Holdet 2023 DA/f - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Århus Akademi
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Anders Porse Wett Hald, Jeanette Smærup
Hold 2023 DA/f (1f DA, 2f DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1H: Intro til epik, læsetræning og 1. værk
Titel 2 1HF: VÆRK 1: ROMAN
Titel 3 1HF: Argumentation og retorik
Titel 4 1HF: Folkevise (Torbens datter)
Titel 5 1HF: Mads Mygind workshop
Titel 6 1HF: Dansk-historieforløb: 1800-tallet
Titel 7 1HF: Kortfilm
Titel 8 1HF: Rå realisme
Titel 9 1HF: VÆRK 2: DIGTSAMLING
Titel 10 1HF: Reportagen
Titel 11 1HF: VÆRK 3: Ser du månen, Daniel
Titel 12 1HF: AFSLUTNING PÅ FØRSTE ÅR
Titel 13 DRAB
Titel 14 TRO, HÅB & KÆRLIGHED
Titel 15 DRAB - fortsat...
Titel 16 PÅ SAMFUNDETS BUND
Titel 17 KØN
Titel 18 FAMILIEPORTRÆTTER 1
Titel 19 FAMILIEPORTRÆTTER 2
Titel 20 DIG & MIG
Titel 21 REPETITION & EKSAMENSFORBEREDELSE
Titel 22 LÆST PENSUM

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1H: Intro til epik, læsetræning og 1. værk

I dette forløb fik eleverne et kort læsetræningskursus og blev introduceret til grundlæggende fortolkning af episke tekster.  Desuden blev de introduceret til eksistentialisme. Flere af teksterne blev analyseret i dette perspektiv.
Faglige begreber:
Fakta og fiktion, komposition, aktantmodel, plot, fortæller, fortællemåder, person- og miljøkarakteristik, transaktionsanalyse, sprog (hypotakse, paratakse, , stil og tone), eksistentialisme.

Skønlitterære tekster:
Peter Adolphsen: Madeleine - lille trist roman
Ida Jessen: Ude på vandet
Erlend Loe: Doppler (Værk)
uddrag af diverse tekster.

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
indledning 18-09-2023
interviewopgave 26-09-2023
Anmeldelse af Doppler 12-10-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 1HF: VÆRK 1: ROMAN

I forbindelse med læsetræningskursus og introduktionen til grundlæggende fortolkning af episke tekster, læses Erlend Loe: Doppler (roman), 2004
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 1HF: Argumentation og retorik

Argumentation og retorik
Eleverne blev introduceret for grundlæggende retorik og argumentation. De skrev desuden en lille udgave af genren debatterende artikel:
Faglige begreber: Appelformer (etos, ogos og patos), kommunikationsmodel (Ciceros Pentagram), talegenrer, Toulmins argumentationsmodel (grundlæggende og udvidede), argumetationstyper.

Længere tekster:
Tessas nytårstale på Deadline, DR2 21-22
Ludvig Holberg: Epitel 91.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 1HF: Folkevise (Torbens datter)

Vi har i et enkelt modul arbejdet med folkeviser. Vi har her set på historie, opbygning og sproglige virkemidler, som vi har set på i forbindelse med en gennemgang af riddervisen "Torbens datter".


Tekst: Torbens datter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 1HF: Mads Mygind workshop

Fællestimer og workshop med Århus-digteren Mads Mygind
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 1HF: Dansk-historieforløb: 1800-tallet

Det obligatoriske forløb mellem dansk og historie med fokus på 1800-tallet, i dansk - Romantikken og Det folkelige gennembrud. Der har været fokus på nationalromantikken, men også levevilkårene uden for den københavnske elite - gennem et besøg i den gamle by (samt workshop omkring demokrati) - som kunne pege frem mod det kulturhistoriske omslag, vi kan se i litteraturen og kunsten i slutningen af 1800-tallet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 14,6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 1HF: Kortfilm

Igennem forløbet introduceres eleverne for- og arbejder med  Dramaturgiske virkemidler: Tre-aktersmodellen med 1. vendepunkt, midtpunkt og 2. vendepunkt/det dramaturgiske højdepunkt samt øvrige fremdriftselementer som identifikation/konflikt, setups/payoff, suspense/surprise og tidsfrist. Det har været centralt i forløbet at koble de dramaturgiske virkemidler til de filmiske virkemidler: Billedbeskæring, vinkler, kamerabevægelse, klipning, lys, lys og farver, med den pointe for øje; at dramaturgi og filmiske virkemidler er to sider af samme mønt!
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 1HF: VÆRK 2: DIGTSAMLING

I forlængelse af forløbet om rå realisme, læser klassen digtsamlingen: "Lite lyst til å pule og lite lyst til å dø" (norsk) af Ingvild Lothe 2015. Eleverne har arbejdet med overordnede (rå realistiske) træk i digtsamlingen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 1HF: VÆRK 3: Ser du månen, Daniel

Vi læser/lytter udvalgte kapitler af den journalistiske fortælling: Ser du månen, Daniel, skrevet af Puk Damsgaard, 2015. Vi ser hele filmen i bidder. Vi arbejder videre med den teori, som vi har arbejdet med under forløbet: Reportagen: Fortællerforhold, fremstillingsformer og sprog/stil i den journalistiske fortælling, der stiller sig mellem forpligtelsen på virkeligheden (nyhedskriterier, vinkling og troværdig virkelighedsgengivelse) og litterære lån med henblik på at skabe identifikation og spænding (scener, sanselighed, dramaturgiske virkemidler).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 1HF: AFSLUTNING PÅ FØRSTE ÅR

På første år er der læst i alt ca. 650 sider.

Kanonforfattere:

Holberg, Oehlenschläger, Blicher, HC Andersen, Grundtvig og Martin Andersen-Nexø

Værker:

Erland Loe: Doppler (roman), 2003
Ingvild Lothe: "Lite lyst til å pule og lite lyst til å dø" (norsk, digtsamling), 2015
Puk Damsgaard: Ser du månen, Daniel (journalistisk fortælling/filmatisering), 2015
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 DRAB

FORLØBETS IDÉ OG ORGANISERING
I dette forløb skal eleverne fordybe sig i drab og andre forbrydelser – forbrydelser, som dels er foregået i virkelighedens verden, og forbrydelser, som er ren fiktion. Vi mennesker synes nemlig at være draget af mørket, af uhyggen og af det irrationelle - i hvert tilfælde på distance, hjemme i sofaen. Vi vil forarges, skræmmes og drage lettelsens suk, fordi vi er kommet ud på den anden side i ét stykke. Vi er overlevet, og vi er høje på dette faktum!  
I en drabsfortælling tilbydes vi ofte flere forskellige synsvinkler - vi er ofte i hovedet på en politibetjent, men også en morder eller et offer.  Fortællevinklen kan skifte og i høj grad tillade os et indblik i et ondskabsfuldt sind hos morderen, samtidig med at vi får lov til at sympatisere med offeret og føle, at der er retfærdighed i verden, i takt med at politiet løser gåden. Og det er netop her, at vores nysgerrighed bliver stillet. Vi længes efter forløsning – det er derfor noget nært umuligt at lægge en krimi fra sig eller slukke for tv'et, når man først er gået i gang.

Eleverne arbejder først med filmen: "Journal 64", 2018, der baserer sig på Jussi Adlers roman af samme navn. I forlængelse af dette skal eleverne arbejde med podcasten: ”Karoline, journal 5305”, afsnit 2, som historisk er relateret til filmens plot.
Eleverne skal desuden bearbejde ubådssagen først gennem fiktionsserien: "Efterforskningen", 2020, og dernæst dokumentaren: "Ubådssagen", 2018.
Forløbet afsluttes med en undersøgelse af med begrebet: Femicide, som det folder sig ud i den grafiske roman: ”Sexmagasinet” af Sofie Riise Nors. Det bliver et kritisk perspektiv på de utallige drabsfortællinger, hvor kvinder er ofre for mænds forbrydelser.

FORLØBETS DANSKFAGLIGE GREB
I arbejdet med fiktionsfilm arbejdes med komposition og plot og i den forbindelse introduceres de til begrebet: Katharsis, som også anvendes analytisk. De arbejder med genrefilmens fortælleformer: Efterforskning, jagt, kamp og konkurrence, mord og drama. De arbejder også med filmsproget gennem begreberne: Beskæring, perspektiv, komposition, klipning, kamerabevægelse, lyd, lys og fortælleren. I arbejdet med podcast præsenteres de for begreberne: Komposition, fortælleforhold, karakterer, tid/sted/miljø, lydlige virkemidler og sproglig stil. I bearbejdelsen af uddrag fra den grafiske roman anvendes følgende fagtermer: Genre, komposition, visuel og grafisk stil, karakterer, tid/sted/miljø og fortællertype og synsvinkel.

FORLØBETS FAGSTOF
Materiale om angst og lyst = the Thrill, hentet fra: ”Gys, splat & Freud”, 1994, af Ebbe Krogh & Finn Lykke Schmidt, Dansklærerforeningen
Materiale om Freuds personlighedsmodel, selvudarbejdet.
Materiale om fiktionsfilmsanalyse, hentet fra: ”Dansk i tiden”, 2021, af Cecilie Ruby Tolstrup, Jan Aasbjerg Petersen & Mimi Olsen, Systime
Materiale om filmsprog, hentet fra: ”Grundbog til medier i dansk”, 2018, af Tomas Bjørn, Systime
Materiale om genrefilmens fortælleformer, hentet fra: ”Grundbog til medier i dansk”, 2018, af Tomas Bjørn, Systime
Materiale om Nordic Noir og True Crime, hentet fra: ”Dansk i praksis”, 2019, af Tina Jensen, Systime
Materiale om treakters-model, hentet fra: ”Grundbog til medier i dansk”, 2018, af Tomas Bjørn, Systime
Materiale om katharsis, hentet fra: ”Faglige forbindelser i dansk”, 2005, af Solveig Bennike, Lisbeth Nybord & Mette Trangbæk Hammer, Dansklærer Foreningen samt ”Verdens litteraturhistorie – oldtiden”, 1994, af Jørgen Mejer & Minna Skafte Jensen, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag
Materiale om personkarakteristik, selvudarbejdet
Materiale om miljø, hentet fra: ”Begreb om dansk”, 2009, af Birgitte Darger, Kasper Lezuik Hansen og Claus Nielsen
Fagtekst om podcast, hentet fra: ”Dansk i tiden”, 2021, af Cecilie Ruby Tolstrup, Jan Aasbjerg Petersen & Mimi Olsen, Systime
Materiale om podcastanalyse, hentet fra: ”Dansk i tiden”, 2021, af Cecilie Ruby Tolstrup, Jan Aasbjerg Petersen & Mimi Olsen, Systime
Fagtekst om traditionel journalistik og journalistisk reality, hentet fra: ”Grundbog til medier i dansk”, 2018, af Tomas Bjørn, Systime
Fagtekst om grafisk roman, hentet fra: ”Dansk i tiden”, 2021, af Cecilie Ruby Tolstrup, Jan Aasbjerg Petersen & Mimi Olsen, Systime
Materiale om grafisk romananalyse, hentet fra: ”Dansk i tiden”, 2021, af Cecilie Ruby Tolstrup, Jan Aasbjerg Petersen & Mimi Olsen, Systime

FORLØBETS ANALYSEGENSTANDE
Digt: ”Angst”, 1930, af Tom Kristensen
Fiktionsfilm: ”Journal 64”, 2018, instrueret af Christoffer Boe
Podcast: ”Karoline – journal 5305”, afsnit 2, 2018, Politiken
Fiktionsserie: ”Efterforskningen”, afsnit 1, 2020, instrueret af Tobias Lindholm
Dokumentar: ”Ubådssagen”, del 2, 2018, Kanal 5
Grafisk roman: ”Sexmagasinet”, 2021, af Sofie Riise Nors, side 86-115
Kvantitative data om kvindedrab, hentet fra: ”En forudsigelig forbrydelse”, af Line Vaaben & Asser Hedegård Thomsen, 2022, side 12-14
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 TRO, HÅB & KÆRLIGHED

FORLØBETS IDÉ OG ORGANISERING
Forløbet er centreret omkring teaterforestillingen på Århus teater: "Tro, håb og kærlighed", 2024, som baserer sig på Bille Augusts film af samme navn fra 1984 og på Bjarne Reuters roman: "Når snerlen blomstrer", 1983. Forestillingen er klassens 4. VÆRK.
Tiden er sat til 1960’erne, og vi følger Bjørn, der kommer fra en arbejderfamilie, den smukke Anna, den generte Erik, der har en alvorligt psykisk syg mor - en sygdom der skjules for omverdenen af Eriks autoritære far, og dertil Kirsten, der kommer fra et velhavende hjem. Det er et ungdomsunivers, hvor mødet med fester, forelskelser, venskaber, musik og forældre er i centrum.
…OG disse unge mister også endegyldigt barndommens uskyld i mødet med den voksne virkelighed, hvor de samtidig svigtes af deres forældre - forældre som enten kun er statister i de unges liv eller forældre som decideret modarbejder de unge, som fx Eriks ekstrem kontrollerende far. Den kritiske røst, som fortællingen retter mod forældreskabet, spejler præcis det autoritetsfald, der sker i 1960'ernes samfund.

Inden eleverne ser forestillingen, arbejder vi med udvalgte uddrag fra romanen: "Når snerlen blomstrer" af Bjarne Reuter for at få et indblik i hovedkarakterne og deres livssituationer, inden vi præsenteres for dem på scenen.  
Eleverne arbejder desuden med replikskrivning, hvor de med afsæt i tekstanalysen skal forestille sig, hvordan karaktererne og deres livssituation udfolder sig i dramaet.
I ét af de udvalgte tekstuddrag refereres til B.S. Ingemans digt: ”I sne står urt og busk i skjul”, som i dag findes i højskolesangbogen, og derfor er denne sang også analyseret og inddraget i hovedkarakterens personkarakteristik.
FORLØBETS DANSKFAGLIGE GREB
I undersøgelsen af hvem karaktererne er, arbejdes der med modstand på tre niveauer: 1) Karakteren mod alverden (fx samfund, opdragelse) etc. 2) Karakteren mod den anden (fx søn mod far) og 3) Karakteren mod sig selv (fx fornuft overfor følelse). Modstandsbegrebet er et dramaturgisk greb. Vi har desuden fokus på scenografi og rekvisitter samt musik.

FORLØBETS FAGSTOF
Undervisningsmateriale om forestillingen: Tro, håb og kærlighed, hentet fra Århus Teatrets hjemmeside
Materiale om modstandsformer, selvudarbejdet

FORLØBETS ANALYSEGENSTANDE
Roman: ”Når snerlen blomstrer”, 1983, af Bjarne Reuter, side 42-47 og side 137-141
Digt: ” I sne står urt og busk i skjul”, 1831, af B.S. Ingeman
Teaterforestilling: ”Tro, håb & kærlighed”, Århus Teater, 2024
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 DRAB - fortsat...

FORLØBETS IDÉ OG ORGANISERING
I dette forløb skal eleverne fordybe sig i drab og andre forbrydelser – forbrydelser, som dels er foregået i virkelighedens verden, og forbrydelser, som er ren fiktion. Vi mennesker synes nemlig at være draget af mørket, af uhyggen og af det irrationelle - i hvert tilfælde på distance, hjemme i sofaen. Vi vil forarges, skræmmes og drage lettelsens suk, fordi vi er kommet ud på den anden side i ét stykke. Vi er overlevet, og vi er høje på dette faktum!  
I en drabsfortælling tilbydes vi ofte flere forskellige synsvinkler - vi er ofte i hovedet på en politibetjent, men også en morder eller et offer.  Fortællevinklen kan skifte og i høj grad tillade os et indblik i et ondskabsfuldt sind hos morderen, samtidig med at vi får lov til at sympatisere med offeret og føle, at der er retfærdighed i verden, i takt med at politiet løser gåden. Og det er netop her, at vores nysgerrighed bliver stillet. Vi længes efter forløsning – det er derfor noget nært umuligt at lægge en krimi fra sig eller slukke for tv'et, når man først er gået i gang.

Eleverne arbejder først med filmen: "Journal 64", 2018, der baserer sig på Jussi Adlers roman af samme navn. Filmen er elevernes. I forlængelse af dette skal eleverne arbejde med podcasten: ”Karoline, journal 5305”, afsnit 2, som historisk er relateret til filmens plot.
Eleverne skal desuden bearbejde ubådssagen først gennem fiktionsserien: "Efterforskningen", 2020, og dernæst dokumentaren: "Ubådssagen", 2018.
Forløbet afsluttes med en undersøgelse af med begrebet: Femicide, som det folder sig ud i den grafiske roman: ”Sexmagasinet” af Sofie Riise Nors. Det bliver et kritisk perspektiv på de utallige drabsfortællinger, hvor kvinder er ofre for mænds forbrydelser.

FORLØBETS DANSKFAGLIGE GREB
I arbejdet med fiktionsfilm arbejdes med komposition og plot og i den forbindelse introduceres de til begrebet: Katharsis, som også anvendes analytisk. De arbejder med genrefilmens fortælleformer: Efterforskning, jagt, kamp og konkurrence, mord og drama. De arbejder også med filmsproget gennem begreberne: Beskæring, perspektiv, komposition, klipning, kamerabevægelse, lyd, lys og fortælleren. I arbejdet med podcast præsenteres de for begreberne: Komposition, fortælleforhold, karakterer, tid/sted/miljø, lydlige virkemidler og sproglig stil. I bearbejdelsen af uddrag fra den grafiske roman anvendes følgende fagtermer: Genre, komposition, visuel og grafisk stil, karakterer, tid/sted/miljø og fortællertype og synsvinkel.

FORLØBETS FAGSTOF
Materiale om angst og lyst = the Thrill, hentet fra: ”Gys, splat & Freud”, 1994, af Ebbe Krogh & Finn Lykke Schmidt, Dansklærerforeningen
Materiale om Freuds personlighedsmodel, selvudarbejdet.
Materiale om fiktionsfilmsanalyse, hentet fra: ”Dansk i tiden”, 2021, af Cecilie Ruby Tolstrup, Jan Aasbjerg Petersen & Mimi Olsen, Systime
Materiale om filmsprog, hentet fra: ”Grundbog til medier i dansk”, 2018, af Tomas Bjørn, Systime
Materiale om genrefilmens fortælleformer, hentet fra: ”Grundbog til medier i dansk”, 2018, af Tomas Bjørn, Systime
Materiale om Nordic Noir og True Crime, hentet fra: ”Dansk i praksis”, 2019, af Tina Jensen, Systime
Materiale om treakters-model, hentet fra: ”Grundbog til medier i dansk”, 2018, af Tomas Bjørn, Systime
Materiale om katharsis, hentet fra: ”Faglige forbindelser i dansk”, 2005, af Solveig Bennike, Lisbeth Nybord & Mette Trangbæk Hammer, Dansklærer Foreningen samt ”Verdens litteraturhistorie – oldtiden”, 1994, af Jørgen Mejer & Minna Skafte Jensen, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag
Materiale om personkarakteristik, selvudarbejdet
Materiale om miljø, hentet fra: ”Begreb om dansk”, 2009, af Birgitte Darger, Kasper Lezuik Hansen og Claus Nielsen
Fagtekst om podcast, hentet fra: ”Dansk i tiden”, 2021, af Cecilie Ruby Tolstrup, Jan Aasbjerg Petersen & Mimi Olsen, Systime
Materiale om podcastanalyse, hentet fra: ”Dansk i tiden”, 2021, af Cecilie Ruby Tolstrup, Jan Aasbjerg Petersen & Mimi Olsen, Systime
Fagtekst om traditionel journalistik og journalistisk reality, hentet fra: ”Grundbog til medier i dansk”, 2018, af Tomas Bjørn, Systime
Fagtekst om grafisk roman, hentet fra: ”Dansk i tiden”, 2021, af Cecilie Ruby Tolstrup, Jan Aasbjerg Petersen & Mimi Olsen, Systime
Materiale om grafisk romananalyse, hentet fra: ”Dansk i tiden”, 2021, af Cecilie Ruby Tolstrup, Jan Aasbjerg Petersen & Mimi Olsen, Systime

FORLØBETS ANALYSEGENSTANDE
Digt: ”Angst”, 1930, af Tom Kristensen
Fiktionsfilm: ”Journal 64”, 2018, instrueret af Christoffer Boe
Podcast: ”Karoline – journal 5305”, afsnit 2, 2018, Politiken
Fiktionsserie: ”Efterforskningen”, afsnit 1, 2020, instrueret af Tobias Lindholm
Dokumentar: ”Ubådssagen”, del 2, 2018, Kanal 5
Grafisk roman: ”Sexmagasinet”, 2021, af Sofie Riise Nors, side 86-115
Kvantitative data om kvindedrab, hentet fra: ”En forudsigelig forbrydelse”, af Line Vaaben & Asser Hedegård Thomsen, 2022, side 12-14
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 PÅ SAMFUNDETS BUND

FORLØBETS IDÉ OG ORGANISERING
I dette forløb skal eleverne arbejde med DET MODERNE GENNEMBRUD (1870-1890).  
Perioden stiller skarpt på den uretfærdighed som arbejdere nederst i samfundshierarkiet udsættes for både på landet. De skal undersøge disse menneskers liv og vilkår - og undersøge hvordan forfatteren, som er helt enige i uretfærdigheden, skildrer disse menneskeskæbner. Forløbet er særlig centreret om kanonforfatteren: Henrik Pontoppidan.
Tilrettelæggelsen af Pontoppidans tekstunivers har været centreret omkring en mere oplevelsesorienteret tilgang, hvor eleverne har kunnet iklæde sig kostumer og rekvisitter, der minder om 1800 tallets landarbejdere. De har desuden arbejdet med deres egen krop i forhold til at undersøge magtforholdet blandt tekstens karakterer.    
Efterfølgende arbejder vi videre med et nutidigt perspektiv i forhold til at være på samfundets bund gennem et uddrag fra romanen: ”de andre” af Mikael Josephsen. Eleverne arbejder desuden med en reportage fra ”Hus forbi”, 2024.

FORLØBETS DANSKFAGLIGE GREB
I arbejdet med malerier behandler de materialet ud fra: Komposition, rum, farver & lys.
I arbejdet med litterære værker arbejder eleverne med: Åbningsmodeller: Ab ovo, in medias res, in ultimas res, treakters-modellen, fortællertyper, personkarakteristik, miljøkarakteristik, holdning/hensigt. Eleverne arbejder desuden med et sprogligt fokus: neksus, hovedsætning/ledsætning, bindeord, forfelt/bagfelt, enkel og kompliceret syntaks, punktum, kommatering og desuden sproghandlingstyper: regulerende, informerende, følelses- og holdningsudtrykkende, rituel samt samtalestrukturerende sproghandlinger og dernæst om facework: krænkelse af face, trussel af face, opbygning af face og beskyttelse af face.
De har desuden arbejdet med fremstillingsformerne: beretning, beskrivelse og dialog og i den forbindelse har de arbejdet med verber, substantiver og adjektiver og desuden semantiske skemaer.

FORLØBETS FAGSTOF
Kort om perioden: Det moderne gennembrud, hentet fra: "Brug litteraturhistorien" af Mimi Sørensen & Mads Rangvid, Systime
Naturalistisk skrivestil, selvudarbejdet ark
Forfatterinformation om Henrik Pontoppidan, hentet fra: "Danske forfattere", 2015, af Anne Bøndergaard, Systime
Materiale om billedanalyse, hentet fra: ”Dansk i tiden”, 2021, af Cecilie Ruby Tolstrup, Jan Aasbjerg Petersen & Mimi Olsen, Systime
Materiale om treakters-modellen, hentet fra: Grundbog til medier i dansk”, 2018, af Tomas Bjørn, Systime
Materiale om åbningsmodeller, hentet fra: ”Perspektiver i dansk”, 2018, af Mads Rangvis og Mimi Sørensen
Materiale om personkarakteristik, selvudarbejdet
Materiale om miljøkarakteristik, hentet fra: ”Begreb om dansk”, 2009, af Birgitte Darger, Kasper Lezuik Hansen og Claus Nielsen
Materiale om holdning/hensigt, hentet fra: ”Textanalyse”, 2007, af Anne Bøndergaard, Systime
Materiale om fortællertyper, hentet fra: ”iDansk”, 2014, af Conni Paldam, Pia Jakobsen m.fl.
Materiale om neksus, hovedsætning/ledsætning, forfelt/bagfelt samt enkel og kompliceret syntaks, hentet fra: ”Stilistisk analyse”, 2010, af Jan Sørensen, Systime
Materiale om sproghandlinger og facework, hentet fra: ”Sproghandlinger - brug af sprog i dansk”, 2009, af Jann Scheuer
Materiale om baggrundsreportagen – herunder portrætreportagen samt fotoreportagen, hentet fra: "Reportagen i ord og billede", red. af Lisbet Borker, Povl Erik Brøndgaard & Sanne Zillo Rokamp, Dansklærerforeningen
Materiale om nyhedskriterier, hentet fra: "Reportagen i ord og billede", red. af Lisbet Borker, Povl Erik Brøndgaard & Sanne Zillo Rokamp, Dansklærerforeningen
Materiale om billedanalyse, hentet fra: ”Dansk i tiden”, 2021, af Cecilie Ruby Tolstrup, Jan Aasbjerg Petersen & Mimi Olsen, Systime

FORLØBETS ANALYSEGENSTANDE
Novellen: ”Idyl”, 1883, af Henrik Pontoppidan
Maleri: ”Skovarbejderne”, 1893 af Eero Järnefelt
Maleri: ”Den vildfarende”, 1886, af Akseli Gallen-Kallela
Roman: ”de andre”, 2021, af Mikael Josephsen, side 9-27
Landsdækkende avis: ”Hus forbi”, nr. 2, februar, 2024, side 8-12
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 KØN

FORLØBETS IDÉ OG ORGANISERING
I dette forløb skal eleverne igen arbejde med DET MODERNE GENNEMBRUD (1870-1890), men denne gang skal de undersøge periodens kønsdebat. Man diskuterer nemlig højlydt, om det er ret og rimeligt, at der er én moral for kvinderne - at de skal holde sig rene og jomfruelige - før den kirkelige vielse, men en helt anden moral for manden - at de frit kan forsyne sig med prostituerede, kvinder fra borgerskabet eller kvindelige tyende både før og efter brylluppet.  
Herman Bang - én af periodens mest anerkendte skikkelser - skriver sig netop ind i denne diskussion. Han er samtidig den eneste dansker, der i perioden, kaster sig ud i en ny skrivestil - den impressionistisk skrivestil. Eleverne vil derfor blive præsenteret for en novelle af Herman Bang.  
Mange refererer til debatten i det moderne gennembrud som den første bølge af feminisme - en bølge som ikke er bannerført af kvinderne, men derimod de moderne gennembruds mænd - med George Brandes i front.  
Med et nutidigt perspektiv på KØN skal eleverne arbejde med Den fjerde bølge af feminisme. Tre unge kvinder: Nikita Klæstrup, Louise Kjølsen og Ekaterina Krarup Andersen har forenet sig i Girl Squad, hvor de praktiserer den fjerde-bølge-feminisme. De skal i den forbindelse bearbejde to dokumentarer: Feminisme eller Fornøjelse og et deadlineprogram, hvor Emma Holten og Nikita Klæstrup er i studiet for at diskutere feminisme.
Via kønsdebatten tilbydes et danskfagligt perspektiv på seksualundervisning.  

FORLØBETS DANSKFAGLIGE GREB
I bearbejdelsen af det litterære stof har eleverne arbejdet med: Fortælletiden (fortællenu, spring frem og tilbage, scenisk og panoramisk fremstilling), fremstillingsformer (beskrivelse, beretning, dialog, fortællerkommentar, indre monolog, bevidsthedsstrøm), personkarakteristik, fortællertyperne samt holdning/hensigt. De har desuden arbejdet med den impressionistiske skrivestil.
I arbejdet med dokumentar og debatprogram har eleverne bearbejdet programmerne via filmsprog (beskæring, perspektiv, komposition i billedet, dybde i billedet, klipning, kamerabevægelse, lyd og dramaturgi - samt deres viden om traditionel journalistik og journalistisk reality). De har desuden arbejdet med det retoriske pentagram, argumentation, appelformer samt stilistik i deres bearbejdelse af programmerne. TV-programmet: ”Feminisme eller fornøjelse” er elevernes 5. VÆRK.

FORLØBETS FAGSTOF
Materiale om perioden: Det moderne gennembrug, hentet fra ”Litteraturhistorien på langs og på tværs”, 2012, af Barbara Kjær-Hansen & Tinne Serup Bertelsen
Forfatterinformation om Herman Bang, hentet fra: "Danske forfattere", af Anne Bøndergaard, Systime
Materiale om impressionisme, hentet fra: ”Litteraturens veje”, 1996-2004, af Johannes Fibiger og Gerd Lütken, Systime, side 209-210
Materiale om impressionistisk skrivestil, selvudarbejdet
Materiale om personkarakteristik, selvudarbejdet
Materiale om fortælletid, selvudarbejdet
Materiale om fremstillingsformer, hentet fra: ”Analyse og relevans”, 2003, af Peter Heller Lützen
Materiale om holdning/hensigt, hentet fra: ”Textanalyse”, 2007, af Anne Bøndergaard, Systime
Materiale om fortællertyper, hentet fra: ”iDansk”, 2014, af Conni Paldam, Pia Jakobsen m.fl.
Materiale om filmsprog samt materiale om traditionel journalistik og journalistisk reality, hentet fra: ”Grundbog til medier i dansk”, 2018, af Tomas Bjørn, Systime
Materiale om argumentation og appelformer, hentet fra: ”Dansk på ny”, 2014, af Hauge- Nielsen, Lindequist & Korch-Frandsen
Materiale om stilistik, hentet fra: ”Stilistisk analyse”, 2010, af Jan Sørensen, Systime
Materiale om det retoriske pentagram, hentet fra: ”Grundbog i retorik – at vise og overbevise”, af Marianne Johnsen, Bodil-Marie Gade, Hans Elgaard Mogensen, Systime
Materiale om bølger af feminisme, hentet fra: ”Dansk på ny”, 2017, af Anette Hauge Nielsen, Brith Dalgaard Nielsen m.fl., Systime

FORLØBETS ANALYSEGENSTANDE
Novelle: ”Foran alteret”, 1880, af Herman Bang
Salme: Det er så yndigt at følges ad, 1855, af N.F.S Grundtvig
Dokumentar: ”Feminisme eller fornøjelse”, 2017, DR
Debatprogram: ”Deadline” med Nikita Klæstrup og Emma Holten, 2017
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 FAMILIEPORTRÆTTER 1

FORLØBETS IDÉ OG ORGANISERING
I dette forløb undersøger vi familien som den enhed, der kan tilbyde den enkelte tilhørsforhold, socialisering, omsorg etc., men familien er også et arbejdsfællesskab, der handler om at få hverdagen til at fungere. Familien er samtidig også en social institution, der har betydning for samfundet som helhed, da familien udklækker samfundsborgere. I takt med samfundets udvikling, så udvikler familiekonstellationen sig også – og omvendt.
Vi undersøger familien, som den udfolder sig i litteraturen med nedslag op gennem det 20. århundrede. Vi begynder i 1930’ernes Københavnske baggård i mødet med Tove Ditlevsens univers.
Dernæst vil vi tage en tur på landet og få blik for, hvordan bedsteforældre kan spille en helt særlig rolle for børn – en fortælling skrevet af Martin A. Hansen.
Nutidens familie med far, mor og børn, er en lille familie, som bliver særlig populær i 1950’erne. I denne tidsepoke vil vi møde en drengs hverdagsliv med sine forældre i et helt almindeligt parcelhuskvarter, skildret af Klaus Rifbjerg.
En del af undervisningen i dette forløb er tilrettelagt således, at eleverne tilbydes en mere oplevelsesorienteret tilgang til mødet med familiefortællingerne. De har fx været på sanserejse i Tove Ditlevsens baggård og efterfølgende fremstillet en lydkulisse til baggården. De har også anvendt deres egne kroppe og kroppens sprog til at fortolke sig ind i en drengs fantasi om sin mor, som vi møder ham i Rifbjergs historie.     

FORLØBETS DANSKFAGLIGE BEGREBER
Vores arbejde har særligt være centreret på relationen mellem forældre og børn, men også på forældrene imellem. I denne undersøgelse har vi anvendt elementer af affektteorien til netop at belyse familiens relationer. Begrebet simultanitet – et begreb, der forbinder kropslige sansninger, følelsesoplevelser og rationel tankegang, er blevet benyttet i karakteristikken. Udover at vores følelser er karakteriseret ved simultanitet, så er de også socialt konstrueret – dvs. vi påvirker hinandens følelser og tildeler hinanden følelser, som ligeledes har været et fokus. Det kan desuden være relevant at undersøge sympatistrukturer i familien, hvad vi også har gjort. Begreberne, hentet fra affektteorien, er overordnet anvendt til at arbejde med en lidt anden vinkel på person- og miljøkarakteristik.
Vi har desuden arbejdet med fortællertyper og holdning/hensigt. De er yderligere kort blevet introduceret til begreberne: realisme og modernisme.
Eleverne har i arbejdet med enkelte klip fra filmen: ”Barndommens gade” arbejdet med sproghandlinger (regulerende, samtalestrukturerende, følelses- og holdningsudtrykkende, rituelle samt informerende) og facework (krænkelse af face, trusler mod face, beskyttelse af face, opbygning af face) samt forskellige kommunikationsniveauer (verbal, ekstraverbal samt nonverbal).
I arbejdet med lyrik har de arbejdet med komposition (ydre og indre), fortælleforhold, sprog (rim og rytme), stilistiske virkemidler samt ordklasser, semantiske skemaer og holdning/hensigt.
   
FORLØBETS FAGSTOF
Materiale om affektteorien: ”Føl dig frem – affektteori og undersøgende litteraturlæsning”, 2024, Helle Juhl Lassen, Systime, uddrag fra bogens introduktionsafsnit.
Materiale om personkarakteristik, selvudarbejdet
Materiale om miljøkarakteristik, hentet fra: ”Begreb om dansk”, 2009, af Birgitte Darger, Kasper Lezuik Hansen og Claus Nielsen
Materiale om fortællertyper, hentet fra: ”iDansk”, 2014, af Conni Paldam, Pia Jakobsen m.fl.
Materiale om realisme og modernisme, hentet fra: ”Realismer - Modernismer”, 2010, af Steffen Auring & Erik Svendsen, Systime
Materiale om lyrikanalyse, hentet fra: ”Dansk i tiden”, 2021, af Cecilie Ruby Tolstrup, Jan Aasbjerg Petersen & Mimi Olsen, Systime
Materiale om ordklasser, selvudarbejdet
Materiale om stilistik, hentet fra: ”Stilistisk analyse”, 2010, af Jan Sørensen, Systime
Materiale om holdning/hensigt, hentet fra: ”Textanalyse”, 2007, af Anne Bøndergaard, Systime
Materiale om sproghandlinger og facework, hentet fra: ”Sproghandlinger - brug af sprog i dansk”, 2009, af Jann Scheuer
Materiale om tre kommunikationsniveauer, hentet fra: ”Den nye psykologihåndbog”, 2000, af Mogens Brørup, Lene Hauge og Ulrik Thomsen
Materiale om forfatterinformation om Tove Ditlevsen, hentet fra: "Danske forfattere", 2015, af Anne Bøndergaard, Systime
Materiale om forfatterinformation om Klaus Rifbjerg, hentet fra: "Danske forfattere", 2015, af Anne Bøndergaard, Systime
Materiale om 1950’erne og 1960’erne: Klip fra ”100 års barndom” afsnit 6, Tid: 02:58-10:18 samt Tid: 18:39-21:08  
Materiale om velfærdssamfundet (superkort uddrag), hentet fra: "Brug litteraturhistorien", 2014, af Mimi Sørensen & Mads Rangvid, Systime

FORLØBETS ANALYSEGENSTANDE
Roman: ”Barndom”, 1967, af Tove Ditlevsen, uddrag fra kapitel 2, side 10-16 samt kapitel 6, side 34-41
Film: ”Barndommens gade”, 1986, instrueret af Astrid Henning Jensen, klip, tid: 00:00-05:50, 17:25-22:30 samt 57:06-1:00:28
Digt: ”Børn”, 1973, af Tove Ditlevsen
Novelle: ”Paradisæblerne”, 1953, af Martin A. Hansen
Novelle: ”Såret”, 1964, af Klaus Rifbjerg
Kvantitative data om børn, der udsættes for vold og seksuelle overgreb: hentet fra: ”Fysisk vold og seksuelle overgreb mod børn”, 2021, VIVE
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 19 FAMILIEPORTRÆTTER 2

FORLØBETS IDÉ OG ORGANISERING
Undersøgelsen af familien, som den skildres i litteraturen, op gennem det 20. århundrede fortsætter i dette forløb. Velfærdssamfundet, der udvikler sig i 1960’erne, giver kvinderne erhvervsdeltagelse, og samfundet tilbyder derfor pasningsordninger i daginstitutioner til familiens børn. Kvindebevægelsens opståen og insisterende på ligeværdighed mellem mand og kvinde ændrer væsentligt på relationen i familien og imellem ægtefællerne.  
Vi undersøger derfor 1970’ernes kollektiver, hvor man afprøver alternative familieformer, da man ikke længere kan se meningen med den traditionelle familiestruktur. Rejsen til 1970’ernes kollektiver sker gennem Nadia Kløvedal Reichs barndomserindringer.
Trods 1970’ernes oprør mod kernefamilien, så er den i dag fortsat den mest almindelige familieform.
Kvindebevægelsen og 1970’ernes afprøvning af alternative livsformer og kønsroller indskriver sig også i relevante temaer for seksualundervisningen.
Vi slutter familierejsen i mødet med Glenn Bech, der kritisk angriber klassesamfundet, hvor det statueres, at alle ikke har adgang til samfundets privilegier. Glenn Bech er selv opvokset i underklassen, men han har kæmpet sig op af den sociale rangstige via sin uddannelse som psykolog og sin uddannelse på forfatterskolen. Umiddelbart en succeshistorie, men ikke en historie uden omkostninger - Glenn Bech beretter om sin splittede identitet - der hjemløst ikke længere er i synk med underklassen, men som heller ikke er i øjenhøjde med den akademiske klasse.  
Tilrettelæggelsen af undervisningen har her også sigtet mod at have elementer af mere oplevelsesorienteret tilgang til materialet. Eleverne har fx mødt den kollektive livsstil gennem citatbrusebad eller læst Glenn Bechs ord i kor. De har lavet billedimprovisationer på enkelte forældresituationer fra Nadia Kløvedal Reichs erindringer.


FORLØBETS DANSKFAGLIGE GREB
I uddragene fra ”Det bedste man kan sige” af Nadia Kløvedal Reich, som i øvrigt er klassens 6 VÆRK, har fokus særligt været centreret omkring de voksnes livsværdier, og derfor har eleverne arbejdet med de voksnes argumentation – herunder brug af appelformer og stilistik, og desuden har eleverne selv med- eller modargumenteret de voksne i 1970’ernes kollektiver. Eleverne har yderligere undersøgt de voksnes sprog via sproghandlinger (regulerende, samtalestrukturerende, følelses- og holdningsudtrykkende, rituelle samt informerende) og facework (krænkelse af face, trusler mod face, beskyttelse af face, opbygning af face).
Dernæst har de arbejdet med Nadia Kløvedal Reich som fortæller.
I uddrag fra bogen, der omhandler Nadia Kløvedal Reichs tidlige ungdom, hvor hun finder en ny familie på Christiania, har elevernes arbejdet været centreret omkring miljøkarakteristik – særligt det sociale miljø og det samspil, som hun her oplever med de voksne, der kommer hende i møde.
Eleverne har desuden set et kort klip fra programserien: ”Kærlighed og kaos i kollektivet”, afsnit 2, hvor de ligeledes har arbejdet med argumentationen og desuden undersøgt programmets filmsprog (beskæring, perspektiv, komposition i billedet, dybde i billedet, klipning, kamerabevægelse, lyd, lys og dramaturgi).
Da klassen går på skolens sundhedslinje, har dansk planlagt et foredrag med en jordemor, der særligt varetager udsatte gravides forløb. Hendes arbejde er centreret om forældredialogen for netop at skabe de bedste betingelser for et barn, som har forældre med manglende ressourcer. Klassens 6. værk kan her knyttes til linjen, da værket også behandler den manglende forældreindsat, som børn i 1970’ernes kollektiver desværre oplever.  
Lyrikanalysen af uddrag fra ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet” af Glenn Bech har været centeret omkring komposition (ydre og indre), stilistiske virkemidler samt en undersøgelse af værkets argumentation. Eleverne har efterfølgende med- eller modargumenteret Glenn Bechs påstande.  

FORLØBETS FAGSTOF
Materiale om argumentation og appelformer, hentet fra: Dansk på ny”, af Hauge- Nielsen, Lindequist & Korch-Frandsen, 2014
Materiale om sprogbrug, hentet fra: ”Stilistisk analyse”, 2010, af Jan Sørensen, Systime
Materiale om sproghandlinger og facework, hentet fra: ”Sproghandlinger - brug af sprog i dansk”, 2009, af Jann Scheuer
Materiale om personkarakteristik, selvudarbejdet
Materiale om miljøkarakteristik, hentet fra: ”Begreb om dansk”, 2009, af Birgitte Darger, Kasper Lezuik Hansen og Claus Nielsen
Materiale om fortællertyper, hentet fra: ”iDansk”, 2014, af Conni Paldam, Pia Jakobsen m.fl.
Materiale om fremstillingsformer, hentet fra: ”Analyse og relevans”, 2003, af Peter Heller Lützen
Materiale om holdning/hensigt, hentet fra: ”Textanalyse”, 2007, af Anne Bøndergaard, Systime
Materiale om filmsprog samt materiale om traditionel journalistik og journalistisk reality, hentet fra: ”Grundbog til medier i dansk”, 2018, af Tomas Bjørn, Systime
Materiale om udvalgte fremstillingsformer, selvudarbejdet
Materiale om lyrikanalyse, hentet fra: ”Dansk i tiden”, 2021, af Cecilie Ruby Tolstrup, Jan Aasbjerg Petersen & Mimi Olsen, Systime
Materiale om filmsprog, hentet fra: ”Grundbog til medier i dansk”, 2018, af Tomas Bjørn, Systime
Materiale om 1970’erne, hentet fra: ”100 års barndom”, DR, afsnit 8, Tid: 3:05-13:58 + 17:24-19:27
Materiale om kollektiver, hentet fra: ”Kærlighed og kaos i kolletivet”, 2015, DR, Tid: 13:02-15:24

FORLØBETS ANALYSEGENSTANDE
Erindringsbog: ”Det bedste man kan sige”, 2023, af Nadia Kløvedal Reich, uddragene: side 5-6, 55-63, 76-85, 154-161, 180-187
TV-program: ”Kærlighed og kaos i kollektivet”, 2015, DR, Tid: 20:28-28:15
Børne-TV: ” Pippi flyttar ind i villa villekulla, Svensk Television, 1969, TID: 13:00-16:00 + 22:58-26:38
Lyrik: ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet”, 2022, af Glenn Bech, side 21-23, 27, 45-49, 55-57
Kvantitative data om de sociale klasser i DK, karaktergennemsnit i folkeskolen fordelt på de sociale klasser samt højst fuldført uddannelse fordelt på de sociale klasser, hentet fra: Pedersen; Toft; Stine & Caspersen; Sune: ”Din klasse følger dig gennem livet”, 2020, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Norsk interviewartikel med Glenn Bech: ”Vredens gleder”, 22.08.2022, Bokmagasinet, skrevet af Henrik Keyser Pedersen
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 20 DIG & MIG

FORLØBETS IDÉ OG ORGANISERING
Dette forløb er centeret omkring den romantiske kærlighed. Det er den form for kærlighed, vi møder mellem to mennesker, og som i vores kultur traditionelt fører til ægteskab og/eller til, at man flytter sammen og måske får børn. Det er imidlertid vigtigt at huske på, at det vi kalder kærlighed, ikke er det samme i alle kulturer. Elementerne i den skifter fra kultur til kultur og fra epoke til epoke. Den kærlighed, vi kender – den romantiske kærlighed – er en europæisk variant, der i Danmark udbredes i løbet af 1700-tallet, har fokus på individet og inddrager seksualiteten i et personligt, intimt, frit og monogamt forhold mellem to parter. I kulturer med fx polygame traditioner eller i kulturer, hvor der er tale om arrangerede ægteskaber, har kærligheden andre vilkår, andre forløb, og elementerne i den er derfor også anderledes og indgår i andre blandingsforhold end i den romantiske kærlighed. Eleverne introduceres til Sternbergs kærlighedsteori, der baserer sig på 3 grundkomponenter: intimitet, forpligtelse og lidenskab, som et redskab til at diskutere kærligheden i tekstuniverser.
Eleverne præsenteres for Karen Blixens ”Ringen”, hvor et par fra forskellige sociale klasser endelig får hinanden, men klasseforskellen får alligevel en betydning for kærligheden. Kærlighed, der møder modstand på tværs af religion og kultur, vil desuden blive undersøgt i flere artikler.
Et særlig vigtigt element i den moderne romantiske kærlighed er forelskelsen: det fænomen at man mere eller mindre pludseligt "falder" for et andet menneske. Men hvad nu hvis det er svært at forelske sig? Eller ikke have modet til at kaste sig ud i en emotionel storm? Her arbejder eleverne med Helle Helles tekstunivers. At kærligheden også kan sættes på prøve, når man lever i en familie, forholder eleverne sig til i Naja Marie Aidts novelle: ”Bulbjerg”.

FORLØBETS DANSKFAGLIGE GREB
I arbejdet med Blixens univers arbejder elever traditionelt med komposition, personkarakteristik, symbolik, med inddragelse af Freuds personlighedsmodel samt holdning/hensigt. I arbejdet med reportagen arbejdes med komposition, journalistens rolle og fremstillingsformer (beretning, beskrivelse, interview, kommentarer, vurderinger), nyhedskriterier (aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation, konflikt), sprog og stil – herunder syntaktisk analyse samt holdning/hensigt. I arbejdet med fotoreportagen arbejder de med motivbeskrivelse, komposition, rum, farver og lys samt holdning/hensigt. De arbejder desuden med det retoriske pentagram, argumentation, appelformer og stilistik i artiklen: ”Kærlighed på tværs af religion er et uundgåeligt faktum”. I arbejdet med Helle Helles tekstunivers er der fokus på syntaktisk analyse samt analyse af stilens nulpunkt. Der arbejdes desuden med fremstillingsformer, fortællertyper, personkarakteristik samt holdning/hensigt. I Aidts novelle arbejdes der igen traditionelt med åbning og slutning, komposition, fortæller, person- og miljøkarakteristik samt holdning/hensigt.

FORLØBETS FAGSTOF
Materiale om Sternbergs kærlighedsteori, hentet fra: ”Kærlighed og parforhold – under forskerens lup”, 2011, af Thomas Nielsen, Plurafutura publishing, side 65-66
Materiale om treakters-model, hentet fra: ”Grundbog til medier i dansk”, 2018, af Tomas Bjørn, Systime
Materiale om personkarakteristik, selvudarbejdet
Materiale om miljøkarakteristik, hentet fra: ”Begreb om dansk”, 2009, af Birgitte Darger, Kasper Lezuik Hansen og Claus Nielsen
Materiale holdning/hensigt, hentet fra: ”Textanalyse”, 2007, af Anne Bøndergaard, Systime
Materiale om Freuds personlighedsmodel, selvudarbejdet
Materiale om forfatterinformation om Karen Blixen, hentet fra: "Danske forfattere", 2015, af Anne Bøndergaard, Systime
Materiale om forfatterinformation om Helle Helle, hentet fra: "Danske forfattere", 2015, af Anne Bøndergaard, Systime
Materiale om baggrundsreportagen – herunder portrætreportagen samt fotoreportagen, hentet fra: "Reportagen i ord og billede", red. af Lisbet Borker, Povl Erik Brøndgaard & Sanne Zillo Rokamp, Dansklærerforeningen
Materiale om nyhedskriterier, hentet fra: "Reportagen i ord og billede", red. af Lisbet Borker, Povl Erik Brøndgaard & Sanne Zillo Rokamp, Dansklærerforeningen
Materiale om billedanalyse, hentet fra: ”Dansk i tiden”, 2021, af Cecilie Ruby Tolstrup, Jan Aasbjerg Petersen & Mimi Olsen, Systime
Materiale om argumenterende tekster, hentet fra: ”Dansk i tiden”, 2021, af Cecilie Ruby Tolstrup, Jan Aasbjerg Petersen & Mimi Olsen, Systime
Materiale om neksus, hovedsætning/ledsætning, forfelt/bagfelt samt enkel og kompliceret syntaks, hentet fra: ”Stilistisk analyse”, 2010, af Jan Sørensen, Systime
Materiale om argumentation og appelformer, hentet fra: Dansk på ny”, af Hauge- Nielsen, Lindequist & Korch-Frandsen, 2014
Materiale om stilistik, hentet fra: ”Stilistisk analyse”, 2010, af Jan Sørensen, Systime
Materiale om det retoriske pentagram, hentet fra: ”Grundbog i retorik – at vise og overbevise”, af Marianne Johnsen, Bodil-Marie Gade, Hans Elgaard Mogensen, Systime
Materiale om stilens nulpunkt, hentet fra: ”Stilistisk analyse”, 2010, af Jan Sørensen, Systime
Materiale om fremstillingsformer, hentet fra: ”Analyse og relevans”, 2003, af Peter Heller Lützen
Materiale om fortællertyper, hentet fra: ”iDansk”, 2014, af Conni Paldam, Pia Jakobsen m.fl.
Materiale om realisme og modernisme, hentet fra: ”Realismer - Modernismer”, 2010, af Steffen Auring & Erik Svendsen, Systime

FORLØBETS ANALYSEGENSTANDE
Novelle: ”Ringen”, 1958, af Karen Blixen
Portrætreportagen: ”Mirjam elsker en muslim”, 2018, dr.dk
Artikel: ”Kærlighed på tværs af religion er et uundgåeligt faktum”, 2018, Kristeligt Dagblad
Novelle: ”Fasaner”, 1996, af Helle Helle
Novelle: ”Bulbjerg”, 2006, af Naja Marie Aidt
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22,4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 21 REPETITION & EKSAMENSFORBEREDELSE


MATERIALE ANVENDT TIL EKSAMENSTRÆNING:
Novelle: ”Hvile”, 1962, af Peter Seeberg
Argumenterende tekst: "Kvinden som rekvisit", 2015, af Linda Wendel, Ekko
Novelle: "Tirsdag nat", 2000, af Helle Helle
Novelle: "Bulbjerg", af Naja Marie Aidt (tidligere læst og analyseret, men her anvendt til syntaktisk analyse)
Kortprosa: "Nu sad det unge par sikkert og så video" (tidligere anvendt i remediering fra tekst til dramatiske sekvenser, men her anvendt traditionelt danskfagligt)  
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 22 LÆST PENSUM

Det er samlet set ca. læst 650 sider på 2. HF.


*
Samtlige elever på 2hf har desuden deltaget i en workshop med teaterhuset: Filuren – arrangeret af danskfaggruppen - hvor eleverne har remedieret teksten: ”Nu sad det unge par sikkert og så video” af Thøger Jensen til dramatiske sekvenser.
*
Eleverne i 2f har gennem dette skoleår haft tredelt processkrivningsforløb: 1) først en førskrivningsopgave, 2) dernæst selve hovedopgaven og 3) afslutningsvis en efterskrivningsopgave.


ORDBØGER
Eleverne kan anvende nedenstående link til to ordbøger: "Den danske ordbog" og "Ordbog over det danske sprog" til både den skriftlige og mundtlige eksamen.

Link: https://ordnet.dk/ddo
Link: https://ordnet.dk/ods

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer