Holdet 2024 sa/c - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 sa/c - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Nærum Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag C
Lærer(e)	Mads Stenbæk
Hold	2024 sa/c (1c sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Grundforøb 1.g: Ulighed og Velfærd (eksamen 2025)
Titel 2	Ungdomsliv (eksamen 2025)
Titel 3	Demokrati og magt (eksamen 2025)
Titel 4	Økonomi og klimakrise (eksamen 2025)
Titel 5	Eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Grundforøb 1.g: Ulighed og Velfærd (eksamen 2025) Grundforløb 1.g august - november 2004 Formål: Formålet med forløbet er at give eleverne indblik i, hvad lighed og ulighed er i en dansk kontekst. Der stilles først skarpt på måling af ulighed samt årsager til ulighed med særligt fokus på ulighed mellem og inden for kønnene. Herefter vender vi blikket mod velfærd og den universelle velfærdsmodel - herunder hvordan velfærdsmodellen er udfordret. Eleverne skal til sidst selv komme med konkrete forslag til at løse velfærdsstatens udfordringer med særligt fokus på, om løsningerne skaber mere eller mindre ulighed. I løbet af forløbet vil eleverne støde på artikler, dokumentarer, podcast og andet materiale til at belyse forløbets problemstillinger. Der er didaktisk fokus på varierende arbejdsformer og aktuelle sager, cases og artikler, der på en eller anden måde tematiserer ulighed og velfærd, så det kan anvendes på samfundsfag C-niveau. De faglige mål: - At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå - Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer - Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre - Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet - Demonstrere viden om fagets identitet og metoder - Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber og argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. Kernestof: - Sociale og kulturelle forskelle - Politiske ideologier - Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Ungdomsliv (eksamen 2025) : Omdrejningspunktet for forløbet er at blive klogere på, hvorfor flere og flere unge mistrives, når de lever i en tid med stor frihed og et hav af muligheder. Forløbet afrundes derfor med en mistrivselskonference, hvor eleverne repræsenterer teoriernes bud på den stigende mistrivsel og i fællesskab opstilles en model over de forklaringer, som forløbet har kredset om. Eleverne kommer i den forbindelse blandt andet til at møde Erving Goffmann, Anthony Giddens, Hartmut Rosa, Byung-Chul Han og Andreas Reckwitz, der alle giver deres teoretiske bud på, hvad der kendetegner ungdomslivet i det senmoderne samfund. Undervejs vil elevernes egen livsverden komme til at spille en meget central rolle. Allerede i første lektion skal de medbringe en ting hjemmefra, som siger noget om, hvem de er. Senere skal de jagte resonansfølelsen udenfor samt fremvise egne billeder, som eksempler på situationer, hvor de er frontstage, backstage og middle region. Derudover indlægges der løbende reflektionsøvelser, som er individuelle og større gruppediskussioner, hvor de blandt andet skal diskutere, om vi skal afskaffe karakterer i gymnasiet. De faglige mål: Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå̊. Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer. Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler. Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber. Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog Kernestof: Identitetsdannelse og socialisering. Kvalitativ og kvantitativ metode
Indhold	Kernestof: Danmark bruger sociale medier mest i EU Hvornår skader sociale medier teenagere? Ungdomsliv: Muligheder eller mistrivsel? \| VORES SAMFUND 2.4: Hvordan påvirker samfundet individernes identitet? \| VORES SAMFUND Struktur og aktør Afsnit 2.1: Hvordan dannes vores identitet? \| VORES SAMFUND 2.2.1: Normer \| VORES SAMFUND Prøv at tænke tilbage på den sidste uge af dit liv. Hvilke forskellige ”roller” har du spillet der, og hvilke forventninger er der til de roller, du spiller i de forskellige sammenhænge? Lige nu er din gymnasieklasse et eksempel på et socialt fælless biler.docx 2.3: Hvad er en livsstil, og hvad siger den om os? – Minervamodellen \| VORES SAMFUND Minerva modellen: Guide til modellen om den danske forbruger 2.5.2: Hartmut Rosa – accelerationssamfundet \| VORES SAMFUND 2.5.1: Anthony Giddens - aftraditionalisering og individualisering \| VORES SAMFUND 2.5.3: Byung-Chul Han - præstationssamfund og perfekthedskultur \| VORES SAMFUND 2.5.4: Præstation og køn \| VORES SAMFUND Lektie klar til Virtuelt modul Unges opfattelser af køn, krop og seksualitet - vive.dk 2.6: Hvad kan vi konkludere om at være ung i dag? \| VORES SAMFUND
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Demokrati og magt (eksamen 2025) Formålet med dette undervisningsforløb er at øge elevernes indsigt i en række forhold som knytter sig til fagområdet politik. I løbet af forløbet vil eleverne arbejde med forskellige politiske styreformer (demokrati, autokrati, teokrati), hvordan det demokratiske politiske system fungerer herunder hvordan den politiske beslutningsproces er. Spørgsmål om hvad magt er og hvem der besidder magt vil ligeledes blive berørt, og eleverne vil arbejde med hvordan de som medborgere kan øve indflydelse på samfundet, men også hvordan samfundet blandt andet gennem medierne øver indflydelse på dem. Forløbet vil endeligt rumme mulighederne for eleverne at arbejde med hvorvidt demokratiet i Danmark er udfordret og i så fald hvordan. I den forbindelse vil eleverne særligt arbejde med at styrke deres argumentation i forhold til hvad der kan tale for og imod at demokratiet er udfordret. Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå. Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer. Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold. Demonstrere viden om fagets identitet og metoder, formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge. Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber. Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. Politiske partier i Danmark og politiske ideologier. Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng. Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Indhold	Kernestof: 3.1: Hvad handler den politiske styreform demokrati om? \| VORES SAMFUND 3.1.1: Repræsentativt demokrati \| VORES SAMFUND 3.1.2: Konkurrence- eller deltagelsesdemokrati \| VORES SAMFUND 3.1.3: Medborgerskab \| VORES SAMFUND 3.1.4: Demokratiets modsætninger – autokratiet og teokratiet \| VORES SAMFUND Hvad menes med det repræsentative demokrati? Hvilke værdier kendetegner det liberale demokrati?Hvor er de liberale demokratiske værdier skrevet ned?Hvad er et konkurrencedemokrati? Hvad er et deltagelsesdemokrati? Autocracies of the World Dataset 3.2.1: Partiernes politik - værdi- og fordelingspolitik \| VORES SAMFUND 3.2.2: Partityper \| VORES SAMFUND Partigrupper: 3.3: Hvordan fordeles den politiske magt i det danske samfund? \| VORES SAMFUND 3.3.2: Folketinget – lovgivning og partiadfærd \| VORES SAMFUND 3.3.3: Regeringen – parlamentarisme og regeringstyper \| VORES SAMFUND 3.3.5: Tredeling af magten \| VORES SAMFUND 3.4: Hvordan ’forstyrres’ den formelle parlamentariske styringskæde? \| VORES SAMFUND 3.4.1: Mediernes rolle – debat, medialisering og vagthund \| VORES SAMFUND 3.4.2: Græsrodsbevægelser og interesseorganisationer \| VORES SAMFUND 3.5: Hvordan kan vi få et overblik over politik? \| VORES SAMFUND 3.6.1: Definitionsmagten \| VORES SAMFUND 3.6.2: Forhandlingsmagten \| VORES SAMFUND 3.6.3: Beslutningsmagten \| VORES SAMFUND 3.6.4: Magt som empowerment \| VORES SAMFUND Afsnit Dagens lektie gives her på modulet kl. ca. 12.00 Sidste modul med forberedelse til præsentationer Præsentationer 1 Præsentationer d. 10.3. Præsentationer d. 14.3. Ella, Nicholas, Elizabeth – Danmarksdemokraterne (Æ) 3.7.1: Borgere og politikere \| VORES SAMFUND Professor: Er flertalsregeringen nu også så effektiv? Meningsmåling \| Få seneste meningsmåling Danmark \| Politik \| DR Sjælden flertalsregering
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Økonomi og klimakrise (eksamen 2025) I dette forløb kommer eleverne til at arbejde med det økonomiske fagområde, og hvordan økonomi og klimakrisen er tæt forbundne. I løbet af forløbet vil de blive klogere på, hvad der kendetegner økonomi og forskellen på mikro- og makroøkonomi. De vil blive introduceret til centrale økonomiske begreber og modeller såsom det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål, økonomiske konjunkturer og økonomisk politik. Viden om det økonomiske fagområde suppleres med fokus på de udfordringer, klimaet står over for - og hvordan vores samfundsøkonomiske produktion og forbrug på den ene side har bidraget til et meget rigt samfund, men samtidig har bidraget til den klimakrise, som vi befinder os. I forbindelse med forløbets afslutning skal eleverne arbejde med et mindre projektarbejde, som dels sætter deres viden i spil, både den teoretiske og empiriske, men som også bidrager til at give eleverne en tro på, at de kan handle og skabe forandringer i samfundet - bl.a. bidrage til løsninger på klimakrisen. - Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå - Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer - Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold - Behandle problemstillinger og demonstrere viden om fagets identitet og metoder - Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere samt anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge - Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler - Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber - Argumentere for egne synspunkter med et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog - Politiske ideologier - Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund - Det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter - Kvantitativ og kvalitativ metode
Indhold	Kernestof: img_5882992936d91.png Økonomi og klimakrise: Økonomisk vækst på bekostning af klimaet? \| VORES SAMFUND 4.1: Hvad handler økonomi om? \| VORES SAMFUND 4.2: Hvad er vigtigt i en privatøkonomi? \| VORES SAMFUND Dansk økonomi i balance trods usikre tider Udbud og efterspørgelse 4.3.3: Politisk regulering ved markedsfejl – afgift og kvoter kan gøre noget for klimaet \| VORES SAMFUND 4.3.2: Når markedet fejler \| VORES SAMFUND4.3.1: Vores økonomiske adfærd \| VORES SAMFUND 4.3.4: Forskellige økonomiske systemer \| VORES SAMFUND 4.3: Hvad er markedet og markedsmekanismen for noget? \| VORES SAMFUND Samfundsøkonomiske sammenhænge Hvad påvirker vores økonomiske adfærd? Hvad er forskellen på betalingsvillighed og offeromkostninger?Hvad menes med begrebet homo economicus, og er vi mennesker altid det? 4.5: Hvordan hænger samfundsøkonomien sammen med klimakrisen? \| VORES SAMFUND 4.6: Hvordan kan vi finde vej til et bæredygtigt samfund \| VORES SAMFUND Alex Vanopslagh: Klimakrisen skal løses af markedet og teknologien 4.6.2: Vejen til bæredygtighed er gennem grøn vækst \| VORES SAMFUND 4.6.3: Vejen til bæredygtighed sker ved at være vækstkritisk \| VORES SAMFUND 4.7: Hvad kan vi konkludere om økonomiens påvirkning af klimaet? \| VORES SAMFUND
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Eksamensforberedelse
Indhold	Kernestof: SÅDAN GÅR DU TIL EKSAMEN \| VORES SAMFUND Ulighed_og_velfaerd._Eksamensspoergsma.pdf Systime login
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb