Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Nærum Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
|
Lærer(e)
|
Sidsel Rytcher Lauridsen
|
|
Hold
|
2024 sa/x (1x sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Ulighed og velfærd
Hvorfor er der ulighed i den danske velfærdsstat?
Formål: Formålet med forløbet er at give eleverne indblik i, hvad lighed og ulighed er i en dansk kontekst. Der stilles først skarpt på måling af ulighed samt årsager til ulighed med særligt fokus på ulighed mellem og inden for kønnene. Herefter vender vi blikket mod velfærd og den universelle velfærdsmodel - herunder hvordan velfærdsmodellen er udfordret.
I løbet af forløbet vil eleverne støde på artikler, dokumentarer, podcast og andet materiale til at belyse forløbets problemstillinger. Der er didaktisk fokus på varierende arbejdsformer og aktuelle sager, cases og artikler, der på en eller anden måde tematiserer ulighed og velfærd, så det kan anvendes på samfundsfag C-niveau.
Hvad er ulighed?
- Ulighed og fattigdom
- Absolut fattigdom vs. relativ fattigdom
- Lighedsbegreber (Formel lighed, chancelighed, resultatlighed)
Hvordan måles ulighed?
- Gini-koefficient
- indkomstdeciler
- Kvalitativ og kvantitativ metode
Hvordan ser uligheden ud i de sociale klasser?
- Stratisfikation
- Socialklasser
- Social mobilitet (generationsmobilitet og karrieremobilitet)
- Social arv (positiv og negativ social arv)
- Mønsterbryder
Hvorfor er der ulighed mellem kønnene i Danmark?
- Løngap (herunder produktivt og reproduktivt arbejde)
- Ulighed mellem kønnene i forhold til lighedsidealer (formel, chance- og resultatlighed, herunder fokus på Ligestillingsloven og Ligelønsloven)
- Ulighed i levevilkår mellem mænd og kvinder
- Positioner i debatten: Struktur- vs. aktørperspektiv
Hvorfor er der ulighed?
- Funktionalisme
- Bourdieu (kapital, felt, habitus, doxa). Kapitaler = Økonomisk kapital, Kulturel kapital, Social kapital, Symbolsk kapital
Hvordan ser de politiske ideologier på spørgsmålet om ulighed?
- Ideologi (inkl menneskesyn, samfundssyn og syn på statens rolle)
- Liberalisme
- Socialisme (herunder blød socialisme / socialdemokratisme)
- Konservatisme
- Andre ideologier (socialliberalisme, grøn ideologi)
Hvad betyder velfærd?
- Maslows behovspyramide
- Overførselsindkomster og serviceydelser
- De tre velfærdsmodeller (universelle/socialdemokratisme/skandinaviske, residuale/liberale/angelsaksiske, korporative/konservative/centraleuropæiske)
Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for?
- Demografisk udvikling
- Faldende arbejdsudbud
- Stigende udgifter til forsvar og klima
- Stigende individualiserings- og forventningspres
Hvilke løsninger er der på velfærdsstatens udfordringer?
- Opstramnings- og opkvalificeringsstrategien
- Flexycurity
De faglige mål:
- At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere
løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber og argumentere for egne synspunkter på
et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
- Sociale og kulturelle forskelle
- Politiske ideologier
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Ungdomsliv
Formål:
Omdrejningspunktet for forløbet er at blive klogere på, hvorfor flere og flere unge mistrives, når de lever i en tid med stor frihed og et hav af muligheder.
Eleverne kommer i den forbindelse blandt andet til at mode Erving Goffmann, Anthony Giddens, Hartmut Rosa, Byung-Chul Han og Andreas Reckwitz, der alle giver deres teoretiske bud på, hvad der kendetegner ungdomslivet i det senmoderne samfund.
Undervejs vil elevernes egen livsverden komme til at spille en meget central rolle. Allerede i første lektion skal de medbringe en ting hjemmefra, som siger noget om, hvem de er. Samt fremvise egne billede er, som eksempler pa situationer, hvor de er frontstage, backstage og middleregion.
Derudover indlægges der løbende refleksions øvelser, som er individuelle og større gruppediskussioner, hvor de blandt andet skal diskutere, om vi skal afskaffe karakterer i gymnasiet.
De faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger.
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer. Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler. Formidle faglige sammenhænge pa fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber. Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
Identitetsdannelse og socialisering i det senmoderne samfund. Kvalitativ og kvantitativ metode
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
3
|
Demokrati og magt
Demokrati og magt - er demokratiet udfordret?
Formål: at øge elevernes indsigt i en række forhold som knytter sig til fagområdet politik. I løbet af forløbet
vil eleverne arbejde med forskellige politiske styreformer (demokrati, autokrati, teokrati), hvordan det demokratiske politiske system fungerer herunder hvordan den politiske beslutningsproces er.
Spørgsmål om hvad magt er og hvem der besidder magt vil ligeledes blive berørt, og eleverne vil arbejde med hvordan de som medborgere kan øve indflydelse på samfundet, men også hvordan samfundet blandt andet gennem medierne øver indflydelse på dem.
I forløbet har eleverne arbejdet med hvorvidt demokratiet i Danmark er udfordret og i så fald hvordan.
De faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold. Demonstrere viden om fagets identitet og metoder, formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge.
Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber. Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
Politiske partier i Danmark og politiske ideologier.
Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng.
Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
4
|
Økonomi og Klimakrise
Formål:
Omdrejningspunktet for forløbet er at blive klogere på, hvorfor flere og flere unge mistrives, når de lever i en tid med stor frihed og et hav af muligheder.
Eleverne kommer i den forbindelse blandt andet til at mode Erving Goffmann, Anthony Giddens, Hartmut Rosa, Byung-Chul Han og Andreas Reckwitz, der alle giver deres teoretiske bud på, hvad der kendetegner ungdomslivet i det senmoderne samfund.
Undervejs vil elevernes egen livsverden komme til at spille en meget central rolle. Allerede i første lektion skal de medbringe en ting hjemmefra, som siger noget om, hvem de er. Samt fremvise egne billede er, som eksempler pa situationer, hvor de er frontstage, backstage og middleregion.
Derudover indlægges der løbende refleksions øvelser, som er individuelle og større gruppediskussioner, hvor de blandt andet skal diskutere, om vi skal afskaffe karakterer i gymnasiet.
De faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger.
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer. Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler. Formidle faglige sammenhænge pa fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber. Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
Identitetsdannelse og socialisering i det senmoderne samfund. Kvalitativ og kvantitativ metode
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Diskutere
- Projektarbejde
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
{
"S": "/lectio/31/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65499523807",
"T": "/lectio/31/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65499523807",
"H": "/lectio/31/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65499523807"
}