Holdet 3g Fy/1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nærum Gymnasium
Fag og niveau Fysik B
Lærer(e) Karl Svend Claussen Jørgensen
Hold 2025 Fy/1 (3g Fy/1, 3g Fyx/1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Mekanik
Titel 2 Bølgelære, lys og atomfysik
Titel 3 Elektricitetslære
Titel 4 Kernefysik
Titel 5 Tyngdekraft, tryk opdrift
Titel 6 Unbreakable
Titel 7 Verdensbilleder -  Planeter - Stjerner - Galakser

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Mekanik

Mekanik
Vi ser på bevægelseslære.
Vi arbejder med bevægelse med konstant acceleration.
Vi besøger tivoli og i forlængelse af besøget arbejde eleverne med formidling og forståelse af forskellige problemstillinger i mekanik.

Kernestof
– kinetisk og potentiel energi i tyngdefeltet nær Jorden
– kinematisk beskrivelse af bevægelse i én dimension
– Newtons love anvendt på bevægelser i én dimension.

Faglige mål i fokus
– ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser
– ud fra en given problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og præsentere resultaterne hensigtsmæssigt
– kunne behandle eksperimentelle data med henblik på at diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Tyngdekraft, tryk opdrift
I dette forløb har vi arbejdet med kræfter (tyngdekraft og opdrift.)
Vi har desuden ud fra trykbegrebet, hvor vi arbejdet med tryk i en væskesøjle.

Kernestof
Fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede
– atomer som grundlag for forklaring af makroskopiske egenskaber ved stof
– kraftbegrebet, herunder tyngdekraft, tryk og opdrift

Faglige mål i fokus
– Opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge
– Foretage beregninger af fysiske størrelser ud fra grundlæggende begreber og modeller
– Tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og præsentere resultaterne hensigtsmæssigt
– Kunne behandle eksperimentelle data med henblik på at diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser

Bevægelse og energi
I dette arbejder eleverne videre med grundbegreberne og metoder i fysik.
Vi arbejder med bevægelse og bestemmer hastigheden af en kugle der triller med konstant hastighed. Desuden ser vi på en jævnt accelereret bevægelse af en kugle på et skråplan.
Energibegrebet nævnes i slutningen af forløbet, hvor vi ser beskrivelse af bevægelse i forbindelse med potentiel og kinetisk energi.

Indhold
• Beskrivelse af jævn - og accelereret bevægelse
• Beskrivelse af energi og energiomsætning
• Kvantitativ behandling af omsætningen mellem potentiel- og kinetisk energi

Fokuspunkter
Fagets sprog og terminologi
Have indsigt i fysikkens grundlæggende love og kunne benytte disse i for-bindelse med det eksperimentelle arbejde
Matematik som værktøj.

Arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde og individuelt arbejde
Eksperimentelle undersøgelser
Arbejde med CAS-værktøj
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fysik B: Overblikstavle 15-08-2025
Fysik B-Journal: Pendulforsøg 01-09-2025
Fysik B-Journal: Skrå Kast 09-09-2025
Fysik B-Journal: Tyngdeacceleration 18-09-2025
Fysik B-Journal: Fjeder 04-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Bølgelære, lys og atomfysik

Bølgelære og lys
I dette forløb arbejde vi med de grundlæggende egenskaber med bølger.
Vi har i forløbet fokus på lys som bølger. En del af kernestoffet er fælles med forløbet med kvantefysik, hvor der er vægt på lys som partikler.

Kernestof
Fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede
– naturens mindste byggesten, herunder atomer som grundlag for forklaring af makroskopiske egenskaber ved stof og grundstoffernes dannelseshistorie.

Bølger
– grundlæggende egenskaber: bølgelængde, frekvens, udbredelsesfart og interferens
– det elektromagnetiske spektrum.

Kvantefysik
– atomers og atomkerners opbygning
– fotoners energi, atomare systemers emission og absorption af stråling, spektre

Faglige mål i fokus– kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge
– ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser
– ud fra en given problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og præsentere resultaterne hensigtsmæssigt
– kunne behandle eksperimentelle data med henblik på at diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– gennem eksempler og i samspil med andre fag kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling
– kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en valgt målgruppe.

Atomfysik
Dette forløb bygger videre på både forløbene omkring bølgelære og elektricitetslære. Eleverne arbejder videre med atomfysikken for at forstå lys som partikler.

Kernestof
Fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede
– naturens mindste byggesten, herunder atomer som grundlag for forklaring af makroskopiske egenskaber ved stof og grundstoffernes dannelseshistorie.

Kvantefysik
– atomers og atomkerners opbygning
– fotoners energi, atomare systemers emission og absorption af stråling, spektre

Faglige mål i fokus– kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge
– ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser
– ud fra en given problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og præsentere resultaterne hensigtsmæssigt
– kunne behandle eksperimentelle data med henblik på at diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– gennem eksempler og i samspil med andre fag kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling
– kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en valgt målgruppe.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fysik B-Journal: Gitteret 13-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Elektricitetslære

Elektricitetslære
I dette forløb ser vi på elektricitetslære med fokus på simple kredsløb.
Vi ser desuden på modstandskoblinger og på modstanden af en tråd.

Det eksperimentelle arbejde består af forskellige småøvelser
Desuden laves der en rapportøvelse med måling på forskellige karakteristikker

Vi arbejder desuden med batteri-modellen, hvor eleverne laver et forsøg, hvor de blandt andet bestemmer hvilespændingen.

Eleverne arbejder kort eksperimentelt med elektriske kredsløb, som indeholder sensorer.

Kernestof
Energi
– beskrivelse af energi og energiomsætning, herunder effekt og nyttevirkning

Elektriske kredsløb
– simple elektriske kredsløb med stationære strømme beskrevet ved hjælp af strømstyrke, spændingsfald, resistans og energiomsætning.

Faglige mål i fokus– kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge
– ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser
– ud fra en given problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og præsentere resultaterne hensigtsmæssigt
– kunne behandle eksperimentelle data med henblik på at diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– gennem eksempler og i samspil med andre fag kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling

Energiformer og energiomdannelse

Indhold
• energi og energiomsætning samt effekt og nyttevirkning
• indre energi og energiforhold ved temperatur- og faseændringer
• atomer som grundlag for forklaring af makroskopiske egenskaber ved stof

Fokuspunkter
Eksperimentelt arbejde
Skriftlighed i fysik

Arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde og individuelt arbejde
Eksperimentelle undersøgelser
Arbejde med CAS-værktøj
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kernefysik

Kernefysik
Vi arbejder videre med kernefysikken og ser på kernehenfald og absorption af stråling. Der udføres et rapportforsøg med absorption af gammastråling i bly. I slutningen af forløbet arbejder vi med fusionsenergi og besøger DTU og deres Tokamak.


Kernestof
Fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede
– naturens mindste byggesten, herunder atomer som grundlag for forklaring af makroskopiske egenskaber ved stof og grundstoffernes dannelseshistorie.

Energi
– ækvivalensen mellem masse og energi, herunder Q-værdi ved kernereaktioner.

Kvantefysik
– atomers og atomkerners opbygning
– radioaktivitet, herunder henfaldstyper, aktivitet og henfaldsloven.

Faglige mål i fokus– kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge
– ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser
– ud fra en given problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og præsentere resultaterne hensigtsmæssigt
– kunne behandle eksperimentelle data med henblik på at diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– gennem eksempler og i samspil med andre fag kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling
– kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en valgt målgruppe.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fysik B Journal: Svækkelse af gammastråling i bly 01-02-2026
FysikB : Virtuelt modul - Opgave 04-02-2026
FysikB : Virtuelt modul - Øvelse 04-02-2026
FysikB : Virtuelt modul - Refleksion 06-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Tyngdekraft, tryk opdrift

Tyngdekraft, tryk opdrift
I dette forløb har vi arbejdet med kræfter (tyngdekraft og opdrift.)
Vi har desuden ud fra trykbegrebet, hvor vi arbejdet med tryk i en væskesøjle.

Kernestof
Fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede
– atomer som grundlag for forklaring af makroskopiske egenskaber ved stof
– kraftbegrebet, herunder tyngdekraft, tryk og opdrift

Faglige mål i fokus
– Opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge
– Foretage beregninger af fysiske størrelser ud fra grundlæggende begreber og modeller
– Tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og præsentere resultaterne hensigtsmæssigt
– Kunne behandle eksperimentelle data med henblik på at diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fysik B-Journal: Tryk i væske og gasser 27-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Unbreakable

Bølgelære og lys
I dette forløb arbejde vi med de grundlæggende egenskaber med bølger.
Vi har i forløbet fokus på lys som bølger. En del af kernestoffet er fælles med forløbet med kvantefysik, hvor der er vægt på lys som partikler.

Kernestof
Fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede
– naturens mindste byggesten, herunder atomer som grundlag for forklaring af makroskopiske egenskaber ved stof og grundstoffernes dannelseshistorie.

Bølger
– grundlæggende egenskaber: bølgelængde, frekvens, udbredelsesfart og interferens
– det elektromagnetiske spektrum.

Kvantefysik
– atomers og atomkerners opbygning
– fotoners energi, atomare systemers emission og absorption af stråling, spektre

Faglige mål i fokus– kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge
– ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser
– ud fra en given problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og præsentere resultaterne hensigtsmæssigt
– kunne behandle eksperimentelle data med henblik på at diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– gennem eksempler og i samspil med andre fag kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling
– kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en valgt målgruppe.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Verdensbilleder - Planeter - Stjerner - Galakser

Verdensbilleder - Jord, sol og månen
I dette forløb ser vi på hvordan den videnskabelige udvikling sker igennem skiftende perioder fra antikken, over renæssancen og oplysningstiden til det morderne gennembrud.

Det gøres med udgangspunkt i astronomien og fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede.

Indhold
• grundtræk af den nuværende fysiske beskrivelse af Universet og dets udviklingshistorie, herunder Universets udvidelse
• Jorden som planet i solsystemet som grundlag for forklaring af umiddelbart observerbare naturfænomener
• atomer som grundlag for forklaring af makroskopiske egenskaber ved stof

Fokuspunkter
Fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede
Perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener
Viden om fagets identitet og metoder

Arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde og individuelt arbejde
Eksperimentelle undersøgelser
Arbejde med CAS-værktøj

Fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede
I dette forløb ser vi på universets struktur og udvikling. Vi starter med at se på stjerner og ser hvordan man kan bestemme afstanden til stjernerne ved hjælp af størrelsesklasser. Dette kan også bruges til bestemmelse af afstanden til galakser.

Vi ser på spektre og rødforskydningen af spektre til brug for bestemmelse af hastighed. Vi arbejder videre med galakser og universet og ser på Hubbles lov.
Hubbles lov illustreres med en elastikmodel.

Kernestof
Fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede
– grundtræk af den nuværende fysiske beskrivelse af universet og dets udviklingshistorie med fokus på Det kosmologiske princip og universets udvidelse, herunder spektrallinjers rødforskydning

Faglige mål i fokus– kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge
– ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser
– ud fra en given problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og præsentere resultaterne hensigtsmæssigt
– kunne behandle eksperimentelle data med henblik på at diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– gennem eksempler og i samspil med andre fag kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling
– kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en valgt målgruppe.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer