Holdet 2023 id/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2025/26
Institution Nærum Gymnasium
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Lea Breinholt
Hold 2023 id/b (1b id, 2b id, 3b id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Rytmisk opvarmning og bevægelse til musik
Titel 2 Kropsbasis
Titel 3 Atletik
Titel 4 Step
Titel 5 Basket
Titel 6 Floorball
Titel 7 Crossfit
Titel 8 Performance

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Rytmisk opvarmning og bevægelse til musik

Eleverne lærer at tælle takter, finde hastigheder på musik, starte øvelser på 1-slaget, skifte øvelse når musikken skifter tema og ellers holde takterne når øvelserne fremføres. Sammenhæng mellem musik og bevægelse.

I hvert modul, har en gruppe fået fremvist deres opvarmningsprogram og der er efterfølgende været en grundig evaluering af det fremviste.

Efterfølende har der været været små 30 minutter til at arbejde med musik og bevægelse. Her har vi arbejdet med hiphop

Undervisningsmaterielle har været egne noter omkring opvarmning og c-det er idræt.

Teori:
Hvilke forbedringer opnås i kroppen via opvarmning?
Hvor lang tid skal man opvarme?
Har det en effekt at tage et varmt bad eller få elektriske strømme i forhold til en klassisk opvarmning?
Energiprocesser herunder dannelse af ATP aerobt og anaerobt er gennemgået.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kropsbasis

Kropsspænding, håndstand, rul (forlæns og baglæns), vejrmøller, modtagning, arbejde med airtrack (kropsspænding, rul, håndstand og kombinationer af de nævnte øvelser) og hovedstand . Akrobatik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Atletik

Formål atletik

Eleverne skal opnå teoretisk viden og praktiske erfaringer med atletik disciplinerne spydkast og trespring. Eleverne skal kunne fremvise et "korrekt" udført  trespring og spydkast og skal have forståelse for, og kunne forklare teknikken bag henholdsvis spring og kast. Eleverne har endvidere løbet 5 km, som optræning til NAGadeløb.

Eleverne har læst kompendier førende til hver disciplin med speciel fokus på fejlretning.
Fokuspunkter:  
Spydkast: Kast (greb, tilløb herunder krydsløb, kantvinkel, angrebsvinkel, aktiv albuefremføring, rotation, og hoftekip
                 Tilløb (sidste 5 skridt, 123.....45 rytme ( krydsskridt, impulsskridt og stemskridt)

Trespring: Tilløb ( individuelt tilløb)
                 De tre dele af springet:( 1. spring - hink, 2. spring - skridt og 3. spring - afsæt)
                 Landing: ( stræk af banen, landing med hæl først, tæerne op, fald til siden)

Rytmen i springet er (højre, højre venstre eller omvendt). Ved 1. spring er man lodret og der trykkes nedad med hele foden, ikke et højt spring men ”fladt” 10-15 grader, alle spring er nogenlunde lige lange med fordelingen 35-30-35. Man lander efter hinket i lodret position igen. Der er arbejdet med ”mobile” overtrådsstreger/afsætsstreger, da de officielle har en for stor distance til sandgraven. Der er arbejdet med at finde startposition, så man undgår ”trip” ved afsætsstregen.  

                
Metode: Eleverne er først blevet lærer instrueret i trespring og spydkast  hvor de har fået gennemgået teknikken og vist det færdige spring / kast. De har arbejdet med hel-del-hel metoden, i tre moduler. Eleverne har undervejs fejlrettet hinanden og koncentreret sig om key-point. Vi har brugt videooptagelser af hhv spring og kast.  Eleverne har fået et teoretisk indblik i teknikken og arbejdskravene til atletik, samt specialiseret opvarmningsøvelser.

Materiale:
Tekst: instruktion til trespring og spydkast ( fra atletik kompendiet)
Video: div. videoklip af det færdige hhv. trespring og spydkast, samt videoer som viser teknikøvelser
Elev videoptagelser: eleverne optager undervejs flere videoer af sig selv som bruges til korrigering/fejlretning
C- det er idræt s. 48-53.
I 2. g i basketforløbet har vi også arbejdet med bevægelsesanalyse, og den viden forventes de at kunne trække på her også.

Evaluering:
Eleverne afslutter hvert forløb, med en video af det færdige spring / kast. Derudover laves drejebøger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Step

Eleverne har arbejdet med at lære forskellige serie. På baggrund af disse og Turnstep Dictionary of Moves, kompendiet "Aerobic og stepaerobic" og "Step Aerobic - Arm terminology", skal eleverne selv kunne sammensætte og afprøve deres egen stepserie på ca. 3,5 - 4 minutter'


I forløbet har vi fokuseret på:

- at eleverne opnår forståelse for sammenhæng mellem musik og kroppens mulighed for bevægelse.
- Koordinationstræning
- Kropsbevægelser og kropsholdning
- Koordination mellem arme og ben i forskellig tempi
- Musikkens betydning for seriens intensitet
- Stepbænkens indstillings betydning for intensitet

Teori:
Teoretisk har vi arbejdet med puls og energiopsætning
Steady state. og idrættens organisering.

Kompendium " Aerobic og Stepaerobic.
Grundbog i Idræt c- 114-123 idrætsvaner og idrættens organisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Basket

Forløbet beskæftiger sig med tekniske og taktiske aspekter af basketsspillet.
De tillærte færdigheder (driplinger, afleveringer, skud etc.) skal kunne inkorporeres i småspil og øvelser, der træner tekniske og taktiske færdigheder.
Eleverne har styr på de basale regler i spillet

Teknik: Triple Threat-position, 1-2 stop, jump-stop og herunder pivotering, afleveringer (tohåndsbrystaflevering, studsaflevering og afleveringer over hovedet) , driblinger, skud herunder lay-up.

Angrebsprincipper:
Kunne følge løbemønstre i taktiske øvelse
V-cut, back-door og give & go

Forsvarsprincipper: Zone overfor personlig opdækning.

Teoretisk har vi arbejdet med anatomi og bevægelsesanalyse. Vi har brugt Grundbog i Idræt c - s. 149- 153 og 159-164. og en side om hvordan musklerne er opbygget og hvilke muskelfibretyper vi har
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Floorball

Floorball
Kernestoffet:
- Introducere grundlæggende tekniske og taktiske elementer i floorball herunder: stav og bold, driblinger, pasninger, skud, regler og forhold.
- At disse færdigheder inkorporeres i småspil og øvelser, der træner tekniske og taktiske færdigheder.
- Der arbejdes frem mod at spille det færdige spil på stor bane.

Målet er at udvikle elevernes basale tekniske færdigheder igennem idrætsspecifikke træningsøvelser, herunder:
• Trækskud, slagskud
• Kontrollerede afleveringer og tæmninger
• Kontrolleret boldkontrol i form af driblinger

Tekniske færdigheder:

Korrekt udgangsposition i spillet
• At være flekteret i knæ og hofteleddet
• Bredstående fodstilling, som gør at tyngdepunktet bliver lavere
• Korrekt afstand mellem hænderne på ca. 30 cm.

Afleveringer/modtagninger (5-10 m fra hinanden)
• Trækafleveringer: Hovedet/kroppen ind over bolden, når der laves trækskudsafleveringer, samt at bolden føres bagfra det bagerste ben, og sendes af sted. Kunne aflevere præcist til modtageren. Modtager bolden ved at føre bolden tilbage
• Førstegangsafleveringer: Holde bolden nede ved jorden, præcision i afleveringen til medspilleren, flytte sig i forhold til hvor bolden kommer så den kan spilles videre første gang.
• Ovenstående skal også kunne gøres i bevægelse.

Skud
• Trækskud: At bolden trækkes bagfra bagerste ben og at den får retning på o Bolden forventes ikke at kunne komme op i luften da bladet på staven er af ringe kvalitet. o Dette forventes at kunne gøres i løb
• Slagskud: o Staven må ikke være højere end hoftehøjde o Staven må gerne ramme gulvet før bolden, således der kan oplagres energi i staven og overføres til bolden.

Driblinger
• Bolden skal kunne kontrolleres i løb og der forventes at eleverne kan drible med skiftevis at bruge forsiden og bagsiden af floorball bladet
• Drible mellem kegler

Taktiske færdigheder
• De har forståelse for at dække op for eget mål
*Kunne følge løbemønstre i taktiske øvelser
• De har styr på spillets regler.
• Indgå i kampsituationer, hvor bolden modtages og sendes videre

Teoretisk:
- Opnå viden om hvordan kroppen fungerer under fysisk aktivitet og reagerer på træning.
– Eleverne opnår grundlæggende forståelse for aerob træning, anaerob træning, og ved hvilke krav der er til en dygtig floorballspiller.

Eleverne har også arbejdet med temaet sundhed i forløbet

Vi har læst s. 32-39, 45-48 i c-det er idræt (energisystemer, og krav til en floorballspiller)
Vi har også læst s. 80-94 i c- det er idræt (Sundhed)
Vi har læst om præstation og præstationsoptimering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Crossfit

Faglige mål:

Når du er færdig med forløbet skal du:
• have kendskab til crossfit og de 10 fysiske domæner, der definerer sportsgrenen.
• demonstrere fysisk kapacitet inden for forskellige typer af CrossFit WOD’s
• demonstrere forståelse for teoretiske begreber med relevans for CrossFit
• have indgående kendskab til teknikken i squat og KB-swings og kunne fejlrette andre.
• kunne sammensætte en alsidig WOD, hvori der indgår flere forskellige bevægemønstre og hele kroppen bruges
• kunne lave og følge et træningsprogram, der forbedrer din crossfitness.
• kunne reflektere skriftligt over egen træning i lyset af resultaterne.

CrossFit er en træningsform, hvor det gælder om at være alsidig i sine evner. Når man dyrker CrossFit, styrker man mange forskellige dele af kroppen på en gang! Det er vigtigt fx ikke kun at være god til styrke, men også kondition. I undervisningsforløbet er der prioriteret omkring teknisk indlæring af øvelser og derfor er udholdenhedsbegrebet også begrænset til de (korte) WOD’s pr. undervisningsgang.



Af teoretisk stof vi har behandlet:

- Når man træner cross- fit hvilke konkrete fysiologiske forbedringer opnår man?
Hvilke fysiologiske parametre er forbedret i kroppen gennem træningen? I skal ikke slavisk gennemgå kredsløbet, men helt konkret kunne pege på fysiologiske forbedringer man kan opnå gennem kontinuerlig Cross-fit træningen.


- Hvordan er en muskefiber opbygget og hvilke typer muskefibre er der (bare overordnet)?


- Hvilke forskellige måder er der at styrketræne på, herunder forståelse af 1 RM begrebet.



Litteratur:
• Cross-fit- kompendiet
• Muskelfiber opbygning og muskelfibertyper
• C-det er idræt s. 48-57 om aerob og anaerob træning og styrketræningsformer.
Grundborg i idræt c s. 178-182 og anaerob effekt og anaerob kapacitet fra idrætsportalen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Performance

I performanceforløbet har vi arbejdet med forskellige bevægelseskvaliteter. Vi har taget udgangspunkt i Labans bevægelsesteori og har arbejdet med den både teoretisk og praktisk.
Vi har arbejdet med hvordan man kropsligt kan formidle et budskab eller en historie. Hvordan man kan arbejde med musik.
Eleverne har benyttet enkelte øvelser med særligt fokus (udtryk, tyngde, flow, dynamik, tid, direkte/indirekte, stemning, kropslig kommunikation).
Vi har arbejdet med musik forståelse og takter. Hvordan musikken kan understøtte et budskab.
Vi har sammensat små bevægelsessekvenser til forskelligt musik. Afslutningsvis har eleverne sammensat en hel performance på 3-4 min, hvor de har benyttet sig af forskellige bevægelseskvaliteter, lærred, musik og billeder.

Teoretisk har vi arbejdet med Laban
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer