Nærum Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Nærum Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 3g Ng/2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2025/26
Institution
Nærum Gymnasium
Fag og niveau
Naturgeografi B
Lærer(e)
Anders Larsen, Birgit Sandermann Justesen
Hold
2025 Ng/2 (
3g Ng/2
,
3g Ng/2/vikar
,
3g Ngx/2
,
3g Ngx/2/vikar
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Globalisering, fødevareproduktion og befolkning
Titel 2
Kyst og klimaændringer
Titel 3
Storbyens klima og vejr
Titel 4
Råstoffer - er der nok?
Titel 5
Landskabets dannelse og det betydning for levevilk
Titel 6
Energi i fremtiden
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Globalisering, fødevareproduktion og befolkning
I dette forløb har vi fokus på konsekvenserne af globaliseringen for lav-, mellem- og højindkomstlande. Vi ser på forskellene i fødevareproduktion, teknologi og innovation og inddrager cirkulær økonomi, bæredygtighed og verdensmål.
Vores forløb omhandler udviklingsstrategier og tidligere udviklingsteorier. Vi fokusere på globaliseringen og konsekvenserne af vores forbrug, herunder tøj og elektronik.
Vi ser på nogle af de udfordringer, som flere lande stadig kæmper med, såsom fødevaremangel. Her har vi særligt fokus på naturbetingede forhold, såsom vejrvariationer og mangel på vandressourcer. Vi inddrager også befolkningsforhold og konflikter.
Eksperimentelt arbejde:
-Undersøgelse af verdenhandlen
- Undersøgelse af fødevaremangel
-Undersøgelse af EL Nino 2023 ved brug af satellitdata
Fra læreplanen:
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv
-Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering ̶ Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport
-Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår
-FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Indhold
Kernestof:
AI har et stort klimaaftryk. Men det kan også hjælpe med at tackle klimaforandringer - Mediearkiv - Infomedia.pdf
Opgave: Fødevarer og fattigdom:
11.1 Årsager til fødevaremangel | NaturgeografiGrundbogen B
11.2 Ressourcebehov og befolkningstal | NaturgeografiGrundbogen B
dokumentar viden om befolkningstallet falder
11.3 Befolkningsprognoser og grænser for vækst | NaturgeografiGrundbogen B
10.5 Temperatur, årstid og lufttryk
Øvelse
5.1 Årstidsvariation | NaturgeografiGrundbogen C
11.4 Kortlægning via satellitdata | NaturgeografiGrundbogen B
Link til kortlægning
11.6 Global fødevareproduktion, regnskove og klimaaftryk
11.7 Fødevareproduktion og jordbund
OpgaveJordbund.docx
description
11.5 Lokal og global fødevareproduktion | NaturgeografiGrundbogen B
Fokusspørgsmål Hvordan sikres en mere lokal produktion?Hvilke forhold har betydning for et lands fødevareproduktion?Hvad er forskellen mellem planteforædling og GMO-afgrøder?Hvad er forskellen mellem cash-crops og basisafgrøder - inddrag herunder beg
Projektopgave:
samme lektie
Vi samler op på jeres projektarbejde
10.7 Monsun og klimaændringer
10.7 Monsun og klimaændringer | NaturgeografiGrundbogen B
10.1 Vandbalancen og klimaændringer | NaturgeografiGrundbogen B
10.10 El Niño og La Niña | NaturgeografiGrundbogen B
Øvelse: Tropiske orkaner
10.11 Tropiske orkaner og storme
Fokus skovens klimaeffekt:
7.5 Kulstofkredsløb – kuldioxid og metan
6.3 Kul | NaturgeografiGrundbogen B
kulstofbudget opgave
8. Kysten og klimapåvirkning
Øvelse det frie stræk
Vedbæk strand feltarbejde (1).docx Vedbæk.docx 4000 kubikmeter sand fjernet i Vedbæk Vedbæk Strande gjort til perler
Lektier Vedbæk strand feltarbejde (1).docx Vedbæk.docx 4000 kubikmeter sand fjernet i Vedbæk Vedbæk Strande gjort til perler
Supplerende stof:
Finalt program til Klimahandledagen 2025.pdf
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 21
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Kyst og klimaændringer
Der er flere projekter og planer, der involverer de danske kyster, såsom Strandpark, kunstige energiøer og en ny halvø i København. I dette forløb arbejder eleverne med Danmarks kyster og klimaændringer. Eleverne introduceres til kystdannelsesprocesserne, herunder de forskellige bølgetyper og årsagen til tidevand. Derudover arbejder klassen med vandstandsændringer, vindforhold, klimaændringer, tidevand, bølgedynamik, kysttyper, klitlandskabet og kystbeskyttelse. Vi arbejder særligt med Øresundskysten.
Vi tager på to mindre ekskursioner i lokalområdet, hvor vi kan se fortidens klimapåvirkning af landskabet. I Danmark kan vi se 540 millioner års klimapåvirkning. Fokus i dette forløb er at træne elevernes evne til at præsentere og fremlægge naturgeografisk viden. Vi perspektivere til relevante istidslandskaber.
Særlige fokuspunkter fra læreplanen:
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Eksperimentelt og øvelser
- Tolkninger af kysttyper på baggrund af flyfoto
- Analyse af kysten på Vedbæk strand - bølger og langsgående transport
- Undersøgelse af sandkorn.
- Måling af to vindprofiler
- Tegning af den langsgående transport
- Undersøgelse af aktuel vandstand og bølgeforhold i Windy.
-Ekskursion til Kikhanerenden og åsen
- Ekskursion til Vedbækstrand
Indhold
Kernestof:
8.2 Det globale havniveau stiger
8.3 Ændrede vindforhold vil påvirke kysten
8.4 Bølger påvirker kysten
8.5 Strand, revler og sediment
Kystoplæg Hvordan kan vi etablere et kystprojekt.docx
description
8.6 Sedimenttransport langs kysten
8.7 Forskellige typer af kyster
8.8 Tidevand og kysten
8.9 Kystbeskyttelse
Kystoplæg Hvordan kan vi etablere et kystprojekt (1).docx
description
NG øvelse kyst (1).docx
description
8.10 Klitlandskab - sand og vind
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Storbyens klima og vejr
Storby klimaet
Med udgangspunkt i storbyklimaet arbejder klassen med vejr og klimafænomener som kendetegner den urbane varmeø. Gennem dette forløb er der en repetition i forhold lufttryk og nedbør og vandets kredsløb. Vi arbejder aktiv med analyse af satelliitdata.
Særlige fokuspunkter
- Betydning for menneskets livsvilkår
- Produktionens miljøkonsekvenser og bæredygtighed
- Planlægning, regulering og udformning af menneskets omgivelser
- klimasystemet
- klimazoner og plantebælter
- klimaets betydning for produktion
Skriftlige produkter:
- Projekt om ændringer af bymiljøet i de fire største danske byer
- GIS-øvelse om urban varmeø - NDVI indeks, overfladetemperatur
Indhold
Kernestof:
3. Storbyers udfordringer | NaturgeografiGrundbogen B 3.1 Megacities | NaturgeografiGrundbogen B
Tid til at arbejde på kystoplæg
3.2 Undersøgelse af den urbane varmeø
Opgave urban varmeø
3.3 Byen påvirker energibalancen
Øvelse energibalance
Virtuel øvelse by og overflader.docx
description
3.4 Storbyens vejr
Kystoplæg
3.5 Byens overflader og nedbør
3.6 Storbyens drikkevandsforsyning
kystoplæg
Vi går ruten i har planlagt og ser lidt film om drikkevand
3.7 Smog og forurening
Samme lektie vi arbejder med øvelsen
3.8 Storbyens beton
Byoplæg.docx
description
Vi fremlægger byoplæg i matrix og vælger nogle oplæg af storbyer til klassen
3.8 Storbyens beton | NaturgeografiGrundbogen B
IR camera miniøvelse.docx
description
Undersøgelse af temperatur, albedo og NDVI i lokalområdet
Vi ser film og chokolade produktion og arbejdsfordeling mellem i og u lande. Der er mulighed for feedback på opgave urban varmeø
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 17
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Råstoffer - er der nok?
I emnet om råstoffernes verden ser vi bl.a. på
Har vi nok råstoffer
Hvordan udvindes råstofferne
Hvad er kritiske råstoffer
Forskellen på ressorcer og reserver
Grundstoffer
Bergarter og bjergarternes dannelsesmåder
Bæredygtighed - hvor meget kan vi genbruge
Følgende eksperimenter knyter sig til forløbet:
Bjergarters identitet
Bestemmelse af mineraler
Indhold
Kernestof:
Raastoffer _ Vi bruger mineralske raastoffer hver dag
Arbejdsspørgsmål:
12.2 Pladebevægelse og konvektion | NaturgeografiGrundbogen B
12.1 Jordens opbygning og udvikling | NaturgeografiGrundbogen B
EGDI Interaktivt geologisk kort
Lav en mindmap over alle de begreber, som du forbinder med "pladetektonik" - hjælp hinanden, så I kommer vidt omkring.
Hvordan dannes mineraler?
Diverse videoer fra Naturgeografiportalen
Pladetektonik.docx
description
SPØRGSMÅL:
Groenlands_geologi.docx
description
Grønlands råstoffer.docx
description
Raastoffers_udnyttelse.docx
description
groenlands-raastoffer.jpeg
description
Geoviden_01_2025.pdf
description
I laver jeres råstofoplæg færdige - undersøg desuden hvilke licencer, der har været givet til undersøgelse af det pågældende råstof til evt. minedrift.
Find de seneste nyheder fra bl.a. GEUS vedr minedrift i Grønland:
Glæder mig nogle spændende oplæg og en god diskussion om Grønlands unikke undergrund/BJ
Hver gruppe holder deres råstodfoplæg - der gives lidt tid i beg. af modulet til klargøring/BJ
Info om flexdagen (Nordhavnsprojekt)
HUSK VARMT TØJ!! EN OPLADET TELEFON - Blyant og notespapir
Efter Nordhavn bevæger vi os mod DAC - Dansk Arktiekturcenter - vi slutter på DAC kl 15/BJ
By og Havn
Nordhavn - baeredygtig bydel 3gNg2.pdf
description
Nordhavn - baeredygtig bydel 3gNg2.docx
description
Rapportskrivning - Nordhavnsrapporten.
Råstofoplæg og opsamling på Nordhavn-projektet/rapporten/BJ
Kap 13 Batterier og den grønne omstilling.pdf
description
Kap 13 Batterier og den grønne omstilling - Opgaver.docx
description
Modulet er VIRTUELT, da jeg SRP-vejleder i modulet/BJ
Kap 18 Mineralske råstoffer - Opgaver.docx
description
Kap 18 Mineralske råstoffer.pdf
description
BJERGARTERS_DENSITET_GUX.docx
description
Kap 24 Råstofknaphed - Figurer.pptx
description
I starter SELV, hvis jeg ikke er nået frem (jeg har håndværkerbesøg, da jeg har haft indbrud i vinterferien). Start med opgaverne i "præsentationen"
Kap 24 Råstofknaphed.pdf
description
Kap 8 Cirkulær økonomi - Figurer.pptx
description
Er elbiler bedre for klimaet end benzin- og dieselbiler?
Kap 8 Cirkulær økonomi.pdf
description
Kap 8 Cirkulær økonomi - Opgaver.docx
description
Fordeling af projekter
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Batterier og grøn omstilling
18-02-2026
Nordhavn - Rapport
24-02-2026
Bjergarters densitet
08-03-2026
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 21
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Landskabets dannelse og det betydning for levevilk
Med udgangspunkt i såvel glacialmorfologien, råstofforløbet som klimatologien, tages der hul på arbejdet med landskabets betydning for levevilkår. Vi arbejder både med forhold i Danmark og i Grønland
Hvordan vil klimaændringerne påvirke livet - vil det blive muligt i højere grad at udnytte områdets ressourcer både råstoffer og landbrugsmæssigt - eller vil det gå den modsatte vej?
Stikord: Glacialmorfologi, det isfrie landskab, sejlruter, råstofudvinding, landbrug, Infrastruktur, levevilkår, nye teknologier,
Fra læreplanen
Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet
FN's Verdensmål.
Til emnet hører forsøgene
Sø- og landbrise
Havis
Chill faktoren
Sandflugt
Indhold
Kernestof:
Glacialmorfologi.docx
description
Læs side 1-12 I dokumentet "Glacialmorfologi"/BJ
Vi skal studere forskellige topografiske kort med henblik på glaciale landskabsformer og disses udnyttelse/BJ
GeoStudyAtlas:
Istidens_betydning_forlandskabet.docx
Aflever i opgaver, når I er færdige/BJ
Per_Smed_scan.pdf
description
Skyggekort kan findes her:
Side 43-49 I Geodetektiven
Afsnit
Se forsøgsvejledningerne på 4. modul/BJ
Forsøg: Chill-faktoren, Sandflugt og 'sø-og landbrise'.
Soe_og_landbrise.pdf
description
CHILL-FAKTOREN.docx
description
Sandflugt_erosion.docx
description
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Istidens betydning
10-04-2026
Chill-faktor og andre forsøg
17-04-2026
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 6
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Energi i fremtiden
Igen raser en energikrise og med baggrund i denne samt tidligere energikriser, ser vi på hvordan, poltikkere og industrien vil løse problemet.
Er der nok af de nye råstoffer, der kræves? Hvilke udfordringer står vi overfor?, Kan energiproduktionen blive så bæredygtig, som det er ønskeligt?
Vores brug af produkter baseret på olie (plast) og konsekvensers af dette forbrug.
Fra læreplanen:
̶Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme
- Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- Energiteknologier
- Kulstofkredsløbet
Forsøg knyttet til emnet:
Olieudvinding fra kridt
Plastikøer
Indhold
Kernestof:
CO₂-lagring - kom med i dybden | Geoviden
Fangst og lagring af CO2 (CCS)
CCS_2024_WEB.pdf Læs side 4-7 og kig gerne rundt i bladet/BJ
description
6.1 Stop for indvinding af gas og olie? | NaturgeografiGrundbogen B
6.2 Gas og olie | NaturgeografiGrundbogen B
OLIEUDVINDING FRA KRIDT_CAK.docx
description
Kom meget velforberedt! Vi skal BÅDE nå lektien OG at lave olie-forsøget/BJ
6.5 Brug af fossile råstoffer i industrien | NaturgeografiGrundbogen B
6.4 Omlægning af energikilder | NaturgeografiGrundbogen B
Thomas Birk og Niels Vinther: Geodetektiven, Lindhart og Ringhof; sider: 158-177
Afsnit
5.4 Geotermisk energi | NaturgeografiGrundbogen B
Nu strømmer den første geotermiske varme i Aarhus
Hellisheiði – Geotermisk energi samt CO2-fangst og -lagrind i Island
Video: I Thisted har de fået varme fra underjordisk sandsten siden 1984 | Geoviden
240613-naturgeografi-b-stx-august-2024.pdf
description
Hvorfor er plastik blevet et globalt miljøproblem?
Vi udarbejder/finder mulige bilag, som kan bruges til de forskellige emner, der er arbejdet med i løbet af skoleåret/BJ
Vil vi fortsat kunne bruge vores grundvand som drikkevand i fremtiden?
Er det en god ide at bygge en havn ved Liseleje?
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Fossil-fri fremtid?
01-05-2026
Olieuddrivelse
01-05-2026
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 7
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/31/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71707855611", "T": "/lectio/31/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71707855611", "H": "/lectio/31/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71707855611" }