Holdet 2024 Ps/2h PsB/2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Århus Akademi
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Majken Young Mi Rasmussen
Hold 2024 Ps/2h PsB/2 (2h PsB/2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Depression
Titel 2 Angst
Titel 3 Feltarbejde
Titel 4 Radikalisering

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Depression

Vi har indledt forløbet om depression og angst med at se på diagnosebegrebet og diagnosesystemet ICD10. Vi har arbejdet med, hvordan man stiller en diagnose, hvorfor psykiske lidelser ændrer sig over tid, og hvorfor der i dag diagnosticeres i højere grad end tidligere.

Forløbet om depression er indledt med at fastslå kriterierne for depression (unipolar og bipolar) og set på forekomst, kønsfordeling og debutalder.  

Stress-sårbarhedsmodellen i forskellige versioner er blevet fremhævet for at tydeliggøre de mange faktorer, der er på spil i udviklingen af en depression. Vi har ridset de to yderpositioner op i udviklingen af depression; miljøets og arvens betydning. Til at belyse miljøets indflydelse har vi brugt en senmoderne forklaringsmodel med fokus på valg, ansvar, skyld, kropsfokus og sociale kompetencer. I den modsatte grøft har vi fløjen, som understreger genernes betydning i udviklingen af depression. Endelig har vi arbejdet med forskning, der fokuserer på samspillet mellem gener og miljø; Caspi og Kendlers fund af 5-HTT-genet, HPA-aksens følsomhed samt hjernens plasticitet. I denne forbindelse har vi set uddrag fra Dunedin-undersøgelsen.

Vi har undersøgt mulighederne for behandling af depression: ECT, kognitiv terapi, metakognitiv terapi, træning, vinterbadning, naturterapi, psylocibin-assisteret psykoterapi (PAP) og neurofeedback. I forhold til ECT har vi set to udsendelser ”Den deprimerede rapporter” og ”Et stød i hjernen”, og vi har arbejdet med tre teorier om ECT’ virkning; krampeteorien, den endokrine teori og neurogeneseteorien. I forhold til træning har vi set på forskellige teorier, der forklarer trænings virkning; neurologisk (øget koncentration af signalstoffer og neurogenese), kulturelt (anerkendelse og prestige) og endelig en forklaring, der ser motion som en afledningsmanøvre.

Læste sider
• Psykologiens Veje pp. 222-223, 226-230, 427-429, 446-451
• ”Når psykiatriske diagnoser skal stilles”, http://www.dr.dk/sundhed/Sygdom/Psykiatri-/Artikler/2012/0516145227.htm
• ”Diagnosers evidens”, Psykolog Nyt, p. 13, nr. 11, 2014
• ”Velkommen til diagnosernes land”, KL, 17. januar 2011
• ”Individuelle problemer bør løses i fællesskab”, Et spind af sorte tanker, pp. 55-61, Søndergaard, P. S., Turbine 2009
• ”Gener bestemmer om vi får depression af stress”, Dagens medicin
• ”Depression kan påvirke hjernen”, Sygeplejersken 2004; (32): 36-40
• ”Chok bygger hjernen om”, Weekendavisen 24.6.2011
• ”6.10: Kognitiv terapi” + ”6.11: Kognitiv adfærdsterapi”, Psykologi - fra celle til selfie, Ravn, F. et al., Columbus https://psykologi.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=193 + https://psykologi.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=194
• ”Depressive unge lærer nye tanker og handlinger”, Et spind af sorte tanker s. 39-45, Søndergaard, P. S., Turbine 2009
• ”Metakognitiv terapi”: https://cektos.dk/terapi/metakognitiv-terapi.aspx
• ”Endeligt bekræftet: Depression kan trænes væk”, Videnskab.dk, 10. juli 2013
• ”Motion mod depression”,  www.dr.dk,  20. mar. 2010
• ”Motion kan hjælpe mod depression”, Politiken 26. NOV. 2013
• ”Jeg kunne ikke tage mig sammen”, p. 33-37, Et spind af sorte tanker, Søndergaard, P.S., Turbine
• Forlaget 2009
• ”Depression kan skade hjernen”, www.videnskab.dk, 18. oktober 2011
• Vinterbadning:
o Fjordsvømmer og Vinterbadeklubben Neptun: Vinterbadning og dens virkning på kroppen – Fjordsvømmer og Vinterbadeklubben Neptun
o Vinterbadere i Vejle tester, om det kolde gys hjælper mod depression, www.dr.dk, 26. december 2021
• Naturterapi: https://soelvstein.dk/naturterapi-mod-stress/
• Psilocybin-assisteret psykoterapi:
o Psi¬lo¬cy¬bin-as¬si¬ste¬ret psy¬ko¬te¬ra¬pi: https://www.psykiatri-regionh.dk/fagfolk/KAGS/KAG-Psykoterapi/Forskningsresumeer/Sider/Psi%C2%ADlo%C2%ADcy%C2%ADbin-as%C2%ADsi%C2%ADste%C2%ADret-psy%C2%ADko%C2%ADte%C2%ADra%C2%ADpi.aspx
o Flere lande åbner for brug af psykedeliske stoffer til behandling af flere sygdomme: 'Det er noget af det mest lovende, der er sket i årtier', https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/flere-lande-aabner-brug-af-psykedeliske-stoffer-til-behandling-af-flere
• Neurofeedback: https://eeginstitute.dk/neurofeedback/


Udsendelser set på timen:
• Medicinens historie: Psykiatriens historie, 3.5.2004 26 min.
• Kan videnskaben spå om fremtiden? 3, Når arveanlæggene kommer i dårligt selskab, DR2, 1. februar 2016 (uddrag)
• Depression: Derfor føles alt ligegyldigt: https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/depression-derfor-foeles-alt-ligegyldigt
• ”Kan jeg blive fri for min depression?” (uddrag)
• Den deprimerede rapporter (15 min.) DR1 21.05.2008
• Et stød i hjernen DR1, 18.1 2012
• Metakognitiv terapi: Livsvalg: Jagten på lykken, DK4, 4.11.2017
• Motion mod depression (2) Ha’ det godt DR 1, 5.10 2010
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Angst

Dette forløb er indledt med at fastlægge forskellen på frygt og angst og dernæst fokusere på angstens fire bestanddele; det kropslige, det følelsesmæssige, det kognitive og selve adfærden. Vi har set på forskellige former for angstlidelser; generaliseret angst, fobier (enkeltfobi, agorafobi og socialfobi), panikangst og OCD.

Vi har arbejdet med forskellige forklaringer for at forstå angsten: 1) Neuropsykologien i form af den tredelte hjerne, frygtens to veje samt amygdalas rolle, 2) den behavioristiske (faktorer der kan betinge angstindlæring), 3) den evolutionære, 4) den fysiologiske med fokus på både på arv og miljø og endelig 5) den senmoderne.

Vi har arbejdet med fire former for behandling af angst: Kognitiv adfærdsterapi, eksistentialistisk terapi, hypnose og mindfulness.

Læste sider
Psykologiens Veje s. 226-232, 256, 258-260, 429-437
Når angsten tager magten, Søndergaard, P. S., Turbine
• ”OCD - symptomer, årsager og behandlinger”, pp. 17-23
• ”Børn og unge vokser op i en angstkultur”, pp. 85-91
• ”Angst og eksistens går hånd i hånd”, pp. 121-126
• "Dengang Astrids verden væltede", pp. 129-135,

https://netdoktor.dk/fakta/hypnose-genvej-til-det-ubevidste.html
Hypnoterapi i praksis af Graversen, Jens-Jørgen
"Mindfulness i psykologiens verden", pp. 19-23, Mindfulness for børn og unge- Teori og praktiske øvelser, Justesen, S. L., Dansk Psykolog Forlag A/S, 2019
”Kan følelsesmæssige reaktioner være tillærte?”, 20 psykologiske eksperimenter der ændrede vores syn på mennesket”, pp. 201-217, Olesen, H. H., Plurafutura Publishing, 2011
"Psykisk sundhed i Danmark", www.psykiatrifonden.dk/temaer/fakta.aspx

Udsendelser set på timen:
• I følelsernes vold, DR2, 22/6 2015, 43:25 min.
• Styret af tvangstanker, DR1, 2. april 2019
• Classical Conditioning (Pavlov) https://www.youtube.com/watch?v=nUEtPkpvnBs
• Traumer i hjernen https://www.youtube.com/watch?v=cOIPCwPyFgQ
• ”Sundhedens time: Anna og flere unge har det skidt”, 14.10 2022, https://www.dr.dk/dr-laer/mediebiblioteket/sundhedens-time-anna-og-flere-unge-har-det-skidt (radioprogram - uddrag)
• Ted Talk: How to cope with anxiety - Olivia Remes, https://www.ted.com/talks/olivia_remes_how_to_cope_with_anxiety
• Hypnodating 1:6, DR3, 2018
• ”Free the mind”, DR2, 2013
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Feltarbejde

I dette forløb har eleverne i grupper udformet og gennemført et selvstændigt psykologisk feltarbejde.

For at blive i stand til dette er eleverne blevet trænet i:
• At være opmærksomme på fejlkilder og forsøgseffekter; Hawthorne-effekten (undersøgelseseffekten), selvrapportering, pygmalioneffekten, validitet, repræsentativitet og reliabilitet.
• At identificere psykologiens tre videnskabelige traditioner med hver deres metode, fokus og empiri
• At skelne forskellige former for eksperimenter fra hinanden; laboratorie, felt og naturlige eksperimenter = observationer og skelne mellem den kvalitative og kvantitative metode samt fordele og ulemper ved disse.
• At udarbejde interviews og spørgeskemaer
• At kende variable; uafhængig, afhængig og forstyrrende.

I feltarbejdets planlægningsfase har de arbejdet med deres forsøgsdesign, og efter udførelsen har de bearbejdet deres data og udarbejdet en rapport. Forløbet er afsluttet med en præsentation af deres arbejde.

Læst materiale
• ”Forsøgseffekter og fejlkilder”, Undersøgelser i psykologi, Quorning, K. & Jensen, C. T., Systime https://undersoegelseripsykologi.systime.dk/?id=169
• ”De tre psykologiske tradition”: https://psykveje.systime.dk/?id=5773#c13990
• ”Interview” + ”Spørgeskemaundersøgelse”, Psykologiens Veje: https://psykveje.systime.dk/?id=5758, https://psykveje.systime.dk/?id=5763  
• ”Eksperimenter” + ”Observation”; Psykologiske Feltundersøgelser. Psykologi B, pp. 11-14, 17-22, Larsen, O, S., Systime 2014
• ”Den store forskel”, Weekendavisen, d. 20.7 2007, Lone Frank
• ”Flygtningebørn i folkeskolen - hvem skal hjælpe dem?”, Forskningsnyt fra psykologien, 1997, 6(1)
• ”Indplantning af falske barndomserindringer”, Forskningsnyt fra psykologien, 1995, 4(4)

Videoklip og udsendelser vist på timen:
The Bystander-effect - https://www.youtube.com/watch?v=OSsPfbup0ac
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Radikalisering

Radikaliseringsforløbet er blevet indledt med en behandling af begreberne terrorisme og ekstremisme. Forløbet bygger på CERTA-rapportens definition af radikalisering, og vi har set på radikaliseringsprocesser; de tre niveauer af radikalisering, top-down og bottom-up-fasemodeller samt en mere flydende fasemodel (Precht).

Vi har arbejdet med to spor eller niveauer i undersøgelsen af, hvorf
or man kan blive radikaliseret: 1) en situationsbestemt tilgang og en 2) personorienteret tilgang.

I den situationsbestemte tilgang har vi arbejdet med:
• En sociologisk vinkel: Ziehes tre reaktionsmønstre på senmoderniteten, deprivationsteori (Glock & Stark) samt Rambos konversionsteori
• En gruppepsykologisk vinkel: Gruppetyper, gruppesammenhold, neostammer (Maffesoli) og mobning (Rabøl)
• Stereotyper og teorier om fordomme: Kontaktteori (Fiske), syndebukketeori (Adorno), den realistiske gruppekonfliktteori (Sherif) og den sociale identitetsteori (Tajfel & Turner).

I den personorienterede tilgang har vi arbejdet med:
• Opmærksomhedsprocesser, perception og gestaltlove
• Identitetsteorier: Erikson, Marcia samt Tajfel og Turner
• Ryan og Decis selvbestemmelsesteori
• Barndommen: Tilknytningsstile (Ainsworth), typer af omsorgssvigt (Christensen) samt fire opdragelsesstile (Baumrind)
• Goldbergs teori om fem forhold, der har betydning for udvikling af destruktiv adfærd
• Vrede
• Personlighedsprofiler (Nesser): Entreprenøren, protegéen, den utilpassede og stejferen samt fire årsager til at søge jihadistiske bevægelser (Hemmingsen).
• Neuropsykologisk perspektiv: Teenagehjernen, beslutningstagen, nucleus accumbens, frontallapper, insula

Endelig har vi arbejdet med forebyggelse af radikalisering: De tre forebyggelsesniveauer, Aarhusmodellen med fokus på mentorer, teorien om self-efficacy (Bandura), og vi har set på CERTA-rapportens konklusioner i forhold til, hvilke aktører der har størst betydning for modstandskraft.  Afslutningsvis har vi arbejdet med konspirationsteorier og hvordan de virker, fordi denne viden er vigtig i antiradikaliseringsarbejdet.

Læste sider
• Psykologiens Veje pp. 147-149, 159-161, 163-167, 350-353
• CERTA-rapport: Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme. Et eksplorativt studie af modstandskraft i udvalgte danske lokalmiljøer, pp. 15-16, 47-56, Trygfonden
• Radikalisering og terrorisme pp. 14, 17-19, 70, Petersen, P. B. & Fafner, H. H., Systime 2016
• ”Konversionsteori” + Deprivation”, pp. 20-21, Begrebsnøgle til religion, Lykke-Kjeldsen, C., Systime 2016
• Radikalisering og ekstremisme”, 1.1 Hvad er radikalisering og ekstremisme?” pp. 9-10, Thygesen, M. & Ebbrecht, C., Systime 2024
• ”Tre generelle reaktionsmønstre” 101-102, Psykologi - fra celle til selfie, Ravn, F. A. & Wolf, T., Forlaget Columbus
• ”Gruppesammenhold”, 399-400, Introduktion til psykologi, Koester, T. & Frandsen, K. (red), Frydenlund 2016
• ”Stammer i det senmoderne samfund?”, Netværkssamfundet. Jeg er på, altså er jeg”, Bjørnstrup, V. et al. s. 78-80, Columbus 2012
• Mobning, pp. 16-17, Hansen, H.R., Aarhus Universitetsforlag 2018
• Stereotyper og fordomme, pp. 29-31, 34, 91-93, 117-118. 122-123, Kuschel, R. & Zand, F., Frydenlund 2007
• Uden tvivl er tro farligt. Fundamentalistens psykologi, pp. 238-239, 309-314, 359-361, Rosenstock, J., U Press 2017
• Ungdom. Psykologiske linjer og vilkår, pp. 64-71, Poul Thomas Brandt, Rahelt 2011
• PsykB. Temaer til psykologi på B-niveau, Riisager, M. (red.), Frydenlund 2023
o ”6.4.2 Ryan og Decis selvbestemmelsesteori”, pp. 171-175,
o ”8.2.1 Tilknytning i barndommen”, pp. 256-258
• “2.4: John Bowlby og Mary Ainsworth”, https://psykologi.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=250
• ”2.7: Omsorgssvigt”, https://psykologi.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=253
• Kort og godt om vrede, 20-26, 28-32 Møller, S.B., Dansk Psykologisk Forlag A/S 2021
• ”Ensomme ulve er en myte”, www.kristeligt-dagblad.dk, 11. februar 2016
• ”Den følsomme hjerne” s. 113-128, Teenagehjerners udvikling Eveline Crone, Turbine, 2012.
• ”Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme: Strategi”, ”Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme: Praksis”,  https://stærkefællesskaber.dk/undervisning/gymnasie/gruppe/emne-6/
• ”Konspirationsteorier - Den ultimative sandhed som forklarer alt, og hvordan alting hænger sammen”, Forskningsresumé/nr. 5/ 2019, Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme
• ”Hovedresumé og forklaring af Pizzagate” + ”Konspirationsteoretisk argumentation”, https://hvemstodbag.ibog.frydenlund.dk/?id=173 +  https://hvemstodbag.ibog.frydenlund.dk/?id=150
• Confirmation bias, https://www.ucl.dk/videnportal-sund/forskning/forskningstilgange-og--metoder/bias-og-confounding#confirmation+bias
• ”Egen-vurdering-af-mestringsevne”, 91-93, Psykologi, Søgaard, U., Gyldendal 2013
• ”Sådan rekrutterer Islamisk Stat unge, vestlige kvinder på nettet”, VICE UK, https://www.vice.com/da/article/wda54w/islamisk-stat-rekrutterer-unge-vestlige-kvinder-paa-nettet-068
• ”Hvor stort er antallet af udrejste ”Syrienskrigere” fra EU og Danmark?”, https://www.dst.dk/da/informationsservice/blog/2016/04/syrienkrigere

Udsendelser set på timen
• Kundbypigen-hvorfor ville min lillesøster være terrorist?, DR2 15.5 2018
• De nye nazister, DR1, 19.11 2020
• Pessimisterne (4), 12. september 2011
• Islamisk stats danske soldater (uddrag), DR2 15.9 2016
• Mit had til skræk og advarsel, DR3, 11.maj 2016
• Lydklip med Mohammed Hassan: https://stærkefællesskaber.dk/undervisning/gymnasie/gruppe/emne-6/#case
• Hjernevaskeren, episode 3: Vejen ud, DR1, 15. januar 2023
• Bydelmødrenes Landsorganisation, https://www.youtube.com/watch?v=kvWVOPxnL4g&t=20s
• Simon Prahm, direktør i GAME (2016), https://www.youtube.com/watch?v=7mc7eTqqkDY
• Film om stormødet om forebyggelse af kriminalitet og radikalisering, https://www.youtube.com/watch?v=rUNu3zyxINw
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer