Holdet 2023 SA/a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Århus Akademi
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Jonas Kusk Mikkelsen
Hold 2023 SA/a (1a SA, 2a SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Politik, ideologi og partiadfærd
Titel 2 Forløb 2: Unge under pres i senmoderniteten?
Titel 3 Forløb 3: Bandekriminalitet, integration og straf
Titel 4 Forløb 4: Køn og ligestilling
Titel 5 Forløb 5: International Politik i en krisetid
Titel 6 Forløb 6: Velfærd, ulighed og social arv
Titel 7 Forløb 7: Dansk økonomi i en krisetid
Titel 8 Forløb 8: Magt, medier og demokrati under pres?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Politik, ideologi og partiadfærd

SA: Politik, ideologi og partiadfærd

Forløbet er et politikforløb der dækker følgende kernestofområder:

Politik
* politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd

Metode
- Komparativ metode

I forløbet er der arbejdet med følgende spørgsmål, kernebegreber og teorier:

Hvad er politik?
- Eastons politik-definition og politikmodel, samt begreberne polity, politics, policy.

Hvad er en ideologi?
- Liberalisme, konservatisme, socialisme og ideologiernes forgreninger, samt populisme,fascisme, nazisme og anarkisme.

Hvad er et parti og hvilke  partityper er er relevante?
-  Eliteparti, klasseparti, catch-all parti, kartelparti, markedsparti.
Hvad er politiske skillelinjer?
- Lipset og Rokkans skillelinjebegreb
- 4-partisystemet og dets opløsning.
- Fordelingspolitik og værdipolitik.


Hvilke teorier kan forklare partiernes adfærd?  
- Molins model,
- Downs´ tese
- Strøms teori.

I forløbet har klassen arbejdet med de danske politiske partier hvor de i grupper har lavet komparativ analyse af de politiske partier og fremlagt for klassen.

Skriftlig træning i forløbet:
- Opstil hypoteser genren

Forløbets omfang: ca. 80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19,6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb 2: Unge under pres i senmoderniteten?

Forløb: Unge under pres i det senmoderne samfund.

Forløbet er tilrettelagt som et sociologiforløb der har fokus på unges identitetsdannelse og trivsel i det senmoderne præstationssamfund.

Forløbet dækker følgende kernestofområder:

Sociologi
* Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre med fokus på Danmark
* Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Metode
* kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.

For at dække kernestoffet har vi arbejdet med følgende spørgsmål, temaer og kernebegreber/teorier:

* Hvad er sociologi og hvordan kan vi bruge sociologien?
* Hvordan ses præstationskulturens pres?
* Hvordan socialiseres vi og hvad betyder familien? (de 4 familietyper)
* Hvad er normer, roller og identitet?
* Hvilken rolle spiller sociale medier for identitetsdannelsen?
* Hvilke samfundstyper og socialkarakterer er relevante i dag?
* Hvordan beskriver Giddens det senmoderne samfund?
* Hvordan beskriver Ziehe det senmoderne samfund?
* Hvordan beskriver Beck det senmoderne samfund?
* Hvad er Honneth og Taylors kritik af senmoderniteten?
* Hvilken rolle spiller ligestilling og feminisme i det senmoderne samfund?
* Hvilke belastninger er unge i det senmoderne samfund udsat for, set fra følgende teoretiske perspektiver: (Ved elevoplæg)
      1. Ehrenberg
      2. Bauman
      3. Beck
      4. Sennett
      5. Rosa

* Hvad kendetegner de unges fællesskaber?
* Hvad kendetegner de unges levevilkår og livsstil?

Forløbet er afsluttet med et synopsis projekt der belyser unges udfordringer i det senmoderne samfund med udgangspunkt i forskellige typer datamateriale.  

Skriftlig træning: Synopsis

Forløbets omfang: ca. 80-90 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skr. opg. 1: Opstil hypotese-genren 16-10-2023
Skr. opg. 2: Udled af tabel-genren 12-11-2023
Skr. opg. 3: Opstil hypotese-genren 04-12-2023
1ab - Sa: Synopsisprojekt: Unge under pres 13-12-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb 3: Bandekriminalitet, integration og straf

Forløb: Bandekriminalitet, integration og straf

Forløbet er tilrettelagt som et sociologi/politikforløb med fokus på bandekriminalitet, integration og straf.

Forløbet dækker følgende kernestofområder:

Sociologi
  identitetsdannelse og socialisering
  social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.

Politik
  politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd

Metode
  komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

I forløbet undersøges en række samfundsfaglige problemstillinger der knytter sig til bandekriminalitet, integration og straf, herunder  betydningen af integration, kulturelle mønstre og straf for kriminaliteten i samfundet.  

Forløbet er afsluttet med et kriminalitetsprojekt hvor klassen i grupper har indsamlet et empirisk materiale ved inddragelse af de samfundsfaglige metoder. (Komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode)

Centrale problemstillinger og begreber/teorier der er behandlet i forløbet:

* Hvad er kriminalitet?
(kriminalitetens typer, omfang, udvikling)

* Hvordan måler vi kriminalitet?
(samfundsfaglige metoder, kriminalitetens mørketal mv.)

* Hvilke årsager er der til kriminalitet?
(Teorier om kriminalitet: SNAP-modellen, kulturteorier, motivationsteorier, kontrolteorier)

*Hvad er bander og hvad er årsagerne til bandekriminalitet?
(Teorier om bander og bandekriminalitet)

* Hvilke løsninger er der på bandekriminalitets problemet?
(strafformer, resocialiseringsinitiativer mv.)

*Hvorfor straffer vi kriminalitet?
(officielle formål med straf og de sociologiske forklaringer)

*Hvordan virker straf?
(Strafformer, alternativer til straf, tilbagefald(recidiv))

*Hvordan forholder politikerne (og ideologierne) sig til kriminalitet og straf? *Hvilke former for straf virker?  

Hvilken betydning har integration eller mangel på integration for kriminalitet og straf i samfundet? (Integrationsformerne: assimilation, pluralistisk integration og segregation)

Hvilken betydning har kulturel identitet for kriminalitet og syn på straf? (Identitetsvalg: Kreolsk, Binde-stregs og den rene identitet)

Hvilke strategier kan minoritetsunge vælge?
(Den traditionelle strategi, den religiøse strategi, uddannelsesstrategien og den kriminelle strategi)

Hvorfor slår integrationen nogle gange fejl?
(Marshalls medborgerskabsbegreb og modborgerskab)

Hvilken betydning har anerkendelse for integration og medborgerskab?
(Axel Honnets anerkendelsesteori)

Omfang: ca. 100 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skr. opg. 4: Undersøg-genren 23-12-2023
Skr. Opg. 5: Diskutér-genren 04-02-2024
1ab Sa: Kriminalitetsprojekt 06-03-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb 4: Køn og ligestilling

Forløb 4: Køn og ligestilling

Forløbet har fokus på køn og ligestilling set fra et sociologisk, politisk og et økonomisk arbejdsmarkedsperspektiv perspektiv.

Forløbet dækker følgende kernestof fra læreplanen:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- forholdet mellem aktør og struktur
- ligestilling mellem kønnene
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Fokuspunkter i forløbet:

Hvad handler sociologisk ligestilling om?
- socialisering og kønsroller
- kønsneutral pædagogik

Hvad menes med ligestilling og lighed i ligestillingsdebatten?
- formel lighed, chancelighed og resultatlighed
- struktur- og aktørforklaringer på manglende ligestilling

Hvad handler om ligestilling på arbejdsmarkedet om?
- horisontal og vertikal arbejdsdeling
- funktionalisme og hegemonisk maskulinitet
- glasloftet og glasrulletrappen

Hvilke konsekvenser har manglende ligestilling?
- økonomisk ligestilling og løngab

Hvad er politisk ligestilling, og hvorfor er det et ideal?
- politisk repræsentation
- magtbegreberne: direkte magt (beslutningsmagt), indirekte magt, institutionel magt (socialiseringens magt) og diskursiv magt (sprogets magt)

Hvilke mål og midler er der i ligestillingspolitikken?
- ideologiernes syn på køn og lighed
- Kønskvotering

Hvad er de forskellige kønsopfattelser?
- biologisk determinisme vs. socialkonstruktivisme
- feminismens 4 bølger
- kønsteoretikere (de Beauvoir & Butler)

ARBEJDSFORMER:
- Eleverne har besøgt Århus Rådhus og museet KØN og deltaget i et undervisningsforløb der.
- Eleverne har arbejdet projektorienteret med følgende emner:

1. Køn og socialisering - hjemme og ude (Kap. 1.2)
Sanja, Nafisa, Rachael
2. Køn og integration. (Kap.1.3)
Mikkel, Mathias og Dino
3. Køn og uddannelse (kap. 1.4)
Magnus, Marlene, Kathrine
4. Køn og vold (Kap1.5)
Runi Shalina, Lucas
5. Køn og seksualitet (Kap 1.6)
Hans, Josephine og Mathilde.

Skriftlig træning: Eleverne har arbejdet med lineær regression

Afsluttende har eleverne arbejdet med EU i forbindelse med EU-Parlamentsvalget.

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skr. Opg. 6: Udled af lineær regression 04-04-2024
1a SA skr. prøve 04-06-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb 5: International Politik i en krisetid

Forløb: International politik i en krisetid


Forløbet er et IP-forløb der har fokus på den internationale politik i en tid præget af kriser og store omvæltninger. (Ukrainekrisen mv.) Derudover har forløbet fokus på Danmarks udenrigspolitiske mål og muligheder i forhold til at præge den internationale politik.

Forløbet dækker følgende kernestof:

- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt

- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.


I forløbet er der arbejdet med følgende problemstillinger, kernebegreber og teorier?


Hvad er magt i IP?
(Hård og blød magt)

Hvilke aktører har betydning i IP og i relation til Danmark?
(Stater, FN, NATO, EU IGO og NGOer)

Hvordan er magthierarkiet mellem staterne og hvilken verdensorden har vi nu og i fremtiden?
(unipolaritet, bipolaritet og multipolaritet, supermagter, stormagter og småstater)

Hvordan forklarer forskellige IP-teorier udviklingen i verden og staternes adfærd i det internationale politiske system? (Realismen, Liberalismen, Den Engelske Skole, Konstruktivisme og GPØ.)

Hvad er USA's globale magtposition og rolle i verden
(Hegemoni-begrebet)

Hvad kendetegner BRIKS-landendes adfærd i det 21. århundrede?
(BRIKS som de alternative stormagter)

Hvad ligger til grund for Ukraine-konflikten og hvilke IP-teorier kan forklare denne konflikt?  

Hvad har kendetegnet Danmarks udenrigspolitik i nyere tid?
(småstatens dilemma mellem tilpasning og aktivisme)

Hvad er Danmarks udenrigspolitiks mål? (Værdier, økonomi, sikkerhed)

Hvad er Danmarks udenrigspolitiske midler/muligheder?
(derterminanter, kapabiliteter og instrumenter.)

Hvordan kan vi forstå og beskrive Staters udenrigspolitiske adfærd ? (adaptationsmodellen)

Hvilken rolle spiller EU i IP?
(EU som et fredsprojekt og EU som aktør i IP)

Forløbet er afsluttet med et miniprojekt hvor eleverne i grupper har lavet undervisningsvideoer om forskellige aspekter vedr. Dansk Udenrigspolitik:

1. Hvordan træffer Danmark udenrigspolitiske beslutninger? (Mathias)
2. Hvordan fører man udenrigspolitik? (Hans)
3. Hvilke institutionelle arenaer benytter Danmark i udenrigspolitikken? (Sanja og Nafisa)
4. Hvad kendetegner dansk udenrigspolitisk aktivisme? (Mikkel)
5. Hvordan har Danmarks udenrigspoliske aktivisme udviklet sig? (Magnus)
6. Hvilke eksterne udfordringer står dansk udenrigspolitik overfor? (Runi og Katrine)
7. Hvilke indenrigspolitiske udfordringer står dansk udenrigspolitik overfor?
8. Hvordan er hhv. realismen og liberalismens syn på Danmarks muligheder? (Rachael, Shalina, Jos)

Skriftlig træning:
Notat-genren
Sammenlign-genren

Forløbets omfang: ca. 120 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skr. Opg. 8 - Sammenlign og diskutér 10-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb 6: Velfærd, ulighed og social arv

Forløbet er tilrettelagt som et forløb der trækker på flere af samfundsfagets discipliner (politik, økonomi og sociologi)

Forløbet dækker aspekter inden for følgende kernestofområder:

Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf

Sociologi
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik
politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd


I forløbet er er arbejde med følgende problemstillinger, kernebegreber og teorier:

Hvad er velfærd?
(Velstand vs. velfærd)

Hvad kendetegner de 3 velfærdsmodeller?
(den universelle, den residuale og den selektive velfærdsmodel)

Hvad er social arv og social ulighed?
(Positiv og negativ social arv, risikobørn/risikofaktorer, mønsterbrydere, push og pull-faktorer)

Hvad er social mobilitet?
(generationsmobilitet og karrieremobilitet)

Hvordan måles den økonomiske ulighed?
(Gini-koeficienten)

Er ulighed retfærdigt ?
(Robert Nozick vs. John Rawls)

Hvordan kan Bourdieus teori om kapitaler, habitus og felter forklare social ulighed og social arv?
(Økonomisk, social og kulturel kapital)

Hvordan påvirker skattesystemet uligheden i et samfund?
(Indretningen af de danske skattesystem)

Hvad er flexicurity-systemet?

Hvad er den universelle velfærdsstats udfordringer i dag?
(Velfærdsstatens udfordringer/klemmer: Finansierings- og omkostningsklemmen, demografi- og ældreklemmen, forventnings- og individualiseringsklemmen og  globaliserings/EU-klemmen)  

Hvad er konkurrencestaten og hvilken betydning har den på samfundet og den offentlige økonomi?
(Konkurrencestat, New Public Management, Stress-problematikker, konkurrenceevne)

Hvilken kritik kan rettes mod konkurrencestaten?
(Habermas og Rosas)

Hvilke alternativer er der til konkurrencestaten? (Højre- og venstrefløjenes løsninger)


Arbejdsformer og tværfagligt samarbejde:

I forbindelse med forløbet er der tilrettelagt et fællesfagligt forløb (FF4) hvor dansk A og samf. A indgår.  
Klassen skal med udgangspunkt i emnet: Ulighed og social arv i Danmark skrive deres SRO (Studieretningsopgave)
Eleverne har derusover deltaget i et "Valg i USA-arrangement" for STX der var tilrettelagt som en workshop hvor eleverne på tværs af STX klasser skulle udvikle memes, statistik, kampagnevideoer og plakater om kandidaterne til det amerikanske valg.
Forløbet er afsluttet med et synopsis-projekt om velfærdsstaten under pres.


Forløbets omfang: 100 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skr. Opg. 9 - Notatgenren 23-10-2024
Synopsisprojekt: Velfærd under pres 27-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb 7: Dansk økonomi i en krisetid

Forløb: Økonomi i en krisetid

Forløbet belyser Danmarks økonomi i en krisetid og i et internationalt perspektiv.

I forløbet er der arbejdet indenfor følgende kernestofområder:

Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

International politik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Metode
̶ komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.


I forløbet er der arbejdet med følgende problemstillinger, kernebegreber og teorier:

Hvad er økonomi?
(Mikro, makroøkonomi, knappe ressourcer, Cost-benefit, homo-economicus)

Hvordan kan man indrette en økonomi?
(markedsøkonomi, planøkonomi, blandingsøkonomi)

Hvordan fungerer markedet?
(Prisdannelse, markedsligevægt, udbud og efterspørgsel)

Hvilke økonomiske mål kan man forfølge i økonomien?
(Lav arbejdsløshed, høj økonomisk vækst, lav inflation, god betalingsbalance, balance på statens budget, bæredygtig udvikling, rimelig omfordeling)

*Hvilke økonomiske midler/politikker kan bruges til at styre økonomien?
(Finanspolitik, pengepolitik, valutapolitik, indkomstpolitik, strukturpolitik)

* Hvilke økonomiske sammenhænge findes i økonomien?
(det økonomiske kredsløb,indløg og afløb, Phillips-kurven, Laffer-kurven, Multiplikatoreffekten, konjunktursvingninger)

* Hvilke økonomiske teorier/økonomiske skoler kan forklare økonomiens adfærd/konjunktursvingninger?
1. Merkantilismen: Kongens stærke hånd
2. Adam Smith: Den usynlige hånd
3. Karl Marx: Den retfærdige hånd
4. J.M. Keynes: Den synlige hånd
5. Monetarismen:  Den forsigtige hånd


Hvilke begrænsninger er Danmarks økonomiske handlefrihed?
(Globaliseringen, EU og ØMU'en, konvergenskriterierne)

Hvordan klarer Danmark sig i den internationale konkurrence?
(Konkurrenceevne: pris- , strukturel- og institutionel konkurrenceevne, Porters diamant)

Hvordan fungerer den internationale økonomi?
(Undersøgt og fremlagt ved elevoplæg - se emner og grupper nedenfor)

Hvorfor handler lande med hinanden?
- Fokus på international handel og teorier om handel/fordele og ulemper.
(Mathias Hans)

Hvorfor handler lande ikke med hinanden?   
- Fokus på protektionisme og fordele og ulemper ved handelshindringer i verden.
(Mikkel, Shalina)

Hvorfor økonomisk integration (i EU)?
- Fokus på den økonomisk integrationsproces i EU og dens fordele og ulemper.
(Marlene, Jos, Malle)

Globaliseringens vindere?
- Fokus på den økonomiske globalisering og globaliseringens vindere
(Nafi, Sanja, Rahael)

Globaliseringens tabere?
- Fokus på den økonomiske globalisering og globaliseringens tabere.
(Magnus, Katrin, Runi)


I forløbet har eleverne arbejdet med IT programmet: Vismandsspillet.

Forløbet afsluttes med et synopsisprojekt om Danmarks økonomi i en krisetid.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skr. Opg. 10 IP - Sammenlign + Notatgenren 08-12-2024
Skr. opg. 11 EU - Undersøg og diskuter-genren 20-12-2024
Skr. Opg. 12 Udled-opg. med statistisk usikkerhed 05-02-2025
Skr. Opg. 13 - Udled og hypotese genren + Stat. us 24-02-2025
2a SA skr. prøve 27-02-2025
Synopsisprojekt: Dansk økonomi i en krisetid? 13-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27,67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Forløb 8: Magt, medier og demokrati under pres?

Forløb: Magt, medier og demokrati

Forløbet er tilrettelagt som et politik- og sociologiforløb der har fokus på mediernes rolle og magt i det danske demokrati i en tid der der præget af identitetspolitiske og populistiske diskursive kampe.

Forløbet dækker følgende kernestofområder:

Politik
* Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
* Politiske beslutningsprocesser i Danmark
* Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Sociologi
* Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Metode
* kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
* statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

For at dække kernestoffet har vi arbejdet med følgende problemstilling centrale spørgsmål, kernebegreber og teorier:

Hvad er magt?  
(Magt som ressource, Institutionel magt, direkte magt, indirekte magt, skjult magt og symbolsk magt)

Hvilke magtopfattelser findes der?  
(Marxistisk, pluralistisk, elitistiske og korporatistisk magtopfattelse)

Hvad er mediernes rolle i samfundet?  
(4. statsmagt, jagthund, hyrdehund, vagthund,redningshund, gatekeeperfunktion)

Hvad indebærer medialiseringen og mediernes logik?
(herunder medialiseringens konsekvenser: Polarisering, intensivering, konkretisering, forenkling, personificering)

Hvordan opererer medierne ?
Nyhedskriterierne (aktualitet, væsentlighed, konflikt, identifikation, sensation)

Hvad menes der med den politiske dagsorden og hvem påvirker den?

Hvad er spin  i den politiske kommunikation?
(Priming, framing, timing og wedgeissues, samt typer af spin: Interaktionelt, identitetsmæssigt, instrumentelt og semantisk spin.)

Hvordan bruges sprogets magt i politik?
(Diskursanalysens kernebegreber: Nodalpunkter, ækvivalenskæder og differenskæder, samt antagonistiske og hegemoniske diskurser.  

Hvad er demokrati og medborgerskab?
(Direkte- og repræsentativt demokrati, deltagelse- og konkurrence demokrati, medborgerskabstyper: ansvarlig, demokratisk, økologisk og værdiorienteret medborgerskab)

Hvad er populisme og hvilken betydning har populismen?
(Højre og venstrepopulisme)

Hvad er identitetspolitik?
(Højre og venstreorienteret identitetspolitik)

Forløbet er afsluttet med et synopsis træningsprojekt ud fra temaet: Magt, medier og demokrati

Skriftlig træning:
- Sammenlign genren
- Udled af tabel (genren)
- Synopsisprojekt


Omfang: ca. 120 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skr. Opg. 15: Valgfri genre 29-04-2025
Synopsisprojekt: Magt og medier mv. 14-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer