Holdet 3f SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Nærum Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Henrik Kølbæk Tipsmark
Hold 2023 SA/f (1f SA, 2f SA, 3f SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Økonomi&velfærd under forandring? 1 Velfærdsstaten
Titel 2 Politik under forandring 1
Titel 3 Sociologi 1: Individ og samfund
Titel 4 Sociologi 2 - Ulighed
Titel 5 Sociologi 3: italien - inkl. økonomi, politik mm
Titel 6 Politik under forandring 2: Præsidentvalg & USA's
Titel 7 Økonomi og velfærd under forandring? - 2 Økonomi
Titel 8 EUropa under forandring
Titel 9 Politik under forandring 1b Kommunevalg 2025 mm
Titel 10 International politik 1: konflikter i verden &DUSP
Titel 11 Politik under forandring 1c Folketingsvalg 2026
Titel 12 Sociologi 4: Store sociologer
Titel 13 Økonomi og velfærd under forandring? 3 Bæredygtigh
Titel 14 Sociologi 4b: Meningsdannelse og medier

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Økonomi&velfærd under forandring? 1 Velfærdsstaten

Kernestof

SamfNU B-niveau (STX). Forlaget Systime. Links::

7. Velfærd – rammen om et godt liv
7.1 Hvem skal sikre velfærden?
7.1.1 Den residuale velfærdsmodel
7.1.2 Den universelle velfærdsmodel
7.1.3 Den selektive velfærdsmodel
7.1.4 Modellernes styrker og forskelle

7.2 Den danske velfærdsmodel
7.2.1 Krise og pres på den danske velfærdsmodel
7.2.2 Den sociale kontrakt

7.3.1 Den danske velfærdsmodels styrker
7.3.2 Den danske velfærdsmodels svagheder
7.3.3 Hvilke trusler står den danske velfærdsmodel overfor?
7.3.4 Hvilke muligheder har vi for at tilpasse den danske velfærdsmodel?

8. Fremtidens velfærdsprincipper
8.1 Hvad er velfærd?
8.1.1 Velfærdsprincipper
8.1.2 Styringsprincipper
8.2.1 Globaliseringen

8.2 Flere udfordringer for velfærdsstaten
8.2.1 Globaliseringen
8.2.2 Mangel på arbejdskraft som velfærdsudfordring

8.3 Konkurrencestaten og den 4. industrielle revolution
8.3.1 Løsningsmodel 1: Konkurrencestaten
8.3.2 Løsningsmodel 2: Innovationsstrategien


3.2 Klassiske og andre ideologier
3.2.1 Liberalismen – mennesket, samfundet og staten
3.2.2 Konservatismen – mennesket, samfundet og staten
3.2.3 Socialisme – mennesket, samfundet og staten
3.2.4 Andre ideologier

3.3 Folkestyrets politiske partier
3.3.1 Den liberale familie
3.3.2 Den konservative familie
3.3.3 Den socialistiske familie

3.4 Aktuelle politiske skillelinjer
3.4.1 Hvordan opstår nye partier?
3.4.2 Partiadfærd

Samfundet på tværs. Forlaget Systime. Links::
Hvornår er man fattig? (minus cases nederst)
Hvad er ulighed?
Pierre Bourdieu
Social arv i Danmark
Samfundsfag på tværs (Metodisk Fokus)

Velfærdsstaten under pres. Forlaget Columbus. "Kapitel 2: Konkurrencestaten som velfærdsstatens arvtager?" (https://xn--velfrdsstatenunderpres-f6b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=141)::
s.1-12  i "Lektie om konkurrencestaten.pdf"
Kapitel 2: Konkurrencestaten som 
velfærdsstatens arvtager? | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
2.1 Ove Kaj Pedersen – 
konkurrencestatens fader! | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
2.2 Hvad gør konkurrencestaten 
ved arbejdsmarkedet? | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
2.3 Acceleration og fremmedgørelse – konsekvensen af konkurrencestaten? | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES


Faglighed - teori og argumentation-2.pdf
Faglig læring og studievaner.pdf
Præsentation og læsning af data-2.pdf

Knæk koden - skriftlig eksamen i samfundsfag: Opstil hypoteser

Supplerende stof:
Se diverse under dit grundforløb i samfundsfag GF - Velfærdsstaten.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 1 15-01-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Politik under forandring 1

Kernestof:
Politik
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Metode
– kvantitativ og kvalitativ metode.
Faglige mål:
– anvende og kombinere viden om sociologi, økonomi og politik til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og løsninger herpå
– undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
– formulere samfundsfaglige spørgsmål, opsøge informationskanaler og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
– skelne mellem forskellige typer argumenter og udsagn, herunder beskrivelse og vurdering
– formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer
– formulere viden om faglige sammenhænge med anvendelse af faglige begreber
(– formidle og analysere på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
– på et fagligt grundlag argumentere for egne synspunkter, indgå i en faglig dialog og diskutere en faglig problemstilling.)



Litteratur: SamfNu B, STX. Systime.
Udgave: Se under SamfNU B & "Arkiv"

Kapitel 3: 3.1-3.4 samt suppl. kernestof - se under kernestof

3. Politiske partier og ideologier p131  
3.1 Ideologier p165  
3.1.1 De klassiske ideologiers grundantagelser p242  
3.1.2 Populisme og ideologi p244  
3.2 Klassiske og andre ideologier p166  
3.2.1 Liberalismen – mennesket, samfundet og staten p170  
3.2.2 Konservatismen – mennesket, samfundet og staten p171  
3.2.3 Socialisme – mennesket, samfundet og staten p172  
3.2.4 Andre ideologier p245  
3.3 Folkestyrets politiske partier p246  
3.3.1 Den liberale familie p247  
3.3.2 Den konservative familie p248  
3.3.3 Den socialistiske familie p249  
3.4 Aktuelle politiske skillelinjer p250  
3.4.1 Hvordan opstår nye partier? p291  
3.4.2 Partiadfærd p292  

Øvelser, bl.a. - se "Supplerende stof":
Parti-ideolologi  håndbog
Kommunevalg - Meningsmålinger
mm


Litteratur: SamfNu B, STX. Systime.
Udgave: Se under SamfNU B & "Arkiv"

Kapitel 4: 4.-4.3 samt suppl. kernestof - se under kernestof

4. Politiske beslutningsprocesser p132  
4.1 Hvad er politik? p232  
4.1.1 Det politiske system p284  
4.1.2 Indflydelse i det politiske system p233  
4.2 Deltagelse – muligheder og begrænsninger p234  
4.2.1 Klassiske former for politisk deltagelse p283  
4.2.2 Mediernes rolle i demokratiet p235  
4.2.3 Nye demokratiske deltagelseskanaler – fri tale og fake news p236  
4.3 Hvordan træffer vi politiske beslutninger? p237  
4.3.1 De forskellige politiske niveauer i Danmark p238  
4.3.2 Lovgivningsprocessen p239  

Øvelser, bl.a. - se "Supplerende stof":
Lovforslag
mm


Litteratur: SamfNu B, STX. Systime.
Udgave: Se under SamfNU B & "Arkiv"

Kapitel 5: 5.-5.2 og 5.4 samt suppl. kernestof - se under kernestof
5. Demokrati – hvorfor og hvordan? p133  
5.1 Moderne demokrati p252  
5.1.1 Demokratiopfattelser p365  
5.1.2 Demokratiets udbredelse p253  
5.1.3 Demokrati rundt om i verden p254  
5.1.4 Suverænitet og konventioner p302  
5.2 Rettigheder og pligter i demokratiet p255  
5.2.1 Udvikling i borgerrettighederne p256  
5.2.2 Skal det være en pligt at bruge sine rettigheder? p257  
5.2.3 Hvordan har det danske demokrati det? p258  
5.2.4 Menneskerettigheder og globalt medborgerskab under pres p300  
5.3 Hvad er magt?5.3.1 Magt som relation
5.3.2 Magt og demokrati
5.4 Ligestilling i Danmark og verden
Kernebegreber til kapitel 5

Øvelser, bl.a. - se "Supplerende stof":
Rigtsretssag
Er der ligestilling i Danmark
mm

Bemærk: udvalgt med fokus fra litteratur SamNU C)


Øvrigt kernestof:
Her er det nye politiske kompas
?Ideologier partier mm.pdf
Faglighed - teori og argumentation.pdf


Bemærk: SamfNU udvalgt med fokus fra litteratur fra SamNU C

Vigtigt:
Download øvrigt kernestof, samt
Eksamensopgave II - eksempel på eksamensopgave

"Supplerende stof" (se nedenfor under "indhold"), som ikke må tilgås online
i.f.m eksamen, skal være downloadet til computer eller udprintet inden eksamen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 2: Hvad kan der udledes... 29-01-2024
Opgave 2 version 2 09-02-2024
Opgave 3 26-02-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Faglige - – formulere viden om faglige sammenhænge med anvendelse af faglige begreber – på et fagligt grundlag argumentere for egne synspunkter, indgå i en faglig dialog og diskutere en faglig problemstilling. – politiske partier i Danmark og politiske ideologier, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme Personlige - Du skal ville lære og du skal deltage aktivt i alle former for undervisning fra klasseundervisning til projektundervisning. Sociale - - indgå i samtale og dialog - Gruppearbejde: Du skal kunne indgå aktivt ved tilstedeværelse, forberedelse og deltagelse i gruppearbejde Faglige - Faglige - Introducer elverne til samfundsfag i gymnasiet jf. bekendtgørelsen for samfundsfag på c-niveau
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Sociologi 1: Individ og samfund

Socialisation og identitetsdannelse i det senmoderne

Kernestof:
Sociologi
̶ identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle
Metode
– kvantitativ og kvalitativ metode.
Faglige mål:
– anvende og kombinere viden om sociologi, økonomi og politik til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og løsninger herpå
– påvise sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale mønstre
– formulere samfundsfaglige spørgsmål, opsøge informationskanaler og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
– skelne mellem forskellige typer argumenter og udsagn, herunder beskrivelse og vurdering
– formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer
– formulere viden om faglige sammenhænge med anvendelse af faglige begreber
– formidle og analysere på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
– på et fagligt grundlag argumentere for egne synspunkter, indgå i en faglig dialog og diskutere en faglig problemstilling.



SamfNU B-niveau (STX). Forlaget Systime.
Udgave: Se under SamfNU B & "Arkiv":

Kapitel 1: 1.1-1.3 & 2.1-2.4 samt suppl. kernestof - se under kernestof
1. Identitetsdannelse og socialisering p129  
1.1 Ungdom – at skabe identitet p150  
1.1.1 Arv og miljø p151  
1.1.2 Socialiseringens former p152  
1.1.3 Normindlæring og anerkendelse p153  
1.2 De mange muligheder p155  
1.2.1 De sociale arenaer p156  
1.2.2 Selvtillid og selvværd p158  
1.2.3 Forskellige ungdomskulturer p157  
1.3 Social arv og uddannelse p154  
1.3.1 Kapitaler p159  
1.3.2 De sociale klasser p160  
1.4 Fra tradition til modernitet p295
1.4.1 Faserne før og efter moderniseringen p373
1.4.2 Giddens og adskillelsen mellem tid og rum p374
1.4.3 Beck og risikosamfundet p375 1.4.4 Socialkaraktererne p376
1.4.4 Socialkaraktererne p376
1.4.5 Refleksivitet og individualisering p377


Samt øvelser og suppl. øvelser.
Er brugen af sociale medier gået for vidt? p200  
Hvem bliver mønsterbrydere og hvorfor? p260  
Ghettoficering af barndommen p193  
De mange (forhastede) valg – frihed eller fængsel? p194  


SamfNU B-niveau (STX). Forlaget Systime.
Udgave: Se under SamfNU B & "Arkiv":

2. Kultur og kulturmøder p130  
2.1 Kulturforståelser p139  
2.1.1 Kulturteori og kulturanalyse p141  
2.1.2 To kulturbegreber p140  
2.2 At være dansk p143  
2.2.1 Den danske stamme p144  
2.2.2 Nationalfølelse i en global verden p145  
2.3 Mødet med andre kulturer p146  
2.3.1 Integration – eller hvad det nu hedder p149  
2.4 Mono- og multikultur p296  
2.4.1 For eller imod multikulturelle samfund p361


Metoder:
Lineær regression Huskeliste v05.docx
Knæk koden - skriftlig eksamen i samfundsfag:
Startsætninger til undersøgelser p153
Opgavens centrale begreb p142At undersøge p143
At diskutere p145
Hvad kan der udledes?
R² og statistisk usikkerhed


Vigtigt 1:
Inden skriftlig eksamen/årsprøve,
Kernestoffet som ikke er tilgængeligt på Systime,
så skal du selv medbringe det, enten i kopier (hvis udleveret)
eller  downloades.
Kernestof, som ikke er tilgængeligt på Systime.

Kultur & Socialisation & ordforklaring excl opg v02a.pdf
Faglighed - teori og argumentation.pdf
Opdragelsesmetoder.pdf
Bilag 4 Familietyper samfundstyper og socialisation.pdf
Notat - Samfundstyper personlighedstyper - NY til Sa-C v02.pdf
Interaktionstyper.pdf
Identitet - begreber elev.pdf
Opdragelsesstile Familitetyper Interaktionstyper.pdf
Bilag 1 Grupper.docx
Generationer - i 68ernes øje er alle andre ligeglade.pdf
SamfundFamilietSocialisationInteraktionsPersonlighedstypermm v02 - elevopgave.docx
Indvandrernes integration i det danske velfærdssamfund s.101-107. I "Velfærdsstatens mange liv. Benny Jacobsen. Columbus 2004"(kopi)
Arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedspolitik.pdf
Begrebsoversigt - 1 Identitetsdannelse og socialisering
Begrebsoversigt 2 Kultur og kulturmøde kapitel 2.1-2.4


Vigtigt 2:
Download eller medbring kopier af supplerende stof, hvis du regner med at bruge dette ifm. skriftlig eksamen inkl. noter, præsentationer, opgaver oa. online materiale (og hvis ikke tilgængeligt på Systime).
Download bl.a. Google drive site for holdet.
- se nedenfor ift. supplerende stof mm



   
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 4 19-03-2024
Opgave 5 (hypoteser) 08-04-2024
Opgave 6 30-04-2024
Opgave 6 version 2 (Undersøg, Mønsterbryder) 03-05-2024
Opgave 7 (undersøg, integration) 31-05-2024
"Nutidens" generation af unge 22-08-2024
"Nutidens" generation af unge - genskriv opgave 3 26-08-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27,5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - – identitetsdannelse og socialisation – komparativ, kvalitativ (og kvantitativ) metode – massemedier og politisk meningsdannelse – social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring. Hvordan ser en problemformulering ud?
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 4 Sociologi 2 - Ulighed

Inkl. SRO: Videnskabsteori og metode:
Kasper Larsen og Christoffer Boserup Skov: Basal videnskabsteori, Gyldendal; sider: 33-40, 53-61, 73-79
Basal Videnskabsteori DP
SRO kursus 2024 2025 med modulplan.docx


Ulighedens mange ansigter. Forlaget Columbus:
Forord
Kapitel 1: Introduktion til ulighed og social ulighed
1.1: Ulighed og social ulighed
1.2: Lighedsbegreber
1.3: Årsager til social ulighed
1.4: Den gamle og den nye ulighed
1.5: Andre økonomiske ulighedsmål
1.6: Den nye ulighed
1.7: Afrunding
Kapitel 2: Absolut og relativ fattigdom
2.1: Absolut fattigdom
2.2: Relativ fattigdom
Indkomstmetoden
Budgetmetoden
Afsavnsmetoden
2.3: Hvor længe? Langvarig og midlertidig fattigdom
2.4: De tre indikatorer for fattigdom i Danmark - en fastlagt grænse eller ej?
2.5: Årsager til fattigdom i Danmark
2.6: Afrunding
3.2: Den økonomiske uligheds udvikling i Danmark
3.3: Hvad påvirker gini-koefficienten?
8.3: Den danske universelle velfærdsstatsmodel og håndtering af ulighed


Andet kernestof:
Fakta om ulighed i sundhed
Hvorfor har Danmark så stor social ulighed i sundhed?



Vigtigt:
Inden skriftlig eksamen/årsprøve,

Kernestoffet som ikke er tilgængeligt på ibog.dk,
skal du selv medbringe det, enten i kopier (hvis udleveret)
eller  downloadet på computeren.

Supplerende stof
(se nedenfor under "indhold"),
som ikke må tilgås online i.f.m eksamen,
skal være downloadet til computer eller udprintet inden.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
UFM - Gruppeoplæg om gruppeopgaven 05-09-2024
Ulighed - ændring, årsager og konsekvenser 21-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Sociologi 3: italien - inkl. økonomi, politik mm

Italien - metoder: kvalitative, kvantitative, komparative

Kvantitative metoder (statistik)
- social, økonomisk, kulturelt, politisk, migration og turisme

Spanien og Danmark:
Kultur og kommunikation

Firenze: Kvartersanalyser (Social Area Studies)- sammenligning
?Centro/Centro historico) vs. andet kvarter.
Kvalitative metoder og analyser (observation, interview)
- social, økonomisk, kulturelt, politisk, migration og turisme



Vigtigt: Inden skriftlig eksamen/årsprøve,

Kernestoffet (se nedenfor) som ikke er tilgængeligt på ibog.dk,
skal du selv medbringe, enten i kopier (hvis udleveret)
eller  downloadet på computeren.

Supplerende stof
(se nedenfor under "indhold"),
som ikke må tilgås online i.f.m eksamen,
skal være downloadet til computer eller udprintet inden.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hofstede og Bourdieu 24-09-2024
Madsociologi Minerva - Dahl_Bourdieu_M.Douglas_mfl 25-09-2024
Studierejse-opgave 10-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Politik under forandring 2: Præsidentvalg & USA's

Præsidentvalg & USA's politiske system, medier og pol. komm.


Kernestof:

USA"S UDFORDRINGER:
2.4.1: Magten på arbejde i den politiske beslutningsproces
2.5: Hvordan vælges man til præsident og til Kongressen?
2.5.1: Partierne i amerikansk politik
De politiske partiers organisation og funktion
Demokraterne og Republikanerne – de to store partier i amerikansk politik
De to politiske partiers holdninger og værdier
2.6: Hvorfor er der så voldsom en polarisering i amerikansk politik
2.6.1: Hvad handler politisk polarisering om?
2.6.2: Hvorfor synes polariseringen blot at forstærkes i amerikansk politik
Negative partisanship and negative campaigning
Topartisystemet – ingen af de to partier har interesse i, at tingene ændrer sig
2.6.3: Medierne og politisk kommunikation i USA
2.7: Hvilke vælgertyper kan vi identificere i amerikansk politik, og hvad har betydning for vælgerne?
2.7.1: Hvem stemmer demokratisk og republikansk
2.7.1: Hvem stemmer demokratisk og republikansk?
2.7.2: Partiadfærd
2.7.3: Vælgeradfærd

LUK SAMFUNDET OP:
4.4: Basil Bernstein - sproget er en kode, som har betydning | LUK SAMFUNDET OP!

KOGNITIV DISSONANS_2 BILAG.pdf


Faktalink: "Præsidentvalg i USA"

Stream "USA’s præsidentvalg 2024: Harris vs. Trump" og lundervejs selvstændigt besvare opgaven, herunder besvarelsen af de fire spørgsmål med nedslag fra foredraget (streamet).



Vigtigt: Inden skriftlig eksamen/årsprøve,

Kernestoffet som ikke er tilgængeligt på ibog.dk,
skal du selv medbringe, enten i kopier
eller  downloadet på computeren.

Supplerende stof (se nedenfor under "indhold"):
må ikke tilgås online, men skal være downloadet
eller medbringes udprintet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
USAs præsidentvalg 2024 - Harris vs Trump 01-11-2024
USA valg - Fællesmodul 05-11-2024
Præsidentvalget i USA 08-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Økonomi og velfærd under forandring? - 2 Økonomi

Kernestof
Økonomi
-velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf (se også Titel 1)
-globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
-makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling (se også titel 13), målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt
– Ideologier og nypolitik og Levevilkår)

Metode
– kvantitativ og kvalitativ metode.
Faglige mål
– anvende og kombinere viden om sociologi, økonomi og politik til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og løsninger herpå
– undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
– undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– formulere samfundsfaglige spørgsmål, opsøge informationskanaler og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
– formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer
– formulere viden om faglige sammenhænge med anvendelse af faglige begreber
– på et fagligt grundlag argumentere for egne synspunkter, indgå i en faglig dialog og diskutere en faglig problemstilling.



Kernestof og supplerende stof til forløbet - se nedenfor:
Kernestof: se nedenfor:

ØKONOMIBOGEN:
Kapitel 1: Hvad er økonomi? | ØKONOMIBOGEN
1.1 Hvad er økonomiens grundvilkår? | ØKONOMIBOGEN
1.2 Hvad er behov, og hvilke typer behov har vi? | ØKONOMIBOGEN
1.3 Hvad er mikro- og makroøkonomi? | ØKONOMIBOGEN
1.4 Hvad er cost-benefit, og hvad bliver det
1.6 Hvad er økonomiske modeller? | ØKONOMIBOGEN
1.7 Hvilken mennesketype er homo economicus? | ØKONOMIBOGEN
1.8 Hvad er markeds-, plan- og blandingsøkonomi, og hvilke fordele og ulemper har de? | ØKONOMIBOGEN
Diskussion af fordele og ulemper | ØKONOMIBO
Kapitel 2: Hvordan fungerer markedet? | ØKONOMIBOGEN
2.1 Hvad er et marked? | ØKONOMIBOGEN
2.2 Hvad karakteriserer efterspørgslen efter goder? | ØKONOMIBOGEN
2.3 Hvad karakteriserer udbuddet af goder? | ØKONOMIBOGEN
2.4 Hvordan påvirker ændringer i efterspørgsel og udbud markedsprisen? | ØKONOMIBOGEN
2.5 Diskussion: Nye markedsformer i deleøkonomien | ØKONOMIBOGEN
Opsummering | ØKONOMIBOGEN
Kapitel 5: Økonomisk aktivitet - hvordan hænger økonomien sammen? | ØKONOMIBOGEN
5.1 Hvordan hænger økonomien sammen i det økonomiske kredsløb? | ØKONOMIBOGEN
5.2 Hvordan måler man størrelsen på en økonomi? | ØKONOMIBOGEN
5.3 Hvordan udvikler økonomien sig over tid? | ØKONOMIBOGEN
5.4 Diskussion: Hvad måler bruttonationalproduktet (BNP) egentlig? | ØKONOMIBOGEN
Opsummering | ØKONOMIBOGEN
Kapitel 6: Økonomiske mål - hvad er en sund økonomi? | ØKONOMIBOGEN
6.1 Hvad er økonomisk vækst, og hvordan måles det? | ØKONOMIBOGEN
Hvordan skaber man økonomisk vækst? | ØKONOMIBOGEN
6.2 Hvad er arbejdsløshed og beskæftigelse, og hvordan måles disse? | ØKONOMIBOGEN
Typer af arbejdsløshed | ØKONOMIBOGEN
Arbejdsløshed som uligevægt i økonomien | ØKONOMIBOGEN
Produktionsmulighedskurven | ØKONOMIBOGENHvordan beregnes økonomisk vækst? | ØKONOMIBOGEN
Målkonflikt: Vækst eller velfærd? | ØKONOMIBOGEN
6.3 Hvad er inflation, og hvordan måles inflation? | ØKONOMIBOGEN
Hvis inflation har mange omkostninger, skal vi så i stedet satse på deflation? | ØKONOMIBOGEN
Hvordan måles inflation? | ØKONOMIBOGEN
Typer af inflation | ØKONOMIBOGEN
6.4 Hvad er betalingsbalancen, og hvorfor er det vigtigt at undgå vedvarende underskud? | ØKONOMIBOGEN
6.5 Hvad er statens budget, og hvorfor kan der opstå underskud i nogle perioder? | ØKONOMIBOGEN
6.6 Hvad er omfordeling, og hvilke konsekvenser har omfordeling fra højere til lavere indkomster? | ØKONOMIBOGEN
Hvad er fattigdom? | ØKONOMIBOGEN
Hvad er ulighed? | ØKONOMIBOGEN
Er omfordeling et økonomisk mål? | ØKONOMIBOGEN
6.7 Diskussion: Er der en modsætning mellem økonomisk vækst og bæredygtighed? | ØKONOMIBOGEN
Kapitel 7: De økonomiske politikker - hvordan sikres en sund økonomi? | ØKONOMIBOGEN
7.1 Hvad er samlet udbud og samlet efterspørgsel udtryk for i makroøkonomien? | ØKONOMIBOGEN
7.2 Hvad er finanspolitik, og hvordan virker den?Finanspolitikkens effekt på statsbudgettet | ØKONOMIBOGEN
Multiplikatoreffekten | ØKONOMIBOGEN
7.3 Hvad er pengepolitik, og hvordan virker den? | ØKONOMIBOGEN
Høje eller lave renter? | ØKONOMIBOGEN
Kvantitetsligningen | ØKONOMIBOGEN
7.4 Hvad er valutapolitik, og hvordan virker den? | ØKONOMIBOGEN
Valutakurser - faste eller flydende? | ØKONOMIBOGEN
7.5 Hvad er indkomstpolitik, og hvordan virker den? | ØKONOMIBOGEN
7.6 Hvad er strukturpolitik? | ØKONOMIBOGEN
7.7 Hvilke økonomiske politikker kan Danmark reelt bruge? | ØKONOMIBOGEN
Øget fokus på strukturpolitikken? | ØKONOMIBOGEN
Konkurrenceevnebegrebet og den økonomiske politik i Danmark | ØKONOMIBOGEN
7.8 Kan vi stole på de økonomiske modeller? | ØKONOMIBOGEN
7.9 Diskussion: Skal staten gribe ind, eller skal markedet regulere sig selv? | ØKONOMIBOGEN
Opsummering | ØKONOMIBOGEN
Kapitel 9: Hvorfor handler lande med hinanden? | ØKONOMIBOGEN
9.1 Hvordan har verdenshandlen udviklet sig? | ØKONOMIBOGEN
9.2 Hvorfor handler lande sammen? | ØKONOMIBOGEN
9.3 Hvordan kan international handel forklares? | ØKONOMIBOGEN
9.4 Hvordan kan markedsmekanismen bruges til at forklare handel? | ØKONOMIBOGEN
9.5 Diskussion: Hvad er bytteforholdet, og hvad betyder udviklingen i dette? | ØKONOMIBOGEN
Opsummering | ØKONOMIBOGEN
Kapitel 10: Hvorfor handler lande ikke med hinanden? | ØKONOMIBOGEN
10.1 Hvad er protektionisme, og hvad er argumentet for protektionisme? | ØKONOMIBOGEN
10.2 Hvilke typer af handelshindringer er der? | ØKONOMIBOGEN
Told | ØKONOMIBOGEN
Statsstøtte | ØKONOMIBOGEN
10.3 Diskussion: Hvilke fordele og ulemper er der ved forskellige handelshindringer? | ØKONOMIBOGEN
Opsummering | ØKONOMIBOGEN

DEN LILLE HJÆLPER TIL SAMFUNDSFAG:
Økonomiske skoler | DEN LILLE HJÆLPER TIL SAMFUNDSFAG

ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi (link):
13.4 Oversigt over handelsteorier |

POLITIKBOGEN (ink):
3.5 Hvordan manifesteres skillelinjerne i det politiske rum?

"Økonomi kap 1 Økonomisk adfærd.pdf"
"4 Økonomisk vækst og konjunkturer-1.pdf"
"Bilag Økonomisk midler og mål_EUs begrænsninger-opdater_Økonomiske skoler s1-3.pdf"
"Arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedspolitik.pdf"

METODEBOGEN (links):
2.5: Hvad er styrkerne og svaghederne ved kvantitativ metode? | METODEBOGEN
3.5: Hvad er styrkerne og svaghederne ved kvalitativ metode? | METODEBOGEN
4.4: Hvad er styrkerne og svaghederne ved komparativ metode? | METODEBOGEN
7.6: Hvordan ser den gode synopsis ud til den mundtlige eksamen i samfundsfag? | METODEBOGEN

SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG (links):
Kapitel 3: Hvad kan der udledes: Opgave med lineær regression
Kapitel 5: Opstil hypoteser
Kapitel 9: Skriv et notat

Lineær regression Huskeliste v05.docx
Opstil hypoteser - Huskeliste v02.docx
Notat- Tjekliste.docx

Synopsis:
"SamfSynopsis.pdf"
synopsisskabelon_samfundsfag_b-a.docx
Ved den mundtlige prøve lægges der vægt pa_2023.docx
Synopsis - opgave 2025
Kvalitative og kvantitative undersøgelser_Vurder metodiske styrker og svagheder.pdf
Knæk koden.docx
SamfSynopsis.pdf
Samfundsfag - mundtlig og skriftlig eksamen .pdf

SRO:
SRO nogle fokuspunkter_2025.docx
20240116_SRO talepapir.docx
Vejledning til DHO, SRO og SRP skoleåret 24 25.pdf
Faglighed - teori og argumentation.pdf



Vigtigt: Inden skriftlig eksamen/årsprøve,

Kernestoffet som ikke er tilgængeligt på ibog.dk,
skal du selv medbringe, enten i kopier
eller  downloadet på computeren.

Supplerende stof (se nedenfor under "indhold"):
må ikke tilgås online ifm. eksamen, men skal være downloadet
eller medbringes udprintet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave: Udled - linær regression, hypoteser 22-01-2025
Opgave 1a: Økonomi 19-02-2025
Opgave 1b: Økonomi 27-02-2025
Opgave 2: Økonomi 03-04-2025
Opgave 2b: Økonomi 01-05-2025
Opgave 3 Økonomi - Notat 09-05-2025
Opgave 2 Metode 12-05-2025
Synopsis 13-05-2025
Skriftlig Årsprøve 15-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kernestof –velfærd og fordeling, herunder markedsstyring og politisk styring –det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter. –(Ideologier og nypolitik og Levevilkår) – kvantitativ og kvalitativ metode. Faglige mål –anvende og kombinere viden om sociologi, økonomi og politik til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og løsninger herpå –undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold –undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet –demonstrere viden om fagets identitet og metoder –formulere samfundsfaglige spørgsmål, opsøge informationskanaler og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge –formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer –formulere viden om faglige sammenhænge med anvendelse af faglige begreber –på et fagligt grundlag argumentere for egne synspunkter, indgå i en faglig dialog og diskutere en faglig problemstilling.
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • IT
  • Regneark
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 8 EUropa under forandring

Kernestof
Politik
– forskellige typer politiske systemer, herunder EU.
– magt- og demokratiopfattelser nationalt, regionalt og globalt, herunder betydningen af retssystemet
Økonomi
– velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund
(– makroøkonomiske sammenhænge, multiplikatorvirkning, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
International politik)
– Danmarks suverænitet og handlemuligheder
– aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Metode
– komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode
– statistiske mål, herunder lineær regression og mål for signifikant forskel.
Faglige mål:
– undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
– undersøge processer omkring magt og politisk meningsdannelse
– undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
– anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
– skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier
– formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller


Kernestof:
Grundbog: Det politiske Europa
ibogen.dk (Columbus)


Det politiske Europa, gl. udg./arkiv:
1.1: Et nyt Europa bliver til | DET POLITISKE EUROPA
Kriser sætter skub i integrationen | DET POLITISKE EUROPA
1.2: EU’s særkende: Det overstatslige samarbejde | DET POLITISKE EUROP
1.3: Suverænitetskrisen og nationalismens genkomst | DET POLITISKE EUROPA
1.2: EU’s særkende: Det overstatslige samarbejde | DET POLITISKE EUROPA
1.4: EU’s demokratiske grundlag under pres | DET POLITISKE EUROPA
1.5: EU’s overlevelse i 2020’erne | DET POLITISKE EUROPA
Modeller for EU"s fremtid | DET POLITISKE EUROPA
Kapitel 2: Et overblik - tre nøglebegreber.
2.1: Første nøglebegreb: Union
Union som endemålet | DET POLITISKE EUROPA
Integrationsudviklingen - succes eller glidebane? | DET POLITISKE EUROPA
Mellemstatslig og overstatslig integration | DET POLITISKE EUROPA
Formel og reel suverænitet | DET POLITISKE EUROPA
2.2: Andet nøglebegreb: Organisation.   
EU som politisk system: Hvorfor så kompliceret? | DET POLITISKE EUROPA
Kommissionen – EU’s maskinrum | DET POLITISKE EUROPA
Ministerrådet – hvor de nationale interesser brydes | DET POLITISKE EUROPA
Europa-Parlamentet – det folkevalgte organ | DET POLITISKE EUROPA
To andre vigtige organer: Det Europæiske Råd og EU-Domstolen | DET POLITISKE EUROPA
2.3: Tredje nøglebegreb: Politik
”EU blander sig i alt” | DET POLITISKE EUROPA
Det indre marked – EU’s kerne | DET POLITISKE EUROPA
En økonomisk union – hvor langt er man nået? | DET POLITISKE EUROPA
De store budgetposter: Landbrugs- og regionalpolitikken | DET POLITISKE EUROPAEU’s nyeste udfordring: Retsområdet | DET POLITISKE EUROPA
Kapitel 3: EU og dets byggesten: Nationalstaterne | DET POLITISKE EUROPA
3.1: Staterne sætter rammen – men hvilken type stat? | DET POLITISKE EUROPA
3.2: Nationalstaternes fremtid | DET POLITISKE EUROPA
Nationalstaterne i en globaliseret verden | DET POLITISKE EUROPA
EU som trussel mod nationalstaterne | DET POLITISKE EUROPA
3.3: Økonomiske kløfter mellem EU-landene | DET POLITISKE EUROPA
3.4: Demokratiet har mange ansigter | DET POLITISKE EUROPA
Kapitel 4: EU's institutioner under luppen
4.1: Formel og uformel beslutningsproces
EU’s opbygning og virkemåde – den udbyggede version | DET POLITISKE EUROPA
Kommissionen og de nationale interesser | DET POLITISKE EUROPA
EU som redskab for den private kapital
4.2: Hvor stort er det demokratiske underskud?
EU’s rolle som demokratiforkæmper under forandring | DET POLITISKE EUROPA
EU’s problemer med demokratiet | DET POLITISKE EUROPA
To løsningsmodeller | DET POLITISKE EUROPA
4.3: Lissabon-traktaten – hvad er ændret?
Behovet for en ny traktat | DET POLITISKE EUROPA
Større effektivitet og øget demokrati | DET POLITISKE EUROPA
Styrket rolle udadtil | DET POLITISKE EUROPA
(Bemærk: Kapitel 4 (gl.udgave/arkiv) omtrent identisk med Kapitel 5 i 2025-udgave)



Det politiske Europa. Columbus. Udgave: 2025::

Kapitel 7: To aktuelle politikområder I: Migranter og klima | DETPOLITISKE EUROPA
7.1: Er EU rustet til en ny flygtninge- og migrantkrise? | DET POLITISKE EUROPA
Krisen i 2015-16 og behovet for en ny lovgivning | DET POLITISKE EUROPA
Vanskelige og kritisable aftaler med tredjelande | DET POLITISKE EUROPA
Kontrol med de ydre grænser | DET POLITISKE EUROPA
7.2: Har EU redskaberne til at imødegå klimatruslen? | DET POLITISKE EUROPA
EU’s skiftende rolle som klimaduks | DET POLITISKE EUROPA
Klimapolitik i EU | DET POLITISKE EUROPA
Kvotesystemet − fra nedtur til optur | DET POLITISKE EUROPA
På vej mod en EU energiunion | DET POLITISKE EUROPA

Kapitel 8: To aktuelle politikområder II: Udenrigspolitik og demokrati | DET POLITISKE EUROPA
8.1: Har EU en fælles udenrigs- og forsvarspolitik? | DET POLITISKE EUROPA
EU som spiller i den globale politik | DET POLITISKE EUROPA
Det formelle grundlag for EU’s udenrigspolitik | DET POLITISKE EUROPA
Nye skridt på vejen fra civil til militær stormagt | DET POLITISKE EUROPA
8.2: Trusler mod demokratiet i EU | DET POLITISKE EUROPA
Er EU stadig et demokratisk flagskib i verden? | DET POLITISKE EUROPA
Den højrenationale bølge og demokratikrisen i Europa | DET POLITISKE EUROPA
Opblomstringen af illiberalt demokrati i Østeuropa | DET POLITISKE EUROPA

Kapitel 9: Politiske integrationsteorier | DET POLITISKE EUROPA
9.1: Lidt teorihistorie | DET POLITISKE EUROPA
9.2: Føderalister og funktionalister | DET POLITISKE EUROPA
9.3: Neofunktionalismen og den faktiske integrationsudvikling | DET POLITISKE EUROPA
9.4:Transaktionsanalyse og traditionalisme | DET POLITISKE EUROPA
9.5: Nyere teorier | DET POLITISKE EUROPA

Kapitel 10 Danmark i EU
10.1: Dobbeltheden i danskernes holdning til EU | DET POLITISKE EUROPA
10.2: Nye skillelinjer i EU-debatten | DET POLITISKE EUROPA
10.3 EU-forbeholdene – konsekvenser
Baggrund, indhold og forsøgene på afskaffelse | DET POLITISKE EUROPA
Nej til møntunionen | DET POLITISKE EUROPA
Forsvarsforbeholdet – argumenterne holdt ikke længere | DET POLITISKE EUROPA
Retsforbeholdet: øget betydning og nyt politisk opgør
10.4: Den danske beslutningsproces – en demokratisk udfordring | DET POLITISKE EUROPA




Links:
EU"s retsakter - EUR-Lex
EØS-samarbejdet
Coreper
EU's love
Hvilke krav skal et land opfylde for at blive medlem af EU? - Københavner kriterier
Stemmeregler Hvordan stemmer Rådet?
Enstemmighed

Politiske skillelinier Samfnu.docx
”De store teorier - og hvad de kan gøre for os.pdf”
Faglighed - teori og argumentation.pdf
"Interessemodsætninger mellem EU landene_EU og den globale økonomiske konkurrence.docx"




Vigtigt: Inden skriftlig eksamen/årsprøve,

Kernestoffet som ikke er tilgængeligt på ibog.dk,
skal du selv medbringe, enten i kopier
eller  downloadet på computeren.


Supplerende stof (se nedenfor under "indhold"):
må ikke tilgås online ifm. eksamen, men skal være downloadet
eller medbringes udprintet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Små spørgeord 1 17-09-2025
Klima og mad 19-09-2025
Små spørgeord 2 30-09-2025
Delopgave C Udviklingen i EU 30-10-2025
Europaparlamentsvalget og EUs fremtid 08-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 9 Politik under forandring 1b Kommunevalg 2025 mm

2 moduler




Vigtigt: Inden skriftlig eksamen/årsprøve,

Kernestoffet som ikke er tilgængeligt på ibog.dk,
skal du selv medbringe, enten i kopier
eller  downloadet på computeren.

Supplerende stof (se nedenfor under "indhold"):
må ikke tilgås online ifm. eksamen, men skal være downloadet
eller medbringes udprintet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Konfidensinterval og usikkerhed 28-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 International politik 1: konflikter i verden &DUSP

International politik & Dansk udenrigs og sikkerhedspolitik (DUSP)
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt̶
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik̶
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Metode
– komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode
– statistiske mål, herunder lineær regression og mål for signifikant forskel.


Kernestof:
IP-bogen:
Kapitel 1: Hvad handler international politik om? | IP-BOGEN
1.1: Hvad er international politik, og hvad er udenrigspolitik? | IP-BOGEN
1.2: Hvorfor skal vi studere international politik? | IP-BOGEN
1.3: Hvilke aktører er der i international politik? | IP-BOGEN
1.4: Hvorfor er det nødvendigt med teorier om international politik? | IP-BOGEN
1.5: Hvad er magt i international politik? | IP-BOGEN
1.6: Hvordan studerer vi international politik i en verden under forandring? | IP-BOGEN
Kapitel 2: Hvad kendetegner realismen? | IP-BOGEN
2.1: Hvordan anskuer realister verden? | IP-BOGEN
2.2: Hvad er realismens tre grundlæggende principper? | IP-BOGEN
2.3: Hvad kendetegner klassisk realisme? | IP-BOGEN
2.4: Hvad kendetegner neorealismen? | IP-BOGEN
2.5: Hvordan bestemmer polariteten dynamikken i det internationale system? | IP-BOGEN
2.6: Diskussion: Vil Kinas opstigning føre til konflikt med USA? | IP-BOGEN
Kapitel 3: Hvad kendetegner liberalismen? | IP-BOGEN
3.1: Hvordan anskuer liberalister verden? | IP-BOGEN
3.2: Hvad er sammenhængen mellem interdependens og samarbejde? | IP-BOGEN
3.3: Hvorfor går demokratier ikke i krig med hinanden? | IP-BOGEN
3.4: Hvordan fremmer internationale institutioner samarbejde? | IP-BOGEN
3.5: Hvad er den liberalistiske vej til samarbejde og fred? | IP-BOGEN
3.6: Diskussion: Er demokrati en garanti for fred? | IP-BOGEN
Kapitel 4: Hvad kendetegner konstruktivismen? | IP-BOGEN
4.1: Hvordan anskuer konstruktivister verden? | IP-BOGEN
4.2: Hvorfor er anarki, hvad stater gør det til? Wendts sociale teori om international politik | IP-BOGEN
4.3: Hvordan bliver normer spredt i det internationale system? Finnemore og Sikkinks teori om normcykler | IP-BOGEN
4.4: Hvad skal der til for, at et emne bliver et sikkerhedspolitisk spørgsmål? Københavnerskolens teori om sikkerhedsliggørelse | IP-BOGEN
4.5: Diskussion: Er det stadig tabu at anvende atomvåben? | IP-BOGEN
Kapitel 5: Hvordan fører stater udenrigspolitik? | IP-BOGEN
5.1: Hvad er udenrigspolitik? | IP-BOGEN
5.2: Hvad er de udenrigspolitiske mål? | IP-BOGEN
5.3: Hvilke udenrigspolitiske midler kan staterne bruge? | IP-BOGEN
5.4: Hvordan kan vi forklare staters udenrigspolitik? | IP-BOGEN
5.5: Hvad kendetegner staters udenrigspolitiske adfærd? | IP-BOGEN
5.6: Diskussion: I hvilket omfang giver det overhovedet mening at fokusere på staters udenrigspolitik? | IP-BOGEN
Kapitel 6: Hvordan fører stater sikkerhedspolitik? | IP-BOGEN
6.1: Hvad er sikkerhed? | IP-BOGEN
6.2: Hvem er der tale om sikkerhed for? | IP-BOGEN
6.3: Hvilke trusler står staten over for? | IP-BOGEN
6.4: Hvordan kan stater skabe sikkerhed? | IP-BOGEN
6.5: Diskussion: Retfærdiggør kampen mod global terrorisme begrænsninger af borgernes rettigheder? | IP-BOGEN
Kapitel 7: Hvad karakteriserer en globaliseret verden? | IP-BOGEN
7.1: Hvad er globalisering? | IP-BOGEN
7.2: Hvad er økonomisk globalisering? | IP-BOGEN
7.3: Hvad er kulturel globalisering? | IP-BOGEN
7.4: Hvad er politisk globalisering? | IP-BOGEN
WTO  | IP-BOGEN
NATO  | IP-BOGEN
FN  | IP-BOGEN
Europæiske Union (EU)  | IP-BOGEN
7.5: Hvilke forskellige opfattelser af globaliseringen er der? | IP-BOGEN
7.6: Hvad er globaliseringens konsekvenser for samfundsudviklingen i lande på forskellige udviklingstrin? | IP-BOGEN
7.7: Diskussion: Skaber globaliseringen en global monokultur?
Kapitel 8: Hvad kommer efter den amerikanske verdensorden? | IP-BOGEN
8.1: Hvad karakteriserer den amerikanske verdensorden? | IP-BOGEN
8.2: Hvorfor mener realister, at den liberale verdensorden er i forfald? | IP-BOGEN
8.3: Hvad er liberalismens syn på fremtidens verdensorden? | IP-BOGEN
Optimistiske liberalister | IP-BOGEN
8.4: Hvilke udfordringer ser konstruktivister for den amerikanske verdensorden? | IP-BOGEN
8.5: Diskussion: Hvad skal der til for at redde den liberale verdensorden? | IP-BOGEN
Kapitel 9: Hvad kendetegner nye konflikter i international politik? | IP-BOGEN
9.1: Hvordan kan vi kategorisere forskellige typer af konflikter? | IP-BOGEN
9.2: Hvorfor er der konflikt om Arktis? | IP-BOGEN
9.3: Hvorfor er der konflikt i Ukraine? | IP-BOGENOpsummering | IP-BOGEN
9.5: Diskussion: Er den interstatslige krig vendt tilbage? | IP-BOGEN
Kapitel 10: Hvilken udenrigs- og sikkerhedspolitik skal Danmark føre? | IP-BOGEN
10.1: Hvilke internationale udfordringer og trusler står Danmark over for? | IP-BOGEN
10.2: Hvad har – historisk set – kendetegnet dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik? | IP-BOGEN
Danmarks udenrigspolitiske aktivisme | IP-BOGEN
10.3: Hvorfor blev dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik aktivistisk? | IP-BOGEN
10.4: Diskussion: Hvilken udenrigs- og sikkerhedspolitik skal Danmark føre i en brydningstid? | IP-BOGEN


Kernestof (iøvrigt):
DEN LILLE HJÆLPER TIL SAMFUNDSFAG(ibog): International politik og IP-teori | DEN LILLE HJÆLPER TIL SAMFUNDSFAG
”2.6 Et overblik over teorierne_International PolitikNU.pdf”
”3_5 Aktuelle politiske skillelijner_Figur 3.10.pdf”

Supplerende stof

----
Vigtigt: Inden skriftlig eksamen

Kernestoffet som ikke er tilgængeligt på ibog.dk,
skal du selv medbringe, enten i kopier
eller  downloadet på computeren.


"Supplerende stof" (se nedenfor under "indhold")
må ikke tilgås online ifm. eksamen, men skal være downloadet
eller medbringes udprintet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 3 17-01-2026
Terminsprøve 23-01-2026
Opgave 4 - Løs opgave 2 05-03-2026
Opgave 4 - Løs opgave 3 09-03-2026
Opgave 5 - Opgave 2 10-04-2026
Opgave 5 - Opgave 3 inkl opgave 2 18-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Politik under forandring 1c Folketingsvalg 2026


Fællesaktivitet: Valgarrangement 11/3
Samt opstart og opfølgning på moduler


Vigtigt: Inden skriftlig eksamen/årsprøve,

Kernestoffet som ikke er tilgængeligt på ibog.dk,
skal du selv medbringe, enten i kopier
eller  downloadet på computeren.

Supplerende stof (se nedenfor under "indhold"):
må ikke tilgås online ifm. eksamen, men skal være downloadet
eller medbringes udprintet
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Sociologi 4: Store sociologer

Forløbet vil handle om bl.a. identitetsdannelsen i det senmoderne samfund, der vil blive taget udgangspunkt i forskellige sociologers teorier.


Særlige fokuspunkter
Faglige - Identitetsdannelse og samfundsforandring


Kernestof:
Unge og identitet - Socialisation i otte forskellige lande.pdf
Luk samfundet op 3udg_Ziehe og Beck.pdf
Honneth.pdf
Goffman.pdf
Habermas.pdf

SamfNU B (Udgave: Arkiv, ibog.dk):
1.1.3 Normindlæring og anerkendelse

Metodebogen (ibog,dj):
2.5: Hvad er styrkerne og svaghederne ved kvantitativ metode? | METODEBOGEN
3.5: Hvad er styrkerne og svaghederne ved kvalitativ metode? | METODEBOGEN
4.4: Hvad er styrkerne og svaghederne ved komparativ metode? | METODEBOGEN

"Videnskabsteori mm.pdf"



Vigtigt: Inden skriftlig eksamen/årsprøve,

Kernestoffet som ikke er tilgængeligt på ibog.dk,
skal du selv medbringe, enten i kopier
eller  downloadet på computeren.

Supplerende stof (se nedenfor under "indhold"):
må ikke tilgås online ifm. eksamen, men skal være downloadet
eller medbringes udprintet
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Metodeopgave - Undersøg variant 27-04-2026
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Økonomi og velfærd under forandring? 3 Bæredygtigh

Bæredygtig udvikling

Se ift. forløb i økonomi og velfærd, med perspektivering til aspekter af EU/IP, politik, sociologi mm


"Bæredygtighed –en samfundsfaglig temabog om verdensmålene" (systime bog, diverse links):.
Kapitel 1:
1. En bæredygtig verden – fra systemkrise til verdensmål p139 Info
    En systemkrise p149 Info
    Hvad er bæredygtighed? p150 Info
    Gennemgang af de tre dimensioner af bæredygtighed p151 Info
    De 17 verdensmål – kurs mod en bæredygtig verden p152 Info
    Opsummering: En bæredygtig verden – fra systemkrise til verdensmål p153 Info
&  Appendix: Oversigt over FN's 17 verdensmål

"Bilag 1- Miljøpolitik -Miljø og klimapolitik i samfundsfag - Systime.pdf",
uddrag fra
- Miljøpolitik -Miljø og klimapolitik i samfundsfag(Systime) &
- ”Politiske skillelinier” i: SamfNU B. Miljøpolitik -Miljø og klimapolitik i samfundsfag(Systime).

ØKONOMIBOGEN:
7.9 Diskussion: Skal staten gribe ind, eller skal markedet regulere sig selv?

SamfNU (2025):
3.5 Aktuelle politiske skillelinjer | SamfNU B, Figur 7.10

"Supplerende stof"
- se nedenfor.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Sociologi 4b: Meningsdannelse og medier

Meningsdannelse og medier relateret til tidligere forløb i sociologi inkl. "3 Store sociologer" og politik, samt kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering og til dels social differentiering
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.


Kernestof:
SamfNU B - 2025-udgaven:
6. Medier og meningsdannelse | SamfNU B
6.1 Mediernes betydning i demokratiet | SamfNU B
6.2 Medier og identitetsdannelse | SamfNU B
6.3 Paradokser i mediebrugen | SamfNU B
6.4 Medier og digital dannelse | SamfNU B

METODEBOGEN:
7.6: Hvordan ser den gode synopsis ud til den mundtlige eksamen i samfundsfag?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Synopsis Dansk udenrigspolitik i en brydningstid 11-05-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer