Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Nærum Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Idræt C
|
Lærer(e)
|
Henrik Larsen
|
Hold
|
2022 id/u (1u id, 2u id, 3u id)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Basketball
Der arbejdes med teknik:
- driblinger
- skud
- afleveringer
Tillige med taktik + inkluderende boldspil + test. Fysisk arbejder der med kravsanalyse og kapacitetsanalyse. Der laves hoptest og biltest. Der arbejdes med elevernes aerobe og anaerobe kapacitet.
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Drejebog basketball
|
08-02-2023
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Rytmisk opvarmning + kropsbasis
Der arbejdes med musikvalg og øvelsesvalg. Tillige opbygning af rytmisk opvarmningsprogram:
- stræk
- løb
- sving
-styrke
- hop
- stræk
I de enkelte elementer er fokus på bevægelseskvaliteter, progression og variation i de enkelte bevægelser. At øvelserne har en vis sammenhæng med rytmen i musikken har tillige betydning.
Der arbejdes tillige med tydelig kommunikation og gruppedynamik med personlig ansvar for gruppen.
Der arbejdes tillige med grundlæggende bevægelser i kropbasis:
- akrobatik
- kolbøtte
- forlæns rulle
- hovedstand
- håndstand
- modtagning / sikkerhed
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Redskabsgymnastik
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Fodbold
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Atletik (trespring + spydkast) + kravsanalyse
Trespring med fokus på:
- rytme (hink, skridt, landing)
- tilløb (personlig tilløb + fart)
- landing (benene langt frem + armtræk)
- regler
Spydkast med fokus på:
- sikkerhed
- greb
- kastebevægelse (armens bevægelse, forspænding, vinkel, albuens betydning for kastet)
- tilløb (impulsskridt / krydsskridt + stemskridt)
- regler
I teori er der arbejdet med kravs- og kapacitetsanalyse. Tillige bevægelighedstræning.
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Drejebog atletik
|
31-10-2023
|
Kap. 7: Skader
|
02-02-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Performance
Der arbejdes med Labans bevægelseskvaliteter.
Der arbejdes i grupper hvor både processen og produktet har betydning. Processen i holddynamik og den enkeltes betydning for gruppens dynamik. Produktet fremvises og der gives feedback.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Badminton Træning + test
Der arbejdes med:
- badmintons historie
- clearslag til forhånd
- kort serv + lang serv
- koordinationstræning med stige på gulv
- fagspecifik opvarmning til badminton
I teori arbejdes med:
Aerob træning:
- kredsløbskondition
- træning af kredsløbskondition
- testning af kredsløbskondition
Anaerob træning
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Idræt i skole og fritid
|
01-03-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Træningsprojekt & stepaerobic
Træningsprojekt:
- at lave og gennemføre 8 ugers træning med individuel mål
- at forstå hvilke fysiologiske ændringer, der kan forventes af træningen
- at kunne ændre træningen ved manglende tid eller / og skader
- at forstå betydningen af konditionstræning og styrketræning
- at reflektere og ændre træningen for størst muligt udbytte
Stepaerobic:
- at kunne udføre grundbevægelser indenfor stepaerobic med fokus på musik / takt og arme / ben
- at kunne sammensætte en serie med progression i sværhedsgrad
- at forbedre bevægelseskvaliteten i serien igennem gentagelser
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Stepaerobic video
|
11-10-2024
|
Træningssprojekt
|
11-10-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Volleyball
Vi startede ud med at spille kidsvolley, her må man gribe bolden og i en "flydende"/"glidende" bevægelse kaste bolden op. Denne specielle kids volley regel gjorde det muligt at komme i gang med spillet på en sjov måde, hvor der blev meget mere spil og mindre spil afbrud.
Gennem hele forløbet har vi tilladt at eleverne, i tilfældet af at de bliver "presset" (komme ud af balance eller ikke når i position), at de godt må gribe bolden og kaste den i en bevægelse op. På samme måde tillader vi det også til eksamen.
Teknik:
Fingerslag: Kort, langt og bagover hævninger. Fokus på at lave en skålformet hånd, alle finger rammer bolden, nede i knæ og bøjet arm ved modtagningen - bolden lige ude for ens pande.
Baggerslag: Kort, langt, baggerslag hvor man skal bevæge sig for at komme ud til bolden. Fokus på at komme ned i knæene, strække begge arme og ramme den "pladen" mellem hånden og albuen.
Vi har også øvet servmodtagning med baggerslaget
Serv: Vi har kun øvet underhåndserv
Taktik:
Forsvar:
* Modtagningen: 6 personers modtagning, 1 hæver og resten (5) danner en w formation, bag 3 m linjen. Hæveren har altid 2. bolden.
* Vi har talt om hvor man skal placere sig hvis der bliver angrebet på kanten. De to der blokerer danner en "skygge" og resten af holdet skal placere sig uden for den skygge. Vi har talt om fordele ved at have 6'eren fremme eller tilbage.
Angreb:
Vi har øvet smash (tilløbet og slaget)
Vi har øvet hvor hæveren enten hæver frem eller tilbage.
De mest basale regler: antal berøringer, rotationsordning, pointregler mm. er gennemgået.
Der er ikke udleveret materielle til eleverne.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Crossfit
Faglige mål:
● Demonstrere fysisk kapacitet inden for forskellige typer af CrossFit WOD’s
● Demonstrere forståelse for teoretiske begreber med relevans for CrossFit
● Demonstrere tekniske færdigheder indenfor følgende CrossFit øvelser:
CrossFit er en træningsform, hvor det gælder om at være alsidig i sine evner. Når man dyrker CrossFit, styrker man mange forskellige dele af kroppen på en gang! Det er vigtigt fx ikke kun at være god til styrke, men også kondition. I undervisningsforløbet er der prioriteret omkring teknisk indlæring af øvelser og derfor er udholdenhedsbegrebet også begrænset til de (korte) WOD’s pr. undervisningsgang.
Hvert modul bygges op omkring 3 elementer:
1) Opvarmning med egen kropsvægt, ofte balance, koordination og smidighed.
2) Teknisk indlæring af øvelser. Der er typisk kørt RFQ (Rounds for Quality)
3) WOD
Drejebogens opbygning skal tænkes på samme måde.
Øvelser uden redskaber og med Ketlebells:
Air squats
Lunges
Sit ups
Atomic sit ups
Down ups
Push ups
Planke
Dynamisk planke
Handstand hold
Mountain climbers
Goblet squat
Man Makers
Box jumps
Shipning
KB swing (Ameriacan og Russian)
KB clean + Push press
KB Snach
KB Turkish Getups
KB Thrusters
Vi arbejder med udgangspunkt i følgende standarder:
https://s3.amazonaws.com/crossfitcopenhagen/uploads/Content/Trænerkursus+materiale/Øvelsesbank+2.0.pdf
Af teoretisk stof vi har behandlet:
Teoretiske spørgsmål man kunne berøre:
- Når man træner cross- fit hvilke konkrete fysiologiske forbedringer opnår man?
Hvilke fysiologiske parametre (og evt. psykologiske) er forbedret i jeres krop gennem træningen? I skal ikke slavisk gennemgå kredsløbet, men helt konkret kunne pege på fysiologiske forbedringer man kan opnå gennem kontinuerlig Cross-fit træningen.
- Hvordan er en muskelfiber opbygget og hvilke typer muskelfibre er der (bare overordnet)?
- Hvilke forskellige måder er der at styrketræne på, herunder forståelse af 1 RM begrebet.
Litteratur:
• Cross fit kompendiet s. 13 – 15
• C-det er idræt s. 162-165 om muskelfiber opbygning og muskelfibertyper
• C-det er idræt s. 48-57 om styrketræningsformer.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Repitition
Vi får kigget på teori;:
Skader fra C-det er idræt side 141-151
C- det er idræt kapitel 8:
Muskler, muskelfibertyper, kontraktion, excentrisk, koncentrisk arbejde og statisk arbejde.
En lille bevægelsesanalyse også.
Aerobt og anaerobt arbejde
Vi får kigget på (udarbejdelse af drejebøger) på step aerobic, atletik og det eleverne føler de skal have kigget på igen?
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/31/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52731585160",
"T": "/lectio/31/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52731585160",
"H": "/lectio/31/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52731585160"
}