Holdet 2023 HI/x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Århus Akademi
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mads Heltoft Laursen
Hold 2023 HI/x (1x HI, 2x HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Slaveriets historie
Titel 2 DHO-Mellemkrigstid
Titel 3 Imperialisme og 1. Verdenskrig
Titel 4 Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Titel 5 Middelalder
Titel 6 Danmark - Fra heltstat til nationalstat
Titel 7 Koldkrig og verden efter 1989
Titel 8 Kina - Riget i midten?
Titel 9 Grønland

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Slaveriets historie

Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historisk, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande.
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur.

Kernestof:
- Dansk historie og identitet
- Nedslag i verdens og Europas historie fra Antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper.
- Historiefaglige metoder
- Historiebrug
- Spredningskrav - forløb før 500 tallet.

Overordnet fokus:

Slaver og brugen af slaver gennem historien starten fra slavesamfundet i antikken til slavesamfundet på Dansk Vestindien. Diskussion af hvorfor er det relevant i dag og hvorvidt vi skal sige undskyld?

Underemner:
- Det græske demokrati og opbygningen af samfundet
- Den romerske republik og opbygningen af samfundet
- Stoicisme og menneskesyn under det antikke samfund - fokus på forklaringer af årsagerne til ændring i synet.
- Forskelle og ligheder mellem forskellige typer af slaver i antikken på tværs af Romerriget og Grækenland
- Etableringen af kolonier i Amerika og trekantshandel
- Etableringen af Dansk Vestindien og opbygningen af samfundet
- Menneskesyn på slaverne under Dansk Vestindien
- Salget af Dansk Vestindien herunder 100 året for Transfer Day
- Diskussion om erindringskultur og historiebrug om slaveri i Danmark i dag
- Besøg på Nationalmuseet og rundvisning om Danmark som slavenation

Kilder læst:
- Udpluk af Aristoteles "Statslærer" side 81-85 af Puk Nielsen, Gyldendal.
- Perikles Gravtale og den gamle oligark fra Frederiksen "Vores verdenshistorie bind 1" (kilde 4-5)
- Columella "om slaver i landbruget" Jens Erik Skydsgaard: Det romerske slaveri. Klassikerforeningen, 1975. S.31-37.
- Varro "om brugen af slaver i landbruget" Jesper Carlsen og Hanne Løfholm, Slaver i Romerriget, 1981, s. 59-60
- Cicero "om gladiatorer" fra Frederiksen "vores verdenshistorie bind 1"
- Seneca: "Breve fra Seneca": Lucius Annaeus Seneca: Breve fra Seneca. Klassikerforeningen, 2010. Oversat af Hans Gregersen & Kell C. Madsen.
- Carl von Linne: "Om menneskeracer": https://www.his2rie.dk/kildetekster/dansk-vestindien/tekst-13/
- Josef Wulff "Behandling af de slavegjorte" og Paul Isert: "Slaveriet i Dansk Vestindien". Kilde 32 og 33 i Peter Frederiksen: "Vores Danmarkshistorie".
- Forordning om Negerslaveriets afskaffelse: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/forordning-om-negerhandelen-1792/
- Lars Løkke Rasmussens tale ved 100 året for Transfer Day 2017
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 DHO-Mellemkrigstid

Klassens DHO forløb var i Danmark i mellemkrigstiden. Inden var der blevet undervist i et modul om imperialismen og et modul om 1. verdenskrig. Det var for at eleverne kunne sætte Danmarkshistorien ind i en kontekst og forstå nogle af årsagerne hertil.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder.

Både imperialismen og første verdenskrig blev herefter gennemgået i detaljen i forløbet: "Imperialisme og 1. Verdenskrig".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Imperialisme og 1. Verdenskrig

Faglige mål:
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering
- historiefaglige teorier og metoder.

Forløbet har været en opfølgning på de to moduler som eleverne havde inden DHO-forløbet om imperialisme og første verdenskrig.

Underemner:
- Årsager til imperialisme.
- Hvorfor blev Vesten dominerende i Verden?
- De forskellige stormagter og Berlinkonferencen.
- Historisk rollespil om delingen af Afrika
- Etablering af Belgisk Congo og Leopold d. 2, herunder afgivelsen af Fristaten Congo til den belgiske stat.
- Hvordan skal imperialismen huskes i Belgien i dag? Besøg på Royal Museum for Central Africa, Tervuren, Bruxelles.
- Årsager til 1. Verdenskrig og hvordan krigen udviklede sig på vestfronten.
- Historikkers årsagsforklaringer til krigen
- Afslutningen af 1. verdenskrig og konsekvenser for resten af Europa (særligt Tyskland.)

Kilder vi har læst:
- Rudyard Kipling: "White mans burden".
- Arthur Lindegaard: "Skandinaver i Congo" fra H. Jenssen-Tusch: Skandinaver i Congo - svenske, norske og danske Mænds og Kvinders virksomhed i Den Uafhængige Congostat. Gyldendal. 1902-05. s. 668.
- Cecil Rhodes: "Om de indfødtes rettigheder" https://afrikashistorie.systime.dk/?id=222#c472
- Tysk skolepige dagbog til 1. verdenskrig: https://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-29/
- Wilsons udkast til Versailesfreden og den endelige fredstraktat. Fra Bryld: "Verden efter 1914".
- Afsluttende casetræning/eksamenstræning ud fra kilderne: "Case Afrika": https://imperialisme.systime.dk/?id=176
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Forløbet har taget udgangspunkt i perioden fra 1918-1945, men har også inkluderet en undervisningslektion om, hvordan nazismens mindes i dag i Tyskland. Der en del overlap mellem dette forløb og forløbet om Den Kolde Krig og verden efter 1989.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling

Fokus i forløbet har startet med den russiske revolution, Stalins magtovertagelse og politiske/økonomiske revolutioner af Sovjetunionen. Et centralt punkt har været Tyskland i mellemkrigstiden og kampen mellem nazisme/kommunisme og demokratiske ideologier. Der har været arbejdet med nazismens magtovertagelse og holocaust.

Underemner:
- Årsager til den russiske revolution og kommunisme som ideologi
- Planøkonomi og tvangskollektivisering (andet folkedrab?)
- Stalinisme og arven fra Stalin i dag (tages også op igen i Kold Krigs forløbet)
- Hitlers vej til magten og nazisme som ideologi
- Nazificering af det tyske samfund efter 1933.
- Projektarbejde om nazismens forbrydelser ved brug af selvvalgte kilder fra Folkedrab.dk
- New Deal og den amerikanske vej ud af børskrakket.
- Hvordan lever man med i historien i Tyskland i dag?

Kilder vi har læst:
- Stalin: Om industriledernes opgaver, 4. februar, 1931
- Udpluk fra Mein Kampf, Adolf HItler, 1926
- Udpluk fra en nazistisk tegneserie fra 1936
- F. D. Roosevelt: Fireside Chat nr. 6, 1934
- Selvvalgte kilder i forbindelse med projektarbejdet.
- Rammstein: "Deutschland" 2019
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Middelalder

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- historiefaglige teorier og metoder.
- Spredningskrav mellem cirka 500-1500

Fokus i forløbet har været på forholdet mellem den verdslige og gejstlige magt i middelalderen. Desuden har der været arbejdet med centrale karakteristika af det middelalderlige samfund, herunder feudalisme, investiturstriden, klostervæsenet, byernes vækst og korstoge. Afslutningsvis har der været arbejdet med opgøret med middelalderen og renæssancens menneskesyn.

Underemner:
- Middelalderens samfund og periodisering, herunder feudalisme som begreb.
- Kirkens magt og rolle i middelalderen
- Investiturstriden og klostervæsenet
- Byer i middelalderen herunder Aarhus
- Den muslimske verden og ekspansion
- Korstoge og korstogenes betydning i dag (Holdningsartikler om det)
- Opgøret med middelalderen - renæssancens menneskesyn
- Reformation og opgøret med den katolske kirke.

Kilder vi har læst:
- Eksempler på troskabseder i forbindelse med begreberne feudalisme og vassal.
- Pave Gregors diktat fra 1075 og Kejser Henriks modsvar fra 1076
- Pave Urban d. 2s tale ved Clermont af Fulcher af Chartres
- Forlig mellem kirken og borgerne i Aarhus, 1488
- Holdningsartikler om korstogene i dag: Fred Halliday og Samuel Huntington.
- Giovanni Pico della Mirandola: Tale om menneskets værdighed, 1486.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Danmark - Fra heltstat til nationalstat

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Forløbet har taget udgangspunkt i Danmark grundlæggelse som stat i Vikingetiden og herefter sprunget til Napoleonskrigene og nationalismen i Danmark. Forløbet har handlet om Danmark i 1800-tallet.

Underemner:
- Danmark bliver til som stat - Dannevirke, Vikingetid og Jellingsten
- Napoleonskrigene og nationalisme
- Demokratiets indførelse i Danmark og Slesvigske krige.
- Diskussion af junigrundloven ift. om den er demokratisk? Kvindernes vej til stemmeret.
- 1864 og nederlagets konsekvenser
- Estrup og de provisoriske love
- Andelsbevægelse og industrialisering i Danmark
- Arbejderbevægelsen og slaget på Fælleden.
- Diskussion af arven fra nationalismen i dag, herunder diskussion af, om vi stadig er en nationalstat i dag?

Kilder der er læst:
- Orla Lehmanns "Falstertale" 30. januar 1841
- Artikler i Fædrelandet 6. og 9. februar 1864 vs. Fyns Stiftstidende 11. og 12 februar 1864
- Carl Ploug i Landstinget i 1888 vs. Frederik Borgbjergs forslag om lovændring 1907 om kvinders stemmeret
- Kilde 50, 51 og 52 i Frederiksen Vores Danmarkshistorie side 174-175. Kilderne omhandler optakten til Slaget på Fællenden 1872
- Holdningsartikel af Uffe Østergård om nationalismen i Danmark: "Kampen om Jylland begyndte længe før Støjberg".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Koldkrig og verden efter 1989

Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof:
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering

Forløbets fokus har været på generelle karakteristika af den kolde krig og hvilke historiske årsager der har været til dens start, herunder centrale underperioder. Herefter er afslutningen af den kolde krig blevet behandlet. Der har været et par moduler om udviklingen i Rusland under Jelstin og Putin, for at kunne diskutere krigen i Ukraine og hvorvidt der er tale om en tilbagevending til en ny kold krig.

Underemner:
- Årsager til opdelingen i øst og vest, herunder ideologiske forskelle
- Alliancesystemer og stedfortræderkrige
- Projektarbejde om en stedfortræderkrig, hvor eleverne selv har fundet kildemateriale
- Hvem har ansvaret for den kolde krig: diskussion mellem revisionister, traditionalister og nyere forskning.
- Den kolde krigs afslutning og Gorbatjov.
- Den nye Rusland og Jelstin lynkapitalisering af samfundet.
- Putins Rusland og hans indenrigspolitisk strategi
- Årsager til Ukrainekrigen og diskussion af om det er en ny kold krig?

Kilder der er læst:
- Telegram fra Nikolai Novikov, 1946 og George Kennan, 1946
- Winston Churchills "Jerntæppetale", 1946
- Kilder i forbindelse med deres eget projektarbejde om en stedfortræderkrig.
- Putins programerklæring fra 1999
- Putins tale ved krigen mod Ukraine 22. feb. 2022
- Nystidsartikler om hvorvidt det er en ny kold krig: Mette Frederiksen, Klass Dykmann, Kristian Søby Kristensen, Mette Skak
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Kina - Riget i midten?

Faglige mål:

- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner


Spredningskrav: undervisningsforløb udenfor USA og Europa

Forløbet har taget udgangspunkt i Kinas tidlige historie med fokus på handynastiet, konfucianisme og himles mandat. Herefter har der været et spring til imperialisme og opiumskrigene (100 års ydmygelse). Afslutningsvis har forløbet haft fokus på Mao Zedong, Deng Xiaping og det moderne Kinas opblomstring. Er Kina riget i midten? Afslutningsvis har der været noget projektarbejde, hvor eleverne har arbejdet med enten: OL i Beijing i 2008, Tibet og Xinjiang, Overvågning og menneskerettigheder, Økonomi eller Nationalisme/konfucianisme.

Underemner:
- Kina som civilisation og Han Dynastiet
- Livet i kejsertiden, herunder himlens mandat, konfucianisme og kvindesyn
- Opiumskrigene og 100 års ydmygelse
- Fra kejser til republik og kampen mellem Goumindang og Mao
- Maoisme som ideologi og arven efter Mao i dag.
- Det store spring fremad og kulturrevolutionen.
- Deng Xiaping og det moderne Kina.

Kilder vi har læst:

- Om Kvinden af Song Ruohua (768-820) og hendes søster, Song Ruozhao.
- Den britiske ambassadørs syn på kineserne, 1836
- Kinesisk rapport til kejseren om fjenden, 1840
- Nanjingtraktaten punkt 3-6.
- "Det nye Kina" tale af Mao Zedong, 1954
- Xianfeng Wang beskriver oplevelserne fra det store Spring fremad.
- "En kilde fra en rødgardist", Dai Xaioai, 1966
- Deng Xiapings takketale ved den himmelske fredsplads 9. juni 1989
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 15,33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Grønland

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling ̶
- historiefaglige teorier og metoder


Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende


Dette forløb har haft fokus på Grønlands historie, fra Inuit "opdager" og bosætter sig på Grønland, danskernes kolonisering og rigsfælledskabets moderne historie, herunder Trump og udviklingen i 2025. Forholdet har været på den grønlandske nationalisme og religion historisk og hvilken rolle den spiller i nutiden. Hans Egedes kolonisering af Grønland og danskernes syn herpå.Afslutningsvis noget om rigsfælledskabet og dets udfordringer i dag.

Afsluttende har der været projektarbejde, hvor eleverne enten har arbejdet med: minedrift, uddannelse, alkohol, Thule Air Base eller unges Identitet.

Underemner:
- Inuit og Inuitreligion - nationalisme og historiebrug i nutidig Grønland
- Nordboerne og Hans Egede, herunder det koloniale/imperiale syn på Grønland.
- Rigsfælledskabet efter 2. Verdenskrig, hjemmestyre, selvstyre.
- G50 og G60 og moderniseringen af Grønland i 1950-1960, herunder grønlandsk skolesystem.
- Fra hjemmestyre til selvstyre og måske selvstændighed?
- Er Grønland til salg?

Kilder der er læst
- Myten og havets moder: https://www.his2rie.dk/kildetekster/det-moderne-groenland-fra-koloni-til-selvstyre/tekst-1/
- "Auraen om Grønland som "den sårbare koloni"" Uddrag fra den historiske udredning: "Afvikling af Grønlands kolonistatus 1945-54". Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) 2007.
- Anders Fogh Rasmussens åbningstale ved Folketingets åbning 2002.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer