Holdet 2024 ps/4 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nærum Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Mette Beier Husted
Hold 2024 ps/4 (3g ps/4)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Arv & Miljø - Hvad gør at du er dig?
Titel 2 Grupper og Ondskab
Titel 3 Læring, hukommelse, ungdom & senmoderne samfund

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Arv & Miljø - Hvad gør at du er dig?

I dette forløb har vi arbejdet udfra overordnede læringsmål:
Jeg kan belyse, analysere og diskutere aspekter ved samt udviklingen af menneskets personlighed, herunder hvad der gør os til den vi er (arv vs. miljø)

Vi har udforsket hvad der påvirker udviklingen af vores personlighed, samt hvordan man kan anskue personlighed fra forskellige psykologiske perspektiver. Vi har fokuseret på den forsigtige og den risikovillige personlighedstype belyst fra et psykoanalytisk, eksistentielt, evolutionspsykologisk og neuropsykologisk perspektiv. Vi har sat fokus på barnets temperament, og betydningen af "pasformen" mellem forældre og barn i forhold til barnets udvikling. Vi har arbejdet med Baumrinds opdragelsesstile og deres betydning for barnets udvikling og personlighed, og desuden primær, sekundær og dobbelt socialisering. Vi har ligeledes været omkring trækteori/The Big Five. Vi har også arbejdet med tvillingestudier og deres evne til at afdække betydningen af arv vs. miljø. Vi har undersøgt hvor meget forældre egentlig betyder for deres børns udvikling med fokus på personlighed, her har eleverne mødt eksempler på forældreforskning og på forskning fra adfærdsgenetikken, og vi har diskuteret begreber som korrelation vs. årssagssammenhænge og desuden gen-miljø interaktion. Vi har også kort kigget på betydningen af søskende og nummeret i søskendeflokken.

Vi har sat fokus på selvets udvikling via Daniels Sterns teori og herunder  omsorgspersonernes rolle i denne udvikling, med kernebegreber som affektiv afstemning, ansigtsduetter, social refereren; RIG'er m.fl. Vi har arbejdet videre med barn-forældre relationen igennem tilknytningsteorien (Bowlby og Ainsworth). I forlængelse heraf har vi kort arbejdet med betydningen af resiliens og omsorgssvigt. Holdet så udsendelsen "Er du mors lille dreng" og brugte den som en case til at træne analyse og diskussion i psykologi.

Som et undertema har vi arbejdet med hvilken betydningen vores køn har for vores identitet. Igennem arbejdet med køn og kønsforskelle er eleverne blevet præsenteret overordnet for de forskellige psykologiske teoriretninger, og deres forklaringer på køn og kønsforskelle. Vi har sat særligt fokus på Queer teori, og har desuden set og diskuteret programudsendelsen "Dumme mænd dummer sig".

Som afslutning på temaet så vi Lone Franks dokumentar "Min indre kode".


Læringsmål for forløbet:
• Jeg kan redegøre for og diskutere fordele og ulemper ved de to personlighedstyper; risikovillig og forsigtig
• Jeg kan analysere og forklare den risikovillige og den forsigtige personlighedstype fra både en psykoanalytisk (autoritære/demokratiske hjem, vigtigheden af tryghed og tilknytning), eksistentiel psykologisk (livsangst vs. Strukturangst), evolutionspsykologisk, og neuropsykologisk betragtning (sensorisk deprivation, optimalt stimulationsbehov (OSN))
• Jeg kan redegøre for temperaments begrebet, og anvende viden om forældre-barn pasformens betydning for udviklingen af børn med forskellige temperamenter
• Jeg kan redegøre for Baumrinds 4 opdragelsesstile og kritisk forholde mig hertil
• Jeg kan inddrage eksperimentet med de 3 opdragelsesstile udøvet på 3 grupper af børn i en diskussion af opdragelsens betydning for barnets udvikling.
• Jeg kan forholde mig kritisk og etisk til ovenstående forsøg
• Jeg kan redegøre for primær-, sekundær- og dobbeltsocialisering
• Jeg kan redegøre for tvillingestudier og forklare hvordan de kan bruges til at fortælle om arv vs miljø
- Jeg kan diskutere betydningen af forældre og hjemmemiljøet for børns udvikling og inddrage forældre forskning og forskning fra adfærdsgenetikken
- Jeg kan redegøre for betydningen af søskende og nummeret i søskendeflokken
- Jeg kan belyse forskellen på korrelationer og årssagssammenhænge
- Jeg kan redegøre for og anvende Daniels Sterns teori om udviklingens af selvet
- Jeg ken redegøre for og anvende teorien om tilknytning og herunder fremmedsituationstesten
- Jeg kan definere forskellige former for omsorgssvigt og redegøre for mulige reaktioneer herpå
- Jeg kan diskutere hvorvidt man kan komme sig efter omsorgssvigt under inddragelse af viden om resiliens.
• Jeg kan definere forskellen på biologisk køn, kønsidentitet, kønsroller og kønsudtryk
• Jeg kan diskutere kønsforskelle fra både et evolutionspsykologisk, neuropsykologisk, behavioristisk, kognitionspsykologisk, social psykologisk og postmoderne psykologisk perspektiv.
• Jeg kan redegøre for queer teorien og herunder begreberne nonbinær og genderqueer, heteronormativitet og social konstruktion. Jeg kan kritisk diskutere queer teorien.
• Jeg kan redegøre for trækteorien og de 5 grundtræk (The big five)
• Jeg kan forholde mig kritisk til det at tage en sådan personlighedstest (NEO-PI-R), og til forståelsen af træk som noget stabilt ved menneskets personlighed.
• Jeg kan redegøre for og inddrage forskernes udsagn fra dokumentaren Min indre kode i en diskussion af hh. arven og miljøets betydning for personligheden og vores evne til at ændre på vores personlighed

Omfang: 40%

Materialer:
Psykologiens veje ibog: https://psykveje.systime.dk/

Kapitel 5: Medfødte forskelle:
Temperament

Kapitel 6: Udviklingspsykologi
Daniel Stern
John Bowlby og Mary Ainsworth

Kapitel 8: Tilknytningsforstyrelser og omsorgssvigt
De rumænske børnehjemsbørn
Omsorgsvigt
Børns reaktioner på omsorgsvigt
Risiko og resiliens

Kapitel 18: Personlighedspyskologi
Den forsigtige og den riskovillige
Menneskets dobbelthed

Kapitel 10: Opdragelse, familie og daginstitution
Fire opdragelsesstile
Daginstitution (kun afsnittet om socialisering)

Kapitel 4: Køn og kønsforskelle
Kønnet som biologi
Kønnet som kultur
To køn og mange køn

Psykologi - Fra Celle til Selfie, Columbus, 2015:
Tvillingeundersøgelser - s.69-71
Queer Teori - s.87, 89-91

Forældre - hvor meget betyder de egentlig?, 1.udg. 2019, Systime:
S.29-36, 41-43

Personlighedspsykologi, Frydenlund, 2006:
Trækteori - s.20-23, 27-28

PsykologiNyt, nr. 18, 2004, "Om tilknytningen til andre mennesker" (I uddrag!)

Artikler:
Videnskab.dk:
"Kæmpestudie: Vores personlighed ændrer sig gennem livet"
"Du bliver en helt anden person i løbet af livet"
"Hvorfor græder kvinder mere end mænd"

DR.dk: "Vincent vil ikke sættes i bås som dreng eller pige - og sådan har mange unge det idag"

Video-materiale:

Youtube:
"The Halo effect"
"Elevator experiment"
"Judith butler: You Behavior Creates Your Gender"
"Forsøg med pædagogiske metoder"
"A Class that turned around kids assumptions of gender roles"
"Girl toys vs. boy toys: The experiment - BBC stories"
"Berkeley professor explains gender theory"
"Det skal være okay for mænd at gå i kjole"
"Ainsorths Strange Situation"
"Still face experiment"
"Growing up in a Romanian orphanage"
" What identical tins separated at birth teach us about genetics  - BBC REEL"


DR1, 2011, "Enæggede tvillinger, afsnit 1, minuttal: 26:00 - 32:00

DRKultur, 2014, "Min indre kode/Genetic Me".

TV2, 1998, "Er du mors lille dreng"

DR2, 2019, " Dumme mænd dummer sig"


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Grupper og Ondskab

Forløbet ”Grupper & Ondskab” er et to-delt forløb. I første del af forløbet undersøger vi gruppepsykologien og interpersonelle dynamikker, som de fungerer i almindelige situationer, vi kender fra hverdagen. Eleverne har bl.a. arbejde med begreber som konformitet, gruppepolarisering, egen- og fremmedgrupper samt stereotyper og fordomme, bystandereffekt, flertalsmisforståelser og desuden kognitiv dissonans. Vi har arbejdet med Jane Elliots demonstrationsforsøg og en dansk udgave af dukketesten, i den sammenhæng har vi bl.a. diskuteret stereotyper, internalisering og Rosenthal effekt. Eleverne er kort blevet introduceret til kontaktteorien.
I anden del af forløbet har vi  særligt fokuseret på den eksperimentelle del af socialpsykologien, der kan kobles til ondskab. Eleverne har i denne forbindelse stiftet bekendtskab og kritisk forholdt sig til henholdsvist Asch 's konformitetsforsøg, Standford fængselseksperimentet samt Milgrams’ experiment om autoritet og lydighed. Som led i denne del af forløbet har eleverne desuden læst om moralsk frakobling. Vi har arbejdet med betydningen af empati i forhold til det at begå ondskabsfulde handlinger. Vi har forsøgt at belyse både den personorienterede forklaring og den situationelle forklaring på ondskab. Vi har analyseret og diskuteres Anders Breivik og hans terrorhandlinger som case. Afslutningsvist har vi perspektiveret til mobning som et vi-problem, "slutshaming" og krænkelser, og forsøgt at anvende vores viden om grupper og ondskab i en sådan kontekst.

I forbindelse med den eksperimentelle socialpsykologi har vi arbejdet med metodiske begreber og metodiske overvejelser og etik.


Mål i forløbet:
• Jeg kan opstille en psykologisk problemstilling
• Jeg kan forklare følgende nøglebegreber fra forløbet og inddrage dem i en diskussion af ondskab: stereotyper, fordomme, konformitet, gruppepolarisering, gruppetænkning, egen- og fremmedgrupper, kognitiv dissonans, flertalsmisforståelser, bystandereffekt, empati
• Jeg kan beskrive fordele og ulemper ved stereotypisk tænkning
- Jeg kan redegøre for dukketesten og inddrage den i en diskussion af stereotyper og fordommer
• Jeg kan gengive Milgrams Eksperiment, herunder formålet med eksperimentet
• Jeg kan gengive konklusionen af Jane Elliots forsøg (De brunøjede og de blåøjede)
• Jeg kan gengive konklusionen af Asch’s forsøg
• Jeg kan forklare og anvende begreberne om moralsk frakobling.
• Jeg kan gengive Zimbardos forklaring på, hvorfor mennesker begår ondskabsfulde handlinger.
• Jeg kan vurdere metoden i Milgrams eksperiment, herunder validitet (intern og ekstern) og reliabilitet
• Jeg kan diskutere det etiske aspekt i Milgrams eksperiment
• Jeg kan inddrage en neuropsykologisk forklaring på fordomme i en diskussion om, hvorfor de eksisterer
• Jeg kan vurdere hvilke faktorer, der kan være medvirkende til, at stereotyper og fordomme vedligeholdes (herunder inddrage socialkonstruktionismen)
• Jeg kan perspektivere til socialpsykologiske eksperimenter, når jeg skal besvare en psykologisk problemstilling
• Jeg kan fremsætte et psykologisk begrundet forslag til, hvordan man kan nedbryde stereotyper og fordomme
· Jeg kan give et psykologifagligt bud på hvorfor gruppekonflikter opstår.
• Jeg kan gengive, anvende og kritiserer Carl Goldbergs teori
• Jeg kan gengive og anvende Baron-Cohens teori om fravær af empati i forhold til ondskab
• At kunne diskutere fænomenet ondskab, ud fra både et personorienteret og et situationelt perspektiv.
. Jeg kan forklare hvordan forskere idag forstå mobning som fænomen under inddragelse af begreber som "longning for belonging" , "inkluderet eksklusion" samt "parallelmoral". Jeg kan redegøre for hvordan online mobning adskiller sig fra "klassisk" mobning.

Omfang: 30%

Materialer:

Psykologiens Veje ibog, Systime:

Kapitel 3: Videnskabsteori og metode
Bias i forskning

Kapitel 21: Socialpsykologi
- Hvad er en gruppe?
- Gruppepres og social kontrol (minus mobning)
- Intergruppekonflikter

Kapitel 22: Kulturmøder og kulturforskelle:
Kulturmøder - dog kun afsnittet om kontaktteori!

Kapitel 24: Ondskab
- Fravær af empati
- Moralsk frakobling
- Zimbardo og virkelighedens fængsel


2004, Frydenlund, "Ondskabens psykologi":
S.29-31 (Goldberg) + s.45-50 (Milgram)

Artikler:
2014, Information, "En verden set gennem en massemorders øjne" (i uddrag)

2009, Psykologiinformation, " En Neurobiologisk forklaring på fordomme"

2016, Politikken.dk, "Jeg fatter ikke jeg selv har bidraget til shaming-kulturen"

2016, TV2.dk, "Elever føler sig krænket - intime detaljer om deres sexliv udleveret i gymnasieblad"

Videomateriale:
Youtube:
"Asch conformity experiment"
"Jane Ellitot Brown eyes vs Blue eyes 1"
"Social experiment  - Most people are sheep"
"White pride tosse angriber station2 vært"
"The Bystander effect"
"Cyberbullying, pluralistic ignorance and bystander effect"
"Dukketesten - the Danish doll test"
"Milgram obedience study"
"The Standford prison experiment as one of the most disturbing studies ever"
"The erosion of empathy | Simon Baron Cohen | TEDxHousesofParliament"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Læring, hukommelse, ungdom & senmoderne samfund

I dette forløb har vi fokuseret vi på den kognitive psykologi, herunder de processer der har med perception, hukommelse og tænkning at gøre. Eleverne har arbejdet grundigt med hukommelsens inddeling, og vi har introducerende arbejdet med hvorvidt vi altid kan stole på vores hukommelse.

Vi har  arbejdet med læring og tildels undervisning, hvad der påvirker og har betydning for menneskers læring og motivation. Eleverne har i grupper arbejdet med forskellige områder i forhold til læring og præsenteret deres arbejde for hinanden, herunder Mindsset teori og betydningen af ros,  behavioristisk læringsteori (klassisk og operant betingning), social indlæringsteori, Vygotsky vs. Piaget, motivation, self-efficacy og indlært hjælpeløshed, samt dyb indkodning og testeffekten.

Eleverne havde som en del af dette tema en flexdag, hvor vi arbejdede med tre problemstillinger i forhold til læring i en gymnasiekontekst, 1) digitale forstyrrelser og distraktioner, 2) præstations- vs. læringskultur, 3) det voksende karaktergab mellem kønnene. Efter en faglig diskussion af disse 3 områder valgte eleverne i grupper et eller flere fokuspunkter til en observationsundersøgelse de selv udførte, af almindelig undervisning med en gymnasieklasse. De bearbejdede deres resultater og præsenterede arbejdet for hinanden. I denne forbindelse diskuterede vi observationen som metode.

Som afsluttende perspektiv har vi sat fokus på unge i uddannelsessystemet og stress, herunder akut vs. kronisk stress, stressorer og krav, coping, krav-kontrol modellen og forklaringsstile. I denne forbindelse arbejdede vi også med ungdommen i det senmoderne samfund og identitetsteorier, men også begreber som acceleration, præstation, psykologisering, individualisering, de tre kapitaler, og kulturel frisættelse. Vi har arbejdet med Christian Hjortkjærs analyse af bevægelsen fra forbud til påbud.


Mål for forløbet:
• Jeg kan redegøre for hvordan vores perception og opmærksomhed fungerer.

• Jeg kan beskrive hukommelsens inddelinger og anvende disse

• Jeg kan beskrive hvad der gør at vi husker noget og glemmer noget andet.

• Jeg kan give et psykologisk begrundet bud på hvorfor vi ikke altid kan stole på det vi husker.

• Jeg kan gengive og kritisk forholde mig til psykologiske undersøgelser

• Jeg kan redegøre for, eksemplificere og anvende begrebet kognitive skemaer

• Jeg kan redegøre for behaviorismens begreb om klassisk betingning, herunder hvordan denne tilgang forklare at mennesker lære. I denne forbindelse kan jeg give en kort gennemgang af Pavlovs forsøg med hunde og deres savl samt Watsons forsøg med lille Albert og den hvide rotte.

• Jeg kan redegøre for behaviorismens begreb om operant betinging, herunder hvordan denne tilgang forklare at mennesket lære. I denne forbindelse kan jeg give en kort gennemgang af Skinnerboksen og forsøget med rotten heri.

• Jeg kan redegøre for den sociale indlæringsteori og inddrage denne viden i en diskussion om hvordan mennesket lære.

• Jeg kan redegøre for Vygotskys teori om Zonen for nærmeste udvikling, herunder inddrage begrebet stilladsering.

• Jeg kan opstille ligheder og forskelle mellem måden Piaget og Vygotsky mener at mennesket lære på.

• Jeg kan opstille elementer der driver menneskets motivation og herunder inddrage forskellen på ydre og indre motivation.

• Jeg kan redegøre for Banduras begreb om self-efficacy og inddrage dette i en diskussion om læring og motivation.

• Jeg kan redegøre for de to type af tankesæt (fastlåste og udviklende tankesæt) fra mindset teorien

• Jeg kan diskutere betydning af feedback (ros) i forhold til børns læring

- Jeg kan diskutere betydningen af digitale forstyrelser og distraktioner i forhold til læring

- Jeg kan komme med fagligt forankrede forklaringer på karaktergabet mellem kønnene

• Kan jeg redegøre for akut og kronisk stress samt diskutere forskellige årsager til og forklaringer på udviklingen af stress, herunder Krav/kontrol modellen og oplevelse af sammenhæng (OAS)

• Jeg kan inddrage viden om forklaringsstile, personlighedstyper samt det optimale stimulationsniveau (OSN) i en diskussion af hvorfor folk bliver stressede.

- Jeg kan inddrage viden om forskellige typer af coping i en diskussion om stress

- Jeg kan redegøre for teorier om identitet

- Jeg kan inddrage viden om tendenser i det senmoderne samfund i en analyse og diskussion af hvad der idag kan presse unge, herunder bl.a. acceleration, præstation og psykologisering og påbud

- Jeg kan forholde mig metodisk kritisk til undersøgelser som f.eks. observationsundersøgelser

Omfang: 30%

Materiale:
Psykologiens Veje ibog, Systime:

Kapitel 3: Videnskabsteori og metode:
- Observationsundersøgelse

Kapitel 11: Kognitiv psykologi:
- De første kognitive psykologer (Minus Gestaltpsykologien)
- Opmærksomhed
- Perception
- Hukommelse

Kapitel 9: Fra behavioristisk til social-kognitiv læringsteori:
- Pavlov og den klassiske betingning
- Watsons behavioristiske beetingning
- Thorndike, Skinner og den opreante betingning
- Social indlæringseori
- Social kognitiv-læringsteori
- Undersøgelse: Indlært hjælpeløshed

Kapitel 13: Viden, læring og undervisning:
- Samspilsprocesser (minus mesterlære)

Kapitel 12: Tænkningens udvikling
- Lev Vygotsky og den kulturhistoriske skole

Kapitel 19: Ungdom og senmodernitet:
- Tvangen til at vælge
- En flodbølge af mulilgheder
- Kapital og habitus
- Hvad er identitet
- Sociale arenaer, roller og identitet
- selvrealisering, ansvarspres og mistrivsel
- unge i konkurrencestaten

Kapitel 31: Idrætspsykologi
- Motivation

Kapitel 23: Stress og coping
- Akut og kronisk stress
- Stress: sammenspil mellem indre og ydre faktorer
- Coping

Udgået materiale 2022:
- Vygotsky: Zonen for nærmeste udvikling

- Temaer til psykologi, 2024:
Afsnit om dyb indkodning, træning og testeffekt
Afsnit om selvbestemmelsesteorien

Artikler:
- Hannibal, Jette, 2010 (ikke udgivet), "Kan ros for at være intelligent være skadeligt?"

- Politikken, 2016, "Gymnasieelever tør ikke række hånden op i timerne"

- Gymnasieskolen.dk, august 2022, "Lær dine elever at koncentrere sig"

- Videnskab.dk, april 2018, "Vi skal ændre drengekulturen i klasseværelset"

- Danskerhverv.dk, juni 2022, "Kvinder rykker fra mænd på de gymnasiale uddannelser"

- Folkeskolen.dk,  maj 2015, "Ny forskning: Mobilforbud giver bedre læring"

Videomateriale:

Youtube:
"Test your awareness: Whodunnit"
"Basketball awareness test"
"Clive wearing - the man with no short term memory"
"Why your memories cant be trusted"
"Carol Dweck: The effect of praise on Mindsets"
"The brain: A secret history - Emotions; Bandura bobo doll experiment"
"Højskoleånd #4 - fortælling: Utilstrækkelig"
"Er unge mænd ved at sakke bagud?" (DR P3)

TV2, 2015 - "Når mobilen tager magten" (afsnit 1)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer