Holdet 2023 HI/w - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Nærum Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Gregers Stjerne, Karen Saugbjerg
Hold 2023 HI/w (1w HI, 2w HI, 3w HI, 3w HI/Vikar)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Kildekritik & Vikingetid
Titel 2 Forløb#2 De store opdagelser
Titel 3 Forløb#3 DHO - 60'erne og 70'erne
Titel 4 Forløb#4 Renæssancen
Titel 5 Forløb#5 Kinas historie
Titel 6 Forløb#6 - Romerriget
Titel 7 USAs historie
Titel 8 Holocaust
Titel 9 Imperialismen
Titel 10 1. verdenskrig
Titel 11 Ideologiernes kamp

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Kildekritik & Vikingetid

Forløbet startede ud med en introduktion til kildekritikken, hvor vi arbejdede med kilder fra forskellige perioder, før vi skiftede over til at fokusere på vikingetiden. Heri har vi fokuseret på at arbejde med kilder, som beskriver "vikinger" fra forskellige synsvinkler og undersøgt, hvorfor de nogle gange er modstridende. Forløbet afsluttedes med en undersøgelse af Damarks opståen, kristningen af Danmark og et kort udblik til middelaldersamfundet.

Vi har i forbindelse med forløbet åbnet op for arbejdet med erindringshistorie

Vi har set afsnit om Harald - Danmarks første konge og gåden om Thyra fra DR.

Bearbejdede kilder:

Frihedsposten
Thukydid om Athen og Sparta
Sophie Helweg-Larsen: Erindringer om Dansk Vestindien

Ibn Fadlans rejsebeskrivelse
John af Wallingfords krønike
Brev til klostret på Lindinsfarne (fra vores danmarkshistorie)
Danelagen traktaten (fra vores danmarkshistorie)
Uddrag af Widukinds Danmarkskrønike
Adam af Bremen – om Danmark og Otto den store.
Christoffer d. 2.s håndfæstning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 De store opdagelser

Vi har arbejdet med "De store opdagelser" ud fra et europæisk synspunkt. Vi har undersøgt begreber som eurocentrisme og etnocentrisme, arbejdet med verdenskort og undersøgt bevæggrunde for periodens opdagelseslyst. Derudover har vi fortsat arbejdet med kilder og set på datidens menneskesyn.

vi har læst uddrag af vores verdenshistorie og kapitel 2-4 fra "De store opdagelser"

Kilder:
1. Et middelalderligt cirkelkort med Jerusalem i centrum.
2. Kort fra 1493 - men før man kendte til Columbus' opdagelser - tegnet af den tyske geograf Hartmann Schedel. Kortet baserer sig på Ptolemæus' optegnelser. I venstre side findes nogle skabninger, som man forestillede sig fandtes i det fremmede.
3. kort fra 1502 (Wikimedia Commons: https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/9/9c/Cantino_planisphere_%281502%29.jpg)
4. 4. Alvise da Ca da Mosto

+ kilderne i pdf'en om menneskesyn
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 DHO - 60'erne og 70'erne

DHO om 60'rne og 70'erne.

Fokus har været på 70'erne, men har trukket tråde tilbage til de politiske og sociale omvæltninger der skete i perioden fra ca. 1960-1980.

Centrale nedslag har været på rødstrømpebevægelsen og generelt kvindebevægelsens kamp for ligestilling i perioden, samt de politiske omvæltninger i forbindelse med jordskredsvalget. Her har vi bl.a. dykket ned i Fremskridtpartiet og Mogens Glistrup, for at undersøge en yderposition i perioden.


Kilder:

1. Gallup 1957: Ungdom og læderjakker (https://danmarkshistorien.lex.dk/Gallup_1957_Ungdom_og_l%C3%A6derjakker)
2. Kildeskatten løber løbsk', pamflet fra Fremskridtspartiet, 1972 (https://danmarkshistorien.lex.dk/'Kildeskatten_l%C3%B8ber_l%C3%B8bsk',_pamflet_fra_Fremskridtspartiet,_1972 )
3. 1-2 selvvalgte kilder i forbindelse med jordskredsvalget og fremskridtpartiet
4. 2 selvvalgte af følgende:
a. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/fru-jensen-tegneserie-fra-kvinde-kend-din-krop-1975
b. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/en-kvindes-dag-tegneserie-fra-kvinde-kend-din-krop-1975
c. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/hoer-karen-jespersen-skildrer-roedstroempernes-arbejdsmetoder-i-1981
d. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/tvaerpolitisk-kvindesag-er-tidsspilde-interview-i-kvinden-og-samfundet-juli-august-1974
5. Paul Hartlings nytårstale, 1974 (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/statsminister-poul-hartlings-v-nytaarstale-1-januar-1974 )
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4 Renæssancen

Forløbet har undersøgt samspillet mellem renæssancetanken, som den opstod i Italien og den øgede individualisering som skete i samfundet. Derudover har vi kigget på kunsten og kunstens rolle i samtiden.  Forløbet har set på senere tiders syn på perioden, og vi har diskuteret, hvordan vi egentlig periodiserer forskellige tider i lyset af disse oplysninger.


Fokuspunkter
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-hovedlinjer i Danmarks og Europas historie fra antikken til i dag
-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5 Kinas historie


Forløbet har haft fokus på nyere kinesisk historie fra Qing-dynastiet til i dag. Forløbet har arbejdet med det kinesiske samfunds udvikling med de tilhørende samfundsomvæltninger, revolutioner og borgerkrige i perioden. Vi har arbejdet med det kinesiske samfund, hvor vi har arbejdet med konfucianisme og snakket om kejserens rolle som "søn af himlen". Derudover har vi kigget på nogle af de "store mænd" (f.eks. Mao) i perioden og deres rolle i udviklingen, såsom "Det store spring fremad" og den dertilhørende hungersnød. Endelig har vi set på "et land, to systemer", med et nedslag omkring Hong Kong.


Materiale:

Lene Bech m.fl. ”Kina – temaer i moderne kinesisk historie” (kapitel 3)
Uddrag fra anden bog (er på skolen), flere kapitler og kilder.
https://www.dr.dk/nyheder/tema/protester-i-hongkong
https://www.bbc.com/news/world-asia-china-48607723
https://lex.dk/%C3%A9t_land_%E2%80%94_to_systemer

Kejser Qianlong, ”Brev til kong George om mødet med George Macartney”
Britisk ambassadør ”Karakteristik af kineserne”
Rapport til den kinesiske kejser om briterne.
Gedua Vyff «brev til mor»
Rødgardistisk manifest 1966

Fremlæggelsesopgave:
https://denstoredanske.lex.dk/krigsherrer (krigsherrer)
https://denstoredanske.lex.dk/Kinas_historie (generelt om Kinas historie)
https://www.britannica.com/topic/warlord-Chinese-history (krigsherrer, engelsk)
https://alphahistory.com/chineserevolution/warlord-era/ (krigsherrer, engelsk)
https://www.britannica.com/event/Chinese-Civil-War (borgerkrig i Kina, engelsk)
https://history.state.gov/milestones/1945-1952/chinese-rev (borgerkrig i Kina, engelsk)
https://denstoredanske.lex.dk/kinesisk-japanske_krige (kinesisk-japanske krig)
https://www.britannica.com/event/Second-Sino-Japanese-War/Stalemate (kinesisk japanske krig)
eleverne har valgt et emne og fremlagt om.



Fokuspunkter:
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Politiske og sociale revolutioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#6 - Romerriget

Forløbet har haft fokus på romerrigets historie, med fokus på "Den store mand" - vi har dykket ned i personligheder som, Cæsar, Augustus, Pompejus m.fl.

Forløbet har derudover arbejdet med patron-klient forholdet og det romerske politiske system. Vi har i den forbindelse bl.a. arbejdet med kilder til en romersk valgkampagne, Augustus selviscenesættelse m.v.

- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 USAs historie

Forløbet har haft fokus på USAs historie, med fokus på idéen om USA, og hvordan den er blevet til. Forløbet har strukket sig fra USAs tilblivelse og den dertilhørende mytedannelse, frem til Trump og hans kampagne om "Make America Great Again" med fokus på stormen på kongressen.

-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-historiebrug og -formidling
-historiefaglige teorier og metoder.
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i USAs historie
-redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Holocaust

Forløb om Holocaust med fokus på jødernes vilkår og på spørgsmålet om skyld og ansvar, herunder Holocaust-benægtelse som fænomen. Mellemkrigstiden og Anden Verdenskrig tjener som den historiske baggrund, og vi beskæftiger os specifikt med de tre faser af jødepolitikken. Undervejs i forløbet ser vi spillefilmen Schindlers liste (1993), og vi arbejder desuden med erindringshistorie som historiefaglig tilgang i forbindelse med skyldsspørgsmålet.

Grundbog:
Lammers, Karl Christian: Vejen til Auschwitz, s. 9-16, 25-50, 83-87, Gyldendal, 2000.

Kilder:
Nürnberg-racelovene (uddrag) (1935).
Jyllands-Postens leder om Krystalnatten (1938).
Wannsee-protokollen (1942).
Civilians of a town, Weimar on a forced visit to the Buchenwald concentration camp (1945): https://www.youtube.com/watch?v=-SUXTq47mmc

Andet materiale:
Holocaust-kompendium.
Artikel fra folkedrab.dk: ”Auschwitz og erindringen af Holocaust – hvorfor og hvordan?” (2007).
Spillefilm: Schindlers liste (1993).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Imperialismen

Imperialisme
Forløbet har været centreret omkring Imperialismen i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet og sat det i relation til den tidligere kolonialisme. Forløbet har særligt sat fokus på de vestlige magter og deres syn på resten af verden, det imperialistiske projekt, og kampen om "en plads i solen"

Som optakt har jeg talt om Europas ekspansion og kolonisering i perioden op til.

Forløbet afsluttedes med et udblik til konfrontationen under 1. verdenskrig, og hvordan den ovennævnte kamp om en plads i solen spillede ind i krigsudbruddet.



Særlige fokuspunkter:
Faglige
Læse
Søge information
Analysere (kilder)

Almene (tværfaglige)
overskue årsagssammenhænge.

Arbejdsformer:
Par- og gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
fremlæggelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 1. verdenskrig

Vi arbejdede med erindringshistorie og historisk empati. Vi har fokus på årsagerne til 1.verdenskrigs udbrud og bevæger os ned i skyttegravene med soldaterne for at træne perspektivskiftet og undersøge hvordan krigen skiftede natur med de nye våbentyper.

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Ideologiernes kamp

Ideologiernes kamp
Forløbet har været centreret omkring ideologiernes kamp i det 20. århundrede, med særligt fokus på "kampen" mellem det liberalistiske verdenssyn i vest, og det kommunistiske verdenssyn i Rusland og Kina

Som optakt har jeg talt om facismen, men det har ikke været et fokusområde.

Forløbet har kigget på det kommunistiske Rusland, dets opståen og kampen mod vestens liberalistiske ideer, eksemplificeret ved forholdet til USA igennem perioden.

Vi har lavet et nedslag på Cubakrisen for at undersøge, hvordan det så ud, når krigen var ved at blive "varm"

Vi har afslutningsvis også kigget på DDR og Berlinmuren i forhold til sovjetunionens fald.



Særlige fokuspunkter:
Faglige
Læse
Søge information
Diskutere

Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Overskue og strukturere
reflektere

Arbejdsformer:
Par- og gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
fremlæggelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer