Holdet 2024 ng - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nærum Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Jan Winther Jørgensen
Hold 2024 ng (3g ng)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Klimakonsekvenser, vandmangel og vejrkatastrofer
Titel 2 Geologiske katastrofer og råstoffer
Titel 3 Bæredygtighed, fødevarer og grøn energiomstilling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Klimakonsekvenser, vandmangel og vejrkatastrofer

I dette forløb undersøger vi, hvordan mennesket og samfundet påvirker klimaet, herunder hvilke naturlige og menneskeskabte faktorer der påvirker klimaet. Vi fokuserer også på klimaets feedback-mekanismer i forskellige klimazoner.

Desuden ser vi på, hvordan klimaændringerne, vandmangel og befolkningstilvækst udfordrer fødevareproduktionen. Vi undersøger årsagerne til fødevare- og vandmangel, og hvordan vejr, nedbør og klimaændringer kan påvirke det.

Vi har også gennemgået det globale vind- og tryksystem og set på årstidsvariationernes betydning for temperatur og nedbør.

Vand er en begrænset ressource, som er vigtig for både fødevareproduktion og befolkningsdense områder. Derfor arbejder vi med vandets kredsløb og vandbalanceligningen. Vi bruger et interaktivt kort til at undersøge, hvor der er problemer med vandstress og hvilke årsager der kan forårsage det, såsom klimaændringer, befolkningstæthed, fødevareproduktion og forurening.

Eksperimentelt:
Måling af CO2
Måling af vindprofil
Måling med IR-temperatur
NASA - klimadatahjemmeside
Windy.com vejrdata vejrudsigt
App med vandstress
App med fødevaremangel
Klassificering af orkantyper
Forsøg - Golfstrømmen
Måling og beregning af energibalancen
Måling af lufttryk
Undersøgelse af lufttryk ved brug af konvektionskammer.
Måling af overfladetemperatur og albedoforhold


Kernestof:
– produktionen og dens afhængighed af ressourcegrundlag og teknologisk udvikling
– klimasystemet, herunder klimazoner og plantebælter
– klimaets betydning for menneskets livsvilkår
– vandets kredsløb
– vandressourcer, deres udnyttelse og forvaltning
– produktionens miljøkonsekvenser og bæredygtighed
– klimaændringer på forskellige tidsskalaer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Geologiske katastrofer og råstoffer

I dette forløb fokuserer vi på råstoffer og ressourceknaphed. Eleverne arbejder med en konkret problemstilling, hvor de skal belyse de geologiske processer. Elevernes opgave er at koble nogle af de forsøg/eksperimenter, som vi har arbejdet med i løbet af skoleåret, til deres problemstilling. Vi vil se på udfordringer i forhold til en bæredygtig produktion og udnyttelse af råstoffer. Eleverne skal koble råstoffer til den pladetektoniske aktivitet og det geologiske kredsløb, herunder dannelsen af sedimentære, metamorfe og magmatiske bjergarter.

Vi vil anvende viden fra vores tidligere forløb om grøn energiproduktion og bæredygtig produktion, da dette kan hjælpe eleverne med at identificere muligheder for at anvende råstoffer på en mere bæredygtig måde.

Forsøg og eksperimentelt arbejde:
-Placering af bjergarter i det geologisk kredsløb
- Undersøgelse af permeabilitet i bjergarter til geotermisk energi
- Undersøgelse porøsitet til CO2-lagring
- Densitetsbestemmelse af granit og basalt
- Bestemmelse af et jordskælv


Fra læreplanen:
Jordens geologiske processer
-Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model
-Jordskælv og vulkaner samt disses betydning for mennesker forskellige steder på Jorden
-Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Bæredygtighed, fødevarer og grøn energiomstilling

I dette forløb arbejder klassen med bæredygtighed, med særligt fokus på fødevare-, tøj-, og energiproduktion. Vi anvender FN's Verdensmål for en bæredygtig udvikling som ramme for vores arbejde. Vi undersøger befolkningsudfordringen, hvor Jordens indbyggertal øges med 87 millioner indbyggere hvert år, og hvordan klimaændringer vil forværre ressourcemanglen, hvilket kræver at fødevareproduktionen øges med 50-75% inden 2050.

Vi har også haft et kortere forløb, hvor eleverne valgte en produktion, der ikke er bæredygtig, hvor vi ser på miljøkonsekvenserne ved produktionen og mulighederne for at gøre produktionen mere bæredygtig.

Derudover undersøger vi mulighederne for en grøn energiomstilling og ser på statistik om energiproduktion og energiforbrug. Vi ser på, hvordan Danmark og EU kan blive fossil frit inden 2050, med særligt fokus på den grønne energiomstilling, vedvarende energikilder og lagring af energi. Eleverne arbejder også med menneskets påvirkning af kulstofkredsløbet, og denne viden perspektiveres til en bæredygtig udnyttelse af reserver og ressourcer. Desuden arbejder klassen med dannelsen af fossile energikilder, herunder oliedannelse.

Særlige arbejdsformer:
- Gruppearbejde

Undersøgelse og eksperimentelt:
- Kortlægning af fødevaremangel ved brug af et interaktivt kort
- Måling næringsstoffer i vandprøver - og perspektivering til forurening.
- Varmevekslerforsøg - med fokus på temperaturforskelle
- Opstilling af vindtunnel med vindmøller og bygninger, måling af vindenergi med og uden overfladeruhed.
- forsøg med permeabilitet i lersten, kalksten og sandsten i forhold til geotermisk energi
- forsøg med solenergi og solceller
- undersøgelse af energiproduktion i Danmark og udledning af drivhusgasser
- undersøgelse hjemme i elevens køkken, hvor kommer fødevarerne fra og hvordan kan det påvirke klimaregnskabet og vandbalancen


Kernestof:
– produktionen og dens afhængighed af ressourcegrundlag og teknologisk udvikling
– produktionens miljøkonsekvenser og bæredygtighed.
– det globale kulstofkredsløb
– energiteknologiernes udvikling og samfundsmæssige betydning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer