Holdet 2024 sa/u - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 sa/u - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Nærum Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag C
Lærer(e)	Thomas Berthil Lund Jørgensen
Hold	2024 sa/u (1u sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Demokrati og Magt
Titel 2	Ungdomsliv
Titel 3	Økonomi og Klimakrise

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Demokrati og Magt Særlige Fokusområder : * Deltagelses versus konkurrence-demokrati. * Medborger eller modborger ? * De politiske ideologier. * De politiske partier i det danske folketing og deres ideologiske placering. * Det danske valgsystem - Forholdstalsvalgsystemet og Kredsmandater og Tillægsmandater. * Valgret og valgbarhed og opstillingsformer. * Vælgere og vælgeradfærd. * Partityper og partiadfærd - Kaare Ströhms typologi og Molins model. * Regeringsdannelse * Folketinget og lovgivningsprocessen. * Magtformer. * Interesseorganisationer og græsrodsbevægelser. * Demokratiets udfordringer.
Indhold	Kernestof: Demokrati og magt: Er demokratiet udfordret? \| VORES SAMFUND Hej 1u ! Vi starter lidt blødt op med en lille lektie. Det er i "Vores Samfund" som i jo kender fra Grundforløbet. Bare den ene side (233) som der er lagt et link ind til. Glæder mig til at møde jer. Mvh "Vores Samfund" af Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen, forlaget Columbus 2024; sider: 143-151, 180-200, 233, 235 3.1: Hvad handler den politiske styreform demokrati om? \| VORES SAMFUND Afsnit 3.1 og 3.1.1 ! Mvh 1. Hvad handler politik om? 3.1.2: Konkurrence- eller deltagelsesdemokrati \| VORES SAMFUND Afsnit 3.1.2, 3.1.3, og 3.1.4 ! Mvh Medborgerskab og Modborgerskab.docx Jeres småopgaver om med- og modborgerskab skal være klar til modulet. Mvh 3.2: Hvem er de politiske partier og hvad mener de? \| VORES SAMFUND Afsnit 3.2.2 om Partityperne ! Mvh ! 3.2.2: Partityper \| VORES SAMFUND Værdier - Moderaterne - Den fornuftige stemme Lars Løkke Rasmussen stiftede i 2022 ”Moderaterne” med et ønske om at bryde blokpolitik og danne en regering hen over midten i dansk politik. Med resultatet af valget og den efterfølgende regeringsdannelse må man antage, at Løkkes mission lykkedes. I Makkerpar og grupper 1u uge 48-49 ver2.docx Partipræsentationsliste.docx I Arbejder videre med og gør jeres partipræsentationer færdige. derefter fremlægges der i anden del af modulet. Mvh Partifremlæggelserne skal være klar ! Det er den eneste lektie. Mvh Anden runde af partifremlæggelserne ! 3.3: Hvordan fordeles den politiske magt i det danske samfund? \| VORES SAMFUND Begreber man skal have styr på, og som vi repeterer i starten af modulet : Afsnit 3.3.2: Folketinget – lovgivning og partiadfærd \| VORES SAMFUND Afsnit 3.3.2 men kun indtil figur 3.22 om Molins model. I skal ikke læse det om Molins model. Kun indtil der ! Mvh Læs resten af 3.3.2 - Det om Molins model. Mvh CASE TIL MOLINS MODEL ! Lovgivningsprocessen \| VORES SAMFUND Afsnit 3.3,3.3.3,3.3.4 og 3.3.5 ! Mvh 3.4: Hvordan ’forstyrres’ den formelle parlamentariske styringskæde? \| VORES SAMFUND Afsnit 3.4 og 3.4.1 Mvh •Er der specifikke emner, hvor partiet forsøger at opnå issue-ejerskab? 3.4.2: Græsrodsbevægelser og interesseorganisationer \| VORES SAMFUND Afsnit 3.4.2 og 3.4.3 og 3.6 til og med 3.6.4 om "Interesseorganisationer, EU og former for magt". Mvh 1) Forklar kort, overordnet og med egne ord, hvordan figur 3.33 (Eastons model) skal forstås. 3.7: Hvilke udfordringer står det danske demokrati overfor? \| VORES SAMFUND Afsnit 3.7 og 3.7.1 ! Mvh Demokratiske Udfordringer.docx 3.8: Hvordan styrkes demokratiet i Danmark? \| VORES SAMFUND Afsnit 3.8 til 3.9 ! Mvh
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Ungdomsliv Særlige fokusområder : * Unge - trivsel og mistrivsel - årsager og udvikling. * Socialisering - Primær, sekundær, tertiær, dobbelt- og multi-socialisering. * Normer, normindlæring og sanktioner. * Samfundsudvikling, samfundstyper; traditions-,moderne-,senmoderne-samfund og socialkaraktererne. * Livsstilsanalyse og Minerva-modellen. * Hartmut Rosa og accellerationsamfundet. * Præstationssamfund og perfekthedskultur * Køns-forskelle i oplevet trivsel og mulige årsager.
Indhold	Kernestof: TEMA 2: UNGDOMSLIV \| VORES SAMFUND "Vores Samfund" af Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen, forlaget Columbus 2024; sider: 134, 152-157, 201-210, 232 Lektien er : Indledningen til - Ungdomsliv : Muligheder eller mistrivsel, samt afsnit 2.1 til og med 2.2.2 ! Mvh 2.3: Hvad er en livsstil, og hvad siger den om os? – Minervamodellen \| VORES SAMFUND Afsnit 2.3 om Minervamodellen og 2.4 til 2.4.3 om de tre samfundstyper. Mvh Samfundstyper og Socialkarakterer.ppt 2.5: Hvordan påvirker senmoderniteten vores liv? \| VORES SAMFUND Ungdomsliv._Lektion_4._Picture_moments.pdf 2.5.2: Hartmut Rosa – accelerationssamfundet \| VORES SAMFUND Afsnit 2.5.2 til og med 2.5.5 ! Mvh Ungdomsliv._Lektion_7._Metoder.pdf Ingen lektier for andet at man lige skimmer afsnit 2.5.5 igen (det nåede vi ikke, men vi tager det i det her modul). 2.6: Hvad kan vi konkludere om at være ung i dag? \| VORES SAMFUND "Why Am I ?" New Zealands dokumentar fra 2016 om samspillet mellem arv og miljø; sider: 1-45
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Økonomi og Klimakrise Særlige fokusområder : * Økonomiske grundbegreber - Udbud- og efterspørgselskurverne. Markedsøkonomi, Planøkonomi og Blandingsøkonomi. * Økonomisk vækst og produktionsfaktorer - Kvantitative og kvalitative. * Det Økonomiske kredsløb og dets funktion. * Samfundsøkonomiske mål - Vækst, ledighed, Inflation, Betalingsbalance, Offentlige Saldo, Bæredygtighed, lighed/ulighed. * Målkonflikter. * Økonomisk politiske skillelinjer - Keynesianisme kontra Monetarisme. * Økonomisk politik og dens virkninger - Finanspolitik, Pengepolitik, Strukturpolitik (meget kort om Valutapolitik og indkomstpolitik, men de to sidstnævnte er ikke specifikt pensum). * Former for ledighed : Konjunktur-, friktions-, og struktur-ledighed (og teknologi-ledighed) * Opstramnings- og opkvalificeringsstrategierne. * Eksternaliteter og markedsfejl. * Grøn omstilling/Bæredygtig vækst
Indhold	Kernestof: TEMA 4: ØKONOMI OG KLIMAKRISE \| VORES SAMFUND "Vores Samfund" af Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen, forlaget Columbus 2024; sider: 132, 136-139, 141-142, 169-179, 236 Afsnit 4.0 til og med 4.2 ! Spørgmål til besvarelse mens man læser lektien : 4.3.3: Politisk regulering ved markedsfejl – afgift og kvoter kan gøre noget for klimaet \| VORES SAMFUND Vi skal lige gøre det med markedsfejl færdige, det nåede vi ikke sidst. Så kig lige igen på 4.3.2, og så er lektien ellers 4.3.3 og 4.3.4 ! Mvh 4.4: Hvordan hænger den store samfundsøkonomi sammen? (makroøkonomi) \| VORES SAMFUND Læs grundigt på det Økonomiske Kredsløb og prøv samtidigt med at i læser, at opstille pengekredsløbets "modsætning" : Vare og tjeneste kredsløbet, og prøv at udfylde boksene og pilene i det med betegnelser. Husk at de to kredsløb er "omvendte" i forh Medbring hjemmefra: "Studietur - bindende aftale om deltagelse og betaling" - i udfyldt og underskrevet tilstand. 4.4.2. Samfundsøkonomiens temperatur \| VORES SAMFUND Afsnit 4.4.2 til 4.4.4 og det imellem om "Grøn og Bæredygtig Økonomi". Mvh Hvilket land har været hårdest ramt af inflation? De Samfundsøkonomiske Mål.docx 4.4.5: Økonomisk politik \| VORES SAMFUND Vi kigger også lige lidt (mere) på målkonflikter og på det med forskellige former for ledighed, som vi ikke nåede i mandags. De Samfundsøkonomiske Mål (1).docx DK-Spillet - Startside 4.5: Hvordan hænger samfundsøkonomien sammen med klimakrisen? \| VORES SAMFUND Afsnit 4.5 til og med 4.7 er lektien ! Mvh Eksamenssæt 2. Velfærdsstaten.docx Eksamenssæt 5. Demokrati og Magt.docx Eksamenssæt 12 Individ og Samfund.docx Eksamenssæt 13 Danmarks Økonomi.docx Samfundsfag-C-2020.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb