Nærum Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Nærum Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 3g Ng/1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2025/26
Institution
Nærum Gymnasium
Fag og niveau
Naturgeografi B
Lærer(e)
Jan Winther Jørgensen
Hold
2025 Ng/1 (
3g Ng/1
,
3g Ngx/1
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Globale udfordringer
Titel 2
Kyst og klimaændringer
Titel 3
Megacities, forurening, grundvand og ressourcer
Titel 4
Råstoffer og ressourceknaphed
Titel 5
Grøn energiomstilling med fokus på geologien
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Globale udfordringer
Globale udfordringer: Klima, fødevareproduktion og grøn omstilling
I dette forløb har vi fokus på konsekvenserne af globaliseringen for lav-, mellem- og højindkomstlande. Vi ser på forskellene i fødevareproduktion, teknologi og innovation og inddrager cirkulær økonomi, bæredygtighed og verdensmål.
Vores forløb omhandler udviklingsstrategier og tidligere udviklingsteorier. Vi fokusere på globaliseringen og konsekvenserne af vores forbrug.
Vi ser på nogle af de udfordringer, som flere lande stadig kæmper med, såsom fødevaremangel. I højindkomstlandene har vi fokus på klimadagsordenen og den grønne omstilling, og derfor har vi også fokus på den grønne trepart i Danmark.
I dette forløb fokus på naturbetingede forhold, såsom vejrvariationer og mangel på vandressourcer. Vi inddrager også befolkningsforhold og konflikter. Vi inddrager viden om klima og vejrforhold, der kan påvirke fødevareproduktionen.
Fra læreplanen:
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv
-Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
̶ Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport
-Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår
-FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Vi har blandt andet arbejdet eksperimentelt med følgende øvelser:
- Måling af albedo
- Måling og beregning af energibalancen
- Beregning af kosten og klimaaftryk
- Satellitbillede analyser og inddragelse af vejrdata fra Windy
Oplæg og deltagelse klimahandledagen på NAG 2025
-Besøg af Madforsker
Indhold
Kernestof:
Husk gode sko, hvis vejret er godt, så går vi til Bøllemosen! - så venter vi med artiklerne til næste modul.
Adgang til I-bog43327196-99cf6-347 - Adgangsnøglen kan aktiveres af 27 brugere
AI har et stort klimaaftryk. Men det kan også hjælpe med at tackle klimaforandringer - Mediearkiv - Infomedia.pdf
description
Ved to graders opvarmning begynder verdens fødevarer (eaac2acf) (1).pdf
description
Ekstremt vejr forventes at skabe fødevareprischok (ea9b955d).pdf
description
Grøn trepart | Historisk aftale vil gøre Danmark grønnere - Danmarks Naturfredningsforening
Gruppearbejde:
Gruppe 2
Gruppe 3
Gruppe 4
Gruppe 5
Gruppe 5: (to artikler)
Gruppe 6
Gruppe 7 (to artikler)
Gruppe 7: (to artikler)
Opgave: Fødevarer og fattigdom:
11.1 Årsager til fødevaremangel | NaturgeografiGrundbogen B
Windy Solindstråling
Befolkningstal
Kan vi regne med Danmarks befolkning 2025.docx
description
11.2 Ressourcebehov og befolkningstal | NaturgeografiGrundbogen B
Population Pyramids of the World from 1950 to 2100
Billeder viser, hvordan Svalbards gletsjere er skrumpet de seneste 100 år
11.3 Befolkningsprognoser og grænser for vækst | NaturgeografiGrundbogen B
Økologisk fodaftryk -opgave.docx
description
What is global circulation? | Part One | Differential heating
What is global circulation? | Part Two | The three cells
10.6 Tørke og det globale vejr | NaturgeografiGrundbogen B
Projektopgave:
11.5 Lokal og global fødevareproduktion | NaturgeografiGrundbogen B
Lektie: Undersøgelsen foregår i jeres køkken.
Naturskøn kommune dropper statslig energipark - flere af prestigeprojekterne smuldrer, vakler eller skaleres ned
11.6 Global fødevareproduktion, regnskove og klimaaftryk | NaturgeografiGrundbogen B
Link til interaktiv øvelse
11.4 Kortlægning via satellitdata | NaturgeografiGrundbogen B
Opgave til grupperne:
11.7 Fødevareproduktion og jordbund | NaturgeografiGrundbogen B
10.7 Monsun og klimaændringer | NaturgeografiGrundbogen B
Link til klimaatlas:
10.1 Vandbalancen og klimaændringer | NaturgeografiGrundbogen B
10.10 El Niño og La Niña | NaturgeografiGrundbogen B
Oplæg af madkulturforskeren Jonatan Leer
oevelsesvejledning_klima_vand.docx
description
Den grønne trepart | Emner | Faktalink
Lektie: Hvad spiste du til aftensmad?
Udkast_øvelse_lavbundsjorde 2025.docx
description
Hvem møder:
Fokus skovens klimaeffekt:
Fokus dannelsen af moser
Opgave
Skoven_som_klimaløsning.pdf
description
Supplerende stof:
Finalt program til Klimahandledagen 2025.pdf
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 19
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Kyst og klimaændringer
I dette forløb arbejder eleverne med Danmarks kyster og klimaændringer. Eleverne introduceres til kystdannelsesprocesserne. Vi har fokus på vandstandsændringer, vindforhold, klimaændringer, tidevand, bølgedynamik, kysttyper, klitlandskabet og kystbeskyttelse. Vi arbejder særligt med Øresundskysten.
Vi tager en mindre ekskursioner i lokalområdet, hvor vi kan se fortidens klimapåvirkning af landskabet. I Danmark kan vi se 540 millioner års klimapåvirkning. Fokus i dette forløb er at træne elevernes evne til at præsentere og fremlægge naturgeografisk viden. Vi perspektivere til relevante istidslandskaber.
Særlige fokuspunkter fra læreplanen:
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Vi har blandt andet arbejdet eksperimentelt med følgende øvelser:
- Tolkninger af kysttyper på baggrund af flyfoto
- Analyse af kysten på Vedbæk strand - bølger og langsgående transport
- Undersøgelse af sandkorn.
- Måling af to vindprofiler
- Tegning af den langsgående transport
- Undersøgelse af aktuel vandstand og bølgeforhold i Windy.
-Ekskursion til Kikhanerenden og åsen
- Ekskursion til Vedbækstrand
Indhold
Kernestof:
8.1 Kysten er i konstant forandring | NaturgeografiGrundbogen B
8.3 Ændrede vindforhold vil påvirke kysten | NaturgeografiGrundbogen B
8.2 Det globale havniveau stiger | NaturgeografiGrundbogen B
8.4 Bølger påvirker kysten | NaturgeografiGrundbogen B
8.6 Sedimenttransport langs kysten | NaturgeografiGrundbogen B
Vi mødes på Stranden kl 14:01
Hvem møder til modulet:
4000 kubikmeter sand fjernet i Vedbæk
Vedbæk Strande gjort til perler
Vedbæk strand feltarbejde.docx
description
Vedbæk.docx
description
image.png
Hvem møder:
To år efter historisk stormflod: Minister kan stadig ikke svare på, hvornår danskerne er bedre dækket
8.7 Forskellige typer af kyster | NaturgeografiGrundbogen B
I denne opgave skal du undersøge, hvor der er risiko for oversvømmelse i din kommune.
8.5 Strand, revler og sediment | NaturgeografiGrundbogen B
Virtuelt modul på grund af NV-eksamen: Brug modulet at færdiggøre jeres kystprojekt.
Store udfordringer med kystsikringer: Her kender de til udfordringerne
Kystbeskyttelsesmetoder
8.9 Kystbeskyttelse | NaturgeografiGrundbogen B
Grupper og elever holder deres kystoplæg
Problemstilling: Hvilke udfordringer giver kystsikring?
8.10 Klitlandskab - sand og vind | NaturgeografiGrundbogen B
Kystprojekt.pptx.pdf
description
Selskab bag Lynetteholm lavede ’aflæsningsfejl’ og overså udledning af giftigt stof
Giftigt stof er pumpet fra Lynetteholm ud i Øresund i strid med reglerne
Opgaven til det virtuelle modul består af to dele.
By nægtet kystbeskyttelse – deres huse er ikke dyre nok
Kort over luftforurening
3. Storbyers udfordringer | NaturgeografiGrundbogen B
3.1 Megacities | NaturgeografiGrundbogen B
Kinas CO2-udledninger har været på himmelflugt i årtier, men nu har elbiler og solceller bremset udviklingen
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 16
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Megacities, forurening, grundvand og ressourcer
Vi har fokus på bæredygtige byer og ressourceforbrug. Med udgangspunkt i storbyklimaet arbejder klassen med vejr- og klimafænomener, der kendetegner den urbane varmeø. Gennem dette forløb er der en repetition af lufttryk, nedbør og vandets kredsløb. Vi arbejder aktivt med analyse af satellitdata og klimatilpasninger i byområder. Derudover har vi et særligt fokus på skybrud og klimakonsekvenser i storbyer. Vi har også fokus på storbyens ressourceforbrug herunder vandmangel og mangel på sand.
Vi har blandt andet arbejdet eksperimentelt med følgende øvelser:
- Beregning og undersøgelse af Urbanheat faktor
- Kortlægning af bluespot områder (Kamp.dk)
- Kortlægning af klimakonsekvenser (klimaatlas.dk)
Særlige fokuspunkter
-Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
-Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
-Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
-Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv
-Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
Ekskursioner
- Ekskursion til Nordhavn, hvor vi ser på LAR-løsninger.
- Ekskursion til Amager Strand, LAR-løsninger Enghave plads samt byparker i 1. sal
- Besøg hos DAC fremtidens byggematerialer
Indhold
Kernestof:
3.2 Undersøgelse af den urbane varmeø | NaturgeografiGrundbogen B
3.3 Byen påvirker energibalancen | NaturgeografiGrundbogen B
3.4 Storbyens vejr | NaturgeografiGrundbogen B
Bæredygtighed - lokalt og globalt
Hvem møder:
Historisk Atlas
Bæredygtighed lokalt og globalt Kortlægning og udpgning af lavbundsjorde (1).pdf
description
Historisk Atlas Undersøg det oprindelige landskab i dit lokalområde for vådområder og moser.
Miljøgis
Region Hovedstaden
Svanemøllen Skybrudstunnel | Skybrudssikring i København
Investerer 13 milliarder: Kæmpe tunneller skal redde hovedstaden fra oversvømmelser
This Megacity is Sinking 75x Faster Than Venice
3.5 Byens overflader og nedbør | NaturgeografiGrundbogen B
3.6 Storbyens drikkevandsforsyning | NaturgeografiGrundbogen B
Data i Klimaatlas
KAMP klimaværktøj
Byrumanalyse i Naturgeografi (4).pdf
description
Alle møder
Ekskursion til Nordhavn
Se video og læs artiklen om Nordhavn: Køledisken i supermarkedet varmer din bolig op
OPLEV - Nordhavn
Rejseplanen fra Nærum til Nordhavn
Lektie: Vi arbejder med Nordhavn i dette modul, så tag gerne et kig på øvelsen fra i tirsdags, så du har mulighed for at stille nogle relevante spørgsmål.
10.2 Recirkulering af spildevand | NaturgeografiGrundbogen B
Opgave
Artikel 1: Verden mangler desperat sand, og det koster allerede menneskeliv
Video: Verden er i desperat mangel på sand: Derfor kan vi ikke bare hente det i Sahara
Artikel 2: Mette dumpede matematik i gymnasiet: Nu er hendes forskning på forsiden af New York Times
Video: Mens naturforkæmpere jubler over muligt stop for sandsugning, ser byggebranchen store konsekvenser
3.8 Storbyens beton | NaturgeografiGrundbogen B
Video: How megacities around the world are tackling their air pollution
Hovedstaden 2030.pdf
Øvelse Storbyens materialeforbrug 2026.docx
description
Fusk med jord
3.7 Smog og forurening | NaturgeografiGrundbogen B
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 12
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Råstoffer og ressourceknaphed
I dette forløb fokuserer vi på råstoffer og ressourceknaphed. Eleverne arbejder med en konkret problemstilling, hvor de skal belyse dannelsen af et råstof. Elevernes opgave er at koble nogle af de forsøg/eksperimenter, som vi har arbejdet med i løbet af skoleåret, til deres problemstilling. Vi vil se på udfordringer i forhold til en bæredygtig produktion og udnyttelse af råstoffer. Eleverne skal koble råstoffer til den pladetektoniske aktivitet og det geologiske kredsløb, herunder dannelsen af sedimentære, metamorfe og magmatiske bjergarter.
Vi vil anvende viden fra vores tidligere forløb om grøn energiproduktion og bæredygtig produktion, da dette kan hjælpe eleverne med at identificere muligheder for at anvende råstoffer på en mere bæredygtig måde.
Forsøg og eksperimentelt arbejde:
- Placering af bjergarter i det geologisk kredsløb
- Undersøgelse af bjergarter - særligt metamorfe bjergarter
- Forsøg med vandrensning
- Beregning af porøsitet i en sandsten og kalksten
Fra læreplanen:
Jordens geologiske processer
-Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model
-Jordskælv og vulkaner samt disses betydning for mennesker forskellige steder på Jorden
-Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme
Indhold
Kernestof:
Ny viden om smeltning af iskapper
2.1 Lineær og cirkulær materialestrøm | NaturgeografiGrundbogen B
1.8 Menneskers anvendelse af ressourcer | NaturgeografiGrundbogen C
2.5 Forurening følger produktion | NaturgeografiGrundbogen B
2.10 Tøj er en miljø- og klimasynder | NaturgeografiGrundbogen B
Hvem møder:Alberte Schumann-Christiansen, 3e 01 (3e) -Asger Baumgarten Andreassen, 3e 05 (3e) -+Bertram Gabriel Svendsen, 3e 06 (3e) Camille Esther Ohrt van Eeckhout, 3a 06 (3a)Caroline Houmøller Schjerning, 3d 04 (3d) -Ditlev Leth, 3d 08 (3d) +Ellen
Afsnit
Smog
Recycling fashion: The town turning waste into clothes- BBC News
Hvem møder:
Opgave Ressourceforbandelsen .pdf
description
Jagten på olietankere i Venezuela handler om Kina, mener ekspert
1.6 Lande med udfordringer | NaturgeografiGrundbogen B
Trods verdens største oliereserver: Ekspert skyder Trumps olieplaner for Venezuela ned
1.5 Globalisering og handelskonflikter | NaturgeografiGrundbogen B
1.3 Udviklingsstrategi og bistand | NaturgeografiGrundbogen B
Greenland Portal
Vi har altid set verdenskortet på én måde
Grønlands undergrund bugner af kritiske råstoffer – hvorfor er de ikke allerede hentet op?
Den grønne omstilling kræver et kolossalt forbrug af råstoffer. Derfor er genanvendelse essentielt
Interaktiv atlas med mineraler den grønne omstilling
Metamorfe bjergarter råstoffer.pdf
description
12.6 Fremtidens råstoffer | NaturgeografiGrundbogen B
Følgende møder:
1.7 Historiske udviklingsteorier | NaturgeografiGrundbogen B
https://ens.dk/analyser-og-statistik/danmarks-globale-klimapaavirkning-global-afrapportering
bæredygtighedsrapport
Se EU-landenes energirekorder: Danmark bedst på sol og vind
2.2 Grøn omstilling | NaturgeografiGrundbogen B
Bemærk:
Program
Lektier:
2.4 Produktionskæder og erhvervsstruktur | NaturgeografiGrundbogen B
Tid til at udarbejde jeres reels fra ekskursionen.
Kære alle
Iskold januar i Danmark, men blandt de varmeste globalt
Vild varme har ramt Grønland
Spanien ramt af oversvømmelser: Vejret herhjemme er medskyldig
Opvarmningen af Arktis svækker jetstrømmen - og det betyder, at vi får det samme vejr længere tid ad gangen
10.9 NAO – blokeringer i vejret | NaturgeografiGrundbogen B
De største forureninger
2.6 Spredning af forurening | NaturgeografiGrundbogen B
2.7 Forurening i Danmark | NaturgeografiGrundbogen B
2.8 Oprensning af jordforurening | NaturgeografiGrundbogen B
Vand fra alle sider
Forsøg med vandrensning
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 19
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Grøn energiomstilling med fokus på geologien
Grøn energiomstilling med fokus på geologien
Vi tager udgangspunkt i den nuværende energisituation, hvordan vil poltikkere og industrien løse problemet. Nye energiformer kræver nye råstoffer, og der opstår udfordringer, da det ikke er let at sikre en bæredygtig produktion af solceller og batterier til elbiler Skal fremtidens klimaændringer begrænses vil det kræve en grøn energiomstilling.
Særlige fokuspunkter:
̶ Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme
-Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning
-Energiteknologier
Vi har arbejdet eksperimentelt med blandt andet følgende øvelser:
- Undersøgelse af permeabilitet i bjergarter til geotermisk energi
- Undersøgelse af olieudvinding fra kridt
- Undersøgelse porøsitet til CO2-lagring
- Undersøgelse af den danske undergrund ved brug geus-database
Indhold
Kernestof:
Velkommen tilbage fra SRP-perioden. Vi starter op med en opsamling fra vores sidste forløb.
Vand fra alle sider
Vi undersøger vandforbruget fra Google datacenter i Danmark ved Fredericia.
På grund af krigen kender vi ikke meget til tilstanden for permafrosten i Rusland: Nu fortæller russisk ekspert, hvad han ser
5.1 Valget af energityper | NaturgeografiGrundbogen B
4.1 Klimaneutral energiomstilling | NaturgeografiGrundbogen B
Vi arbejder med problemstillingen:
4.5 Lagring af vedvarende energi | NaturgeografiGrundbogen B
Forsøg med varmevekslere
CO₂-lagring - kom med i dybden | Geoviden
ARC og Carbon capture - ARC
Opgave: Hvorfor er det en udfordring at opsamle kuldioxid?
4.4 Opsamling af kuldioxid | NaturgeografiGrundbogen B
Hvad er CO₂-lagring? | Geoviden
Følgende møder:
Beregningsskema-til-poroesitet-af-sandsten-kalk-og-lersten.docx
description
6.1 Stop for indvinding af gas og olie? | NaturgeografiGrundbogen B
6.2 Gas og olie | NaturgeografiGrundbogen B
6.5 Brug af fossile råstoffer i industrien | NaturgeografiGrundbogen B
6.4 Omlægning af energikilder | NaturgeografiGrundbogen B
6.3 Kul | NaturgeografiGrundbogen B
5.9 Biomasse og biogas | NaturgeografiGrundbogen B
4.6 Energibærer – Power-to-X | NaturgeografiGrundbogen B
Indvinding af olie fra kalk forsoegsvejledning.pdf
Øvelse med olieudvinding og beregning af porøsitet
Olie og gas i Danmark | Geoviden
Geotermi | Geoviden
Virum, Lyngby-Taarbæk Kommune - Innargi
Datacentre står i kø til kolossale mængder strøm. Så meget, at det skal regnes i gigawatt: 'Det er meget, meget voldsomme tal'
5.4 Geotermisk energi | NaturgeografiGrundbogen B
Nu strømmer den første geotermiske varme i Aarhus
Kan hul til 5 milliarder redde klimaet?
Grønland: en skatkiste af råstoffer? | Geoviden
12.5 Wilsons cyklus og det geologiske kredsløb | NaturgeografiGrundbogen B
12.3 Jordskælv og tsunami | NaturgeografiGrundbogen B
12.4 Vulkanisme | NaturgeografiGrundbogen B
Par 1: Fremlægger
Par 2: Fremlægger
Vejledning og om eksamen
Ingen aner, hvor råstofferne skal komme fra: ’Det er et problem'
Råstofbranchen er løbet tør for tålmodighed: Ny plan for byggematerialer skal stå på side et i regeringsgrundlaget
Råstofferne stammer fra istidsaflejringer, og derfor læser vi årsagen til dannelsen af istider.
Test
Reklamefilm fra den kinesiske råstofindustri
Undersøgelse
Koboltmangel truer om få år
Udvinding af Cobolt - dokumentar
Udfordringer ved at udvinde metaller til den grønne omstilling
Grønne teknologier kræver rigtig mange råstoffer. Men udvindingen sker ofte på bekostning af menneskerettigheder
Geologiske mineralforekomster og den grønne omstilling
Hvorfor er produktionen af batterier til elbiler en udfordring?
Lithium.png
Pronose antal elbiler.png
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 16
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/31/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71668226946", "T": "/lectio/31/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71668226946", "H": "/lectio/31/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71668226946" }