Holdet 2024 Ps/1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nærum Gymnasium
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Kirsten Grønnegaard Nielsen
Hold 2024 Ps/1 (3g Ps/1)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion. Forskellige psykologiske retninger
Titel 2 Socialpsykologi, herunder ondskab
Titel 3 Udviklingspsykologi, herunder sårbarhed, resiliens
Titel 4 Familie, herunder søskende relationer
Titel 5 Krise, Stress, Coping, PTSD
Titel 6 Kognitionspsykologi
Titel 7 Metode
Titel 8 Projekt
Titel 9 Kulturpsykologi
Titel 10 Klinisk psyk. samlet status
Titel 11 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion. Forskellige psykologiske retninger

Intro til Psykologi B, bekendtgørelse, eksamensform og fagets indhold.

Udlevering af bøger. Udlevering af kode til vores grundbog "Psykologiens veje". Introduktion af ibogen og mulighed for at arbejde lidt med ibogen og lære dens opbygning at kende.

Hverdagspsykologi og videnskabelig psykologi, med udgangspunkt i dele af  ibogens afsnit 1 "Hvad er psykologi"

Vi arbejder med fagets mange retninger med udgangspunkt i dele af Ibogens afsnit 2 "Den mangfoldige psykologi" - gruppeoplæg, og diskussion af cases med udgangspunkt i de forskellige retninger. De cases vi arbejder med er "Lena" (som lider af anoreksi) og "Hvorfor ryger Nille"

Videoklip:
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-03-10-lad-skumfidusen-ligge-selvkontrol-er-noeglen-til-succes-i-livet

Videoklip:
https://www.youtube.com/watch?v=meiU6TxysCg

Vi arbejder med afsnittet "Kritisk vurdering af undersøgelser", del af ibogens afsnit 3: Vidensskabsteori og metode https://psykveje.systime.dk/?id=5765. Vi bruger afsnittet til næste forløb, Socialpsykologi, herunder ondskab og som afsæt til et forløb om videnskabsteori og metode sidst på semesteret (i forbindelse med SRP)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Socialpsykologi, herunder ondskab


Vi arbejder med social adfærd,  grupper, gruppetænkning, massehypnose, gruppepres og forskellige typer af ondskab

Vi arbejder med stereotyper, gruppepsykologiske processer, fordomme, social kontrol, autoritet og lydighed og andre centrale begreber til forklaring af ondskab

Vi ser på forsøg som Milgram, Asch, Sherif og Zimbardo. Vi vurderer også det etiske aspekt af forsøg af denne karakter

Vi anskuer temaet "ondskab" ud fra en humanistisk, naturvidenskabelig og socialvidenskabelig vinkel og lægger hovedvægten på sidstnævnte. Vi kommer ind på forskellige årsager til ondskab og forskellige typer af ondskab. Og tager fat i aktuelle eksempler på ondskab.

Der vil indgå eksamentræning i sidste del af forløbet (se nedenfor)

Vi ser dokumentaren "Selvmordsbomberne i London"

Vi ser "The bystander effect" (You tube)

Vi ser "Lydighedens dilemma", dansk udgave - også opfølgningen på udsendelsen (etik diskussion)

I forbindelse med en diskussion af Sherif & Sherif feltforsøget, ser vi et "moderne" forsøg med henholdsvis FCK og Brøndby fans

Øvelse: Forlist på stillehavet

Vi bruger Ibogens afsnit 21: Socialpsykologi(minus afsnittet om social sammenligning og attribution) og afsnit 24: Ondskab som grundbogsstof, og supplerer ud over ovenstående med aktuelle artikler og andet materiale

Skriftligt arbejde. Vi afslutter forløbet med eksamenstræning, herunder synopsistræning  - opgave og bilag  se under "Opgaver"
Vejledning  til udarbejdelse af synopsis er her: https://psykveje.systime.dk/?id=4536

Flexdag med temaet ondskab:
Forløbet afsluttes  på en flexdag, den 5.3.25,  med Besøg på Politmuseet og rundvisning på Nørrebro, med fokus på ondskab. For forberedelse og gennemførelse af flexdag se noter under skema den 3. marts og den 5. marts.


Faglige mål:
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber
og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende
relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse
problemstillinger
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere  kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i
psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret
psykologisk viden
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og
præcis måde
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Eksamens/synopsistræning. Socialpsykologi 04-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Udviklingspsykologi, herunder sårbarhed, resiliens

Kernestof:
Udviklingspsykologi
– menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø og kultur
– omsorg, sårbarhed og resiliens.

Faglige mål:
- redegøre for centrale psykologiske teorier og undersøgelser
– udvælge og anvende relevant psykologisk viden på konkrete problemstillinger
– formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde.
- kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden

Case: Kristine
Dokumentar Lisbeth Zornig: "Min barndom i helvede"

Vi arbejder med Freud, personlighedsmodellen og psykoanalysen. Vi lægger specielt vægt på forsvarsmekanismerne og gennemgår en eller flere cases i tilknytning her til. Kort om drømmetydning.

Kritikken af Freud med udgangspunkt i Ibogen.

Derefter arbejder vi vi videre med udviklingspsykologi:
Erik H. Eriksen
Margaret Mahler
Kort Winnicott (kopi fra "Den nye psykologihåndbog")
I tilknytning hertil ser vi Dokumentaren "Er du mors lille dreng"

Vi lægger især vægt på den moderne spædbarnsforskning, repræsenteret ved Daniel Stern og på Metoder i spædbørnsforskningen

Og vi kommer ind på John Bowlbys  og Mary Ainsworths tilknytningsteorier i og R. Spitzs fængselsundersøgelse. Tilknytningsteorierne følges kort op af artikel om den tidlige tilknytnings betydning i senere parforhold

Vi afslutter forløbet med tilknytningsforstyrrelser og omsorgssvigt.
Vi ser i denne forbindelse dokumentaren "Min barndom i helvede" af Lisbeth Zorning Andersen, som er en retrospektiv længdesnitsundersøgelse. Vi arbejder med længdesnits undersøgelser i forbindelse med de rumænske børnehjems børn. Vi ser fælles Dokumentaren (1 afsnit) "Er du mors lille dreng".  De to andre dele af dokumentaren er lektie. Der er tale om en prospektiv længdesnits undersøgelse fra før Jørn fødes til han bliver 20 år.
Vi læser aktuelle artikler om underetninger, og stigningen i antallet af underretninger

Vi arbejder  især i dybden med undersøgelserne af de rumænske børnehjemsbørn. Prospektiv længdesnitsundersøgelse og med Kauai-undersøgelsen

I forløbet er indlagt synopsistræning, og skriftlighed i forbindelse med løsning af eksamensopgave. Og efterfølgende evaluering. Løsning af eksamenopgaven finder sted efter forløbet er afsluttet.

Kernestof til forløbet er:
Udviklingens Veje (Ibog), kap 16 Psykoanalyse, kap 6 Udviklingspsykologi og kap 8 Tilknytningsforstyrrelser og omsorgssvigt. Afsnit om Winnicott i "Den nye psykologihåndbog". Forskellige former for omsorgssvigt med data (Kvantitativ metode).

Vejledning til udarbejdelse af synopsis https://psykveje.systime.dk/?id=4536
Indhold
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Familie, herunder søskende relationer

Søskenderelationer - om betydning af ens placering i søskenderækken. Vi arbejder med delegationer, projektioner og projektive identifikationer i familien. Vi kommer ind på familiens cyklus, den velfungerende familie, opdragelsesstile (herunder prospektive og retrospektive længdesnitsundersøgelser og tværsnitsundersøgelser), opdragelsesidealer, familien i det senmoderne samfund og familietyper.



Vi bruger Susanne Biers film "Brødre", 2004 som referenceramme både til søskenderelationer og til vores næste forløb om Krise, PTSD , stress og coping



Vi starter med:

Øvelse: Placering i søskenderækken



Vi perspektiverer til udviklingspsykologiske teorier



Vi arbejder med selvfundne undersøgelser om betydning af ens placering i søskende rækken.



Hele Afsnit 10 i Ibogen: "Opdragelse, familie og daginstitution" er grundbogsmaterialet, herudover er der en del materiale udover grundbogen, angives i undervisningsbeskrivelsen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Krise, Stress, Coping, PTSD

Vi arbejder mere i dybden med krise, stress, coping og PTSD.
Grundlag er ibogen kapitlerne:

23: Stress og coping
28: Kriser og Kollektive katastofer
Aktuelle artikler/undersøgelser/cases  og elevoplæg

Vi arbejder med PTSD diagnosen - og forskellen på PTSD og traumatisk krise. Vi arbejder med case om PTSD pg med aktuelle undersøgelser og  artikler om PTSD, herunder også cases og selvvalgte artikler

Vi  har under forløbet "Familie, herunder Søskenderelationer" set Filmen "Brødre" af Susanne Bier. Filmen bruges som reference i vores PTSD og Krise forløb. Vi kobler også filmen til det tidligere forløb om familie, herunder søskenderelationer

Vi arbejder med symptomer på stress, coping stratiger og stress blandt unge i det senmoderne samfund. Der inddrages aktuelle artikler.

Elever finder selv aktuelle artikler, fremlægger og oploader artiklen

Vi arbejder med indre og ydre faktorer og forskellige stressmodeller
Vi hører et afsnit af Brinkmans Briks

Stress er ikke en diagnose, men kan udvikle sig til depression. Og det er en diagnose. Jf. afnittet om depression fra "Klinisk psykologi"
Vi arbejder med diagnoser, og kriterier for diagnoser i følge WHOs diagnosesystem, heunder IDC-10 og ICD-11 (sidstnævnte kort og refererende mht. ændringer)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Kognitionspsykologi

Vi beskæftiger os med psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse.

Følelser og kognition

Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen

Basislitteratur til emnet er følgende afsnit i Ibogen "Psykologiens veje":
11.  Kognitiv psykologi
12. Tænkningens udvikling
13. Viden, læring og undervisning

Og afslutningsvis afsnit 9: Fra Behavioristisk til social-kognitiv læringsteori

I 1913 grundlagde den amerikanske psykolog John B. Watson (1878-1958) en ny psykologisk videnskab, som han kaldte behaviorisme. Ordet behaviorisme kommer af det engelske ord behavior, der betyder adfærd. Og behaviorismen skulle netop være en videnskab om menneskets adfærd – dvs. om det ydre og iagttagelige ved mennesket

https://psykveje.systime.dk/?id=5216  Forskningsnyt: Falske erindringer

https://www.ted.com/talks/elizabeth_loftus_how_reliable_is_your_memory

Afsluttes i praksis med udarbejdelse af projekt i selvvalgt emne/problemstilling, med udarbejdelse af   undervisningsforløb til hele holdet. Udformning af forløbet bygger på teorien fra forløbet ovenfor og inddrager undersøgelsesmetoder og efterfølgende evaluering og metareflektion
Projektforløbet oprettes som et selvstændigt forløb
Særlige fokuspunkter:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Metode

Et kort forløb om Psykologisk metode: Som der står i bekendtgørelsen skal eleverne have viden om "undersøgelsesmetoder, herunder eksperiment, observation, interviews og spørgeskema samt simpel analyse af data"

Dette IKKE et selvstændigt eksamens tema, men en koncentreret brush up, metodeovervejelser og undersøgelser men indgår i alle temaer

Undervisning i metode indgår i øvrigt i forbindelse med de forskellige temaer i faget. Mange af de klassiske psykologiske eksperimenter ligger inden for socialpsykologien, mens andre breder sig over mange psykologiske felter

De elever der vælger at bruge Psykologi i SRP tilbydes desuden fra skolen centralt forelæsninger,  med indlagte øvelser om videnskabsteori og metode i psykologi.

I løbet af skoleåret vil følgende begreber være kendte: Emperi, teori, kvantitativ data, kvalitativ data, induktion, deduktion, eksperiment, uafhængig variabel, afhængig variabel, laboratorie eksperiment, felteksperiment, observation, spørgeskema undersøgelse, korrelation, kausalitet, tværsnitsundersøgelser, længdesnitsundersøgelser, prospektive undersøgelser, retrospektive undersøgelser, casestudie, intern validitet, ekstern validitet, økologisk validitet, realbilitet, bias i forskning of forsøgsleder effekt. Vi diskuterer også løbende etik i forbindelse med psykologiske undersøgelser.

Vi lægger an til at starte vores projekt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Projekt

I bekendtgørelsen af 2017 står der følgende (i uddrag, hele teksten er uploadet i jeres dokumentmappe på lectio)om arbejdsformer:

Undervisningen organiseres med henblik på variation og progression med fokus på elevaktiverende arbejdsformer for at fremme
elevernes evne til selvstændigt at formulere og undersøge psykologiske problemstillinger. Der skal varieres mellem
lærercentrerede og elevcentrerede undervisningsformer, og der skal veksles mellem induktive og deduktive principper,
herunder projektorganiserede arbejdsformer med udgangspunkt i konkrete psykologiske problemstillinger, der giver eleverne
mulighed for at udvikle deres kreative og innovative kompetencer....

.... Undervisningen på psykologi B skal give mulighed for at undersøge afgrænsede virkelighedsnære
problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, herunder innovative løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.
Skriftlige øvelser inddrages for at styrke præcision og korrekt anvendelse af fagets begreber i faglig formidling og som støtte for
mundtlige oplæg. Når det er hensigtsmæssigt, etableres kontakt til den praktiske verden, f.eks. i form af institutionsbesøg,
praktik, gæstelærere eller feltarbejde, således at eleverne oplever kobling mellem teori og praksis......

.......Undervisningen på psykologi B skal omfatte udarbejdelsen af mindst ét større produktorienteret projektarbejde, hvor eleverne
selvstændigt fordyber sig i en faglig problemstilling og gennemfører, bearbejder og formidler resultatet af mindre former for
feltundersøgelser, f.eks. i forbindelse med innovative projekter eller praktikforløb.

I denne kontekst og for at opfylde disse undervisningsmål gennemfører vi:

Institutionsbesøg,  herunder feltarbejde (Politimuseum, Nørrebro guided tur, med fokus på ondskab). Her vil være tid til og rig mulighed for at spørge ind til konkrete temaer og sager

Projekt - et undervisningsprojekt se krav i dokumentet  lagt under opgaver.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Kulturpsykologi

"Kulturforskelle" og "Kultur møder" er endvidere indgået med større eller mindre vægt i alle hovedområder, b. la. i kognitionspsykologi med Piaget retning og den kulturhistoriske retning. Nedenstående er derfor et samlet udpluk på 1 modul
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Klinisk psyk. samlet status

Klinisk psykologi. Indgået i flere forskellige forløb. Dette er en status.

Fremgår endvidere af projektforløbet (Inden for kognition og læring) , hvor emnet for 4  projektgrupper- og dermed 4 undervisningsmoduler har været klinisk psykologi. Derudover er der i projektet i ét modul undervist i Vidnepsykologi og og i ét modul undervist i Forelskelse(også med Neuropsykologisk vinkel)

Fremgår endvidere af stress og copingforløbet, hvor vi har haft om klinisk psykologi generelt, affektive lidelser og depression specielt.
Derudover er der i projektet i 1 modul Vidnepsykologi og 1 modul Forelskelse(også med Neuropsykologisk vinkel)

Modul den 26/1: Tema klinisk psykologi startende med et afsnit af udsendelsen "Indefra" af Anders Agger

Diagnosesystemet ICD 10 og ICD 11 er indgået i forskellige forløb

Vidnepsykologi er indgået i Kognitions og læringsforløbet

Neuropsykologi er indgået med artikel i forbindelse med omsorgssvigt og hjernens størrelse

Artikel om ADHD


Projektforløb
1. gruppe: Skizofreni: Smilla, Liva, Marie B, Caroline F
2. gruppe: Vidnepsykologi: Asta, Frederikke, Ester. Frida
3. gruppe: Forelskelse: Alberte, Cajsa, Ffion, Cecilie, Bertil
4. gruppe: ADHD: Maja, Mathilde, Lucia, Julie
5. gruppe: Dyssocial Personblighedsforstyrrelse: Caroline H, Viola og Marie M
6. gruppe.: Borderline: Caroline B, India, Laura, Mathilde

Projektbeskrivelse vedlagt.

Projekternes produkt - et undervisningsforløb af ét moduls varighed  for hele holdet - er evalueret af projektdeltagere og lærer.
Hele holdet har haft tilgang til plan over projekt og materiale valg

Samlet repetition:
Generelt afsnit https://psykveje.systime.dk/?id=5592
Afsnit 30 i vores Bog

Generelt om Klinisk psykologi
Nervøse tilstande
Affektive lidelser
Skizofreni
Behandling
Diagnosesystem
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer