Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
|
Institution
|
Århus Akademi
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Lucas E. Ruiz
|
|
Hold
|
2023 HI/ab (1ab HI, 2ab HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb 1 Den græsk-romerske civilisation (EKSAMEN)
I dette forløbet har vi arbejdet med de to dominerende civilisationer i Middelhavsområdet i Antikken (ca. 750 fvt. til ca. 500) . Ideen er at etablere den kulturelle forbindelse og fællesskabet mellem de to civilisationer (sociale struktur, politiske systemer, kultur).
I første del arbejdede vi med den græske verden:
I anden del har vi arbejdet med den romerske verden:
De centrale temaer:
Det antikke Grækenland:
○ Introduktion til den græske verden (geografi, periodisering, kort historisk redegørelse)
○ Polis - Athen vs. Sparta - kolonier
○ Samfundsstruktur
○ Styrefomer med særlig fokus på 'det athenske demokrati'
○ Religion, livssyn og rationalitet
○ Hellenisme
Romerriget:
○ Kort redegørelse
○ Periodisering (Senrepublikken, Cæsars diktatur, Kejsertid)
○ Republik som politisk system
○ Romerrigets undergang - fortolkninger
De vigtigste fokuspunkter:
○ Polis - kolonier
○ Styrefomer
○ Samfundsstruktur i Grækenland
○ Romerrigets undergang - fortolkninger
Materiale:
Bryld, Carl-Johan (2008-2016). Verden før 1914 - i dansk perspektiv. Systime, s. 9-67.
Supplerende materiale (i pdf-form)
Kilder:
Her er en liste over de kilder, som vi har læst helt eller delvist i timerne i forbindelse med dette forløb:
Fokus på styreformer i de græske poleis:
Kilde 1: Perikles' gravtale ifølge Thukydid (ca. 431 fvt.) (uddrag)
Kilde 2: 'Den gamle oligark' (430 fvt.)
Fokus på Senrepublikken og den augustæiske periode:
Kilde 3: Sueton, "Mordet på Cæsar (uddrag)
Kilde 4: Augustus' politiske testament
Fokus på fortolkninger af imperiernes fald:
Kilde 5: Alexander Demandt (2006). Romerrigets undergang
Kilde 6: Edward Gibbon (1781). Det romerske riges forfald og undergang
Kilde 7: Bryan Ward-Perkins (2003). Roms fald og civilisationen afslutning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb 2 Fra Middelalderen til Renæssancen (EKS.)
I forløbet har vi beskæftiget os med middelalderens kendetegn, middelalderens inddeling i tidlig høj- og senmiddelalderen og årsagerne hertil, den stigende kritik af kirken med kætterbevægelserne som nogle af kirkens første kritikere og det paradigmeskifte, der fulgte med renæssancen og reformationen. Vi har diskuteret ligheder og forskelle på middelalder og renæssance indenfor billedkunst, arkitektur og verdensopfattelse.
Kernestof:
– Danmarks tilblivelse
- Europæisk middelalder
- Renæssance (bibelhumanisme, verdensopfattelse)
- Reformation
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
-opdagelse, globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Materiale:
"Fra Middelalder til Renæssance" (kompendium)
Dokumentarfilm:
"Munke og kættere". I: https://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Munke%20og%20k%C3%A6ttere&orderby=title&SearchID=3216f064-81a6-4d98-b1b9-28e723ffa25c&index=1
Kilder:
Erasmus af Rotterdam (1509). "Dårskabens pris"
Martin Luther - 95 teser (1517)
Pieter Brueghel (1562). " Dødens triumf" (maleri)
Supplerende materiale:
"Renæssance og reformation" (noter). Fra: https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=159&L=0
Perspektivering:
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb 3 Kronologi/periodisering
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb 4 DHO -Mellemkrigstiden
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forløb 5 Imperialisme (EKSAMEN)
I forløbet startede vi med at se på baggrunden for imperialismens opståen. Med udgangspunkt i kildematerialet diskuterede vi europæernes legitimering, raceteorier, menneskesyn og menneskerettigheder. .
De centrale temaer:
○ Definition - Perioder (ca. 1870-1914) - Hovedaktører
○ Den europæiske ekspansion
○ Imperialistiske mål og strategier
○ Imperialismeteorier
○ Motiver
○ Vestens selvforståelse
○ Den britiske imperialisme (Indien/Afrika)
○ Konsekvenser af imperialisme
○ Opfattelse af imperialisme
○ Afkolonisering og afkoloniseringens faser (se venligst Afrikaforløb 11)
○ Centrale begreber: koloni, kolonisering, imperialisme, racisme, darwinisme, kolonialisme, imperialisme, afkolonisering
De vigtigste fokuspunkter:
○ Definition - Perioder - Hovedaktører
○ Imperialismeteorier
○ Motiver
○ Konsekvenser af imperialisme
○ Opfattelse af imperialisme
Materiale:
Inge Andriansen mfl. (2019). "Imperialismen". Fokus - Kernstof i historie 2. Fra Oplysningstid til europæisk integration. Gyldendal. (pdffil). I: https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=136
"Kapløbet om Afrika". Her: https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=4&pageSize=6&search=Imperialisme&orderby=title&SearchID=ebc0b5e4-24cb-4eb6-929a-a04f4ae7a5e5&index=2
Udvalgte kilder:
Kilde 1: Benjamin Disraeli (1872)
Kilde 2: Jules Ferry (1885)
Kilde 3: Lenin (1917)
Kilde 10: Niall Ferguson (2003)
Kilde 11: Richard Gott (2011)
Kilde 15: Cecil Rhodes
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Forløb 6 Ideologiernes kamp (EKSAMEN)
Forløbet tager udgangspunkt i de kultur- og mentalitetshistoriske ændringer, som 1. verdenskrig medførte (modernisme i hele Europa, tabet af troen på autoriteterne - specielt i Vesteuropa). I Tyskland muliggør VersaiIlesfred og Wall Street krakket den nazistiske magtovertagelse, der medfører 12 års nazistisk styre.
I Rusland og Østeuropa etableredes autoritære kommunistiske regimer (1917, efter 1945), der efter 2. verdenskrig mundede ud i Den kolde Krig. Denne afsluttedes med Murens fald.
Den centrale temaer:
○ Klassiske ideologier
○ Versailles fred og det nye Europa
○ Demokratiernes krise og fald i mellemkrigstiden
○ Fascismen og Nazismen
○ Anden verdenskrigs ideologiske fronter
○ Den kolde krig – Den ideologiske Krig
○ Danmark og den kolde krig
○ Det liberal demokrati og den kolde krig
○ De østeuropæiske socialistiske systemers fald
○ Historiens afslutning?
○ Det illiberale demokrati
De vigtigste fokuspunkter:
○ Ideologier
○ Afideologisering
○ Den kolde krig
○ Historiens afslutning
○ Civilisationernes sammenstød
Materiale:
Andersen, Lars og mfl. (2006). "Ideologiernes kamp og murens fald", s. 9-32. Fokus. Fra Verdenskrig til Velfærd. Gyldendal Uddannelse
Den kolde krig - den ideologiske krig (kompendium)
Carl-Johan Bryld (2022). Verden efter 1914 - i dansk perspektiv. "Politiske ideologier". Fra: http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=933
Grage, Torben (2025): "Totalitarisme". Fra <https://denstoredanske.lex.dk/totalitarisme>
Branner, Hans (2019). Det politiske Europa. "Opblomstringen af illiberalt demokrati i Østeuropa". I: https://detpolitiskeeuropa.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=55&loopRedirect=1
Kilder:
Wilsons 14 punkter (1918). I: https://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-65/
Lenin, Vladimir (1917). Om demokrati og diktatur (Teserne. Uddrag)
Leonhard, Jörn (2019). Interview
Reagan, Ronald (1982). "Tale til den britiske parlament. Om kampen mod kommunisme og totalitarisme".
Fukuyama, Francis (1992). Historiens afslutning og det sidste menneske (uddrag)
Huntington, Samuel (1993). Civilisationernes sammenstød (uddrag)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Forløb 7 Danmark i globaliseret tid (EKSAMEN)
Forløbet omhandler Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik i perioden 1914 til ca 2025.
Vi har beskæftiget os med perioden op til og med 2. verdenskrig, hvor Danmark var nødt til at tilpasse sig sin store nabo Tyskland mod syd og set på, hvordan Danmark har ageret i et friere rum efter krigen. Dog har Danmark også her måttet tilpasse sig USSR i en vis udstrækning på trods af sit NATO- medlemskab.
Efter Berlinmurens fald og Sovjetunionens opløsning slog Danmark ind på en aktivistisk vej i sin udenrigspolitik (politisk defineret på meget forskellige måder).
Trumps magtovertagelse nu (2025) tvinger Danmark og EU til at orientere sin sikkerheds- og forsvarspolitik i retning af en mere aktivistisk tilgang.
Fokuspunkter:
- Danmarks internationale placering 1914-1945
- Danmark i en ny verden efter 1945
- Danmark og Den Kolde Krigs afslutning
- Udenrigspolitisk aktivisme efter 1989
- Vendepunkt i 2014? - Tre udviklingstendenser
- Danmark og EU 2025
Kernestof:
– Danmarks internationale placering
– Globalisering
– Europæisk integration
– Nye grænser og konflikter.
Materiale:
Danmarks internationale placering 1914 til i dag. I: https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=139
Historien om Danmark: "Velfærd og kold krig". Episode 10. I: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-velfaerd-og-kold-krig_474371
Kilder:
• SCAVENIUS: Forhandlingspolitikken under besættelsen (1948)
• Uffe Ellemann-Jensen (2007): Vejen jeg valgte
• ANDERS FOGH RASMUSSEN: HVAD SKAL DET NYTTE? (2003)
• MOGENS LYKKETOFT: FOGH DYRKER FALSK AKTIVISME (2003)
• Villy Søvndal (SF), Nick Hækkerup (S) og Christian Friis Bach (R): En ny sikkerhedspolitik (2012)
• Michael Jarlner (2015): Russisk advarsel er alvorligt ment
• Mariager og Wivel (2017): Donald Trump udfordrer Danmarks militære aktivisme
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Forløb 8 Israel-Palæstinakonflikten (EKSAMEN)
I dette forløb har vi sporet konflikten fra omkring slutningen af Første Verdenskrig.
Vi har fokuseret på de historiske, religiøse og (geo)politiske årsager til oprettelsen af staten Israel.
Vi har lagt særlig vægt på de vigtigste aktører i konflikten og de dominerende fortællinger. Vi har diskuteret de forskellige former for zionisme.
Vi har også i klassen præsenteret fortolkninger af konflikten fra forskellige ideologiske positioner.
De centrale temaer:
- Konfliktens baggrund
- Første Verdenskrig og Mandatområder
- Staten Israels oprettelse 1948 og uafhængighedskrigen
- Fra uafhængighedskrigen til Sinaikrigen 1956
- 1956-1967 - Stabiliserings periode - normalisering af det israelske samfund
- Israel - en regional stormagt (ca. 1967-1974)
- Afslutning på den kolde krig og ny amerikanske mellemøstpolitik
- Intifadaer
- Fredsprocessen 1990-2001
-Den palæstinensiske identitet
- Fremtiden i Israel og Palæstina
Fokuspunkter:
○ Former for zionisme
○ FNs delingsplan 1947
○ Al Nakhba og den palæstinensiske identitet
○ Israel - en regional stormagt (ca. 1967-1974)
○ Fortolkninger
Materiale:
Henrik Wiwe Mortensen (2011). Israel - en stat i Mellemøsten, s. 9-30; 31-56; 101-112
Jakob Engholm Feldt (2024). "Zionisme". https://lex.dk/zionisme
Malene Grøndahl (2011). "Israel Palæstina konflikten" iBureauet/Dagbladet Information.
"Oprettelsen af Israel". Folkedrab.dk
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/retsopgoer-erindring-benaegtelse/oprettelsen-israel
Israel-Palæstina (afsnit 1.). Verdenshistorie set gennem DR's udsendte. Fra <https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Israel-Pal%C3%A6stina&orderby=title&SearchID=eb7a336c-16a9-42b7-8665-edc0a4ac2dbd&index=1
Lars Erslev Anderden (2025). "Palæstina". I: https://lex.dk/Pal%C3%A6stina
Udvalgte kilder:
Kilde 1: Balfourdeklarationen 1917
Kilde 2: FN-resolution 181 - deling af Palæstinamandatet (1947)
Kilde 3: FN-resolution 242 (1967)
Kilde 6: FN-resolution 446 (1979)
Analyse - Fortolkninger - perspektiver (korte uddrag):
2. Ilan Pappé on the beginning of the “disintegration” of Israel/The Myth of Israel
3. Interview from Palestinian-American Edward Said from years ago on Israel's occupation still applies
4. Noam Chomsky - Why Does the U.S. Support Israel?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Forløb 9 Krig om Ukraine (EKSAMEN)
I dette forløb har vi undersøgt de kulturelle, historiske og (geo) politiske relationer mellem Rusland og Ukraine.
De centrale temaer:
1. Overblik over konflikten i Ukraine
2. Hvorfor er Ukraine så vigtig for Rusland
3. Historien om Rusland og Ukraine
4. Det nye Rusland (1991-2003)
5. Putins narrativer
6. Eurasianisme
Fokuspunkter:
• Geopolitik
• Historiske narrativer
• Verden efter 1991
• Eurasianisme
Materiale:
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Forløb 10 Danmark i 1800-tallet (EKSAMEN)
I dette forløb har vi arbejdet med Danmarks historie i 1800-tallet.
Vi har haft to arbejdslinjer: vejen til demokrati/demokratisering (ca. 1840-1915) og industrialiseringsprocessen (ca. 1870-1914).
De centrale temaer har været:
1. Danmark i kriser i begyndelsen af 1800-tallet
2. Nationalisme
3. De slesvigske krige
4. Grundlov og forfatningskamp
5. Industrialisering, modernisering og urbanisering
6. Arbejderbevægelsen
De vigtigste fokuspunkter er:
• Demokrati, demokratisering og industrialisering
• Arbejderbevægelsen
• De teorier og begreber, vi har studeret, er:
○ Nationalisme
○ Demokrati vs. Demokratisering
○ Arbejderhistorie – hvad er det?
Fra <https://danmarkshistorien.lex.dk/Arbejderhistorie_%E2%80%93_hvad_er_det%3F>
Materiale:
• Peter Frederiksen: Vores Danmarkshistorie. Kapitel 5: ''Vejen mod demokrati', s. 139-145. Columbus.
• Miniforedrag: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/miniforedrag-demokrati-og-demokratisering
• Historien om Danmark, episode 8: Grundloven, folket og magten. Her: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_145572
• Arbejderbevægelsen: (1872-1940 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/arbejderbevaegelsen-1872-1940
Udvalgte kilder:
1. Orla Lehmann: "Falstertale", 1841 (uddrag)
2. Casino- mødet. Resolutioner, 1848
5. : Louis Pio: "Målet er fuldt", 1872
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/louis-pio-maalet-er-fuldt-1872
7. Septemberforliget, 5. september 1899. Fra <https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/septemberforliget-5-september-1899>
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11,33 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Forløb 11 Afrika (EKSAMEN)
I dette forløb har vi arbejdet med det afrikanske kontinent siden den europæiske kolonisering (ca. 1880-1914) samt afkoloniseringsprocessen og de udfordringer, som de nye stater står over for.
Vi har nærmet os emnet fra et generelt perspektiv. Vi har dog medtaget et enkelt tilfælde, nemlig den tyske kolonisering af Namibia og udryddelsen af de etniske grupper namaer og heteroer (1904-8). Målet var at diskutere definitionen af folkedrab og Stantons ti stadier.
De centrale temaer har været:
1. Europæisk ekspansion
2. Afkoloniseringen
3. Postkoloniale stater
4. Udfordringer for de nye postkoloniale stater
De vigtigste fokuspunkter er:
• Afrikas kolonisering (europæisk imperialisme), afkolonisering, afhængighedsprocessen, nye nationale identiteter, postkolonial tilgang,
• De teorier og begreber, vi har studeret, er:
○ Narrativ
○ Postkoloniale historieteorier
Materiale:
Forløb Afrika
Bente, Thomsen. "Forløb: Afrika". Systime. I:
https://historieportalen.systime.dk/?id=1493
Udvalgte kilder:
1: Joseph Chamberlain om imperialismens betydning for arbejderne
2: Den franske premierminister Jules Ferry forsvarer imperialismen, 1885
9: Nkrumah: Neokolonialisme i Afrika (1963)
11: Alfred Sayila: Få vores ledere til at betale os tilbage (1998)
13: Erklæring fra Den Afrikanske Union (AU)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/311/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60999294429",
"T": "/lectio/311/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60999294429",
"H": "/lectio/311/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60999294429"
}