Nærum Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Nærum Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 2024 Ng/1 - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2024/25
Institution
Nærum Gymnasium
Fag og niveau
Naturgeografi B
Lærer(e)
Birgit Sandermann Justesen
Hold
2024 Ng/1 (
3g Ng/1
,
3g Ngx/1
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Kystbeskyttelse i Danmark
Titel 2
Bæredygtighed
Titel 3
Arktis - muligheder og fremtiden
Titel 4
Danmarks jordbund - passer vi på den?
Titel 5
At bo på atoller
Titel 6
Afrikas Horn
Titel 7
Klimaforandringer i nutid, fortid og fremtid
Titel 8
CCS - lagring af CO2
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Kystbeskyttelse i Danmark
Med udgangspunkt i ønsket om at etablere en havn ved Liseleje, dykkes der ned i selve problematikken, idet der ses på kysten og på det glacialmorfologiske landskab.
Hvordan er området omkring Liseleje dannet?
Er det teknisk muligt at stoppe sandflugt og kysterodering?
Hvad sker der, hvis vi får en havniveaustigning?
Forsøg:
Sandflugt
Bestemmelse af ledeblokke
Indhold
Kernestof:
Glacialmorfologi.docx
GEOdetektiven_LÆSEPRØVE samlet
Thomas Birk og Niels Vinther: Geodetektiven, Lindhart og Ringhof; sider: 44-51
Hvordan har isen, havet og vinden formet landskabet ved Liseleje?
Global Wind Atlas
Istidens_betydning_for_landskabet.docx
Dynamiske kyster - Når landet skaber sig
Bilag 4: Historisk oversigt
Forsøg + arbejdsopgaver
Sandflugt_erosion.docx
opg_3_4_A_Kystmorfologi_og_morfodynamik_HLF130323.docx
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Istidens betydning for landskabet
16-09-2024
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 7
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Bæredygtighed
Med udgangspunkt i Den nationale klimahandledag, arbejdes der med tøj- og plastproduktion.
Der ses specielt på bæredygtige byer og de udfordringer klimaændringerne giver rift. byer
Indhold
Kernestof:
Program_for_klimahandledagen_2024.pdf
hvad_er_baredygtighed_dac.pdf
Tøjproduktion - Klimahandledag.pptx
Thomas Birk og Niels Vinther: Geodetektiven, Lindhart og Ringhof; sider: 52-55, 61-65, 81-105
Arkiv - bølgemålinger
Webtjeneste for bølgedata
Kyster.docx
Fortsættelse fra 3. modul/BJ
MX_Poster_A3_Tekstilnoegle_2024-1.pdf
https://echo.tv2.dk/2024-09-19-18-aarig-er-besat-af-genbrugsapp-og-har-lige-nu-syv-pakker-paa-vej-fra-polen
MX_Elevark_Klaedeskab_2024.pdf
MX_Elevark_Husholdningsaffald_3_2024.pdf
I modulet bestemmer vi hvilke indholdsstoffer, der er i forskellige tekstiler.
opg_5_2-Hvordan_bliver_byer_mere_baeredygtige.docx
Modulet er virtuelt. Start på den opgivne opgave!
BÆREDYGTIGE BYER_okt2024.docx
Modulet er virtuelt.
Hav jeres oplæg klar og vær klar til at vise posteren samt holde oplæg om jeres by.
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Kyster
20-09-2024
Sandflugt - kystbeskyttelse - rapport
29-09-2024
Bæredygtige byer
05-10-2024
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 12
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Arktis - muligheder og fremtiden
Indhold
Kernestof:
Thomas Birk og Niels Vinther: Geodetektiven, Lindhart og Ringhof; sider: 63-79
Cryosphere - Wikipedia
The Cryosphere
The Gulf Stream Explained
Udfordringer i Arktis - Grønland som eksempel.docx
Forsøg med is og albedo.
Grønlands råstoffer.docx
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Ledeblokke _rapport
14-10-2024
Udfordringer i Arktis
30-10-2024
Prøve
01-11-2024
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 6
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Danmarks jordbund - passer vi på den?
Vi går mere specifikt i dybden med jordbundsforholdene og disses betydning ikke kun for landbruget, men også for forurening og dermed for vores drikkevasndsinteresser.
Passer vi godt nok på jordbunden?
Forløbet indeholder forskellige cases og eksperimenter rettet mod de forskellige cases Særlige fokuspunkter: Hvader jord? Jordbundstyper (regional og globalt), jordbundens betydning for drikkevandet og landbruget,
I dette forløb arbejdes der med Danmarks jordbund ved hjælp af GIS (GeoStudy og Miljøgis), analyseres forskellige områders jordbundsforhold. Der kigges på boreprofiler og forureningstyper m.m.
Til emnet knytter der sig følgende forsøg:
Opadstigende vand i forskellige jordtyper
Sigteanalyse
Jords evne til at neutralisere
Vandbindingsevne
og evt. et nedsivningsforsøg.
Indhold
Kernestof:
jordbund_net.pdf
geostudy.geo.dk
The GEUS Jupiter database
Kode til GeoStudy:
Danmarks Jordbund - passer vi på den? side 17-18 og 20-21
Danmarks jordbund passer vi på den? side 22-23 og 27
I påbegynder skrivning af rapporterne over jordbundsforsøgene fra fredag og mandag. I arbejder i de samme grupper, som I havde ved forsøgsarbejdet/BJ
Nærum Gymnasium
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Jordbund - Case 1
17-11-2024
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 6
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
At bo på atoller
At bo og leve på atoller. Om atollers dannelse, levevilkårene, turismens betydning, andre erhverv, at skaffe vand,og klimaforhold. I emnet har vi repeteret tyfondannelse, ITKs betydning for området, benyttet Google Earth til bl.a. at lave højdeprofiler på tværs af atoller Som led i repetitionen af klimatologi udføres forsøget med sø og landbrise,
Forsøg med bestemmelse af drikkevands kvalitet indgår som en del af forståelsen af besværet med at skaffe drikkevand på atoller.
Forsøg med vands udvidelse,
havstrømme og
dannelse af vind.
Arbejdsopgaver indgår
Indhold
Kernestof:
Thomas Birk og Niels Vinther: Geodetektiven, Lindhart og Ringhof; sider: 13-30
opg_2_3_A_Hvordan_opstaar_vinde.docx
opg_2_4_A_Hvordan_er_klimaet_paa_Stillehavsatollerne_HLF130323.docx
Mussau Island topographic map, elevation, terrain
Elevgruppe 1: Elever fra 3.d, 3.h og 3.e - i alt 12 elever
Eleverne fra hhv 3.b og 3.u har fri i dette modul/BJ
CHILL-FAKTOREN_ny.docx
Hvor kommer vinden fra?
An Existential Threat: How Climate Change is Impacting the Atoll Countries
Tuvalu: Living on borrowed time and shaky foundations
Hej alle
Elevgruppe 2: Elever fra 3.b og fra 3.u - i alt 11 elever
opg_2_6_A_Hvordan_skaffer_beboerne_paa_stillehavsatollerne_drikkevand.docx
Hvorfor er koralrevene truet?
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Vands bevægelse i jord og Sigteanalyser
23-11-2024
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 7
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Afrikas Horn
Dette emne tager med udgangspunkt i de klimatiske forhold fat på teknologier, levevilkår, bæredygtighed, idet vi arbejder videre fra plastemnet med forholdene på Afrikas Horn
Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter og disses betydning for menneskers livsvilkår
Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Tilhørende eksperimenter
Sø- og landbrise
jordbundsforsøg - vands transport i jord
Forløbet efterfølges af en studietur til Nordhavn - en bæredygtig bydel i København (Bæredygtige byer)
Indhold
Kernestof:
Thomas Birk og Niels Vinther: Geodetektiven, Lindhart og Ringhof; sider: 179-205
Luftfugtighed og nedbørsdannelse I disse to øvelser skal i undersøge a) luftens indhold af vanddamp (luftfugtighed) og b) den måde vanddampen stiger op i atmosfæren og danner nedbør. A) Hvad er luftens indhold af vanddamp? Relativ, absolut og maksima
Devastating drought and famine in Somalia | DW Documentary
1: Undersøg de forskellige landes bruttonationalprodukt (BNP) – total og pr. indbygger. Find data og grafer via https://www.google.com/publicdata/directory à Indikatorer for verdensudvikling
When the Rain Fails (excerpt)
Ethiopia land rush: Feed the world but not themselves | Guardian Investigations
Fokusspørgsmål:
World Bank Open Data
Poverty
opg_9_5_C_Jordforringelse_og_skovrydning_paa_Afrikas_Horn.docx
Forest Monitoring, Land Use_ Deforestation Trends | Global Forest Watch
Regional View of Deforestation - TREE Foundation
The Worlds Hungriest Countries
Hunger numbers stubbornly high for three consecutive years as global crises deepen: UN report
Hunger and Undernourishment
Toerke_Afrikas_Horn.pptx
Afsnit
God vind fremover!
Into the Ice
Kode: ICE22
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Termohaline forhold - chillfaktoren
18-12-2024
Prøve- januar 2025
14-01-2025
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
Klimaforandringer i nutid, fortid og fremtid
Med udgangspunkt i filmen 'Into the Ice' tages der hul på debatten om global opvarmning og de følger de har for livet blandt andet i Arktis og andre steder på Jorden blandt andet på stillehavsatoller. Dermed er fokus først på de menneskeskabte klimaforandringer i nutiden og påvirkningen af strålingsbalancen. I forbindelse md behandlingen af tipping points og tilbagekoblingsmekanismer ses på data for udviklingen i temperatur, albedo og afsmeltningen af kryosfæren i Arktis.
Med foredraget om klimaforandringer på KU behandles klimaet i fortiden med analyse af proxydata til bestemmelse af temperatur samt forklaringer af naturlige variationer i klimaet, herunder pladetektonik, havstrømme, orbitale cyklusser og vulkanisme.
Til sidst anvendes forløbet "Vandkamp" fra LIFE til at se på fremtidige klimaforandringer og scenarier for disse og valg af klimatilpasningsløsninger i Danmark og lokalt i forbindelse med fremtidige vejrhændelser. " I Vandkamp skal gymnasieelever undersøge fremtidens' klima ud fra autentiske data og modeller. De skal på feltarbejde i deres egne lokalområder og vurdere behovene for klimatilpasning. Undervejs introduceres eleverne til tre digitale værktøjer: Klimaatlas, GeoAtlas Study og KAMP".
Eksperimentielt arbejde knyttet til forløbet
Strålingsbalancen, I klimaforskernes fodspor (temperatur og albedo), bladrandanalyse, Grønlandspumpen (kar og svævende æg), vandstand, infiltration og risikoanalyse i felten.
Indhold
Kernestof:
Kære NGB'ere. I dag tager vi hul på et nyt emne om klimaforandringer i fortid, nutid og fremtid. Ingen lektier til i dag :) Jeg glæder mig til at møde jer! Dbh Louise
Arbejdsark klimændringer NAG.docx
Side 126-127 global opvarmning.jpg
Side 26-27 drivhuseffekten.jpg
Vandet stiger.pdf
Afsnit
Kære NGB'ere. Lektien er at besvare arbejdsarket fra i går (opgave 3 og opgave 4.1 og 2.) og have styr på dette bilag - du skal kunne tegne en skitse med punkt 1 til 6 uden at kigge! Dbh Louise
Journal strålingsbalance NAG.docx
Kære NGB. I dag skal vi lave strålingsbalanceforsøg, så husk din jakke :) Overvej hjemmefra, hvad du vil skrive i din hypotese i forhold til, om det er en negativ eller en positiv strålingsbalance...og hvad med værdien for albedo? Dbh Louise
Kære NGB'ere. Lektien til i dag er at læse om feedbackmekanismer i dokumentet nedenfor. Dbh Louise
https://www.youtube.com/watch?v=4CXZi-gFgX4
5 Temperaturer i Arktis - I klimaforskernes fodspor
Kære NGB'ere. I dag arbejder I med udarbejdelse af grafer m.v. i klimaforskernes fodspor. I skal have læst afsnittet om albedo til dagens modul Albedo - I klimaforskernes fodsporog set videoen om albedo på 4 Udforsk albedo - I klimaforskernes fodspor
Interaktivt kort Nordhavn
Kære NGB'ere. I dag skal vi på en ekskursion til Nordhavn i forbindelse med jeres tidligere tema om bæredygtige byer samt besøge KU og høre om klimaforandringer i fortid, nutid og fremtid.
Nordhavn - baeredygtig bydel 3gNg1(1).docx
Kære NGB'ere. I dag samler vi op på opgave 5 fra " I klimaforskernes fodspor" og I får tid til at færdiggøre opgave 4 om albedo. Desuden skal vi tale om resultaterne fra jeres besøg på KU. Dbh Louise
Læs Proxydata blade.pdf . Hvorfor kan blade bruges som temperaturproxy?
4 Udforsk albedo - I klimaforskernes fodspor
I modulet læser vi også Proxydata iskerner.pdf
Iskerneboring skriver historie: Forskere når ned i 1,2 million år gammel is og rammer grundfjeldet i Antarktis
Kære NGB'ere. Lektien til i dag er at den samme som torsdagens letie om blade. Dbh Louise
Proxydata blade.pdf
Kære NGB'ere. Når vi har talt iskerner arbejder vi i modulet i grupper med Geoscience side 112-124.pdf Dbh Louise
Lektien til i dag er at færdiggøre arbejdarket fra sidst om iskerner (side 3-4). I kan finde svar i Proxydata iskerner.pdf
Milankovitch effekt - istider hvorfor kommer de
Kære NGB'ere. Vi repeterer kort siderne om naturlige variationer i klimaet, Geoscience side 112-124.pdf og taler derefter fremtidens klima. Dbh Louise
Klimatilpasning skybrud
https://www.dmi.dk/klima-atlas/data-i-klimaatlas/
Kære NGB'ere. Tjek om I kan komme ind på dette site Vandkamp
billede.png
Halvdelen af holdet har dette modul, hvor vi samler op på eksperimentet med Grønlandspumpen fra KU og laver et supplerende eksperiment. Elever fra 3u, 3e og 3d møder i dag!
Havstrømme i det nordlige Atlanterhav.docx
Journal svævende æg NAG.docx Afsnit
Vi arbejder videre i VANDKAMP, i dag med vandets kredsløb og infiltration i jorden.
Bluespot område
Kære NGB'ere. I dag skal I måle infiltration på overflader med forskelligt nedsivningspotentiale med et infiltrometer. Som lektie skal I have styr på hvad der menes med K-værdi samt kapillære kræfter og permeabilitet. Hvorfor er K-værdien forskellig
Kære NGB'ere. Husk resultaterne fra infiltrationsøvelsen og tjek jeres beregninger igennem - kig evt. på eksemplet her...
Klimatilpasningsløsninger
image.png
NGB 8 klimaforandringer.pptx
Opsamling VANDKAMP. I arbejder med en præsentation for kommunaldirektøren (mig :)) Når I har fremlagt, skal I lave lektien til i morgen som er opgave 1 på Arbejdsark kystsikring og Stillehavsatoller NAG.docx og læse siderne i jeres grundbog Dbh Loui
Eksempler klimatilpasningsløsninger
Journal vandstandsstigninger NAG.docx
Kære NGB'er. Som afslutning på forløbet taler vi om klimatilpasning andre steder i verden med Stillehavsatoller som case. Genlæs derfor afsnittet fra Geodetektiven side 35midt til side 38øverst. Fokus på begreberne hård og blød kystsikring og resilie
Kære NGB'ere. I dag er der test uden hjælpemidler i forløbet klimaforandringer - fortid, nutid, fremtid. Materialet fra forløbet ligger i Lectio under "Dokumenter".
Læs og se aktuel video og artikel her
Halvdelen af holdet har dette modul, hvor vi samler op på eksperimentet med Grønlandspumpen fra KU og laver et supplerende eksperiment.
Journal svævende æg NAG.docx
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Journal strålingsbalancen
07-02-2025
I klmaforskernes fodspor
21-02-2025
Opgave bladrande
02-03-2025
Journal vandstand
21-03-2025
Journal æg og Grønlandspumpe
23-03-2025
Klimaforandringer
23-03-2025
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 22
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
CCS - lagring af CO2
I dette forløb fokuseres på CO2-lagring som er en ud af flere løsninger der kan nedbringe den mængde af CO2, som vi udleder til atmosfæren og som resulterer i klimaforandringer. Dette anbefales af bl.a. IPCC for at opfylde målene i Parisaftalen.
Vi ser først på udbredelsen af CCS globalt for derefter at se på mulighederne for udnyttelse af CCS-teknologi på Island, hvor undersøgelser viser at der sker en hurtig mineralisering, når CO2'en lagres i den magmatiske bjergart basalt. I den forbindelse undersøger vi, hvorfor der som følge af geologiske processer forekommer basalt på Island. Vi arbejder med den pladetektoniske model, pladegrænser, vulkanisme og dannelsen af magmatiske bjergarter)
Dernæst undersøger vi hvorfor den danske undergrund har potentiale for at etablere CO2-lagre og hvilke betingelser der skal være opfyldt for at det er muligt. I den forbindelse behandler vi geofaglige problemstillinger vedr. det geologiske kredsløb, dannelse af sedimentære bjergarter, porøsitet og permeabilitet, CCS'teknologi og hvad er sker med CO2'en, når den pumpes ned i et underjordisk reservoir af sandsten. Vi arbejder med Havnsø og Gassumformationen som case, hvor der blandt borgere er utilfredshed med udsigterne til at skulle bo oven på et CO2-lager i undergrunden.
Eksperimentelt arbejde knyttet til forløbet
Terrænprofiler pladegrænser, bestemmelse af magmatiske bjergarter, densitet granit og basalt, porøsitet og permeabilitet i forskellige bjergarter
Indhold
Kernestof:
Arbejdsark CCS udbredelse.docx
Afsnit
Arbejdsark pladegrænser.docx
Kære NGB'ere. Lektien til i dag er at finde jeres Geodetektiv frem og læse side 109 til side 111 øverst. Hvilke pladegrænser findes og hvad sker der ved dem? Dbh Louise
Journal densitet basalt og granit.docx
Kære NGB'ere. Håber at i har nydt ferien! I arbejder videre med jeres profiler i Google Maps Pro og vi laver et eksperiment med densitet. Lektien er at læse afsnittet "kræfterne bag lithosfærepladernes bevægelse" side 86-87 i det udleverede materiale
Kære NGB'ere. Lektien er i dag at læse side 111midt-114 i jeres grundbog "Geodetektiven". I skal have styr på hovedtyper af vulkaner og begrebet "viskositet". Dbh Louise
island
https://earthquakes.volcanodiscovery.com/?L=3
Kære NGB'ere. Til modulet i dag skal I læse baggrundsafsnittet i det vedhæftede arbejdsark, så I er klar til de to øvelser. Vi skal finde ud af, hvorfor basalt er velegnet til at lagre kuldioxid. Dbh Louise
Arbejdsark og øvelser magmatiske bjergarter.doc
Arbejdsark vulkaner og vulkanisme på Island.docx
Kære NGB'ere. Lidt repetition omkring bjergarter og det geologiske kredsløb som lektie. Dbh Louise
Bjergarter og det geologiske kredsløb.docx
CCS Geoviden.pdf
Journal porøsitet og permeabilitet bjergarter CCS.docx
Kære NGB'ere. I skal se en dokumentar (ca. 28 minutter) og færdiggøre jeres journal fra sidste modul. Dbh Louise
https://www.dr.dk/drtv/episode/jorden-kalder_-skal-vi-bo-paa-co2_444944
Kære NGB'ere. I skal arbejde selv i modulet i dag, da jeg desværre må blive hjemme. I skal forberede en disposition til den eksamenslignende problemstilling/spørgsmål, som står nedenfor - hvad I ville komme ind på til eksamen. Medbring dispositionen
Vi gennemgår eksamensspørgsmålet og I får en test om CCS.
Empiriske undersøgelser og eksperimentelt arbejde
Arbejdsark CO2 lagring i Gassum sandformation.docx
1.Kysten ved Liseleje. 2.Bæredygtige byer og klimatilpasning. 3.Udfordringer i Arktis. 4.Danmarks jordbund. 5.At bo på atoller. 6.Afrikas Horn. 7.Klimaforandringer i fortid, nutid og fremtid. 8.Klimaforandringer og klimatilpasning 9.Lagring af kuldio
I modulet afslutter vi emnet om CCS med en opgave/case om Gassumformationen - er det et godt lager til CO2?... og I arbejder med en portofolio med data til eksamen
https://forms.office.com/r/5pjg0UF8Mp
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Profiler pladegrænser
22-04-2025
Journal densitet granit og basalt
30-04-2025
Journal porøsitet og permeabilitet bjergarter
01-05-2025
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 12
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/31/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65581103231", "T": "/lectio/31/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65581103231", "H": "/lectio/31/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65581103231" }