Holdet GF4 sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nærum Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Henrik Kølbæk Tipsmark
Hold 2025 sa/GF4 (GF4 sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tema: Ulighed og Velfærd

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tema: Ulighed og Velfærd

Hvorfor er der ulighed i den danske velfærdsstat?

Formål: Formålet med forløbet er at give eleverne indblik i, hvad lighed og ulighed er i en dansk kontekst. Der stilles først skarpt på måling af ulighed samt årsager til ulighed med særligt fokus på ulighed mellem og inden for kønnene. Herefter vender vi blikket mod velfærd og den universelle velfærdsmodel - herunder hvordan velfærdsmodellen er udfordret.

I løbet af forløbet vil eleverne støde på artikler, dokumentarer, podcast og andet materiale til at belyse forløbets problemstillinger. Der er didaktisk fokus på varierende arbejdsformer og aktuelle sager, cases og artikler, der på en eller anden måde tematiserer ulighed og velfærd, så det kan anvendes på samfundsfag C-niveau.

Hvad er ulighed?
- Ulighed og fattigdom
- Absolut fattigdom vs. relativ fattigdom
- Lighedsbegreber (Formel lighed, chancelighed, resultatlighed)

Hvordan måles ulighed?
- Gini-koefficient
- indkomstdeciler
- Kvalitativ og kvantitativ metode

Hvordan ser uligheden ud i de sociale klasser?
- Stratisfikation
- Socialklasser
- Social mobilitet (generationsmobilitet og karrieremobilitet)
- Social arv (positiv og negativ social arv)
- Mønsterbryder

Hvorfor er der ulighed mellem kønnene i Danmark?
- Løngap (herunder produktivt og reproduktivt arbejde)
- Ulighed mellem kønnene i forhold til lighedsidealer (formel, chance- og resultatlighed, herunder fokus på Ligestillingsloven og Ligelønsloven)
- Ulighed i levevilkår mellem mænd og kvinder
- Positioner i debatten: Struktur- vs. aktørperspektiv

Hvorfor er der ulighed?
- Funktionalisme
- Bourdieu (kapital, felt, habitus, doxa). Kapitaler = Økonomisk kapital, Kulturel kapital, Social kapital, Symbolsk kapital

Hvordan ser de politiske ideologier på spørgsmålet om ulighed?
- Ideologi (inkl menneskesyn, samfundssyn og syn på statens rolle)
- Liberalisme
- Socialisme (herunder blød socialisme / socialdemokratisme)
- Konservatisme
- Andre ideologier (socialliberalisme, grøn ideologi)

Hvad betyder velfærd?
- Maslows behovspyramide
- Overførselsindkomster og serviceydelser
- De tre velfærdsmodeller (universelle/socialdemokratisme/skandinaviske, residuale/liberale/angelsaksiske, korporative/konservative/centraleuropæiske)


Hvilke opgaver løser den offentlige sektor?
- Indtægter (direkte skatter, indirekte skatter, øvrige skatter+afgifter)
- Udgifter

Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for?
- Demografisk udvikling
- Faldende arbejdsudbud
- Stigende udgifter til forsvar og klima
- Stigende individualiserings- og forventningspres

Hvilke løsninger er der på velfærdsstatens udfordringer?
- Opstramnings- og opkvalificeringsstrategien
- Flexycurity








De faglige mål:
- At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere
løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber og argumentere for egne synspunkter på
et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof (indhold):
- Sociale og kulturelle forskelle
- Politiske ideologier
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Kernestof (litteratur):
Ulighed og velfærd: Hvorfor er der ulighed i en velfærdsstat? | VORES SAMFUND
Vores Samfund: "1.1: Hvad er ulighed?"
Vores Samfund: "1.1.1: Formel lighed, chancelighed og resultatlighed"
Vores Samfund: "1.1.2: Ulighed og fattigdom er ikke det samme"
Vores Samfund: "Kvalitativt data"
Vores samfund: "1.2: Hvordan måler vi økonomisk ulighed, og hvorfor stiger uligheden i det danske samfund?"
Vores Samfund: "1.2.1: Økonomisk ulighed"
Vores Samfund: "1.2.2: Stigende ulighed"
Vores Samfund: "1.3: Hvordan ser uligheden ud i de sociale klasser?"
Vores samfund: "1.3.1: Ressourcebeholderne"
Vores samfund: "1.3.2: Social mobilitet og social arv
Vores Samfund: "1.4: Hvorfor er der ulighed?"
Vores Samfund: "1.4.1: Funktionalismen – ulighed er en helt naturlig ting i vores samfund"
Vores Samfund: "1.4.2: Pierre Bourdieus teori – ulighed bør reduceres"
Vores Samfund: "1.5: Hvorfor er der ulighed mellem kønnene i Danmark?"
Vores Samfund: "1.5.1: Lønforskelle mellem mænd og kvinder"
Vores Samfund: "1.5.2: Ulighed i levevilkår mellem mænd og kvinder"
Vores Samfund: "1.5.3: Ligestillingsdebatten"
Vores Samfund: "1.6: Hvordan ser de politiske ideologier på spørgsmålet om ulighed?"
Vores Samfund: "1.6.1: Liberalismen"
Vores Samfund: "1.6.2: Konservatismen"
Vores Samfund: "1.6.3: Socialismen"
Vores Samfund: "1.6.4: Ideologier i forandring"
Vores Samfund: "1.7: Hvad betyder velfærd, og hvad er en velfærdsstat?"
Vores Samfund: "1.7.1: De tre forskellige velfærdsmodeller"
Vores Samfund: "1.8: Hvilke opgaver løser den offentlige sektor i Danmark?"
Vores Samfund: "1.9: Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for?"
Vores Samfund: "1.10: Hvilke løsninger er der på velfærdsstatens udfordringer – og vil de mindske eller øge uligheden?"
Vores Samfund: "1.10.1: Opstramnings- og opkvalificeringsstrategien"
Vores Samfund: "1.10.2: Løsninger på velfærdsstatens udfordringer og konsekvenser for uligheden"
klassesamfund.dk
Politiske skillelinjer_Værdipolitik og fordelingspolitik.pdf

"Supplerende stof" inkl. arbejdsark mm:
se under "Supplerende stof"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer