Nærum Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Nærum Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 3z SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2023/24 - 2025/26
Institution
Nærum Gymnasium
Fag og niveau
Samfundsfag A
Lærer(e)
Jan Winther Jørgensen
Hold
2023 SA/z (
1z SA
,
2z SA
,
3z SA
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Sociologi - del 1
Titel 2
Økonomi del 1
Titel 3
Politik del 1
Titel 4
EU's indflydelse på dansk og global politik
Titel 5
Politik - del 2
Titel 6
Sociologi - del 2
Titel 7
Økonomi - del 2
Titel 8
International politik
Titel 9
Økonomi - del 3
Titel 10
Sociologi - del 3
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Sociologi - del 1
Introduktion til sociologi:
I dette forløb arbejder klassen med sociologernes syn på de ændringer, der er sket i det moderne og senmoderne samfund. Vi arbejder med identitetsdannelse, livsformer og den sociale arv. Eleverne udarbejder et mindre spørgeskema, der skal kortlægge livsstil og livsformer. Vi laver et gruppeoplæg med forskellige sociologers teorier om samfundsudviklingen, hvor grupperne fremlægger en sociolog for resten af klassen. Vi undersøger ulighed og klasseforskelle i Danmark.
Vi har fokus på kvalitative og kvantitative undersøgelser samt formulering af problemstillinger på forskellige taksonomiske niveauer.
Kernestof:
Sociologi
̶ identitetsdannelse og socialisering
̶ sociale og kulturelle forskelle.
- ligestilling mellem kønnene
̶ Kvantitativ og kvalitativ metode
Faglige mål:
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag (risikosamfundet)
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
̶ undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre.
Indhold
Kernestof:
Barbie sætter fut i kønsdebatten: Filmen er feminisme after dark
DRTV - Explainer: Balladen om Barbie
Opgave: Udarbejd et indlæg
Køn - opgave.pdf
description
7.4 Kønsroller
7.2 Kønsforskelle
7.3 Socialt køn
SamfNews:
SamfNews: DRTV - Deadline: Skæv skattereform?
DRTV - De dyre drenge: Broen
Kønnet som socialt skabt
Hvornår er man en pige eller dreng? Feministernes gudmor gør op med det traditionelle syn på køn og seksualitet
Kønsidentiteter i 2023? Paradise Hotel er tilbage efter woke nedtur
Makkerpar-opgave
Det senmoderne samfund
2.4 Identitet i det senmoderne samfund
DRTV - Døm vores forhold: Den første dom
SamfNews: Kaldes hjem: Zoologiske haver returnerer pandaer til Kina
Regeringens flertal vakler med Fonsecas afgang
2.2 Normer, sanktioner og social kontrol
2.3 Identitet
3.1 Livsformsteorien
Opgave livsformer, familie og opdragelsestyper (5).docx (2).pdf
description
Opgave 1: Kulturelle forskelle og livsformer
NaboAtlas - ulighed
3.2 Kulturforskelle og livsformer
3.3 Forskellige livsstile
Fra absolutte data til relative data 2023.docx
description
Fra absolutte data til relative data.xlsx
description
Hypotese og brug af teori (1).docx
description
Lav følgende lektier:
Knæk koden – skriftlig eksamen i samfundsfag
Molins Model - Det er lidt gamle eksempler, men teorien er god!
Pia Kjærsgaard kalder Isam B for.docx
description
Øvelse 1
Gruppe 1
5.1 Ligestilling ifølge lovgivningen
5.2 Hvorfor er der forskel?
5.3 Ligestilling blandt minoriteter
Genretype i skriftlig samfundsfag: Hvad kan der udledes?
Lektie:
4.1 Procentberegning: Absolutte og relative tal
4.2 Indekstal
1. En tur på hospitalet - Udrykning med omsorg | TV 2 Kosmopol
4.3 Social arv
4.2 Lighed & ulighed
Vejledning til skriftlige opgaver i samfundsfag
Opgave:
4.1 Levevilkår
Velstanden er lav -men velfærden er høj _ Cevea_ U (e9fad21b).pdf
Funktionalisme og strukturalisme.docx
Dokument til Øvelse 1
description
Pierre Bourdieu
4.4 Nye medier – nye fællesskaber
4.5 Præstationssamfundet
4.2 Nye tider – nye behov
4.3 Selvrealisering gennem medierne
Virtuel:
Opgavebeskrivelse.docx
description
Kvinder og mænds timeløn efter uddannelsesniveau.xlsx
description
2.10 Netværkssamfundet - nye socialiseringsarenaer!
2.11 Smartphones - en ny stressfaktor!?
Tekst om nogle af de større sociologer:
Se udsendelsen, og skriv hvilke sociologer, som I mener der kunne inddrages til at forklare denne sitation, som vi ser i udsendelsen. Altså anerkendelse, individualisering eller noget helt andet.
Opgave: Gruppearbejde om nogle af de store sociologer
Tekst om:
Lektier:
Jeg vil anbefale, at I læser I dokumentet om "Sociologer" side 172-178
Læs resten af dokumentet i pdf-dokumentet om "Sociologer"
Goffman, Ziehe og Rosa.docx
Grupperne
2.2.1 Spørgeskema
2.2 Kvantitativ metode
Opgave om spørgeskema:
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 19
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Økonomi del 1
Introduktion til økonomi:
Dette forløb er en forlængelse af grundforløbet i Samfundsfag om velfærdstatstyper og ideologier.
Udgangspunktet er Danmarks økonomiske situation. Vi arbejder med det økonomiske kredsløb og de økonomiske nøgletal, der kan give indblik i økonomien i Danmark. Desuden ser vi på de politiske og økonomiske styringsmekanismer, som politikerne har til rådighed, herunder finans-, penge., valuta- og indkomstpolitik. Vi arbejder med problemstillinger vedrørende den danske velfærdsstat, og her inddrager vi Lafferkurven og GINI-koefficienten. Vi undersøger også konsekvenserne af marginalisering, fattigdom og arbejdsløshed. Vi perspektiverer til EU og globale forhold.
Klassen arbejder med samfundsstatistik, herunder betalingsbalancen og makroøkonomiske nøgletal.
Kernestof:
Økonomi
̶ velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
Metode
̶ kvantitativ og kvalitativ metode
Faglige mål:
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
Indhold
Kernestof:
https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-01-30-usa-paa-vej-med-gengaeldelse-kaldes-den-farligste-situation-i-50-aar
10.1 Hvad er økonomi?
10.2 Det økonomiske kredsløb
1z selvevalueringstest
Opgave det økonomiske kredsløb.pdf
description
Opgave
10.5 Økonomisk politik
10.3 Penge og renter
10.4 Økonomiske mål
Gruppe 1
Makroøkonomisk politik.docx
description
Danmarks Statistik
2.1 De samfundsøkonomiske mål
Partierne og de økonomiske mål
7.3.2 Laffer-kurven
2.2 Raworth"s doughnut-model
Cirkulær økonomi
Dognuth og cikulær økonomi.pdf
description
Lempelig og stram finanspolitik
7.2 Finanspolitiske instrumenter og multiplikatorer
18.5 Keynesianere kontra monetarister
Opgave:
description
Vi skal se nogle klip om at spille om penge
Sebastian fik hjælp hos Center for Ludomani
Pengenes funktion
Danmarks Nationalbank
Stram og lempelig pengepolitik
Pengepolitikken i Danmark
Explainer: Hvad er fastkurspolitik, og hvorfor har vi den?
Valutapolitik spørgsmål.docx
description
Den aktuelle pengepolitik i Danmark
ESCB"s opbygning
Valutapolitik - Samfundsfag
Valutaefterspørgsel og valutaudbud
Hvad påvirker valutakurserne? – et par eksempler
DRTV - Horisont: Frihedsgudinden fra Texas
Opgave pengepolitik.docx
description
Teori til opgaven: 9.2.3 Pengepolitik (forklarer om renter)
Teori til opgaven: 9.3 Valutakurssystemer
Renten påvirker forbrug og investeringer
Cheføkonom kalder det;risikabelt, at hæve renten endnu en gang - men alternativet er værre
Opgave betalingsbalancen 2023.docx
description
DK-Spillet - Startside
Spørgeskema vedrørende AI
Betalingsbalancens løbende poster
2.4 Betalingsbalanceregnskabet
Hvad er den danske model?
Den Danske Model - Flexicurity
Arbejdsmarkedspolitikkens instrumenter
Strukturel ledighed
Flexicurity-modellen og andre arbejdsmarkedspolitiske modeller
Flexicurity – Københavns Universitet
10.3 Arbejdsmarkedspolitiske problemstillinger i fremtiden
Indkomstpolitiske indgreb og den samfundsøkonomiske udvikling
Indkomstpolitiske instrumenter
Porters Diamant
Eksempler på eksamensopgaver i samfundsfag om arbejdsmarked i fællesdelen.docx
description
Opgave om aktiv arbejdsmarkedspolitik.docx
description
Lønudviklingen
Produktivitet
14.2 Den strukturelle konkurrenceevne
Institutionel konkurrenceevne
Opgave om Danmarks eksport og import.docx
description
9.4.1 Danmark og EU
9.4.2 EU og økonomisk politik
9.4 Danmark i den globale økonomi – EU
Den gyldne procent af danskerne sidder på mere end ni procent af de samlede indkomster for første gang i årtier
Ti års indkomstfremgang er ujævnt fordelt på tværs af landet
Globaliseringens udfordringer - opgave.docx
description
Opgave WTO - interaktiv kort
Opgave økonomisk globalisering.docx
description
9.5. Økonomisk globalisering og konkurrenceevne
9.5.1. Årsager til økonomisk globalisering
9.5.2. Hvad betyder økonomiske globalisering for Danmark?
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 15
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Politik del 1
Introduktion til politik:
Klassen arbejder med begrebet politik og den parlamentariske styringskæde. Vi har taget udgangspunkt i den nuværende regering og samarbejdet mellem politiske partier. Vi bygger videre på grundforløbet, hvor eleverne har arbejdet med ideologier og partierne.
Vi har inddraget teorier om blandt andet: partityper, lovgivningsprocessen, Dahls demokratiprincipper, medianvælgeren, Eastons model, Molins model, meningsmålinger, issues-vælgeren og class-vote(vælgeren). Vi haft et tema om dansk politik i en global sammenhæng, herunder er eleverne introduceret til EU.
Vi har fundet artikler om lobbyisme herunder græsrodsbevægelser, interesseorganisationer og magteliten i Danmark.
Vi afrunder forløbet med et tema om ligestilling, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund med udgangspunkt i FN´s menneskerettigheder.
Kernestof:
Økonomi
̶ velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
Metode
̶ kvantitativ og kvalitativ metode
Faglige mål:
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
Indhold
Kernestof:
Er Danmark medskyldig i skovbrande i Portugal? I dag falder der dom i tre retssager om klimasvigt
Globaliseringen øvelse 2024.docx
description
19. Globalisering
19.2 Kulturel globalisering
19.3 Politisk globalisering
Reaktioner på globaliseringen
Gruppe 1
interesseorganisationer og lobbyisme version 2022.docx
description
Vigtige politiske aktører
Interesseorganisationer
Græsrodsbevægelser
De politiske partier
Parti og vælgeradfærd Folketingsvalg 2022.docx
description
Michigan-modellen vælgeradfærd.docx
description
Øvelse vælgeradfærd.docx
description
Stemme ud fra partiernes kompetence
Issue voting: Stemme ud fra holdninger
4.1 Hvad er politik?
5. Demokrati – hvorfor og hvordan?
Udarbejd en posters
5.1 Moderne demokrati
4.1.1 Det politiske system
4.1.2 Indflydelse i det politiske system
Virtuel modul torsdag 18. april.docx
description
Samfundsfag uden for NAG.docx
description
Politik posters vælgeradfærd.docx
description
Vi arbejder forsat med de forskellige modeller: 1. Molins model 2. Kaare Strøms model 3: Downs model 4. værdi og fordelingspolitik 5. Michigan modellen
Politiske skel (læs fra overskriften "Den todimensionelle konfliktstruktur" og resten af siden)
3.4.2 Partiadfærd (repetition af Molins model, herefter præsenteres nye modeller)
3.3 Parlamentarisme
2.2 Demokratiidealer
9.1. Det politiske system og lovgivningsprocessen
9.2 Hvem kan få indflydelse i lovgivningsprocessen?
Opgave:
1.1 Medborgerskabsbegrebet
1.2 Politisk deltagelse
Kandidattesten til Europa-parlamentsvalget 2024 | DR
4. Ideologi
4.1 Liberalisme
4.2 Socialisme
4.3. Konservatisme
6.1 Hvad er magt?
6.2 Hvem har magten?
Her er ti ting, du skal vide om EU-valget
Frihedsrettigheder - Global frihed.docx
description
5.1.3 Demokrati rundt om i verden
5.1.4 Suverænitet og konventioner
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
EU's indflydelse på dansk og global politik
Introduktion til EU:
I dette forløb arbejder klassen med EU. Vi har fokus på EU's betydning for Danmark og EU's betydning for det internationale samarbejde i en globaliseret verden. Vi fokuserer på globaliseringen, herunder kulturel, økonomisk og politisk globalisering.
Vi har haft fokus på EU's institutioner og de faktorer, der bremser og fremmer integrationen i EU-samarbejdet. Vi ser på de sociale og økonomiske rettigheder, som en EU-borger har i et andet EU-land. Vi har særligt fokus på det indre marked, klima- og energipolitik, Euro-samarbejdet og EU-budgettet.
Eleverne har tidligere deltaget i en valgdag på NAG om Europa-Parlamentsvalget i 2024.
Vi arbejder også med det Amerikanske præsidentvalg og eleverne har deltaget i NAG fællesarrangement om valget i USA i forbindelse med deres arbejde med SRO.
Kernestof:
̶ politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
̶ magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund̶
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
̶ globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark
̶ aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
̶ mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
Indhold
Kernestof:
Hr. og Fru Danmark elsker kokain som aldrig før. De svenske børnesoldater er deres skyld
Eksempel på EU-politik:
8.2.3: EU-lovgivning
8.2.5: Demokratiet i EU
Udled og regression.docx
description
S-profil: Danmark skal ignorere domme fra menneskerettighedsdomstol
Konventioner
8.2.4: EU’s institutioner
Kapitel 1: EU - et historisk eksperiment
Sådan lovgiver EU
Kapitel 4: EU"s institutioner under luppen
Kommissionen og de nationale interesser
INTERNATIONAL_ Marlene Wind efterspørger ærlighed (e9f65f6d).pdf
description
Øvelse om differentieret integration :
2.5: Differentieret integration
Kriser sætter skub i integrationen
8.2.2: Føderalisme og konføderalisme
Opgave til modulet
EU"s institutioner
1.2: EU’s særkende: Det overstatslige samarbejde
1.3: Suverænitetskrisen og nationalismens genkomst
Hypoteser 2024.docx
description
Fællesdel: udled og hypotese
Den lille samfundshjælper
Opgavetyper i samfundsfag. Version 3 forår 2022.pdf
EU"s institutioner (husk at gemme lokalt til eksamen)
Ministerrådet
Formandskabet
Vi arbejder med hypotese-opgaven i undervisningen
Opgave
Bøger i samfundsfag columbus.docx
description
Europa-Parlamentet
Det Europæiske Råd
Centralbanken (ECB)
Undersøg-opgaven
Undersøgelsesopgave med fokus på metode version2.docx
description
Undersøgelse i samfundsfag.pdf
description
1.2: Hvor ligger magten i EU?
Kommissionen
Idé- og forberedelsesfasen
Sådan skriver du i samfundsfag
Metodebogen
Kapitel 4: Forskellige liv i Danmark
Kapitel 3: Når vi arbejder med sociologien: Metode
1.3: Hvordan træffer EU beslutninger?
EU-parlamentet
Beslutningsfasen
1.4: Bestemmer EU for meget?
Hvad skal EU-samarbejdet have fokus på?
Artikel med kritik af DK fra Kommissionen
Implementeringsfasen
EU-Domstolen
Hvad er retsstatsprincippet?
Redskaber: Hvad kan EU stille op?
opgave:
1.1: Hvad er EU"s formål?
2.6: Scenarier for EU"s integrationsproces
Indre marked frihandel: Se hvorfor, Danmark er #9 blandt 35 OECD-lande
Delopgave A: EU og arbejdskraftens fri bevægelighed
EU-artikler.docx
description
Det indre marked - EU"s kerne
Arbejdskraftens fri bevægelighed
Det indre marked
Rekord: Udenlandsk arbejdskraft bidrager med 322 milliarder til BNP
EU-sammenligning.docx
description
Sammenligning omlagt skriftlighed skrivemodul.pptx.pdf
description
EU’s formål om fred og fri bevægelighed
EU’s formål om fri bevægelighed og fælles værdier
Polity-niveauet: Hvad siger EU’s regler om EU-borgeres adgang til velfærdsydelser?
Politics-niveauet: Konflikter og muligheder i den danske debat om velfærdsydelser til vandrende arbejdstagere
Temu er et "skræmmeeksempel" – skriger til himlen, siger minister
Hvorfor taler mange ansatte i København ikke dansk?
Opgaver til tema om frihandel og vækst
EU's handelsaftaler
Fremme af EU's værdier gennem handel
EU's handelspolitik
EU"s klimamål
Klimasparekrav for Danmark
Handel med CO2-kvoter
Emissionsgrænse for biler
Bøger i samfundsfag columbus.pdf
description
Kapitel 7: Sammenlign
ANALYSE Udlændingedebatten i Europa rykker sig markant, og Danmark ser sit snit til forandringer
Schengensamarbejdet og grænsekontrol
Hvorfor er der migration mellem lande?
EU"s asylpolitik
Danmarks undtagelser
Danmarks asylregler
Undervisningsevaluering 2z 2024
5.5: Den Europæiske Union (EU): Økonomisk kæmpe og udenrigspolitisk dværg?
Grundlaget for EU’s udenrigspolitik
Nye skridt på vejen fra civil til militær stormagt
Opgave:
Nyt pulver hiver lige så meget CO2 ud af luften som træer
Udarbejd en posters
Ny rapport gør det ekstremt svært at bevare optimismen,
Test
Opgave_USAs præsidentvalg 2024 - Harris vs Trump v02.docx
description
Vejledning til DHO, SRO og SRP skoleåret 24 25 (1).pdf
SRO kursus 2024 2025 med modulplan (2).pdf
SRO 2z.docx
Posters
Kina afviser alt, og tyskerne frygter handelskrig. Men EU holder fast og indfører straftold på kinesiske elbiler
EU-integrationsteori (3) (1).pdf
description
2.1: Føderalismen
2.2: Neofunktionalismen
2.3: Liberal intergovernmentalisme
2.4: Multi-level-governance
Baggrund, indhold og forsøgene på afskaffelse | DET POLITISKE EUROPA
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 26,5
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Politik - del 2
Politisk kommunikation og meningsmålinger.
I dette forløb om det amerikanske valg, arbejder eleverne med deres SRO.
Vi har et mindre forløb om politisk kommunikation, medier og meningsmålinger. Vi har fokus på brugen af populisme og hvordan dette påvirker vælgeradfærden. Eleverne arbejder også med diskursanalyse af politiske taler.
Vi ser også nærmere på, hvordan meningsmålinger bliver lavet, og hvad den statistiske usikkerhed indebærer.
Læreplan:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed
Indhold
Kernestof:
Uddannelsesstatistik
Lektie:
SRO kursus 2024 2025 med modulplan (2) (1).pdf
description
statistisk usikkerhed.xls
description
Beregn usikkerhed (1 andel) - En ny undersøgelse viser – eller gør den?En ny undersøgelse viser – eller gør den?
Meningsmåling | Få seneste meningsmåling Danmark | Politik | DR
National 2024 Presidential Election Polls - 270toWin
11.1: Beregning og fortolkning af statistisk usikkerhed | VÆLGERADFÆRD OG STATISTIK
11.2: Betydning af stikprøvestørrelse | VÆLGERADFÆRD OG STATISTIK
11.3: Betydning af konfidensniveau | VÆLGERADFÆRD OG STATISTIK
Øvelse udarbejd en præsentation vælgeradfærd og meningsmåling.docx
Meningsmålinger USA
Udsendelse: Kampen om USA
6.6 Hvorfor er det så vanskeligt at fastlægge vælgernes adfærd? | POLITIKBOGEN
11.4: Mediernes brug og manglende brug af statistisk usikkerhed | VÆLGERADFÆRD OG STATISTIK
Fokus på problemformulering og taksonomi - opgave.
Kapitel 5: SRP i samfundsfag | METODEBOGEN
SRO problemformulering - præsentation
1.2: Hvad er samfundsvidenskab? | METODEBOGEN
1.3: Hvordan stiller du samfundsfaglige spørgsmål? | METODEBOGEN
1.4: Hvad er samfundsfaglig metode? | METODEBOGEN
Husk metodebogen!, da vi også arbejder med denne!
Forberedelse :
A1.pdf
description
A2.pdf
description
A3.pdf
description
Spørgsmål til lektien om populisme
Vi ser nogle udvalgte samtaler med henblik på diskurs 1
2.2: Populisme - folket mod eliten? | DEMOKRATIETS UDFORDRINGER
5.1: Populisme | POLITIKKENS KERNESTOF
Højrepopulismen | POLITIKKENS KERNESTOF
Venstrepopulismen | POLITIKKENS KERNESTOF
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-11-26-per-nielsen-handler-stadig-paa-kritiseret-webshop-for-priserne-herhjemme-er-skyhoeje 2
Tv fra Folketinget (start 22 min inde i indslag)
Opgave i forhold til lektien om diskursanalyse:
Hvad er diskurser og diskursanalyse? | METODEBOGEN
1.4: Mediernes påvirkning af borgerne | SYGT SUND
Afsnit
Vi mødes i lokale 2.04
Opgavetyper i samfundsfag. Version 3 forår 2022.pdf
Bøger i samfundsfag columbus.pdf
description
Undersøg påstand USAs økonomi.docx
description
Antal job i USA, service, industri.xlsx
description
Pararbejde: Spørgsmål til lektien og artiklen
ANALYSE: Amerikanerne føler sig økonomisk pressede - og det kan afgøre valget
1.4: Integration på amerikansk | USA"S UDFORDRINGER
3.1: Den amerikanske drøm | USA"S UDFORDRINGER
3.1.1: Økonomisk sikkerhed er blevet afgørende i den amerikanske drøm | USA"S UDFORDRINGER
2.2.1: USA er en føderation | USA"S UDFORDRINGER
2.5: Hvordan vælges man til præsident og til Kongressen? | USA"S UDFORDRINGER
De to politiske partiers holdninger og værdier | USA"S UDFORDRINGER
Guide til diskursanalyse.docx
description
Virtuelt
Diskursanalyse
Nationalbankdirektør advarer: Vi er sårbare i en urolig verden
Grønland er afgørende for USA af tre grunde: Men én ting undrer ekspert ved Trumps udmelding
Opgave:
Kapitel 7: Medier og politisk kommunikation | POLITIKBOGEN
7.1 Hvad er et medie, og hvilken funktion har medierne i samfundet? | POLITIKBOGEN
7.2 Hvad er medialisering og nyhedskriterier? | POLITIKBOGEN
Grupper:
7.3 Hvad er den politiske dagsorden, og hvem fastlægger den politiske dagsorden? | POLITIKBOGEN
Hvem bestemmer - politikerne eller medierne? | POLITIKBOGEN
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 16
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Sociologi - del 2
Sociologiske casestudier
I dette forløb arbejder klassen med en række sociologiske cases. Eleverne arbejder i grupper med et af de valgte emner og præsenterer derefter emnet for resten af klassen. Formålet med forløbet er at belyse de mange forskellige emnefelter inden for sociologien. Eleverne trænes i at anvende sociologisk teori på en case, hvor de skal finde artikler og statistik, der kan understøtte den problemformulering, de har udarbejdet.
Vi har i dette forløb særligt fokus på sociale medier og diskursanalyse.
-Sundhed og sygdom
-Uddannelse
-Identitet og individer
-Globalisering og Risikosamfund
-Lokale fællesskaber
-Ungdomskultur og kultur
-Krig og forvar
-Det skæve Danmark
-Livsformer og livsstile
-Hooliganisme
-Indvandring
-Køn
Grupperne udarbejder en præsentation og finder en aktuel artikel om emnet. De laver en øvelse til klassen.
Fokuspunkter:
̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
̶ politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
̶ samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Indhold
Kernestof:
2.3: Sutherland - kriminalitet skyldes indlæring af kriminel adfærd | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
2.4: Hirschi - teorien om social kontrol | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
4.4: Maffesoli - banden som en senmoderne neostamme | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
7.4: Straf - en moralsk lektie eller samfundsnyttig resocialisering | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
2.2: Robert Merton - uoverensstemmelse mellem samfundets mål og midler | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
2.1: Årsager til kriminalitet - fire centrale kriminalitetsfaktorer?! | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
Opgave til Virtuelt modul
Nu kommer en ny generation – her er ifølge eksperter de ting, der vil kendetegne dem
Prolog: Generation præstation | FRI ELLER FORTABT?
1.1: Socialisering - hvem og hvad former din identitet? | FRI ELLER FORTABT?
Familien – fra omdrejningspunkt til serviceorgan? | FRI ELLER FORTABT?
1.4: Ziehe - formbarhed og kulturel frisættelse | FRI ELLER FORTABT?
1.3: Giddens - en diagnose af senmoderniteten | FRI ELLER FORTABT?
Undersøgelse.docx
description
4.3: Identitet på de sociale medier - frontstage og backstage | FRI ELLER FORTABT?
4.4: Meyrowitz - et kig backstage! | FRI ELLER FORTABT?
4.5 Sherry Turkle: Tager teknologien magten over os? | FRI ELLER FORTABT?
4.2: Det mobile samfund - fællesskaber og kommunikation i forandring | FRI ELLER FORTABT?
Kapitel 6: Fællesskab | FRI ELLER FORTABT?
6.1: Hvad er et fællesskab? | FRI ELLER FORTABT?
6.2: Er de store fortællinger væk? | FRI ELLER FORTABT?
6.3: Maffesoli - aftraditionalisering eller retraditionalisering? | FRI ELLER FORTABT?
6.4: De virtuelle fællesskaber | FRI ELLER FORTABT?
Skriv noter til dagens lektie og upload under elevfeedback, vi arbejder videre med øvelsen fra sidste gang i modulet.
Udarbejd jeres synopsis og upload denne under elevfeedback
Opgave - i modulet
Kapitel 7: Medborgerskab | FRI ELLER FORTABT?
7.2: Den senmoderne ungdom - en ændret socialkarakter? | FRI ELLER FORTABT?
7.3: Medborgerskab - rettigheder og pligter i et demokratisk samfund | FRI ELLER FORTABT?
8.5: Fra medborgerskab til modborgerskab | FRI ELLER FORTABT?
8.4: Et spørgsmål om anerkendelse - Axel Honneth | FRI ELLER FORTABT?
Vi skal se dokumentaren: Jeg ved ikke, om jeg kan klare det
Artikel 1
Artikel 2:
Ingen lektier - men husk at I skal fremlægge synopsis
Spørgeskema om bæredygtighed i gymnasiet
Joy mødte sin mor i 7-Eleven: Det ramte hårdt, at hun ikke kunne genkende mig
Opgave- Hvordan påvirker accelerationssamfundet individets mentale sundhed (2).docx
description
Overshoot Days (1).docx
description
5.1: Teorien om anerkendelse | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
5.4: Når anerkendelsen foregår i hastighed - om Hartmut Rosa | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Den teknologiske acceleration | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Acceleration af social forandring | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Acceleration af livstempoet | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
System- og livsverden | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
9.3: Samtalen og familien - om Habermas" opfattelse af livsverdenen | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Repetitionsøvelse - arbejdsmarkedet.docx
description
Opgave tabel sociologi.docx
description
Kapitel 8: Beskæftigelse og arbejdsmarked | ØKONOMIENS KERNESTOF
8.1: Hvordan foregår løndannelsen? | ØKONOMIENS KERNESTOF
8.2: Grundbegreber og nøgletal på arbejdsmarkedet | ØKONOMIENS KERNESTOF
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
Økonomi - del 2
Arbejdsmarkedet og globalisering:
Vi arbejder med det danske arbejdsmarked i forhold til en globaliseret verden. Vi ser på den danske model og betydningen af en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Vi har fokus på dansk økonomi og arbejdsmarkedet samt den konkrete konkrete førte økonomiske politik. Desuden ser vi på, hvordan EU kan påvirke forholdene på det danske arbejdsmarked og eksempler på handelspolitik. Vi har også fokus på økonomiske eksternaliteter og hvordan staten kan implementere klimapolitik gennem økonomisk regulering.
Vi har også et fokus på den globale økonomiske situation, og hvordan udviklingen påvirker Danmark og EU.
Vi arbejder videre med vores økonomiforløb fra 1.g.
Kernestof:
– politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng.
– globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
Indhold
Kernestof:
Par-opgave:
Arbejdsmarked 2z.docx
description
8.5: Arbejdsmarkedspolitik | ØKONOMIENS KERNESTOF
8.3: Arbejdsløshed | ØKONOMIENS KERNESTOF
8.4: Årsager til arbejdsløshed | ØKONOMIENS KERNESTOF
Trumps autoritære ambitioner kan ramme danske pensioner
Trump blæser til kamp mod Danmark med en helt særlig medie-taktik
Toldunioner og fællesmarkeder | ØKONOMIBOGEN
Økonomisk og monetær union | ØKONOMIBOGEN
Herefter har vi fokus på opgaveskrivning
2.2: Hvad er kvantitativ empiri? | METODEBOGEN
2.4: Hvordan kan du selv indsamle kvantitativ empiri? | METODEBOGEN
Hvordan forberedes en kvantitativ undersøgelse? | METODEBOGEN
2.5: Hvad er styrkerne og svaghederne ved kvantitativ metode? | METODEBOGEN
Interviews | METODEBOGEN
3.5: Hvad er styrkerne og svaghederne ved kvalitativ metode? | METODEBOGEN
Kapitel 2: Økonomiske mål | ØKONOMIENS KERNESTOF
2.1: De syv økonomiske målsætninger | ØKONOMIENS KERNESTOF
2.4: Ligevægt på betalingsbalancen | ØKONOMIENS KERNESTOF
2.5: Lav inflation | ØKONOMIENS KERNESTOF
2.6: Balance på statsbudgettet (budgetbalancen) | ØKONOMIENS KERNESTOF
Øvelse Verdenshandel.docx
description
Verdenshandel opgave.docx
description
15.1: Globaliseringen og forskellige syn på den | ØKONOMIENS KERNESTOF
15.2: Mønstre i verdenshandelen | ØKONOMIENS KERNESTOF
15.3: Teorier om udenrigshandel | ØKONOMIENS KERNESTOF
Udarbejd en mindmap med din sidemakker om dages lektie
13.1: Samspillet mellem økonomi og natur | ØKONOMIENS KERNESTOF
13.4: Miljøpolitik | ØKONOMIENS KERNESTOF
6.1: Miljøøkonomi: Grøn vækst | BASAL ØKONOMI
6.4: Cirkulær økonomi | BASAL ØKONOMI
13.6: Klimapolitik | ØKONOMIENS KERNESTOF
Udarbejd en posters
15.4: Protektionisme i den globale økonomi | ØKONOMIENS KERNESTOF (genlæsning))
15.5: Multinationale selskaber | ØKONOMIENS KERNESTOF
15.6: Er globaliseringen på retur? | ØKONOMIENS KERNESTOF
Opgave om cirkulær økonomi.docx
description
Kapitel 5: Markedsmekanismen | ØKONOMIENS KERNESTOF
5.1: Hvad er et marked? | ØKONOMIENS KERNESTOF
5.3: Udbud | ØKONOMIENS KERNESTOF
5.4: Markedsmekanismen | ØKONOMIENS KERNESTOF
5.5: Forskydninger af ligevægtsprisen | ØKONOMIENS KERNESTOF
5.6: Pristeori og markedssvigt | ØKONOMIENS KERNESTOF
Om mundtlig eksamen i samfundsfag A (2z2025).docx
description
samfundsfag a stx august 2017 ua.pdf
Holdet 2z SA - Linkliste.pdf
description
Husk Systime adgang
Opgavetyper i samfundsfag. Version 3 forår 2022 (2).pdf
description
Kapitel 4: Konjunktursvingninger | ØKONOMIENS KERNESTOF
4.1: Økonomien svinger op og ned | ØKONOMIENS KERNESTOF
Forkert medicin | ØKONOMIENS KERNESTOF
Stød til økonomien | ØKONOMIENS KERNESTOF
Indbyggede mekanismer | ØKONOMIENS KERNESTOF
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 11
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
International politik
International politik - kriser, magt og alliancer:
I dette forløb arbejder vi med international politik, herunder de fire hovedteoriers syn på konflikter og international politik. Vi tager udgangspunkt i aktuelle kriser og udfordringer, der både er regionale og globale. Vi ser på opbygningen af FN's Sikkerhedsråd og inddrager menneskerettighedserklæringen og suverænitetsprincippet. Desuden har vi fokus på globalisering og arbejder med sikkerhedspolitikkens forskellige aspekter i forhold til aktuelle konflikter.
Vi ser på udenrigs- og sikkerhedspolitikken i udvalgte regioner i forhold til den nuværende verdensorden. Vi undersøger udviklingen i den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik samt årsagerne til og opståen af konflikter, herunder problemet med svage stater.
Et andet fokuspunkt er rettet mod globaliseringen, hvor vi sætter fokus på kultur, handel, udviklingsstrategier og udviklingsbistand.
Vi har særligt fokus på USA, Kina og Rusland og deres indflydelse på den fremtidige internationale politik.
Kernestof
– Danmarks suverænitet og handlemuligheder
– globalisering og samfundsudvikling.
– aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
– globalisering og samfundsudvikling.
– politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme
– magt- og demokratiopfattelser nationalt, regionalt og globalt, herunder betydningen af retssystemet
Indhold
Kernestof:
Antallet af studenter uden uddannelse sætter ny rekord
Dansk diplomat udsat for "sofistikeret informationsoperation" om Putins stjerne i Afrika
Globale konflikter 2025
Opgaver
1.1: Hvad er international politik, og hvad er udenrigspolitik?
1.2: Hvorfor skal vi studere international politik?
1.3: Hvilke aktører er der i international politik?
(Lektien indeholder en del link, men det er korte tekster!)
Kapitel 2: Hvad kendetegner realismen?
2.2: Hvad er realismens tre grundlæggende principper?
2.3: Hvad kendetegner klassisk realisme?
2.4: Hvad kendetegner neorealismen?
Opgavetyper i samfundsfag. Version 3 forår 2022.pdf
description
Udarbejd 3 hypoteser - Sommer 2025 studentereksamen
2.5: Hvordan bestemmer polariteten dynamikken i det internationale system?
1.5: Hvad er magt i international politik?
Trump er klar til at gå i kamp for sine tech-venner. Men EU-toppen har ikke tænkt sig at give sig
(Husk, at følge op på teorien om handlerummet)
Trump pålægger Indien 50 procent told som straf for at købe russisk olie
3.5: Hvad er styrkerne og svaghederne ved kvalitativ metode? | METODEBOGEN
Samfundsfag og metode - 3. Metoderne i samfundsfag
3.1: Hvordan anskuer liberalister verden?
3.2: Hvad er sammenhængen mellem interdependens og samarbejde?
3.5: Hvad er den liberalistiske vej til samarbejde og fred?
Kapitel 8: Diskutér | SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG
Kapitel 6: Undersøg | SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG
Pararbejde A:
Pararbejde B:
3.3: Hvorfor går demokratier ikke i krig med hinanden?
Opgavetyper i samfundsfag. Version 3 forår 2022 (3).pdf
Undersøgelse i samfundsfag.pdf
description
Bøger i samfundsfag columbus.docx
description
4.1: Hvordan anskuer konstruktivister verden?
4.2: Hvorfor er anarki, hvad stater gør det til? Wendts sociale teori om international politik
4.3: Hvordan bliver normer spredt i det internationale system? Finnemore og Sikkinks teori om normcykler
Udarbejd en diskursanalyse af Mette Frederiksens tale
Udenrigspolitik og sikkerhedspolitik
Militærparade understreger, at Kina haler ind på det amerikanske militær
6.3 Hvilke trusler står staten over for?
4.1: Sikkerhed og trusler
1.4: Konstruktivismen - ny tekst, men repetition fra sidst
Udarbejd en diskursanalyse af statsminister Mette Frederiksens tale om prioritering af sikkerhed i EU
Afsnit
Den Engelske skole.docx
description
Hummelgaard vil åbne en bagdør til vores telefoner – og vil ikke sige, hvor grænsen går
Trump vil have Europa til at stoppe indkøbet af russisk olie: Opgørelser viser markant import fra flere EU-lande
Opgave 1: Lav en kort præsentation af FN-systemet.
1.6: Teoriudviklingen inden for IP
5.3: Økonomiske IGO"er i den amerikanske verdensorden: IMF, Verdensbanken, GATT og WTO
FN og den engelske skole
Øvelse:
IPØ.docx
Kort med international handel
GPØ og overblik over teorierne.docx
description
Forbered jer på opgavetypen "undersøgelse med beregninger" og temaet dansk politik.
4.5: Diskussion: Er det stadig tabu at anvende atomvåben?
2.2: De vigtigste aktører i det aktuelle IP-system | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
2.3: De syv stormagters geografiske magtressourcer | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
2.4: De syv stormagters økonomiske magtressourcer
Forbered jer på opgavetypen "notat" og temaet dansk politik.
Opsamling fra sidste gang på øvelse:
Tematekst:
IP - diskussion.docx
description
Spørgsmål til dagens lektie pararbejde
Europæiske virksomhedsgiganter vil give USA og Kina baghjul - men de kræver mindre bureaukrati i EU
2.5: De syv stormagters militære magtressourcer
2.6: Konklusionen med hensyn til de syv stormagters fysiske magtressourcer | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
2.7: Fremtidens internationale politiske system: Forbliver USA supermagten i et unipolært system? | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
2.9: Et nyt multipolært IP-system? | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOFAfsnit
Samf-News: Regionsvalget:
Mystiske droner over Danmark: Efterforskningen har afkræftet flere droneobservationer
Opgave:
Hybridkrig
8.1: Hvad karakteriserer den amerikanske verdensorden?
8.2: Hvorfor mener realister, at den liberale verdensorden er i forfald?
8.3: Hvad er liberalismens syn på fremtidens verdensorden?
Optimistiske liberalister
8.4: Hvilke udfordringer ser konstruktivister for den amerikanske verdensorden?
8.5: Diskussion: Hvad skal der til for at redde den liberale verdensorden?
10.4: Diskussion: Hvilken udenrigs- og sikkerhedspolitik skal Danmark føre i en brydningstid? | IP-BOGEN
5.1: Hvad er udenrigspolitik? | IP-BOGEN
5.2: Hvad er de udenrigspolitiske mål? | IP-BOGEN
Forbered jer på opgavetypen "Sammenligning".
Kina strammer grebet om sjældne jordarter. Nu frygter EU-toppen for konsekvenserne
5.6: Diskussion: I hvilket omfang giver det overhovedet mening at fokusere på staters udenrigspolitik? | IP-BOGEN
6.3: Hvilke trusler står staten over for? | IP-BOGEN
6.4: Hvordan kan stater skabe sikkerhed? | IP-BOGEN
Udsendelse:DRTV - Verdenssituationen med Clement: Hvad er Trumps plan?
Udarbejd en synopsis for den tidligere eksamensopgave.
description
Parmedlem 1
Parmedlem 2
10.1: Hvilke internationale udfordringer og trusler står Danmark over for? | IP-BOGEN
10.2: Hvad har – historisk set – kendetegnet dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik? | IP-BOGEN
Gruppe 1: 4.6.1: Neoisolationismen | USA"S UDFORDRINGER
Gruppe 2: 4.6.2: Realisterne – USA’s magt og sikkerhed er målene for udenrigspolitikken | USA"S UDFORDRINGER
Gruppe 3: 4.6.3: Den amerikanske udenrigspolitiske skole – liberal internationalisme | USA"S UDFORDRINGER
Gruppe 4: 4.6.4: Den amerikanske neokonservative udenrigspolitiske skole | USA"S UDFORDRINGER
Elever der arbejder ude i studiecentret:
4.6: De udenrigspolitiske skolers påvirkning på amerikansk udenrigspolitik | USA"S UDFORDRINGER
USA"s udenrigspolitik - Samfundsfag forskellige retninger
Grupperne arbejder med Rusland, Indien og Rusland
Opgave om Udenrigspolitik.docx
description
Den lille hjælper til samfundsfag - Forlaget Columbus
3.3: Rusland: Den tirrede bjørn | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
3.2: Kina: Dragen flyver igen | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
3.4: Indien: Tiger eller elefant? | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
Kommunal- og regionalvalg.docx
description
Allan kalder dem for en narresut - Martin vil have endnu flere borgerafstemninger
Husk at forberede jeres synopsisfremlæggelse i grupper
4.4: USA"s udenrigspolitik | USA"S UDFORDRINGER
4.5: Hvilke forhold øver indflydelse på amerikansk udenrigspolitik? | USA"S UDFORDRINGER
7.5: Udviklingsbistand: Til fordel for hvem? | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
Opgave CENTER-perferi.docx
description
De historiske udviklingsteorier.docx
description
Husk at medbringe høretelefoner, hvis I har behov for at få oplæst teksten (der er tre A4 siders tekst.)
https://sites.google.com/g.nagym.dk/skrivemodul-samfundsfag-jw/start
Forbered jer på opgavetypen "Diskussion".
Skrivemodul
Diskussion - skrivemodul.pdf
description
Svage og stærke stater | GLOBAL POLITIK
Hvem har givet Vesten lov til at dømme andre stater som skrøbelige?
Trumps kontroversielle sikkerhedsstrategi kan resultere i intern krig i Europa
4.1: Globalisering og international politik | GLOBAL POLITIK
4.3: Globalister og skeptikere | GLOBAL POLITIK
DRTV - Verdenssituationen med Clement: Hvad vil Trump med Venezuela?
Trumps krigstrusler har genoplivet en 200 år gammel doktrin
USA´s nye sikkerhedsstrategi.pdf
description
Var indgrebet i Venezuela i virkeligheden en stormagtshandel?
Venezuela og USA .pdf
description
Jagten på olietankere i Venezuela handler om Kina, mener ekspert
- Dybt bekymrende, siger sikkerhedsanalytiker
Opstil tre hypoteser, undersøg og diskussion.docx
description
Orientering om terminsprøve 2026 3z - grupper.docx
description
SRP:
Den samfundsfaglige regnemaskine - Forlaget Columbus
15.4: Protektionisme i den globale økonomi | ØKONOMIENS KERNESTOF
10.3 Diskussion: Hvilke fordele og ulemper er der ved forskellige handelshindringer? | ØKONOMIBOGEN
Hvem taber på globalisering? | ØKONOMIBOGEN
9.2 Hvorfor handler lande sammen? | ØKONOMIBOGEN
9.3 Hvordan kan international handel forklares? | ØKONOMIBOGEN
9.5 Diskussion: Hvad er bytteforholdet, og hvad betyder udviklingen i dette? | ØKONOMIBOGEN
10.1 Hvad er protektionisme, og hvad er argumentet for protektionisme? | ØKONOMIBOGEN
12.3 Hvad kendetegner vertikale og horisontale produktionsnetværk, og hvad er outsourcing? | ØKONOMIBOGEN
Lavindkomstlande og deres afhængighed af prisfølsomme varer | ØKONOMIBOGEN
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 36
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
Økonomi - del 3
Bæredygtig økonomi:
I dette forløb supplerer vi vores økonomiforløb ved at udvide vores teoretiske viden om økonomi. Vi har særligt fokus på bæredygtighed og cirkulær økonomi, hvor vi skifter fokus fra lineær vækst til cirkulære materialestrømme.. Derudover introduceres eleverne til udbud og efterspørgsel, priselasticitet, økonomiske mål, økonomiske modeller (f.eks. nationalregnskabsligningen) og multiplikatoreffekten.
Eleverne skal finde et eksempel på udbud og efterspørgsel, hvor de er observation i Nærum.
Fokuspunkter:
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Indhold
Kernestof:
Undersøgelses opgave multiplikator.docx
description
5.2 Hvordan måler man størrelsen på en økonomi? | ØKONOMIBOGEN
5.3 Hvordan udvikler økonomien sig over tid? | ØKONOMIBOGEN
7.2 Hvad er finanspolitik, og hvordan virker den? | ØKONOMIBOGEN
Multiplikatoreffekten | ØKONOMIBOGEN
2.4 Hvordan påvirker ændringer i efterspørgsel og udbud markedsprisen? | ØKONOMIBOGEN
3.2 Hvordan beregnes og tegnes priselasticitet, og hvilken betydning har elasticiteten? | ØKONOMIBOGEN
3.3 Hvordan beregnes og tegnes indkomstelasticitet, og hvilken betydning har elasticiteten? | ØKONOMIBOGEN
3.4 Hvordan beregnes og tegnes krydspriselasticitet, og hvilken betydning har elasticiteten? | ØKONOMIBOGEN
(Synopsisfremlæggelse i par)
Eksempel på priselasticitet: CEPOS afviser behov for fødevarecheck. Pressede danskere kan skifte oksekød ud med »frossen fisk«
Opgave om priselasticitet og krydselasticitet.pdf
description
Opgave:
Eksempel på beregning af elasticitet: Kapitel III: Kødforbrug og drivhusgasafgifter
Opgave om eksternaliteter.pdf
description
4.2 På hvilken måde er en eksternalitet en markedsfejl? | ØKONOMIBOGEN
4.3 Hvordan kan staten gribe ind for at korrigere negative produktionseksternaliteter? | ØKONOMIBOGEN
4.5 Hvordan kan staten gribe ind for at korrigere negative forbrugseksternaliteter? | ØKONOMIBOGEN
4.6 Hvordan kan staten gribe ind for at løse problemet med positive forbrugseksternaliteter? | ØKONOMIBOGEN
7.6 Hvad er strukturpolitik? | ØKONOMIBOGEN
Opgave undersøg de forskellige tre artikler om moms, udarbejd en argumentation for og mod Regeringens hensigt med direkte økonomisk støtte til fattigeste familier og indførelse af differentieret moms.
Artikel 2
Artikel 3
6.1 Måltidet og ændrede forbrugsvaner | Bæredygtig udvikling og grøn omstilling
Afsnit
2.5 Diskussion: Nye markedsformer i deleøkonomien | ØKONOMIBOGEN
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 7
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10
Sociologi - del 3
Køn, ligestilling, sociale medier og acceleration:
I dette forløb inddrager vi Hartmut Rosas teori om accelerationssamfundet. Vi ser på forskellige kønsteorier og ligestilling i den aktuelle samfundsdebat. Derudover fokuserer vi på forskellige kulturer, der kan ses i forskellige arenaer og felter. Vi undersøger også den betydning, sociale medier har for identitetsdannelse og hvordan de indgår i samfundsdebatten.
Særlige fokuspunkter:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Indhold
Kernestof:
2.1: Årsager til kriminalitet - fire centrale kriminalitetsfaktorer?! | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
2.2: Robert Merton - uoverensstemmelse mellem samfundets mål og midler | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
2.4: Hirschi - teorien om social kontrol | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
19/1-2026 8:00(HL,JW)Mikkel Husebø, 3z 203z SA 19/1-2026 8:15(HL,JW)Gustav Gadegård Christoffersen, 3z 083z SA 19/1-2026 8:30(HKE,JW)Magnus Billskog Hammershøy Schott, 3z 183z SA 19/1-2026 8:45(JW,SL)Lærke Horn Busch, 3z 173z SA 19/1-2026 9:00(DP,JW)
Analyse: Trumps magtanvendelse rammer Europa hårdt. Så nu skal EU også til at bruge magt
Hvad kan der af tabel 1 udledes om forholdet mellem arbejdsløshed og den offentlige saldo i Storbritannien i perioden 2010-2024?Besvarelsen skal understøttes af et diagram med en lineær regression, der viser sammenhængen mellem arbejdsløshed og den o
tabel_1-30844.xlsx
description
Vi skriver opgave i halvdelen af modulet
Naturens klimaløsninger - Samfundsfag.pdf
description
Metodeovervejelser undersøgelse.pdf
description
10.1: Sammenhængskraften i Danmark - om
10.4: At skabe sammenhold i en gruppe af individualister - om Talcott Parsons | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
10.5: Det moderne samfunds funktioner - AGIL-systemet | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
11.3: Neo-stammernes fader - Michel Maffesoli | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
11.2: Mainstream- og sub-kulturer | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Øvelse:
Sociologi-opgave.docx
description
2.1: Den kulturelle kode | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
2.2: Et individ bliver til | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Social kontrol - Offerrådgivningen
15.2: Når indvandrere kommer til Danmark | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
15.3: Unge og identitet - om etniske minoriteter i Danmark | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Afsnit
Spørgeord - samfundsfag.docx
description
OPGAVE:
Undersøg - eksamensopgave.docx
description
Delopgave_A_figur_1-29577.pdf
description
Delopgave_A_figur_2-29578.pdf
description
Delopgave_A_figur_3-29579.pdf
description
Delopgave_A_figur_4-29580.pdf
description
Delopgave_A_Bilag_A2-29592.pdf
description
Delopgave_A_Bilag_A3-29593.pdf
description
Synopsen - beskrivelse fra læreplanen
Acceleration af livstempoet | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Acceleration af social forandring | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Den teknologiske acceleration | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Kapitel 5: Anerkendelse i højhastighedssamfundet | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
5.1: Teorien om anerkendelse | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
5.2: Krænkelsessamfundet eller politisk korrekthed | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
5.3: Når identitet bliver et politisk spørgsmål | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
HUSK at give adgang til Systime
A2_tabel_1-31681.xlsx
description
Historiske forklaringer på det kønsopdelte arbejdsmarked | KØN OG LIGESTILLING
Selvevalueringstest IP 3z
Spørgeord del 2 - samfundsfag.docx
description
2.2: Hvad er kvantitativ empiri? | METODEBOGEN
9.2: Hvornår er videnskabsteori relevant? | METODEBOGEN
2.4: Hvordan kan du selv indsamle kvantitativ empiri? | METODEBOGEN
Hvordan forberedes en kvantitativ undersøgelse? | METODEBOGEN
2.5: Hvad er styrkerne og svaghederne ved kvantitativ metode? | METODEBOGEN
Interviews | METODEBOGEN
Orientering om Eksamen 2026 3z - grupper.docx
description
Holdet 3z SA - links anvendt i undervisningen - Nærum Gymnasium.pdf
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/31/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58983770525", "T": "/lectio/31/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58983770525", "H": "/lectio/31/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58983770525" }