Holdet 2024 re/k - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nærum Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Cecilie Wernberg Dalhoff, Julie Uhrskov Gøricke
Hold 2024 re/k (2k re, 2k re/vikar)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til Religionsfaget
Titel 2 Kristendom
Titel 3 Islam
Titel 4 Forløb#4 Buddhisme
Titel 5 Forløb#5 Konversion

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til Religionsfaget

Faget introduceres med et fokus på "hvad er religion?" hvor det at arbejde religionsvidenskabeligt og kompleksiteten i at definere religion er i fokus. For at illustrere problematikkerne omkring at arbejde religionsvidenskabeligt har jeg inddraget udpluk af den nuværende debat mellem Thomas Hoffman, Georgetown's fact-sheet og Jesper Petersen. Herefter arbejdes med "religion i bevægelse", hvor begreberne begreberne officiel og ikke-officiel religion, levet religion, sekularisering og religiøs revitalisering og medialisering bruges til at kommentere det religiøse landskab. Herunder arbejdes med en kildetekst, "Yoga i guds hus", som ydermere introducerer og eksemplificerer, hvordan man arbejder religionsfagligt med kildetekster. Afslutningsvis vil vi arbejde særligt med begreberne sekularisering, globalisering og medialisering igen for at udvikle et begrebsapparat til at tale om det nutidige religiøse landskab.

Heri har religionsfagets metoder og begreber og religionsfaglige problemstillinger ang. religionsvidenskabeligt arbejde været berørt. Alle begreber, der introduceres i dette indledende forløb, gentages og anvendes resten af året i arbejdet med de valgte religioner.

De faglige mål for forløbet / eleverne skal kunne:
● diskutere, hvad religion er og forholde sig til problemstillingen omkring religionsvidenskabeligt arbejde.
● anvende begreberne ortopraksi/ortodoksi og Ninian Smarts syv dimensioner i forståelsen af arbejdet med religioner
● forklare centrale kendetegn ved religion i dag ud fra begreberne officiel og ikke-officiel religion, levet religion, eklekticisme, inkluderende/ekskluderende religionssyn, globalisering, "belonging not believing" samt sekularisering, religiøs revitalisering (den subjektive vending) og medialisering.
● påbegynde det religionsfaglige kildearbejde med de tidligere førnævnte begreber og synsvinklerne emic/etic

Baggrundsstof:
● "Hvad er religion?": Religioner lever. Lindhardt og Ringhof. 2017. s 12-15
● "Religion i bevægelse": “Til Yoga i Guds hus”i Berlingske Tidende d. 30. marts 2016. Kan hentes http://www.b.dk/sundhed/til-yoga-i-guds-hus samt Religioner lever. Lindhardt og Ringhof. 2017. s 6-8
● "Globalisering, sekularisering og religiøs revitalisering": Religioner lever. Lindhardt og Ringhof. 2917. s. 8-12
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kristendom

Faglige mål:
- anvende elementær religionsfaglig terminologi. Efter dette forløb skal I kunne redegøre for de religiøse fænomener myte (som en privilegeret talesituation) og ritual (som symbolske handlinger og her fokus på kultdrama)
- Kunne redegøre for grundmyten med udgangspunkt i de tre myter: grundlæggelsesmyten - skabelsen af verden; problemmyten - syndefaldsmyten; løsningsmyten - Jesu Kristi opstandelse
- I skal kunne karakterisere, analysere og fortolke klassiske og repræsentative kilder i kristendommen.
- I skal have et indblik i de centrale jødiske forestillinger (pagt og messiasforventning) og forstå, hvordan kristendommen genfortolker disse forestillinger.
- I skal kunne redegøre for kristendommens frelseshistorie, herunder problem- og løsningsmyte.
- I skal kunne redegøre for Jesus om historisk person og Kristus som mytisk person
- I skal have kendskab til centrale aspekter af Jesu forkyndelse med hovedvægt på Jesu etik
- I skal kunne analysere ritualer som dåb gennem det religionsfænomenologiske begreb kultdrama.
- I skal kunne redegøre for, hvordan kristendommen fortolkes på nutidige og senmoderne præmisser i Danmark og globalt (her fokus på pentekostal kristendom).


Undervisningsoversigt:
GRUNDMYTEN: en skitse over verdens skabelse, syndefaldet og Jesu opstandelse

Underemne: Skabelsen og Syndefaldet

Fokus på hvordan grundmyten udgør den basale forståelse af, hvad der kendetegner kristendommen. Begreber som kaos – kosmos, differenteringsproces og myte fremhæves samt fokus på menneskesynet som konsekvens af syndefaldet ved kildegennemgang af syndefaldet (1. mosebog, kap. 3, v. 1-24)

Baggrundsstof:
- Læs faktaboks i Grundbogen til Religion C, s. 69-70
- Sammenklippet dokument om grundmyten, baseret på Kristendom: tro og praksis
- Syndefaldet 1. mosebog, kap. 3, v. 1-24: arbejde med i klassen i fællesskab/grupper


Underemne: Jesu Kristus som stedfortrædende lidelse

Herefter fokuseres på ”3. tilstand” hvor Jesu Kristi ses som løsningen på problemet med kulmination i hans opstandelse (han påtager sig menneskets synder). For at kunne forstå hvordan Jesu fungerer som stedfortrædende lidelse via hans død og opstandelse inkluderes og fremhæves de kristne forestillinger som særligt indebærer følgende centrale koncepter/begreber: Gudsforståelse ift. treenighedsdogmet og monoteisme, Jesus Kristus: To-naturlæren, Helligånden og arvesynd


Baggrundsstof:
Læs i Grundbogen til Religion C, s. 89-92. Mens du læser s. 89-92 lav da noter til de centrale begreber/forestillinger: Gudsforståelse ift. treenighedsdogmet og monoteisme, Jesus Kristus: To-naturlæren, Helligånden og arvesynd


JESU KRISTI SOM HISTORISK PERSON – en jødisk prædikant
Fokus på hvordan de jødiske forestillinger omfortolkes af de kristne. Herunder særligt fokus på Paulus som med sine breve (Paulus’ breve, 50 e.v.t) tolkede Jesus som den Messias, som jøderne også havde ventet på, men med tilføjelsen af, at Jesus både kunne være sejrende og lidende, levende og afgå ved døden.  

Baggrundsstof:
- Religioner Lever, side 58-60 og side 64-66
- Paulus uddrag fra Rom 5,1-21, 1 Kor 15,1-28 og Gal 5,1-12


DEN MYTOLOGISKE JESUS
Fokus på den mytologiske Kristus-skikkelse. Herunder introduceres hvad et ritual er samt begrebet ritualisering, kultdrama og ritualet som meningsløst. Derefter et zoom in på en kultdrama analyse af Johannes Døberen og Jesu dåb (se kildetekst).


Baggrundsstof:
- Religioner lever, side 60-61, "Evangeliernes Jesus", og side 66-68
Skriv noter til følgende: hvem var Jesus (som Messias, historiefortæller, helbreder, messiaskonge)?
- Kilde: Mark. 1,1-13

JESU FORKYNDELSE OG VIRKE
Fokus på:
- Jesu tolkning af loven: han radikaliserer og skærper, han psykologiserer og han anses som en provokerende rebel
- Nytestamentlig etik om næstekærlighed og umenneskelige krav, der kræver troen på gud for at op nå frelse


Baggrundsstof:
- Læselektie: Læs fra side 64 til og med side 68 i Religioner Lever, "Kristendom"
- Kilde: Bjergprædiken (etik), Matt. Kap. 5. Gruppearbejde om en af de syv udleverede teser: om loven, om vrede, om ægteskabsbrud, om skilsmisse, om at sværge, om gengældelse og om fjendekærlighed


GLOBAL KRISTENDOM
Fokus på pentekostale fænomener som eksempel på revitalisering, den subjektive vending og global kristendom. Komparativt arbejde med ”The Creed” af Hillsong og den apostolske trosbekendelse. Begreber som helligånden, tungetale, nådegave og undere er i fokus

Baggrundsstof:
- Læselektie: læs fra s. 87-90 i Religioner Lever.
- Kilder: Hillsong: The Creed, 2017 https://www.youtube.com/watch?v=EjWDsyCwiSc og den apostolske trosbekendelse kristendom

KØN OG KRISTENDOM
Her er blevet læst artiklen, "Kvindelige præster i den danske folkekirke" fra DR som baggrundforståelse og inddraget en modificeret udlægning af Jens Formans tekst, "To evangelier". Herudover er de tre nedenstående kildetekster inddraget i et matrixgruppearbejde

"Kvindelige præster i den danske folkekirke": https://www.dr.dk/nyheder/indland/folkekirken-maa-helt-lovligt-frasortere-kvindelige-praester-nu-siger-biskopper-stop

Kildetekster til matrixgruppearbejde:
- https://www.dr.dk/nyheder/indland/filip-mener-ikke-kvinder-kan-vaere-praester-hvis-der-blev-ansat-en-kvindelig-praest#!/
- https://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-12-27-mandlig-praest-jeg-kan-ikke-staa-og-vaere-med-til-at-give-kvinder-et-embede
- https://www.tv2bornholm.dk/artikel/provst-kirken-er-bannerfoerer-for-aabenhed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Islam

De faglige mål for forløbet:

Eleverne skal kunne:
• karakterisere, analysere og fortolke klassiske og repræsentative kilder.
• redegøre for islams oprindelse og udbredelse og den historiske kontekst som danner grundlag for islam, herunder relationen mellem jødedom, kristendom og islam (åbenbaringsrækkefølgen).
• redegøre for væsentlige sider af islam, herunder de 6 trosartikler og de fem søjler.
• karakterisere og redegøre for de islamiske ritualer, herunder i særdeleshed hajj. I den forbindelse skal I kunne anvende begreber som overgangsrite
• nuancere sharia og figh.
• diskutere islams virkningshistorie i relation til europæisk kultur og tænkning – Muslimer som minoritetsgruppe, islam og sekularisme, euroislam, og globaliseret islam. Fokus på konflikt og berigelse i mødet med vesten.

Oversigt:

INTRO TIL ISLAM OG ISLAMS OPRINDELSE
Islam i tværfeltet mellem essentialisme og socialkontruktivisme samt fokus på islams opståen, de historiske forudsætninger og Arabien på Muhammeds tid. Derudover skal I kende de historiske fakta omkring Muhammeds liv, herunder forholdet til jødedom og kristendom i den formative periode. Herunder også kendskab til genren "hagiografi" og særligt Sira-litteratur.

Baggrundsstof:
- Side 96-100 i Religioner Lever som intro til islam og om den formative periode. Fokus er særligt på islams opståen, de historiske forudsætninger og Arabien på Muhammeds tid. Derudover bliver eleverne præsenteret for de historiske fakta omkring Muhammeds liv, herunder forholdet til jødedom og kristendom i den formative periode.
- Kildetekst: ""Fortælling om Muhammeds åbenbaringer" Kåre Bluitgen (1959-) genfortæller her Ibn Ishaqs (d.767) overlevering om Muhammeds åbenbaringer.

GRUPPEARBEJDE OG PRÆSENTATIONER OM VIGTIGE DELE AF ISLAM
Eleverne har efter intromodulet brugt tre moduler (et forberedelsesmodul og to præsentationsmoduler) på et større gruppearbejde, hvor de er blevet tildelt emner inden for islam (se oversigt). Heri fremgik muligt materiale til at understøtte præsentationer og minimumskrav for indholdet af det pågældende emne og krav om at inddrage relevant kildemateriale som eksemplificering (her ikke et krav at der blev lavet kildeanalyser af uddragene). Se for hver klasse oversigtsdokumentet inkl. litteraturliste på det pågældende modul.

EMNER:
- Koranen
- Sunna og hadith litteraturen
- Isra og Mi´raj (profetens natterejse og himmelfærd)
- De seks trosartikler
- De fem søjler: shahada (bekendelsen) + salat (bønnen)
- De fem søjler: zakat (almissen) + sawm (fasten)
- De fem søjler: hajj
- De fire retledede kaliffer (herunder kort om den muslimske ekspansion) og kort om (splittelsen mellem) sunni og shia islam
- Sharia (herunder de fire kilder til sharia), de fem lovskoler/retskoler, fiqh, fatwa og handlingers etiske kategorier (se side 114 i Religioner Lever)  

Den efterfølgende opsamling bestod af små kort med centrale begreber indenfor ovenstående emner, hvor de skiftedes til at forklare og uddybe begrebet. Hvis gruppen var i tvivl, blev det lagt til side og skrevet på tavlen, for så at ende i en fælles tavleopsamling.

Muhammeds afskedsprædiken"

BESØG: Muslim i Danmark
Klassen har været på besøg i moskeen på Dortheavej 45, Kbh NV, hvor de hørte et oplæg fra en af de religiøse tilhængere med emner "Muslim i Danmark".

ISLAM I VESTEN
Fokus på sekularisme, globaliseret islam og euroislam
Fokus på integration, segregation og assimilering

ISLAM OG KØN
Reformisten
Koranvers xxx
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb#4 Buddhisme

Formålet med forløbet er, at eleverne opnår viden om buddhismens oprindelse og lære samt  får et overblik over buddhismens tre retninger. Med forløbet opnås en forståelse af buddhismen i forskellige retninger, dels inden for religionens fjernøstlige kontekst, Theravada, Mahayana og Varjayana, men også forskellen mellem en østlig og en vestlig fortolkning og praksis af buddhisme.

Primær kilder:
Buddha-legenden
Benarestalen fra "Buddhas lære - og den tibetanske buddhisme" af Lene Højholt s. 32-33
Tekst 3-5: Grundbogen til Religion C", Madsen m.fl. (2012): side 154-155 (buddhisme_praksis dokument)


Medietekster:
'Buddha og milliardæren' en DR-dokumentar (er tilgængelig på CFU)

Baggrundslitteratur:
Bodil Junker Pedersen m.fl.: Grundbogen til Religion C, Systime; sider: 186-197, 200-201, 207-209, 311-312Tre buddhistiske retninger:


Begreber:
Buddhas lære – Dharma:
Den 8-leddede vej
De fire ædle sandheder
Den gyldne middelvej
De 5 skandhaer
Årsagskæden


Buddhismens livssyn:
Livet er lidelse, lidelse som grundvilkår
Livshjulet
Karma/Samsara
Nirvana
Genfødselsprocessen

Livshjulet - illustration

Buddhismens ritualer:
Munkeordination
"Madofring til munkene (Horisont)
- Melford Spiros 3 typologier

Buddhistisk etik:
De ti forskrifter


Radikalisering:
Myanmar’s anti-muslim monks
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb#5 Konversion

Formålet med forløbet om konversion er at få teoretisk kendskab til, hvorfor mennesker konverterer til og fra en religion i dag.

Teori:
Begrebsnøglen: Om konversionsmodel (Rambo), konversionstyper og konversionsretorik.
4 sociologiske teorier om, hvorfor man er religiøs: Deprivation, socialisation, rational choice og søgen efter mening/tilknytning.


Tekster:
"Splittet - af Jehovas vidner", DR
At være homo og muslim kan godt give en smule indre jihad" af Henriette lind, Politiken 26, Maj 2015
Spiritualitet" - Om Anne Louise Hassing


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer