Holdet 1c sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nærum Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Sven Wind-Larsen
Hold 2025 sa/c (1c sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvorfor er der ulighed i den danske velfærdsstat?
Titel 2 Demokrati og magt
Titel 3 Ungdomsliv
Titel 4 Økonomi og klimakrise

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvorfor er der ulighed i den danske velfærdsstat?

Formål: Formålet med forløbet er at give eleverne indblik i, hvad lighed og ulighed er i en dansk kontekst. Der stilles først skarpt på måling af ulighed samt årsager til ulighed med særligt fokus på ulighed mellem og inden for kønnene. Herefter vender vi blikket mod velfærd og den universelle
velfærdsmodel - herunder hvordan velfærdsmodellen er udfordret. Eleverne skal til sidst selv komme med konkrete forslag til at løse velfærdsstatens udfordringer med særligt fokus på, om løsningerne skaber mere eller mindre ulighed.
I løbet af forløbet vil eleverne støde på artikler, dokumentarer, podcast og andet materiale til at belyse forløbets problemstillinger. Der er didaktisk fokus på varierende arbejdsformer og aktuelle sager, cases og artikler, der på en eller anden måde tematiserer ulighed og velfærd, så det kan anvendes på samfundsfag C-niveau.

De faglige mål:
- At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber og argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Sociale og kulturelle forskelle
- Politiske ideologier
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Materialet er kapitel 1 ULIGHED OG VELFÆRD i bogen VORES SAMFUND (Columbus).

Fokuspunkter:
- Økonomisk og social ulighed
- Formel lighed
- Chancelighed
- Resultatlighed
- Absolut og relativ fattigdom
- Hvordan måler vi økonomisk ulighed, og hvorfor stiger uligheden i det danske samfund?
- Økonomisk ulighed
- Stigende ulighed
- Hvad er socialklasser og hvad er bestemmende for socialklasserne?
- Hvad menes med ressourcebeholdere?
- Hvad er social mobilitet og social arv?
- Ligestillingsdebatten: struktur og aktør
- Hvorfor er der ulighed mellem kønnene i Danmark?
- Lønforskelle mellem mænd og kvinder
- Ulighed i levevilkår mellem mænd og kvinder
- Funktionalismen – ulighed er en helt naturlig ting i vores samfund
- Pierre Bourdieus teori – ulighed bør reduceres
- Liberalismen
- Konservatismen
- Socialismen
- Ideologier i forandring
- De tre forskellige velfærdsmodeller
- Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for?
- Hvilke løsninger er der på velfærdsstatens udfordringer – og vil de mindske eller øge uligheden?
- Opstramnings- og opkvalificeringsstrategien
- Løsninger på velfærdsstatens udfordringer og konsekvenser for uligheden
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Demokrati og magt

Formål:
Formålet med dette undervisningsforløb er at øge elevernes indsigt i en række forhold som knytter sig til fagområdet politik. I løbet af forløbet vil eleverne arbejde med forskellige politiske styreformer (demokrati, autokrati, teokrati), hvordan det demokratiske politiske system fungerer herunder hvordan den politiske beslutningsproces er. Spørgsmål om hvad magt er og hvem der besidder magt vil ligeledes blive berørt, og eleverne vil arbejde med hvordan de som medborgere kan øve indflydelse på samfundet, men også hvordan samfundet blandt andet gennem medierne øver indflydelse på dem. Forløbet vil endeligt rumme mulighederne for eleverne at arbejde med hvorvidt demokratiet i Danmark er udfordret og i så fald hvordan. I den forbindelse vil eleverne særligt arbejde med at styrke deres argumentation i forhold til hvad der kan tale for og imod at demokratiet er udfordret.

De faglige mål, der er i spil:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå. Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer. Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold. Demonstrere viden om fagets identitet og metoder, formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge. Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber. Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Politiske partier i Danmark og politiske ideologier. Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng. Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Fokuspunkter:
- Hvad kendetegner hhv. værdi- og fordelingspolitik?
- Hvad vil det sige at være hhv. venstre- og højreorienteret? Og rød og blå?
- Hvilke forskellige partityper nævnes i teksten og hvad kendetegner dem?
- Hvad viser den parlamentariske styringskæde?
- Kernevælgere og marginalvælgere
- Issue voting
- Nærheds- og retningsmodel
- Forholdstalsvalg
- Downs' model for partiadfærd
- Strøms model for partiadfærd
- Molins model for partiadfærd
- Issue-ejerskab
- Medialisering
- Spin, priming og framing
- Medievaner
- Lovgivningsprocessen
- Græsrodsbevægelser og interesseorganisationer
- EU
- Parlamentarisme og hhv. negativ og positiv parlamentarisme
- Flertals- og mindretalsregering
- Magtens tredeling
- Eastons model af det politiske system
- Definitionsmagten
- Forhandlingsmagten
- Beslutningsmagten
- Magt som empowerment
- Hvad handler den politiske styreform demokrati om?
- Repræsentativt demokrati
- Konkurrence- eller deltagelsesdemokrati
- Medborgerskab
- Demokratiets modsætninger – autokratiet og teokratiet
- Hvilke udfordringer står det danske demokrati overfor?
- Hvordan styrkes demokratiet i Danmark?
- Styrkelse af borgernes deltagelse
- Mediernes rolle i den demokratiske samtale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ungdomsliv

Formål:
Omdrejningspunktet for forløbet er at blive klogere på, hvorfor flere og flere unge mistrives, når de lever i en tid med stor frihed og et hav af muligheder. Forløbet afrundes derfor med en mistrivselskonference, hvor eleverne repræsenterer teoriernes bud på den stigende mistrivsel og i fællesskab opstilles en model over de forklaringer, som forløbet har kredset om.
Eleverne kommer i den forbindelse blandt andet til at møde Erving Goffmann, Anthony Giddens, Hartmut Rosa, Byung-Chul Han og Andreas Reckwitz, der alle giver deres teoretiske bud på, hvad der kendetegner ungdomslivet i det senmoderne samfund.
Undervejs vil elevernes egen livsverden komme til at spille en meget central rolle. Allerede i første lektion skal de medbringe en ting hjemmefra, som siger noget om, hvem de er. Senere skal de jagte resonansfølelsen udenfor samt fremvise egne billeder, som eksempler på situationer, hvor de er frontstage, backstage og middle region.
Derudover indlægges der løbende reflektionsøvelser, som er individuelle og større gruppediskussioner.

De faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå̊. Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer. Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler. Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber. Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
Identitetsdannelse og socialisering. Kvalitativ og kvantitativ metode

Fokuspunkter:
- Jeg-identitet, personlig identitet, social identitet og kollektiv identitet
- Identitetsdannelse
- Sociale grupper
- Hvordan påvirker samfundet individernes identitet?
- Det traditionelle samfund
- Det moderne samfund
- Det senmoderne samfund
- Hvordan påvirker senmoderniteten vores liv?
- Anthony Giddens - aftraditionalisering og individualisering
- Socialisering (primær, sekundær og tertiær) og dobbeltsocialisering
- Normer (formelle og uformelle) og sanktioner
- Sociale roller
- Goffmans teori om frontstage og backstage, Meyrowitz' teori om middle region
- Hartmut Rosa – accelerationssamfundet
- Byung-Chul Hans præstationssamfund, herunder præstationspres, præstationskultur og perfekthedskultur
- Andreas Reckwitz og Jean Twenge – SoMe og præstationssamfundet
- Hvad er en livsstil, og hvad siger den om os? – Minervamodellen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi og klimakrise

Formål
I dette forløb kommer eleverne til at arbejde på med det økonomiske fagområde og hvordan økonomi og klimakrisen er tæt forbundne. I løbet af forløbet vil eleverne blive klogere på, hvad der kendetegner deres egen privatøkonomi og privatøkonomiske adfærd - og de vil lære om hvad økonomi helt grundlæggende handler om herunder forskellene på mikro- og makroøkonomi. Undervejs i forløbet bliver eleverne introduceret til en lang række centrale økonomiske begreber og modeller så som det markedsmekanismen, økonomiske kredsløb, økonomiske mål, økonomiske konjunkturer og økonomisk politik. Viden om det økonomiske suppleres med fokus på de udfordringer klimaet står over for - og hvordan vores samfundsøkonomiske produktion og forbrug på den ene side har bidraget til et meget rigt samfund - men samtidigt har bidraget til den klimakrise, som vi befinder os. I forbindelse med forløbets afslutning skal eleverne både præsenterer forslag til løsninger på klimakrisen samt til ”eksamen”. Dette giver mulighed for at de dels sætter deres viden i spil, både den teoretiske og empiriske, men som også bidrager til at give eleverne en tro på, at de kan handle og skabe forandringer i samfundet - bl.a. bidrage til løsninger på klimakrisen.    

De faglige mål der er i spil
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- Behandle problemstillinger og demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge.
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund (i forhold til økonomi og klima)
- Kvantitativ og kvalitativ metode

Fokuspunkter:
- Hvad er økonomi?
- Mikro og makroøkonomi
- Det økonomiske kredsløb
- Samfundsøkonomiske mål
- Målkonflikter i økonomien
- Økonomisk politik
- Finanspolitik
- Pengepolitik
- Strukturpolitik
- Hvad er vigtigt i en privatøkonomi?
- Hvad er markedet og markedsmekanismen for noget?
- Vores økonomiske adfærd
- Når markedet fejler
- Politisk regulering ved markedsfejl – afgift og kvoter kan gøre noget for klimaet
- Forskellige økonomiske systemer
- Grøn og bæredygtig økonomi
- Hvordan hænger samfundsøkonomien sammen med klimakrisen?
- Hvordan kan vi finde vej til et bæredygtigt samfund
- Vejen til bæredygtighed er gennem markedet
- Vejen til bæredygtighed er gennem grøn vækst
- Vejen til bæredygtighed sker ved at være vækstkritisk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer