Holdet 3g Ng/1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nærum Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Jan Winther Jørgensen
Hold 2025 Ng/1 (3g Ng/1, 3g Ngx/1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Globale udfordringer
Titel 2 Kyst og klimaændringer
Titel 3 Megacities, forurening, grundvand og ressourcer
Titel 4 Råstoffer og ressourceknaphed
Titel 5 Grøn energiomstilling med fokus på geologien

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Globale udfordringer

Globale udfordringer: Klima, fødevareproduktion og grøn omstilling

I dette forløb har vi fokus på konsekvenserne af globaliseringen for lav-, mellem- og højindkomstlande. Vi ser på forskellene i fødevareproduktion, teknologi og innovation og inddrager cirkulær økonomi, bæredygtighed og verdensmål.

Vores forløb omhandler udviklingsstrategier og tidligere udviklingsteorier. Vi fokusere på globaliseringen og konsekvenserne af vores forbrug.

Vi ser på nogle af de udfordringer, som flere lande stadig kæmper med, såsom fødevaremangel. I højindkomstlandene har vi fokus på klimadagsordenen og den grønne omstilling, og derfor har vi også fokus på den grønne trepart i Danmark.

I dette forløb fokus på naturbetingede forhold, såsom vejrvariationer og mangel på vandressourcer. Vi inddrager også befolkningsforhold og konflikter. Vi inddrager viden om klima og vejrforhold, der kan påvirke fødevareproduktionen.


Fra læreplanen:
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv
-Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
̶ Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport
-Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår
-FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Vi har blandt andet arbejdet eksperimentelt med følgende øvelser:
- Måling af albedo
- Måling og beregning af energibalancen
- Beregning af kosten og klimaaftryk
- Satellitbillede analyser og inddragelse af vejrdata fra Windy

Oplæg og deltagelse klimahandledagen på NAG 2025
-Besøg af Madforsker
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kyst og klimaændringer

I dette forløb arbejder eleverne med Danmarks kyster og klimaændringer. Eleverne introduceres til kystdannelsesprocesserne. Vi har fokus på vandstandsændringer, vindforhold, klimaændringer, tidevand, bølgedynamik, kysttyper, klitlandskabet og kystbeskyttelse. Vi arbejder særligt med Øresundskysten.

Vi tager en mindre ekskursioner i lokalområdet, hvor vi kan se fortidens klimapåvirkning af landskabet. I Danmark kan vi se 540 millioner års klimapåvirkning. Fokus i dette forløb er at træne elevernes evne til at præsentere og fremlægge naturgeografisk viden. Vi perspektivere til relevante istidslandskaber.

Særlige fokuspunkter fra læreplanen:
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning


Vi har blandt andet arbejdet eksperimentelt med følgende øvelser:
- Tolkninger af kysttyper på baggrund af flyfoto
- Analyse af kysten på Vedbæk strand - bølger og langsgående transport
- Undersøgelse af sandkorn.
- Måling af to vindprofiler
- Tegning af den langsgående transport
- Undersøgelse af aktuel vandstand og bølgeforhold i Windy.

-Ekskursion til Kikhanerenden og åsen
- Ekskursion til Vedbækstrand
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Megacities, forurening, grundvand og ressourcer

Vi har fokus på bæredygtige byer og ressourceforbrug. Med udgangspunkt i storbyklimaet arbejder klassen med vejr- og klimafænomener, der kendetegner den urbane varmeø. Gennem dette forløb er der en repetition af lufttryk, nedbør og vandets kredsløb. Vi arbejder aktivt med analyse af satellitdata og klimatilpasninger i byområder. Derudover har vi et særligt fokus på skybrud og klimakonsekvenser i storbyer. Vi har også  fokus på storbyens ressourceforbrug herunder vandmangel og mangel på sand.


Vi har blandt andet arbejdet eksperimentelt med følgende øvelser:
- Beregning  og undersøgelse af Urbanheat faktor
- Kortlægning af bluespot områder (Kamp.dk)
- Kortlægning af klimakonsekvenser (klimaatlas.dk)

Særlige fokuspunkter
-Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
-Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
-Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
-Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv
-Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering

Ekskursioner
- Ekskursion til Nordhavn, hvor vi ser på LAR-løsninger.
- Ekskursion til Amager Strand, LAR-løsninger Enghave plads samt byparker i 1. sal
- Besøg hos DAC fremtidens byggematerialer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Råstoffer og ressourceknaphed

I dette forløb fokuserer vi på råstoffer og ressourceknaphed. Eleverne arbejder med en konkret problemstilling, hvor de skal belyse dannelsen af et råstof. Elevernes opgave er at koble nogle af de forsøg/eksperimenter, som vi har arbejdet med i løbet af skoleåret, til deres problemstilling. Vi vil se på udfordringer i forhold til en bæredygtig produktion og udnyttelse af råstoffer. Eleverne skal koble råstoffer til den pladetektoniske aktivitet og det geologiske kredsløb, herunder dannelsen af sedimentære, metamorfe og magmatiske bjergarter.

Vi vil anvende viden fra vores tidligere forløb om grøn energiproduktion og bæredygtig produktion, da dette kan hjælpe eleverne med at identificere muligheder for at anvende råstoffer på en mere bæredygtig måde.

Forsøg og eksperimentelt arbejde:
- Placering af bjergarter i det geologisk kredsløb
- Undersøgelse af bjergarter - særligt metamorfe bjergarter
- Forsøg med vandrensning
- Beregning af porøsitet i en sandsten og kalksten


Fra læreplanen:
Jordens geologiske processer
-Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model
-Jordskælv og vulkaner samt disses betydning for mennesker forskellige steder på Jorden
-Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Grøn energiomstilling med fokus på geologien

Grøn energiomstilling med fokus på geologien

Vi tager udgangspunkt i den nuværende energisituation, hvordan vil poltikkere og industrien løse problemet. Nye energiformer kræver nye råstoffer, og der opstår udfordringer, da det ikke er let at sikre en bæredygtig produktion af solceller og batterier til elbiler Skal fremtidens klimaændringer begrænses vil det kræve en grøn energiomstilling.

Særlige fokuspunkter:

̶ Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme
-Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning
-Energiteknologier

Vi har arbejdet eksperimentelt med blandt andet følgende øvelser:
- Undersøgelse af permeabilitet i bjergarter til geotermisk energi
- Undersøgelse af olieudvinding fra kridt
- Undersøgelse porøsitet til CO2-lagring
- Undersøgelse af den danske undergrund ved brug geus-database
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer