Holdet 2p DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Århus Akademi
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Lisa Boye Madsen, Sven Damgaard Ørnstrup
Hold 2024 DA/p (1p DA, 2p DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introforløb
Titel 2 Outsidere (værk 1)
Titel 3 Oplysningstiden (værk 2)
Titel 4 Lyrik
Titel 5 Dansk- og historieforløb
Titel 6 Kortfilm
Titel 7 Digtsamling (værk 3)
Titel 8 Retorik og Argumentation
Titel 9 Opsamlingsforløb
Titel 10 Tilladte hjælpemidler og overordnet information
Titel 11 Online hjælpemidler til terminsprøve og eksamen
Titel 12 KROP OG IDENTITET
Titel 13 DET MODERNE GENNEMBRUD (4. værk - Et dukkehjem)
Titel 14 DOKUMENTARGENREN (5. værk - dokumentarfilm)
Titel 15 SPROG, ARGUMENTATION OG  RETORIK
Titel 16 REALISME, MODERNISME OG EKSISTENTIALISME
Titel 17 MENNESKE, NATUR OG KLIMA (6. værk - lyrik)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introforløb

Forløbet har som formål at introducere eleverne til et udvalg af fagets stofområder og søjler. En del af forløbet omfatter læsetræning med fokus på forskellige læsediscipliner som fx skimmelæsning og hurtiglæsning samt forståelsesstrategier. Genremæssigt har der primært været fokus på epik og lyrik. Fokus i tekstarbejdet har været næranalyse med relevant begrebsbrug, og der er primært arbejdet med mundtlig fremstilling ift. formidling af tekstforståelsen.

Tekster
- Tobias Rahim, ”Har skændtes med mit eget Ekko”, in: ”Drømmene maler virkeligheden”
- Jonas T. Bengtson, ”Fra blokken” (uddrag), 2020
- Helle Helle, ”To kilometer”, 1996
- Emil Aarestrup, ”Nordexpeditionen”, 1838

Øvrigt materiale
- Sektion i OneNote med begrebsoversigter, analysevejledninger, skriftlighedsinformation og -instruktioner, og diverse modeller til anvendelse ift. kommunikation, sprog, litteraturanalyse, filmsprog og dramaturgi. Denne sektion anvendes i alle forløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Outsidere (værk 1)

Forløbet har fokus på tekster omhandlende hovedkarakterer, der oplever at være outsidere i tekstens sociale univers. Genremæssigt har der været fokus på folkeviser, roman, autofiktion og kortfilm, og tekstarbejdet har både haft fokus på næranalysen samt den historiske / kulturelle kontekst ift. folkeviser. Eleverne har fremstillet en stopmotionfilm med en nyfortolkning af ”Ebbe Skammelsøn”. Forløbet har haft fokus på skriftlig fremstilling i form af produktionen af et brev til værkets hovedkarakter.

Tekster
- Jannik Dahl Petersen, Trekanter af Lykke, 2014, https://www.ekkofilm.dk/shortlist/film/trekanter-af-lykke--/
- ”Ebbe Skammelsøn”, folkevise
- Jens Blendstrup, ”Gud taler ud”, 2004 (værk 1)

Øvrigt materiale
- Ordforklaringer til folkeviser
- Handout med de episke love
- Handout med billede af ”Hjertebogen”
- Søren Vrist Christensen, video om folkeviser, https://www.youtube.com/watch?v=_mdo-GB29g8
- Om autofiktion: https://www.gymdansk.dk/autofiktion.html
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Oplysningstiden (værk 2)

Forløbet har fokus på oplysningstiden som eksponent for rationalisme og oplysning på baggrund af religionskrigene i 1600-tallet. Der er fokus på deismens betydning for videnskab og tænkning, Kants myndighedsbegreb og periodens afslutning med den franske revolution. Genremæssigt har der været fokus på drama som genre. Tekstanalytisk har der været arbejdet med både analyse af drama samt argumentationsanalyse. Forløbet har haft fokus på skriftlig fremstilling i form af en afsluttende analyserende artikel om novellen ”Jeg vælger Valencia”.

Tekster
- Ludvig Holberg, ”Erasmus Montanus”, 1723 (læst i uddrag), værk 2
- Kasper Rostrup, ”Erasmus Montanus”, 1972, https://www.dr.dk/drtv/se/erasmus-montanus_452684
- Immanuel Kant, ”Hvad er oplysning?”, 1784 (uddrag)
- John Locke, ”Brev om tolerance”, 1689, (uddrag)
- Pernille Høy, ”Lærer: Min oplevelse af forældres adfærd i Tivoli gav mig endnu et svar på, hvorfor børn ikke øver de vigtige menneskelige egenskaber”, in: Politiken, 2022
- Tine Høegh, ”Jeg vælger Valencia”, 2015 (skriftlig aflevering)

Øvrigt materiale
- Magtens tredeling: https://mentordanmark.dk/viden/magtens-tredeling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Lyrik

Forløbet har haft fokus på lyrikanalyse med anvendelse af analysebegreber fra den litterære og sproglige del af faget. Forløbet har haft fokus på skriftlig fremstilling i form af en afsluttende analyserende artikel om digtet ”Fodbold” af Mohammed Ayoub. Der har også været fokus på relevante kulturhistoriske forhold samt strømningerne romantisme og ekspressionisme. Eleverne har endvidere analyseret et selvvalgt digt (se oversigt nedenfor) og fremstillet en illustration til dette digt vha. generativ AI.

Tekster
- Emil Aarestrup, ”Angst”, 1838
- Tom Kristensen, ”Det blomstrende slagsmål”, 1920
- Søren Ulrik Thomsen, ”By”, 1981
- Mohammed Ayoub, ”Fodbold”, 2021

Øvrigt materiale
- Handout om romantismen
- Relevante sider i ”Litteraturhistorien på langs og på tværs”

Selvvalgte digte
- Abdel, "Drikker for lidt", Gulddreng
- Akam, "Mentalitet", Belly
- Andreas, "Længe leve", Artigeardit
- Anna, "Mellem mor og far", Ida Laurberg
- Benjamin, "Tik tik", Kim Larsen
- Emilie, "Knuser hjerter", Annika
- Freja, "Godthåbsvej", Uro
- André, "Støv", Michael Strunge
- Isabella, "Engletårer", Tessa
- Jennifer, "Millionær", Rasmus Seebach og Ankerstjerne
- Jens, "Støv", Michael Strunge
- Jibreel, "Hverdagsting", Shooter Gang
- Julie, "Luk mig ind", Annika
- Kamille, "I en stjerneregn", Mads Langer
- Lava, "Der bor en ung pige i mig", Tove Ditlevsen
- Loui, "Dita", Stepz
- Maise, "Nattely", Pil
- Marý, "Ingensomhed", Poul Henningsen
- Mustafa, "Mask på", Shooter Gang
- Nickolas, "Støv", Michael Strunge
- Sahra, "Millionær", Rasmus Seebach
- Sebastian, "For livet", Tan
- Signe, "Du er min øjesten", Peter Malberg, Ib Mossin
- Sonia, "Se", Gustaf Munch-Petersen
- Taim, "Trælameller," Yahya Hassan
- Tobias, "Barndom", Yahya Hassan
- Victoria, "Barndom" Yahya Hassan
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Dansk- og historieforløb

Forløbet har haft fokus på dansk litteraturhistorie fra ca. år 1800 – 1900. Følgende strømninger er blevet berørt: romantikken, det moderne gennembrud og det folkelige gennembrud. Tekstanalytisk har der været fokus på både næranalyse og historisk læsning, og både litterær analyse og argumentationsanalyse har været i spil. Skriftligt har der været fokus på forståelsen af de skriftlige eksamensgenrer – nærmere bestemt den analyserende artikel – i form af en skriveprøve om Nana Gouls novelle "Har man sagt A" 2017. Herudover har eleverne afleveret en historieopgave i historie og har trænet resuméskrivning i dansk.

Tekster
- Adam Oehlenschläger, ”Fædrelandssang” / ”Der er et yndigt land”, 1819
- Adam Oehlenschläger, ”Morgenvandring”, 1805
- H. C. Andersen, ”Nissen hos spækhøkeren”, 1852
- Kongens proklamation til den danske hær, 1864
- Steen Steensen Blicher, ”Kong Frederik den sjette”, 1839
- N. F. S. Grundtvig, ”Danmarks trøst”, 1820
- Holger Drachmann, ”Engelske socialister”, 1871
- Martin Andersen Nexø, ”Lønningsdag – en idyl”, 1900

Øvrigt materiale
- Relevante sider i ”Litteraturhistorien på langs og på tværs”
- Double Rainbow: Yosemitebear Mountain Double Rainbow 1-8-10
- DR skole, Om 1864, video
- Otto Bache, ”Danske soldater kommer tilbage til København, 1849”, 1894
- Peter Carlsen, ”Danmark”, 2009
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kortfilm

Forløbet har introduceret eleverne til den filmiske og dramaturgiske og analyse og genremæssigt har der været fokus på kortfilmens kendetegn. Formidlingsmæssigt har forløbet både haft fokus på mundtlig og skriftlig formidling af næranalyse. Den skriftlige formidling har bestået i en analyserende artikel om en kortfilm.

Tekster
- Mathieu Rathe, ”Lovefield”, 2008
- Luis Kølkjær Hansen, ”Hjort”, 2023
- Andreas Steen Sørensen, ”Ude på landet”, 2012
- Nivetha Balasubramaniam, ”Companion”, 2024
- David Bramslev, ”White Anastacia”, 2023
- Andreas Thaulow, ”Pistol”, 2016

Øvrigt materiale
- Om kortfilm: https://indidansk.dk/kortfilm-2/
- Filmiske virkemidler: https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmiske-virkemidler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Digtsamling (værk 3)

Forløbet består af læsning af Mohammed Ayoubs digtsamling ”Jeg bliver kun dansk hvis jeg griber ordet” samt næranalyse af et selvvalgt digt fra digtsamlingen, som ikke er ”Fodbold”, da eleverne har arbejdet med ”Fodbold” før. Herudover har forløbet fokus på kreativ skrivning.

Tekster
- Mohammed Ayoub, ”Jeg bliver kun dansk hvis jeg griber ordet”, 2021, værk 3
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Retorik og Argumentation

Forløbet introducerer eleverne til centrale begreber indenfor retorik og argumentation. Vi arbejder med appelformer, retoriske virkemidler og Toulmins udvidede argumentationsmodel. Eleverne arbejder også med at skrive argumenterende taler.

Materiale:

"Retorik og argumentation": Håndbog til dansk, Kap. 4.9: 4.9 Retorik | Håndbog til dansk (iBog®) (systime.dk)

"Stilfigurer og troper" i Marianne Johnsen og Bodil-Marie Gade "Grundbog i retorik" (Systime 2017)

Sofie Lindes tale til Zulu Comedy Galla 2020

Christians tale i filmen "Festen" af Thomas Vinterberg (1998)

Tessas nytårstale (DR2 2021)

Øvrigt materiale

Søren Vrist om retoriske virkemidler: https://www.youtube.com/watch?v=Vlgpe6h6jNc&ab_channel=S%C3%B8renVristChristensen

Om retoriske virkemidler (Lærerproduceret materiale)

Om Appelformer (Lærerproduceret materiale)

Om Toulmins argumentationsmodel (Lærerproduceret materiale)

Forskellige reklamer (til arbejde med appelformer)





Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Opsamlingsforløb

Eleverne har repeteret stof og begreber fra året, der er gået vha. forskellige øvelser, som udarbejdelsen af et huskespil, quizlets, kahoots, analyse af et par nye tekster, kreative skriveøvelser og notetagning til de gennemgåede forløb. Der er endvidere orienteret om de skriftlige krav til årsprøven, og den analyserende artikel er repeteret som genre.

Tekster:
- Thomas Korsgaard: Lasagne, 2019
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Tilladte hjælpemidler og overordnet information

Holdet har i løbet af året anvendt følgende hjemmesider / dele af hjemmesider som hjælpemidler:
- ordnet.dk (ordbog)
- https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmiske-virkemidler + undersider (filmiske og dramaturgiske virkemidler)

Der er læst følgende kanonforfattere i løbet af 1. år:
- Holberg, Grundtvig, Oehlenschläger, Blicher, Andersen, Martin Andersen-Nexø

Der er læst 3 værker på 1. år:
- Ludvig Holberg, "Erasmus Montanus" (drama)
- Jens Blendstrup, "Gud taler ud" (roman)
- Mohamed Ayoub: "Jeg bliver kun dansk hvis jeg griber ordet" (digtsamling)

Samlet omfang på 1. år: ca. 650 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Online hjælpemidler til terminsprøve og eksamen

2p må benytte https://ordnet.dk/ddo ('Den danske ordbog') samt https://www.ordbogen.com/da/mobile/ til deres eksamen, da det er de ordboger, vi har benyttet i undervisningen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 111 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 KROP OG IDENTITET

Formålet med forløbet er at arbejde kommunikativt og analytisk med forskellige tekstformer som er tonet af klassens fagpakkevalg.
Kropsopfattelse og vores mentale tilstand fylder meget i vores samfund i dag, særligt for unge mennesker, så i temaet her arbejder vi med, hvordan vores moderne, nutidige opfattelse af en problematik som f.eks. kropsidealer kan belyses fra en samfundshistorisk vinkel og kan belyses via forskellige stemmer og forskellige medier.
Vi har udover kropsidealer arbejdet med emner som det syge sind, sorg, sygdom og erkendelse.
En del af forløbet har derudover fokuseret på sproglig analyse gennem sproglige virkemidler, sprogfunktioner, symbolik og semantiske skemaer som åbning af tekstforståelse og -tolkning, samt argumentation og retorik.
Forløbet har altså haft både et litterært, mediemæssigt og et sprogligt fokus.

- Jesper Wung-Sung, 'De tre veninder', "Og havet klapper", Samleren (2000)
- Cecilie Lind, 'Scarykost' (uddrag), Ovbidat (2016)
- Delphine de Vigan, 'Dage uden sult' (uddrag), People's Press (2017)
- Sebastian Stryhn Kjeldtoft, 'En syg sjæl i et sundt legeme?', artikel fra Information (100415)
- Fannie Isabel Couderc Pramming, Sarah Hesseldal, 'Børn har brug for at vokse på med at se små tissemænd og skæve bryster', Berlingske Tidende (150416)
- Naja Marie Aidt, 'Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage - Carls bog' (uddrag), Gyldendal (2017) - p. 9,42,58-59, 108, 112-113, 132-133,154
- Benny Andersen, 'Svantes  Sorte Vise' in: "Svantes viser: En Sanghistorie" (1972)
- Per Vers, 'Selvhad', transskribering af sang, inkl. musikvideo in: "Sidste Omgang" (2022)
- Selvvalgt episode af 'John Dillermand', DR TV, https://www.dr.dk/drtv/episode/john-dillermand_-john-dillermand_227290
- Michael Ørtz Christiansen, 'Sjovt eller over grænsen? Børne-tv om verdens længste tissemand deler vandene', dr.dk, 040121
- brugerkommentarer fra Facebook til en B.T.-artikel om børneudsendelsen, ’Har du set ’John Dillermand’ – Nyt DR-program forarger – ’det er totalt upassende’’
- 'Mordene på Katarina', kortfilm af Kim Lysgaard Andersen (2015)

SUPPLERENDE STOF:  
- Semantiske skemaer og ordvalg
- Sproglige (retoriske) virkemidler
- Ciceros pentagram (det retoriske pentagram)
- Appelformer (etos, patos, logos)
- Argumentationsanalyse (Toulmins udvidede model: påstand, belæg, hjemmel, rygdækning, styrkemarkører, gendrivelse), sammenskrevet fra: Anette Hauge Nielsen m.fl.: Dansk på NY, Systime 2014 + Textanalyse, Systime)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 DET MODERNE GENNEMBRUD (4. værk - Et dukkehjem)

Det moderne gennembrud som en reaktion på romantikkens idylliserende glansbillede
Fokus på det tre k'er - kirke, klasse og køn
Læreroplæg om det moderne gennembruds begyndelse og -ismer, herunder Georg Brandes, 'at sætte problemer til debat', naturalisme og kritisk realisme

Glughul (Fra et iscenesat brev fra Brandes til Erik Skram)

Det folkelige gennembrud

Baggrundstekster:
- Schultz Larsen, 'Herman Bang og impressionismen' ,'Henrik Ibsen og teatret', 'Det folkelige gennembrud', 'Kritisk realisme' og 'Henrik Pontoppidan - fra kritisk realisme til naturalisme' in: "Håndbog til dansk - litteraturhistorie", (Systime 2022)
- Cecilie Bønnelycke, 'Sædelighedsfejden' (danmarkshistorien.dk/Århus Universitet, Institut for Kultur og Samfund, 11018)

Det moderne gennembrud i malerkunsten:
- Vilhelm Kyhn, 'Vinteraften i en skov' (1853) - om DMG som reaktion på romantikken
- Erik Henningsen, 'Sat ud' (1892) - om DMGs fokus på klassespørgsmålet
- Vilhelm Hammershøi, 'Stue i Strandgade med solskin på gulvet' (1901) - om DMGs fokus på køn

Noveller:
- Herman Bang, 'en Historie fra Skumringen' (Ude og hjemme, årgang (1879/80) - fra et tidligere eksamenssæt)

- Henrik Pontoppidan: 'Nådsensbrød' (1887) in: Langdahl, Olsen, Quist, "Krydsfelt - antologi", (Systime, 2022)

Drama:
- Henrik Ibsen, 'Et Dukkehjem' (3. akt), ... 1879

Lyrik:
- U.P. Overby: 'Socialisternes march' (1872) in: Langdahl, Olsen, Quist, "Krydsfelt - antologi", (Systime, 2022)
Som et moderne perspektiv: Naiha Khiljee, ''oprør er også for pæne piger', "Kære søster", (spoken word, Lindhardt og Ringhof 2020)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 DOKUMENTARGENREN (5. værk - dokumentarfilm)

Forløbet har fokus på iscenesættelse af autenticitet og brugen af fakta- og fiktionskoder. Der arbejdes både filmsprogligt og dramaturgisk med forskellige typer af dokumentarer.

Medie- og debatstof:
- Jonas Poher Rasmussen, "Flugt" (2021) - 4. værk
- Alexander Rahnami Mannstaedt, "Dagen jeg døde" (2023)
- Jesper Dalgaard, "Kandis for livet" (2021)
- Per Bjerre, 'Sølle eksistenser? Radiovært viser sig som elitær og nedladende', Debatindlæg på Politiken.dk (15022)
- Esben Kjær, 'Lyt til mig, før Idømmer mig som elitær',  Debatindlæg på Politiken.dk (19022)

Baggrundsstof:
- Handout med begreber og eksempler til filmiske virkemidler, baseret på Mimi Olsen, Hans Oluf Schou (red.), "Levende billeder", Systime (2007-09), Claus Nymann Christensen et al. "Mediefag.dk", Systime (2005-10) og Per B. Katz, Henrik Poulsen, "Fokus - en grundbog i film,  tv og video", Gyldendal (2004)
In: Ole Schultz Larsen, "Håndbog i dansk", Systime:
- Bill Nichols 6 forskellige dokumentarfilmtyper
- Autenticitetsmarkører i dokumentarfilm
- Brug af fiktion og fiktionskoder
- Oversigt over fakta- og fiktionskoder i film og tv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 SPROG, ARGUMENTATION OG RETORIK

Det vigtigere end nogensinde før at kunne gennemskue solid argumentation i medier og i den offentlige debat. Samtidig spiller sproget en afgørende rolle i forhold til at underholde, at pointere og at underholde.
I dette forløb får I kendskab til - og lærer at anvende - en række redskaber, så I kan blive i stand til at analysere og vurdere forskellige argumenterende tekster.

Disse redskaber er:
- Ciceros Pentagram (kommunikationssituationens dele)
- De forskellige talegenrer
- Retorikkens appelformer: logos, etos og patos
- Toulmins simple og udvidede argumentationsmodel
- Retoriske virkemidler
- Sproglige virkemidler og sproglige kneb
- Facework,
- Sproghandlinger - fra Helstrup, Simonsen, "Mundtlighed i dansk", Systime (2022)
- Retoriske figurer - fra dansketaler.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 REALISME, MODERNISME OG EKSISTENTIALISME

Forløbet har et litteraturhistorisk fokus på mellem- og efterkrigsperioden (ca. fra 1920'erne til 1960'erne). Vi arbejder med litteraturens udvikling bevidsthedsmæssigt og tematisk. Både efterkrigstiden og mellemkrigstiden som perioder er foranderlige og skelsættende for den måde, mennesket ser sig selv, også i litteraturen.
Den litteratur, vi har arbejdet med har hovedsageligt to forgreninger, den socialrealistiske og den modernistiske. Inden for modernismes kunstneriske oprør har vi arbejdet med tekster, hvor nye former og en ny sprogbrug bruges som repræsentation for en ny måde at beskrive verden på.
Inden for realismen har vi arbejdet med det social oprør og det sociale ansvar som en fællesnævner, der vil forandre samfundet.
Med nogle af de senere tekster fra efterkrigstiden (1945-1960'erne) har det moderne fået et andet eksistentielt udtryk. Vi har arbejdet med eksistentialisme ud fra begreber som identitet, skæbne, ansvar, krise, angst, valg, handling og fremmedgørelse.

Baggrundsstof:
Fra "Brug litteraturhistorien", Systime, iBog (2024):
- 'Mellemkrigstid og efterkrigstid'
- 'Realisme''
- 'Modernismer i mellemkrigstiden'
- 'Det kunstneriske oprør'
- 'Det sociale oprør'
- 'Harald Herdal - opfordring til en social revolution' (socialrealisme)
- 'Konfrontationsmodernisme'
- 'Eksistentialisme'
- 'Karen Blixen - at bære sin skæbne med stolthed'

Fra "Litteraturhistorien - på langs og på tværs", Systime, iBog (2024):
'Forfatteren Tove Ditlevsen'
'Den litteraturhistoriske kontekst'
'Kampen som pige og kvinde – Tove Ditlevsen'

Fra Kennebo, Andersen, 'Realismer - Modernismer', (Systime 2010):
- 'Hvad er realisme?'
- 'Modernisme: Sanse nyt, tænke nyt'

Fra "Håndbog til dansk – Litteraturhistorie", Systime, iBog (2024):
'Johannes V. Jensen - modernitet ved århundredeskiftet", Systime, iBog (2024)
- Johannes V. Jensen, 'På Memphis Station' (uddrag), "På Memphis Station" (1906) in: Langdal, Olsen, Quist, "Krydsfelt", Systime (2022) - som perspektivtekst

Kernestof:
- Rudolf Broby-Johansen, 'BORDELPIGE DRÆBER UFØDT', "Blod" (1922) in: "Brug litteraturhistorien", Systime, iBog (2024)
- Harald Herdal, 'Før jul' (uddrag), "Bisser", Gyldendal (1948)
- Tom Kristensen, 'Det blomstrende slagsmål' (1920, tilpasset nudansk retstavning) in: "Brug litteraturhistorien", Systime, iBog (2024)
- Edith Södergran, 'Vierge  moderne', "Digte 1916" (1916)
- Rolf Jacobsen, 'Dynamoen', "Vrimmel" (1935)
- Martin A. Hansen, 'Roden' (1955) in: "Noveller", Gyldendal (1961)
- Tove Ditlevsen, 'Aften', "Paraplyen", Hasselbalch (1952)
- Karen Blixen, 'Babettes gæstebud' (uddrag) in: "Skæbneanekdoter", Gyldendal (1958)
- Klaus Rifbjerg, 'Det er blevet os pålagt' in: "Konfrontation", Gyldendal (1963)
- Peter Seeberg, 'Hvile', "Eftersøgningen og andre noveller", Arena (1962)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 MENNESKE, NATUR OG KLIMA (6. værk - lyrik)

Vi har i forløbet arbejdet med den nyere litteratur især ud fra begreberne 'minimalisme, ''bekendelseslitteratur', '(eksperimenterende) realisme', 'autofiktion' og 'performativ biografisme'.
Vi har arbejdet med Liv Eas værk analytisk og i et skriveværksted, hvor vi selv har prøvet kræfter med Liv Eas metoder som overstregningsdigte og udklipnings-digte med materiale fra natur-encyklopædier og materiale fra Dansk Naturfredningsforenings hjemmeside.
Forløbet (inkl, værket) er en fagpakketoning ift. klassen Science-fagpakke.
Derfor er det biologiske aspekt af natursynet også inkluderet, bl.a. i skriveværkstedet.

- Liv Ea, "Lys bliver til løv", Herman og Frudit (2021) - 6. værk
- Lone Hørslev, 'Giftige blomster og bær' in: "Jeg ved ikke om den slags tanker er normale. Skilsmissedigte", Forlaget Hjørring (2009)
- Stine Askov, "Katalog over katastrofer" (uddrag), Gyldendal (2020) in: Kjær-Hansen, Kennebo, Bertelsen, "Litteraturhistorien - på langs og på tværs", Systime 2012
- Lone Bellings tale ved Folkets klimamarch (demonstrationstale), 050920, dansketaler.dk
. Laura Vinstrups tale ved klimastrejken Fridays for Future (demonstrationstale), 200919, dansketaler.dk
- Connie Hedegaards tale ved Klimamarchen 2019 (demonstrationstale), 250519 in: Tolstrup, 'Klimadrømmekraft - klimalitteratur, sprog og medier', Praxis 2024
- Greta Thunbergs tale ved FNs klimatopmøde (2019) , Youtube.com - til en diskussion om retorik og klimafølelser

Baggrundsstof:
- Steve Cutts' animationsfilm 'The Turning Point' (2020) in: Gustafsson, Kristiansen, "Klimalitteratur", Systime (2020)
-  'Hvad er klimalitteratur?' in: Tolstrup, 'Klimadrømmekraft - klimalitteratur, sprog og medier', Praxis (2024)
- Det retoriske pentagram
- De tre talegenrer
- Argumentation
- Appelformer
- Sproglige (retoriske) virkemidler
- Retoriske figurer, fra dansketaler.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer