Holdet 2024 de/1 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nærum Gymnasium
Fag og niveau Design C
Lærer(e) Jenny Hansen Gibson
Hold 2024 de/1 (1g de/1)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Beklædning, bæredygtighed og upcycling
Titel 2 Produktdesign: skoletaske
Titel 3 Arkitektur: studiebolig
Titel 4 Kommunikationsdesign: logo
Titel 5 Eksamenspræsentation

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Beklædning, bæredygtighed og upcycling

Beklædning, bæredygtighed og upcycling

I forløbet arbejder vi med beklædning designhistorisk og i samtiden. Vi har fokus på bæredygtighed og upcycling. I grupper udvikles et koncept til produktion af en bæredygtig beklædningsgenstand.
I forløbet vil vi løbende komme ind på emner, som blev berørt på Klimahandledagen i september 2024 – både emner fra oplæg og fra de efterfølgende workshops Bank en blomst og Mending (ikke alle elever deltog i den praktiske del).

Brief:
Upcycling af tøj

”Tøjindustrien er den tredjestørste industri i Danmark, og på verdensplan er branchen den mest forurenende – kun overgået af olieindustrien.
Jeres projekt er at finde på et koncept til upcycling af tøj/tekstil.
Der findes allerede en del modefirmaer og designere, der arbejder med upcycling af brugte tekstiler og beklædning: Omsyning, reparation og lapning, patchwork, strik af restegarn etc..
I skal i grupper udarbejde et koncept for upcycling af tøj/tekstil.
1. Start med en research. Find på Google, Instagram og Facebook 6 danske designere og -firmaer, der arbejder med up-cykling fx: Lærke Bagger, Bettina Bakdal, Line Sander, Cofur Denmark, Asfalt v/Hanne Zachariassen, Sissel Edelbo. Noter deres profil og strategier. I kan evt. dele dem mellem jer og lave en præsentation af én hver på holdet. FLERE?
Se fx https://www.dr.dk/drtv/soeg?q=modens%20m%C3%B8nsterbrydere (ca 30 min episoder om Lærke Bagger, Bettina Bakdal og Line Sander)
2. Bestem jer for, hvordan I selv vil arbejde med upcycling af tøj. Vil I opkøbe/indsamle gamle duge, sengetøj, viskestykker, skjorter, kjoler, strik, cowboybukser, festkjoler eller andet, som I ved, kasseres i store mængder? Hvad vil I satse på og hvorfor?
3. Tegn jer frem til en grundmodel, som kan varieres. Tegn mange idéskitser individuelt og giv hinanden feedback i gruppen. Tænk både i form/snit og i detaljer/dekoration som fx lommer, knapper, flæser, synlige sømme osv.
4. Vælg grundmodel og varianter, og lav arbejdstegninger i det format, som I vil producere det færdige produkt i, enten 1:1 eller reduceret, fx Barbie/Ken-størrelse.
5. Klip/sy/strik eller klip/lim/hæft/clips sammen, så produktet passer i det valgte format. Eller lav en arbejdstegning eller et snitmønster, som kunden selv kan upcycle tøj efter, eller lav en strikkeopskrift, som sælges sammen med en pose genbrugsgarn. I bestemmer selv, om det skal være grundmodellen eller en af varianterne, I laver.
6. Lav en poster, planche, powerpoint eller lignende, som viser jeres koncept med grundmodel og varianter, helhed og detaljer, stofprøver, detaljer, og som forklarer jeres bæredygtighedsstrategi.


Materiale:
Beklædning, Design og arkitektur, Jesper Bek, side 28 + side 40-44
Analysemodel, produktdesign, 150-152, Design og arkitektur, Jesper Bek, L&R, 2017
Tøj, mode og bæredygtighed, Katrine Busk, side 74-79
C4 designprocessen: research, datavæg, moodboard, skitser: udkast, udviklende, præsentationsskitser.
Danmarks næste tøjdesigner:
https://www.dr.dk/drtv/se/danmarks-naeste-toejdesigner_-fantastiske-genbrug_465327
Tøjproduktion i Indien: https://www.youtube.com/watch?v=kaHmxZhea3M
Power point med danske designere, der upcycler tøj: Bettina Bakdal, Lærke Bagger, Line Sander, Cofur, Hanne Zachariassen, Sissel Edelbo.

Ved forløbets slutning bør du kunne:
-forklare hvad der er karakteristisk for beklædningsdesign (hvordan adskiller det sig fra andet
produktdesign)
-forklare beklædningens dobbelte funktion
-forklare hvordan modeindustrien har udviklet sig
- forklare begrebet bæredygtighed
-forklare forskellen på reuse - reduce - recycle
-hvorfor modeindustrien ikke er bæredygtig
-hvad der kan gøre for at gøre modeindustrien mere bæredygtig
-forklare C4-modellen og give eksempler på, hvilke metoder I har brugt
-forklare hvad der er karakteristisk og bæredygtigt for to af følgende danske designere: Lærke Bagger, Bettina Bakdal, Line Sander, Cofur, Hanne Zachariassen, Sissel Edelbo
Benytte følgende begreber:
haute couture, Prêt-a-porter, fast fashion, slow fashion, recycling,
upcycling, re-use, reduce, recycle, downcycling, 'trickle down' og buble up'
-have en begyndende forståelse for stilhistorie
- have styr på den elementære farvelære

Portfolio
Noter til research
Noter til videomateriale
Noter til læst materiale
Skitseforløb til gruppekonceptet
Planche eller power point til gruppekonceptet
datavæg
Moodboard
Produkter fra Klimahandledagen (plantetryk eller mending), såfremt
man deltog i den praktiske del.


15 sider + udsendelsen Danmarks næste tøjdesigner.





Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Test i GF pensum 27-11-2024
Upcycling - præsentation 11-12-2024
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Produktdesign: skoletaske

Kort forløb om skoletaske med fokus på C4 modellen.

Portfolio (både den fysiske og den elektroniske)
mind map: den gode/ den dårlige skoletaske
persona til den typiske NAG elev
billeder og noter til holdets skoletasker
noter til bæredygtighed
brugerinterview om den gode skoletaske
egen deskresearch af skoletasker/tasker
noter til Freitag tasker
mindst tre eksempler af Freitag tasker
De 10 bud til godt design, Dieter Rams
eksempler på Rams' eget design for firmaet Braun
alle skitser
moodboard
mock up
alle refleksioner fra gruppearbejdet

I slutningen af forløbet skal du kunne redegøre for og dokumentere designprocessens
forskellige faser i C4 modellen: research, comprehend, conzeptualize, create i forbindelse med din skoletaske.
Du skal desuden kunne redegøre for den bæredygtige produktion af Freitag tasker og kunne redegøre for Dieter Rams'
designprincipper, vise forståelse for vigtigheden af ergonomi i forhold til tasker, samt kunne redegøre for den typiske målgruppe/ persona for skoletasker.

Materiale
Lærer power point om brandet Freitag, med vægt på bæredygtighed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Arkitektur: studiebolig


Designbriefet er at fremstille skitser og model (enten fysisk eller elektronisk) til en studiebolig i København på 15 m2, der på sigt kan udvides. Boligen skal være i samspil med omgivelserne, lægge op til fællesskab og bæredygtighed skal indtænkes - både miljø - social - og økonomisk bæredygtighed.

Ekskursion til Dansk arkitekturcenter for at se udstillingen So danish - den danske måde at bo på og udstillingen om udvalgte Nanna Ditzel møbler.
Sideløbende arbejder vi med punktnedslag i designhistorien.


Materiale
Sammenligning af byrummet mellem Ørestad og Nordhavn
Tiny house og andre små huse (bl.a. shotgun) fra Design og arkitekturbogen, Katrine Busk, Janne Yde, Columbus 2022
Arkitektursiderne side 46-66 i Design og arkitektur, grundbog c-niveau, Jesper Beck, L&R, 2017
Analysesiderne 153-155 I Design og arkitektur, Jesper Bek, L&R, 2017
Designhistorie:
Historicisme, Jugendstil, side 90-96,  Design og arkitektur, Jesper Bek, L&R, 2017
Modernisme side 97-101, I Design og arkitektur, Jesper Bek, L&R, 2017
Funktionalisme side 102-109, I Design og arkitektur, Jesper Bek, L&R, 2017
Ny modernisme, Blob arkitektur, Ny pragmatisme, Kritisk regionalisme side 126-131, I Design og arkitektur, Jesper Bek, L&R, 2017
Urban Rigger: https://www.youtube.com/watch?v=rCTtRk_CiqE&t=2s
og https://www.youtube.com/watch?v=hvooM1PqDQ8
Nanna Ditzel: https://www.dr.dk/drtv/program/nanna-ditzel-_-den-legesyge-designer_411160
BRIEF: Lille studiebolig
Hvordan skaber vi bedst en lille studiebolig, som giver mulighed for fællesskab, og hvor arkitekturen er i samspil med omgivelserne?
Krav
Boligen skal placeres i København eller omegnen af København
Arealet under tag må ikke overstige 15 m2. Et uderum/terrasse uden tag regnes ikke med. Boligen skal rumme et opholdsrum med køkken, toilet/bad, bord/ stol, en soveplads.
Huset skal tænkes i forhold til verdenshjørner og sollyset, og der kan tænkes en løsning med mulighed for udvidelse af boligen på sigt.  
Boligens udformning (inkl. eventuelle udearealer) skal give mulighed for fællesskab (fx med naboer).
Boligen skal tage højde for både målgruppen og bæredygtighed.
Delprodukter/designprocessen, der skal kunne dokumenteres:
Hovedgreb (bagvedliggende ide) og ændringer i dette i løbet af processen


Efter forløbet skal du kunne
- redegøre for forskellen af byrummet og bebyggelser i Ørestad og Nordhavn
- redegøre for C4 faserne af din studiebolig
- redegøre for miljø - social - og økonomisk bæredygtighed af din studiebolig
- redegøre for valg - og fravalg
- kunne redegøre for arkitekturbegreber fra siderne 46-66 i grundbogen
- kunne argumentere for relevante designparametre fra analysesiderne 153-155 i grundbogen i forhold til studieboligen
- kunne forklare skala - målestok - og kropslige erfaringer med arkitektur

Fysiske portfolio
indledende pavillon øvelse
tegning af grundplan (og noter til lukket/ åben rumdannelse) og tegning af facade af eget hjem
facadeøvelse i karton
grundplan - 1 time - 1 måned - 1 år
Studiebolig: skitser: indledende - udviklende - præsentationsskitser (målfast) - 3D model (målfast)  noter.

Elektronisk portfolio
fotos af pavllion øvelse + noter
byrummet i Ørestad og Nordhavn
noter til NAG's facade
fotos af facader i karton - både egen facade og facadebyen
noter til gennemgået stof i undervisning og på ekskursionen til DAC: fotografier af og noter til de bygninger, vi gennemgik på ekskursionen: Vor Frue kirke, Stellings hus, Byretten, BLOX
noter til designhistorie fra grundbogen Design og arkitektur, Jesper Beck
noter til studieboligen, hele designprocessen herunder research, hovedgreb, valg -fravalg  mm. (se designbriefet)

49 sider + udsendelsen om Nanna Ditzel
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kommunikationsdesign: logo

Vi repeterer viden og indhold fra kommunikationsdesign i
grundforløbet og arbejder med logo.  Den praktiske opgave bliver at formgive
et logo til et arkitektbureau.

Portfolio
elektroniske: noter til de læste sider i GF
noter til de læste sider 26-27 om logo og branding i grundbogen

2 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer