Holdet 2024 bk/2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nærum Gymnasium
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e) Helle Holm Paulsen
Hold 2024 bk/2 (1g bk/2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Opsaml. de stilistiske virkemidler: magasinforside
Titel 2 Naturen over for kulturen
Titel 3 Arkitektur: studiebolig
Titel 4 Drømme og virkelighed i kunsten - eksamensprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Opsaml. de stilistiske virkemidler: magasinforside

I dette korte forløb  samler vi op på de stilistiske virkemidler, som vi arbejdede med i GF. Med andre ord er der fokus på rum, farve og komposition.

Læringsmål:
At cementere brugen af de stilistiske virkemidler

Praktiske opgaver til portfolioen:
- ideku
- min. 6 råskitser til komposition
- min. 3 farvepaletter

- en digital magasinforside med eleven i centrum
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Naturen over for kulturen

I dette forløb skal vi arbejde med temaet "Natur vs kultur".
Fokus vil være på modstillingerne: natur over for kultur; naturlig over for kunstig - eller det, der også kunne kaldes "iscenesættelse" - samt menneskets relation til naturen, som den kommer til udtryk i en række værker.

Vi arbejder med værker, der spænder fra impressionistiske oliemalerier fra 1800-tallet til samtidskunstens store udendørs installationer og fotografier.
I gennemgangen vil der desuden være fokus på parafraser.

I forløbet indgår desuden en ekskursion til udstillingen "Havet" på Louisiana.

Læringsmål:
Du skal kende og forstå  romantikkens landskabsmaleri
Du skal kende og forstå den karakteristiske malemåde, der anvendtes af de impressionistiske malere
Du skal kende og forstå hvad en installation er
Du skal vide og forstå, hvordan naturen bliver inddraget i samtidskunsten
Du skal kende og forstå begreberne "natur", "naturlig", "kultur" og "iscenesættelse", "lineær" over for "malerisk" samt "parafrase"
Du skal kunne lave en formal- og en betydningsanalyse af landskabsværker med fokus på brugen af de stilistiske virkemidler

Gennemgåede værker:
Caspar David Friedrich: ”Vandringsmanden over tågehavet” (1818)
P. Carlsen: "Fordi du gør en  forskel" (2015)
J. F. Willumsen:”En bjergbestigerske” (1912)
Johan Bergström: ”Pagan Postcards Mayhem Excerpt # 4” (2011)
Claude Monet: ”Impression, soleil levant” (1872)
Olafur Eliasson: ”The Weather Project” (2003)
Claude Monet: ”Den japanske bro over åkandedammen” (1895)
Banksy: ”Show Me the Monet” (2005)
Olafur Eliasson: ”Waterfall”. Installation under Brooklyn Bridge og andre steder i NYC (2008) og genskabt i Versaillesparken uden for Paris (2016)
Wolfgang Tillmans: ”Lux” (2009)
Peter Doigt: ”Reflection” (“What does your soul look like”)(1996)
David Hockney: "Woldgate Woods" (2006)

Materiale: Teoretisk - og billedmateriale fra kapitlet "Naturindtryk i kunsten" (s. 55-60 og 65-70) fra Jonas Wolter "Temaer i kunsten 2".

Praktiske opgaver til portfolioen:
Portefolioforside
Akvarel: impressionistisk værk i akvarel med min. 3 skitser og 3 farvepaletter (sl. 6 i PPT)

Teamopgave: landskabsmaleri
Egne fotos - natur over for kultur
Det valgte foto, som teamopgaven bygges op om
Skitser og farveprøver til teamopgaven

Der er læst ca. 10 sd. samt anvendt PPT
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Portefolio 21-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Arkitektur: studiebolig

Dette forløb tager udgangspunkt i Jan Gehls teorier om livet mellem husene, og vi lægger ud med at se dokumentaren af samme navn. I gennemgangen vil der være fokus på samspillet mellem byrum, arkitektur og menneskers trivsel.

Desuden indgår teori og baggrundsviden om Ørestaden og arkitekturen i Ørestaden, samt materiale om de såkaldte "tiny houses".
Arkitekturforløbet afsluttes med, at eleverne laver deres eget bud på en bæredygtig studiebolig med udgangspunkt i både den generelle viden om livet mellem husene, og den viden, de har erhvervet i f m  ekskursionen til studieboligerne "Urban Rigger" og "CPH Village", samt gennemgangen af "Tiny House Klein A45".


I praksis skal eleverne besøge Ørestaden og Refshaleøen og løse en række opgaver dér.
Opgaverne drejer sig om samtidens arkitektur:
- 8-tallet
- Bjerget
- VM-husene
- Byparken i Ørestad og Ørestad Streethal
- Urban Rigger
- CPH Village

Opgaver til portefolioen:
Besvarelser på opgaverne samt dine fotos fra Ørestad og Refshaleøen
Dine noter
NAG-facadefotos med beskrivelse og analyse af, hvad gymnasiets facade kommunikerer
Dine skitser fra arbejdet med studieboligen og selve modellen

Arkitekturforløbet afsluttes med, at eleverne laver deres eget bud på en bæredygtig studiebolig med udgangspunkt i den viden, de har erhvervet i f m  ekskursionen til studieboligerne "Urban Rigger" og "CPH Village", samt gennemgangen af "Tiny House Klein A45".

Du skal efter forløbet kunne:

- kende de mest almindelige arkitekturtermer
- analysere bygningers samspil med deres omgivelser
- kende og forstå Gehls overordnede teorier om samspillet mellem arkitektur, byplanlægning og menneskers trivsel
- beskrive og analysere de nævnte bygninger i Ørestaden, på Refshaleøen ud fra Gehls teorier
- beskrive og analysere din egen studiebolig (Brug gerne analyseskemaet s. 153-155 i Temaer i kunsten 2)

Materiale: Hele kompendiet "Studiemoduler - arkitektur og byrum i Ørestaden og på Refshaleøen"; herunder "Helhedsplan Ørestad", "Arkitekt: Derfor er det gået galt i Ørestad" (Politiken, 22. maj, 2010).
Discover Klein A45 Tiny House, Design by Bjarke Ingels (link)
Jan Gehl: Livet mellem husene (dokumentar; Filmcentralen)

Gennemgåede værker:
Le Corbusier: "Fremtidens by" (1922)
Høje Gladsaxe, Kbh. (1960erne)
Brasilia, Brasilien (1966)
Kartoffelrækkerne, Kbh. (1873-89)
Arne Jacobsens Alle' og Field's facade, Ørestad 2004)
Sluseholmen (2008)
VM-bjerget BIG (2008)
Tiny House Klein A45, USA, BIG (2017)

Der er læst ca. 23 sider, anvendt PPTs og vi har gennemgået dokumentaren "Livet mellem husene".

Supplerende læsning: div. links til kompendiet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Drømme og virkelighed i kunsten - eksamensprojekt

I årets eksamensforløb tager vi udgangspunkt i kapitlet "Drøm og virkelighed i kunsten" fra Jonas Wolters bog "Kunst i teori og praksis" (2022). I eksamensprojektet skal eleverne  udforme individuelle projekter, hvor der fokuseres på, hvordan man kan illustrere en drøm eller et mareridt.

I forløbet vil vi analysere, hvordan og hvorfor en række kunstnere helligede deres kunst til fantasifulde og til tider fornuftstridige drømme og universer.  Værkerne, der gennemgås, spænder tidsmæssigt helt fra slutningen af 1700-tallet og op til surrealismen; med fokus på berømte kunstnere som Salvador Dali og Frida Kahlo.

Som et led i et samarbejde med Rudersdal Kommune vil en række udvalgte elevværker blive udstillet omkring gymnasiet i hele sommerperioden.

Læringsmål:
- du skal kunne analysere de gennemgåede værker og forklare sammenhængen mellem dem og deres samtid
- du skal kende begrebet surrealisme

Opgaver til portefolioen:
Tegne- og ordøvelser (sl. 5 i PPT'en)
Det øvrige forarbejde, som fx skitser og farveprøver, til dit eksamensprojekt
Selve projektet

Gennemgåede værker:
Goya: Fornuftens søvn skaber monstre (1797-98)
Fusili: Mareridtet (1781)
L. A. Ring: Aften. Den gamle kone og døden (1887)
Frida Kahlo: Selvportræt med aber (1943)
Frida Kahlo: De to Fridaer (1939)
Salvador Dali: Erindringens bestandighed (1931)

Materiale:
Fra kapitlet "Drøm og virkelighed" fra Jonas Wolters bog "Kunst i teori og praksis": s. 131-134 og s. 139-146

Supplerende materiale:
Drøm og virkelighed: s. 134-139 og s. 146-152

Der er læst ca. 11 sd. og anvendt PPT.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Portfolio afleveres. 29-04-2025
Eksamensprojekt 14-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer