ændret på planerne, da jeg kom i tanke om at i jo skal på studietur i næste uge. Derfor er lektien om de "Økonomiske Skoler" flyttet til efter jeres studietur. I stedet for bruger vi dette og det næste modul på, at få jer i gang med jeres næs DK-Spillet - Startside LEKTION 7 - De Økonomiske Skoler-del 1.docx 18. Økonomiske skoler LEKTION 8 - De Økonomiske Skoler-del 2.docx 18.3 Keynes og den keynesianske skole 18.4 Monetarismen og den neoliberale skole 18.5 Keynesianere kontra monetarister Afsnit 18.5 og 18.6 Mvh Opgaver til Keynesianer kontra Monetarister.docx Virtuelt modul ! I arbejder selv med jeres skriftlige aflevering her. I skal ud over selve "Vismandsspils" rapporten, til slut også reflektere over jeres anvendelse af økonomisk teori i forbindelse med vismandsspillet. I skal efter at i er færdige me Lektion 10. - Økonomiske Modeller.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Projektarbejde Almene (tværfaglige) Analytiske evner Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer	Eksperimentelt arbejde Gruppearbejde Projektarbejde

Titel 6	Global økonomi Særlige fokusområder : * Samhandel og teorier om samhandel. * Konkurrenceevne * Produkter og den Globale Fødekæde * Globaliseringen * I-lands/U-lands forhold. * Verdenssystem-teori og Center-Periferi forhold * Kina og andre Asiatiske Tiger-økonomiers opstigen.
Indhold	Kernestof: "ØkonomiNu" af Henrik Kureer (2022 udgave).; sider: 2163, 2169, 2171-2177, 2202, 2212-2215, 2217-2226, 3084, 3142, 3149-3150, 3164-3165, 3168-3169, 3231, 3241-3249, 3251-3252, 3476, 3520-3521, 3524 1. Den globale økonomi Afsnit 1, 1.1 er meget bare repetition af tidligere gennemgåede begreber, så nøjes bare med at skimme siderne hurtigt. Læs mere grundigt på afsnit 1.2 og 1.3 mvh 1.4 Eurokrisen 2010-16 Øvelsesopgaver 1.5 Coronakrisen Grupper til opgave 1.2.docx 15. Verdenshandelens udvikling og fordeling Afsnit 15 og 15.1 om udviklingen i verdenshandlen. Mvh Lektion 2.docx 15.2 Verdenshandelen fordelt på regioner og lande Afsnit 15.2 og 15.3 ! Lektion 3.docx 16.2 Globaliseringen af finanssektoren Afsnit 15.4 og 16.2 og 16.3 Det Store Overblik.docx Afsnit Globalis FN-sambandet Beskriv et land.docx SRO Elevmateriale 2023 Dengodeopgavepåstx6466.pdf Vi arbejder med øvelser i regressionsanalyse ! Lektien er blot at i læser det vedhæftede dokument om lineær regression igennem, inden modulet. Lineær regression og R2.pdf Mvh Lineær regression hvordan.docx Lineaer Regression.xlsx Lineær regression Data2.xls GDPDebt2021_1200px_Mobile_Finalized.jpg 13. Teorier om handel I skal ikke læse hele lektien, det bliver meget omfattende, men læs lige kort om hver teori, og bestem jer så for hvilken en af teorierne i gerne vil fremlægge (for hinanden) om ! Teorierne er (med sidenumre angivet) : Verden svømmer i gæld.pdf "Verden svømmer i gæld" af Ulrik Bie i Berlingske Tidende d. 25.11.2023; sider: 1-6 Grupper om Teorier om Handel.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Klima-politik Særlige fokusområder : * Global Opvarmning - Årsager og konsekvenser * Grøn energi og grøn omstilling. * Eksternaliteter og produktion. * Afgifter og kvote-ordninger. * Progressive og regressive virkninger af grønne afgifter. * Globale klimaaftaler.
Indhold	Kernestof: 17. Miljøpolitik "ØkonomiNu" af Henrik Kureer (2022 udgave).; sider: 3267, 3270-3272, 3274-3277, 3279-3287, 3301 Miljø Økonomi.docx Moduloverskud 17.2 Global opvarmning – årsager og konsekvenser 1. Hvad forstår man ved drivhuseffekten? ØvelsesopgaverGruppearbejde med Opgaverne 17.2(3-4), 17.4(3-4), 17.5(4-5), 17.6(3-4), 17.7(4-5), 17.8(2-3) samt nedenstående artikel (2-3) : Verden har kurs mod en katastrofal temperaturstigning: 'Ikke en fremtid, nogen af os ønsker' Fremlæggelserne af jeres arbejde med klima-opgaverne ! Mvh 17.3 Klimapolitik Spørgsmål til lektien : IPCC Rapport Marts 2023.pdf Ekstreme temperaturer truer verdens byer: 'Rigtig mange mennesker kommer til at lide helt enormt' Vejledning til DHO, SRO og SRP skoleåret 23 24.pdf SRO rammer for årsprøven.pdf I skal arbejde med jeres talepapir til SRO årsprøven ! Mvh Titel "Kampagnen mod klimaet" DR Dokumentar fra 2020; sider: 1-60 DRTV - Kampagnen mod klimaet At undersøge Vildledning De seneste 50 år er der kommet fem gange så mange vejr- og klimakatastrofer: 'Der er intet naturligt ved dem' Lektien er at læse de to links igennem ! Mvh Om ti år kan Danmark have grøn strøm til 26 millioner husstande - men hvad skal al strømmen bruges til? nyheder.tv2.dk Forskere: Vindkraft fra Europa kan dække hele verdens strømbehov I Finland kan de lagre energi i ugevis: Hvorfor gør vi ikke det samme i Danmark? Fremlæggelser om Klimapolitiske tiltag og teknologiske løsninger ! Mvh
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	EU - Succes eller Fiasko ? Fokusområder : * EU´s historiske udvikling- * EU´s institutioner og deres ansvarsområder og kompetencer : Kommissionen, Ministerrådet, Parlamentet, Domstolen, Europæiske Råd. * Lobbyisme i EU. * Den Økonomiske og Monetære Union og dens betydning for medlemslandene. * EU´s politikområder. * Danmarks medlemskab af EU og den danske EU beslutningsprocedure. * EU´s demokratiske underskud og kritik af EU. * EU´s kriser : Sydeuropæiske gældskrise, Flygtningekrisen og Brexit. * EU´s fremtids-udsigter og udfordringer. * Ukraine konflikten og EU.
Indhold	Kernestof: EUropa på Vej 1 lektion.docx Tema 1: EU"s historie "EUropa på vej" af Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen; sider: 36-38, 60, 81, 83-89, 93-94, 97-100, 105, 109-113, 116-119, 124-125, 128, 133, 136-139, 141-142, 145-147, 151-152, 161-162, 175-176 Økonomisk fremgang og en tom stol (1960"erne) Det er en meget stor lektie. Det er IKKE meningen at i skal læse den hele. Nøjes med at orientere jer overordnet om den. I skal derefter vælge en tidsperiode, som i skal arbejde i gruppe om, at forberede en fremlæggelse om. Mvh EUropa på vej 2 lektion.docx Fremlæggelserne om EU´s historiske udvikling ! Fremlæggelserne af de sidste grupper om EU´s udvikling ! Mvh Tema 2: EU"s institutioner og beslutningsproces Institutionerne i EU Lektien er om "Institutionerne i EU". Det er IKKE meningen at i skal læse lektien til modulet, da det er en meget stor lektie. Meningen er, som ved andre tilsvarende lejligheder, at i bare orienterer jer overordnet om lektien, og derefter bliver i fo EU Organer.docx Fremlæggelser om EU´s Institutioner/organer ! Mvh Vi fortsætter lige med anden runde af fremlæggelserne + Elina, Stine, og Asta præsenterer kort en opsummering af EU´s beslutningsprocesser og organer. Mvh Registrering af kemikalier (REACH) - Your Europe Europa på vej 3 - Danmark og EU. lektion.docx Tema 3: Danmarks medlemskab af EU Tema 4: Demokrati og EU’s fremtid Vi kigger lidt på EU´s såkaldte "Demokratiske Underskud" inden vi skal spille et EU-Rollespil i ugens to andre moduler. Mvh EUropa på vej 6 lektion - EU´s demokratiske udfordringer.docx Vi spiller EU Parlaments-Rollespillet i dette og næste modul ! Mvh EU Rollespil I Europa stormer det yderste højre frem. Og de vrede landmænd er blevet symbolet på fremgangen Tema 5: Økonomisk og monetær politik i EU EUropa på vej 7 lektion - Euroen og det Monetære samarbejde.docx "EU bag lukkede døre - Eurokrisen" BBC udsendelse fra 2019; sider: 1-60 Første EU-måling: Alle partier står til en plads i Europa-Parlamentet – undtagen ét EU Parlamentsvalg 2024.docx Den har været undervejs i årevis: Seks vigtige dele af EU's migrationspagt Danmarksdemokraterne har fundet sine allierede i EU. Og én af dem er Sverigedemokraterne For fem år siden blev der 'truttet kraftigt i det europæiske horn'. Nu står Europa over for et skarpt højresving Tema 6: EU’s forskellige politikområder Europa på vej 9 lektion - EUs´s Udfordringer.docx 2. runde af fremlæggelserne om EU´s udfordringer ! EU blev ikke den Babylonske Skøge som Kritikerne frygtede.docx "EU blev ikke den Babylonske skøge som kritikerne forudså" af Per Stig Møller i Berlingske Tidende d. 6.1.2024; sider: 1-2 "Rose og den nye verdensorden - EU´s demokratiske underskud"; sider: 1-30 "Rose og den nye verdensorden - EU´s Krise"; sider: 1-30 Om meningsmålingers kvalitet.pdf "Om meningsmålingers kvalitet - med særligt henblik på kommunale vs. landsdækkende undersøgelser" af Carsten Stig Poulsen; sider: 1-9 Arbejdsspgml til "Om Meningsmålingers kvalitet" : Svar på 1 og 2 hjemmefra. 3 arbejder vi med i timen. mvh stikproeverstatusikkerhed.xls Knæk koden – skriftlig eksamen i samfundsfag 1. Inden eksamen
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter	Almene (tværfaglige) Kommunikative færdigheder Overskue og strukturere IT Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning

Titel 9	Demokrati i Krise ? Særlige fokusområder : * Højre- og venstrepopulismen - Definitioner og årsager * Demokratiet under pres - Globaliseringens betydning * Autokratiernes underminering af demokratiet. * Internettet og digitale mediers betydning. * Vælgeradfærd og vælgeradfærds teorier * Politisk polarisering og identitetspolitik. * Kønslige skillelinjer i politik.
Indhold	Kernestof: Populisme og identitetspolitik-1.pdf "Populisme og identitetspolitik" af Marie Berg Carlsen; sider: 130-141, 143-144, 147-148, 156, 158-172, 174-181, 183-195, 197-200, 203-209 Kapitel 1: Hvad er populisme? Brug først og fremmest linket til bogen. I burde have adgang. Hvis der alligevel er nogle problemer med det, så anvend pdf dokumentet. mvh Ny bog afblæser demokratiets krise - måske for hurtigt.pdf Kapitel 2: Den højreorienterede populisme Kapitel 3: Den venstreorienterede populisme Kapitel 4: Vælgeradfærdsteori Arbejdsspørgsmål Kapitel 5: Årsager til højrepopulisternes fremgang Vi gennemgår først jeres svar på øvelsen fra i tirsdags. Derefter den nye lektie om Dani Rodrik´s forklaring på både Højre- og venstrepopulismen. Mvh Dani Rodrik: Globalisation - the trade-offs Tesen om det kulturelle bagslag Jihad vs McWorld Kapitel 6: Populismen og det liberale demokrati Bedømmelsesvejledning 25. maj 2022.pdf »Snedigt« eksperiment dæmper konflikt i USA: Vælgere fra modsatte politiske fløje er overraskende enige Kapitel 7: Bekæmpelse af højrepopulismen 1. Hvad kan man gøre institutionelt for at forebygge højrepopulismens fremkomst? Kapitel 8: Hvad er identitetspolitik? DRTV - DR2 Uden: DR2 Uden køn Kapitel 9: Venstrefløjens identitetspolitik Svar på de fem arbejdsspørgsmål til "Venstrefløjens identitetspolitik" nederst på side 169 og læg svarene ind under elevfeedback ! Mvh Hvis ikke man allerede har gjort det, så svar på følgende fem spørgsmål til lektien fra sidste gang : Kritik af den venstreorienterede identitetspolitik Kapitel 10: Højrefløjens identitetspolitik Ja, det virker som en stor lektie med mange sider, men de enkelte sider er alle ret korte, så det er ikke så meget som det ser ud. Mvh 1. På hvilke områder oplever de, der tilslutter sig den højreorienterede identitetspolitik, at deres identitet er truet ?Cases: Højrefløjens identitetspolitik Kapitel 11: Populisme og identitetspolitik Beklager meget at ændre lektien med så kort varsel, men jeg fandt noget i en af vores nye Columbus bøger, der egner sig godt til emnet. Som en trøst er den nye lektie kortere....mvh "Demokratiets Udfordringer" af Benny Jacobsen og Ove Outzen; sider: 130, 170-172, 174-176, 178 Ingen lektier...deltagelse i FN´s Pigedag modulet ! Mvh Blå Mand Rød Kvinde.pdf Røde kvinder blå mænd.docx Vi bygger lidt videre på FN´s pigedags arrangementet ved, at se på tiltagende kønspolitisk polarisering. Det er to forskellige artikler der er lektien. Den ene er tilbage fra 2019 og omhandler specifikt dansk politik, den anden er fra 2024 og omhandl "Røde kvinder Blå mænd" af Torben K Andersen i Ugebrevet Mandag Morgen d. 3.6.2019; sider: 1-4 "Blå mand Rød kvinder" af Ole Nyeng i Weekendavisen d. 8.5.2024; sider: 1-5 9.2.3: Overvågningskapitalismens tidsalder Afsnit 9.2.3 til afsnit 9.4 ! Mvh "Rose og den nye verdensorden" Internettet og demokrati; sider: 1-28 Britisk historiker: Elitens hovmod fik populismen til at blomstre i Europa
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 19,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Amerikansk Politik Fokus områder : * Amerikanske valgsystem og valgmændenes (electoral college) betydning. * Republikanernes og Demokraternes ideologiske holdninger. * "Røde", "Blå" og "Sving"-stater. * Trump og populisme.
Indhold	Supplerende stof: Præsidentvalg i USA Modulet er et studiemodul, d.v.s at jeg ikke er tilstede. Sæt jer i modulet og læs linket igennem (husk at åbne de enkelte underpunkter i HELE linket) og svar på de arbejdsspørgsmål som jeg har vedlagt her Spørgsmål til Præsidentvalget.docx Vigtigt at komme til modulet, da vi ud over at gennemgå lektien fra sidste modul, også skal se lidt på SRP eksempler. Mvh Donald Trump skruer op for retorikken.docx 1.1 Hvorfor USA? \| USA"S UDFORDRINGER "USA´s Udfordringer" af Peter Brøndum, forlaget Columbus 4. udg.; sider: 257-259, 264, 266-267, 282-284, 289-291, 296-297, 333-334 Afsnit 1.1 til og med 1.3.1. Who Is Favored To Win The 2024 Presidential Election? Fremlæggelserne om USA's forskellige zoner el. Nationer ! 2.1: Hvad kendetegner det politiske klima i USA? \| USA"S UDFORDRINGER Afsnit 2.1, og derefter det andet link til afsnit 2.5.1, dog kun "Demokrater og Republikanere" og "De to partiers holdninger og værdier". Mvh 1. Hvad hedder de to store partier? Forsker peger på 6 konkrete årsager til at danskerne ville stemme på Trump.pdf 2.2: Hvad er de centrale kendetegn ved det politiske system i USA? \| USA"S UDFORDRINGER Studiemodul ! I arbejder selv med de uploadede spørgsmål til lektien og uploader det under elevfeedback. Vi gennemgår det så næste gang. MvhSpørgsmål til USA´s Politiske System.docx Vi gennemgår lige besvarelserne fra studiemodulets opgaver og derefter ser vi på baggrunden for Trumps valgsejr ! Ingen lektier, men sørg for at have jeres besvarelser klar. Mvh DRTV - Deadline: Sådan vandt Trump valget Vi ser resten af deadline udsendelsen om baggrunden for Trumps valgsejr, og kigger lidt på jeres opgave om det Amerikanske valg. Lektien er at læse disse supplerende artikler om Trumps valgsejr, som der er link til. 2.4: Hvordan fungerer den politiske beslutningsproces i USA? \| USA"S UDFORDRINGER 1. Hvem stiller lovforslaget? Hvad vil Trump og hvad kan han.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Sociologi - Fra klassikerne til senmodernitet Fokusområder : * Sociologiens hovedbegreber. * Struktur og aktør-forholdet og debatten om deres betydning * Sociologiens metoder. * Sociologiens formål * De "klassiske" sociologer : Simmels, Tönnies, Dürkheim, Weber og Marx. * Definitioner på senmoderniteten. * De senmoderne sociologer : Giddens, Beck, Taylor, Honneth, Sennet, Butler og Zuboff. * Giddens - At skrive sin egen selvbiografi. * Becks risiko-samfund. * Zuboff og overvågningskapitalisme. * Judith Butler og kønsidentiteten under senmoderniteten.
Indhold	Kernestof: Kapitel 1: Introduktion: Hvad er sociologi? \| SOCIOLOGIBOGEN "Sociologibogen" af Søren Juul, Jørgen Elm Larsen, og Jytte Kristensen; sider: 130-136, 159-167, 169-182, 245-247 Det er forholdsvis mange sider som indledning, men det er korte sider. Jeg tog tid, og det tog mig ca. 10 min at læse dem. Så selv om man er en langsom læser, tager det max 20-25 min at læse lektien. Det er afsnit 1.0, 1.1 og det meste af 1.2. Mvh Modul 1 - Indledning.docx Kapitel 3: De klassiske sociologer \| SOCIOLOGIBOGEN Om de "klassiske sociologer" : Simmel, Tönnies,Durkheim,Weber og selvfølgelig Gamle Karl Marx (ham med det store skæg). Mvh Modul 2 - De moderne sociologer.docx Kapitalismekritikken \| SOCIOLOGIBOGEN 3.5 Hvordan mente klassikerne, at sociologien skulle studere samfundet? (Tre sociologiske hovedspor) \| SOCIOLOGIBOGEN Inden vi forlader de moderne sociologer og går videre til de senmoderne, så skal vi lige se lidt på begreberne metodologi og de tre hovedspor indenfor sociologiens metoder. Mvh Derfor Hader Jeg Kapitalismen.docx Sociologien Metodologi.docx Kapitel 4: Sociologiske samtidsdiagnoser \| SOCIOLOGIBOGEN Modul 4 - Giddens.docx 4.2 Hvorfor retter kritiske sociologer deres opmærksomhed mod anerkendelsesbetingelserne i samfundet? (Taylor og Honneth) \| SOCIOLOGIBOGEN Små spørgsmål til lektien : "Det moderne samfund er et risikosamfund" af ANTOINETTE FAGE-BUTLER , i Jyllandsposten d.02.05.2021; sider: 1-3 Det moderne samfund er et risikosamfund.pdf Beck (2).docx De unge er da ikke mere stressede end de plejer at være...er de .pdf Fleksibilitet og omstillingsparathed (Richard Sennett) \| SOCIOLOGIBOGEN Arbejdsspørgsmål til virtuelt modul : Upload svarene under elevfeedback. Hvis man er flere sammen, så husk at skrive det på. Vi gennemgår det med Accelerationssamfundet etc. fra det virtuelle modul og ser på opgave 4. Mvh Shoshana Zuboff og overvågningskapitalismen.docx Inden vi starter op på vores sidste forløb om IP og Sikkerhedspolitik, skal vi lige have rundet vores Sociologiforløb af med Zuboff og Overvågningskapitalismen ! Mvh 4.5. Truer overvågningskapitalismen demokratiet og menneskets fremtid? (Zuboff) \| SOCIOLOGIBOGEN
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Fra Uni-polært til Multi-polært - Et IP forløb Fokusområder : * Det Internationale Politiske system - Cyklisk kontra lineært udvikling. * Realismen og dens verdensopfattelse. * Stormagtsrivalisering og "Verdenskrige"/Systemiske krige i historisk perspektiv. * Liberalismen/Idealismen og dens verdensopfattelse - Interdependens og globalisering. * Blød magt, Hård magt, Klog magt. * Amerikansk udenrigspolitk og Trumps udenrigspolitiske linje * Konstruktivismen og dens verdensopfattelse. * Konflikter og trusler i IP-teoretisk perspektiv. * Alliancer, sikkerhedsordninger, m.m * Dansk udenrigspolitik - små-staters muligheder. * Tilpasning og aktivisme.
Indhold	Kernestof: Kapitel 1: Hvad handler international politik om? \| IP-BOGEN "IP-bogen" af Jesper Hjarsbæk Rasmussen og Jakob Sinding Skött; sider: 267-271, 278, 281-283, 292-305, 307-331, 333, 347 Afsnit 1.0,1,1 og 1.2 ! Skriv hvis i har problemer med adgang til bogen. Det burde i ikke have, men....Mvh USS_2023_DK_.pdf Trump vil knuse den gamle verdensorden Undersøg, hvilke udfordringer Danmark står over for i det nuværende globale system. Tag for eksempel udgangspunkt i regeringens seneste udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Diskutér, hvilken af disse udfordringer der er den største og vigti 1.4: Hvorfor er det nødvendigt med teorier om international politik? \| IP-BOGEN Afsnit 1.4, 1.5, 1.6. samt Opsummeringen ! 1. Hvorfor forenkler teorier om international politik virkeligheden? Forklar figur 1.7. Soft Power Index Kapitel 2: Hvad kendetegner realismen? \| IP-BOGEN Afsnit 2.1, 2.2, 2.3, 2.4 og 2.5 ! Mvh Spørgsmål til lektien : Kapitel 3: Hvad kendetegner liberalismen? \| IP-BOGEN Afsnit 3.0 til 3.5 : Om Liberalismen. Spørgsmål herunder til besvarelsen når i læser lektien. 2.6: Diskussion: Vil Kinas opstigning føre til konflikt med USA? \| IP-BOGEN 3.6: Diskussion: Er demokrati en garanti for fred? \| IP-BOGEN Vi opsummerer lige de to hovedretninger indenfor IP-teori : Realismen og Liberalismen ved, at se på to diskussionsspørgsmål til begge. Mvh Kapitel 4: Hvad kendetegner konstruktivismen? \| IP-BOGEN Om "Konstruktivismen" mvh Hvad argumenterer konstruktivismen for? 2. Hvordan adskiller konstruktivismen sig fra realismen og liberalismen? Kapitel 5: Hvordan fører stater udenrigspolitik? \| IP-BOGEN Om Udenrigspolitik ! 1. Hvad er, og hvordan bruges, ”stokken” i udenrigspolitikken? 5.4: Hvordan kan vi forklare staters udenrigspolitik? \| IP-BOGEN Mere om Udenrigspolitik ! Udenrigspolitisk analyse. Kapitel 6: Hvordan fører stater sikkerhedspolitik? \| IP-BOGEN Lektien er at læse Kap 6 til 6.2 ! Læs derefter også de uploadede (her på modulet) eksempler på konflikter fra sidste modul, igennem og svar på følgende spørgsmål der binder sidste modul sammen med dette moduls fokus på Regionale Sikkerhedskomplekser Vi samler op på jeres besvarelser i forhold til de 4 konflikter og Sikkerhedspolitik ! Derfor : Ingen lektie, men god ide lige at læse den gamle lektie igennem og også jeres svar fra det virtuelle modul. Mvh 6.3: Hvilke trusler står staten over for? \| IP-BOGEN Afsnit 6.3 til 6.5 ! Mvh Kapitel 10: Hvilken udenrigs- og sikkerhedspolitik skal Danmark føre? \| IP-BOGEN 1. Hvad er neutralitetspolitik og Hvornår og hvorfor har Danmark ført neutralitetspolitik? 10.4: Diskussion: Hvilken udenrigs- og sikkerhedspolitik skal Danmark føre i en brydningstid? \| IP-BOGEN Europa opruster og søger nye alliancer. Måske ligger svaret lige foran dem Regeringens_Sikkerhedspolitiske_analysegruppe_DK_WEB_04_final-FINAL-a.pdf Kapitel 8: Hvad kommer efter den amerikanske verdensorden? \| IP-BOGEN Afsnit 8.0 til 8.3 ! Vi ses til et relevant foredrag i Auditoriet ! Jeg har byttet modul med TT. Mvh Hvad_er_en_synops.doc Synopsis eksempel 1.docx Synopsis eksempel 2.docx Synopsis eksempel 3.doc Amalie-Emma R-Jonathan.docx Ester-Asta-Augusta.docx Freja-Sophie-Emmery.docx Ingrid-Elina-Nikoline.docx Lukas-Sebastian-Kasper.docx Oskar-Edgar-Julius.docx Phillipa-Mille.docx Rosalia-Beata-Stine.docx Storm-Magnus.docx Willam-Nikolai.docx Eksamenstræningsgrupper.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb