Holdet 2f ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Århus Akademi
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Anders Normann Christensen, Cæcilia Fogh Jensen, Lene Togeby Gottlieb, Majken Young Mi Rasmussen, Morten Friis Eriksen
Hold 2024 ks/f (1f Hi, 1f ks, 1f re, 1f sa, 2f Hi, 2f ks, 2f re, 2f sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hi: Antikken
Titel 2 Hi: Middelalder og renæssanc
Titel 3 Hi: Enevælde, oplysningstid og revolution
Titel 4 Hi: Den industrielle revolution
Titel 5 sa: Ideologi, politik og vælgere
Titel 6 Hi: Danmark i 1800-tallet
Titel 7 Re: Kristendom
Titel 8 Hi: Imperialismens spor
Titel 9 sa: Kultur og identitet
Titel 10 Hi: Kultur og identitet
Titel 11 RE: Kultur og Identitet
Titel 12 Hi: Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Titel 13 Re - Minietikforløb
Titel 14 Re - USA
Titel 15 sa: USA
Titel 16 Hi: USA
Titel 17 ks-projekt: USA
Titel 18 Hi: Rusland
Titel 19 Re- Rusland
Titel 20 Sa Rusland
Titel 21 ks-projekt: Rusland
Titel 22 Eksamensbilagssæt til flerfaglig eksamen
Titel 23 Ordbøger

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hi: Antikken

Forløbet dækker Europas historie frem til ca. 500 e. Kr.

Gennem klasseundervisning, gruppearbejde og elevoplæg arbejdes der med følgende konkrete emner:

* Den græske bystat og bystatsskultur.
* Det athenske demokrati.
* Det spartanske samfund.
* Hellenismen
* Den romerske republik
* Det romerske imperium
* Romerrigets sammenbrud og overgangen til middelalderen.

Historie-kernestoffet er:
* Nedslag i verdens og Europas historie i antikken, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
* Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
* Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
* Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
* Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
* Historiefaglige metoder
* Historiebrug.

Materiale:
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv. Systime 201. s. 12-30,
Gade, Jellingsø og Priisholm: Europas verdenshistorie. Munksgaard 1985. s. 37-47
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hi: Middelalder og renæssanc

Forløbet dækker nedslag i dansk og europæisk historie ca. 500-1600

Gennem klasseundervisning, gruppearbejde og elevoplæg,
Europæisk historie
Feudalisme
Den katolske kirke og forholdet til den verdslige magt.
Produktionsforhold i middelalderen, herunder befolkningsudvikling, byer og bykultur i middelalderen.
Danmark i vikingetiden.
Den arabiske ekspansion og korstogene
"Den sorte død"

Renæssance
Kunst, politik og menneskesyn
Humanismen
Naturvidenskab
De store opdagelser
Reformationen


Historie-kernestoffet er:
* Nedslag i verdens og Europas historie i middelalderen g renæssancen, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
* Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
* Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
* Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
* Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
* Historiefaglige metoder
* Historiebrug.

Materiale:
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv. Systime 2012.  s. 97-100, 112-115., 123-132, 157-164, 166-171.
Gade, Jellingsø og Priisholm: Europas verdenshistorie. Munksgaard 1985. s. 50-57
TV: Historien om Danmark: ”Vikingetid” og klip fra”Renæssance og reformation”.
TV: Pest over Europa 1: Det første angreb.
Klip fra. Verdenshistorie: Plyndringens tid. Og Korstog til Jerusalem
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hi: Enevælde, oplysningstid og revolution

Enevælde, oplysningstid og de store revolutioner

Forløbet dækker europæisk historie i perioden ca. 1600-1800
ud fra grundbogen: Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv. Systime 2012.
Forløbet dækker perioden ca. 1660-1815 med fokus på Europa og særligt England og Frankrig. Med afsæt i Enevældens ideologi, styreform og samfund undersøges de politiske og økonomiske revolutioner, som forandrede den vestlige verden (Europa og USA) i perioden 1660-1815, med særligt fokus på den politiske revolution i Frankrig og den Industrielle revolution i England.
Faglige mål:
- at skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- at reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.
Kernestof:
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- Styreformer i et historisk perspektiv

Fokuspunkter.
- Enevælden - ideologi, styreform og samfund
• Samfundets opbygning, herunder centralisering af magten
• Hvordan bliver magten iscenesat og hvorfor er det centralt.
• Grundlæggende oplysningstanker: Rosseau, Voltaire og Montesquieu
- Politisk revolution - Den franske revolution.
• Årsager til, hvorfor revolutionen opstår og dets forløb
• Konsekvenser for Europa og enevælden i Frankrig.
• Napoleonskrigene og Wienerkongressen, herunder nationalstaternes fremvækst
- Økonomisk revolution - Den industrielle revolution i England
• Hvad den industrielle revolution er og forklaringer på, hvorfor industrialiseringen opstår i England
• Konsekvenser for samfundet politisk, socialt og økonomisk
- Ideologiernes opståen - Hvad er det gode samfund ifølge de forskellige ideologier?
• Liberalisme.
• Årsager til at ideologierne opstod



Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv. Systime 2012Trekantshandel og kolonikrige s. 172-175
Enevælden. s. 181-183 og 187-189.
Oplysningstiden herunder forskellige oplysningsfilosoffer. S. 194-199. Boks nr 7, 8 og 9 gennemgået som kilder.
Den franske Revolution s. 211-224.
Napoleonskrigene: s. 224-230
Klip fra ”Historien om Danmark. Enevælde og oplysningstid”
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hi: Den industrielle revolution

Den industrielle Revolution:
Ebbe Kühle: Hvorfra, hvorhen, hvorfor. Gyldendal 1998. s. 114-118
Peter Frederiksen. Vores verdenshistorie 2 s. 79-81.
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv. Systime 2012Trekantshandel. S. 252-254.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 sa: Ideologi, politik og vælgere

Forløb med fokus på ideologier, partier, demokrati og politisk deltagelse i Danmark. De tre klassiske ideologier (Liberalisme, konservatisme, socialisme) samt ideologiske forgreninger er gennemgået. Derudover har vi arbejdet med forskellen på fordelingspolitik og værdipolitik og hvor partierne kan placeres og rykke sig på de to akser. Molins model er gennemgået som forklaring på politiske standpunkter. Til sidst er magtens tredeling gennemgået samt forskellen på deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati og til sidst regeringen og Folketingets påvirkning på lovgivningsprocessen.

Forløbet afsluttedes med en case om samtykkeloven, hvor vi analyserede dette ud fra ideologierne, Molins model og den politiske proces.

Litteratur:
- Luk Samfundet Op! 3. udgave, s. 108-142 + s. 163-167

Artikler:
- Statsministerens nytårstale 2025
https://www.dr.dk/drtv/episode/statsministerens-nytaarstale_496088
- Staten skal ikke opdrage borgerne, Politiken, 30. august 2012
- Derfor er ulighed nødvendigt, Kristeligt Dagblad, 14. januar 2019
- Nye Borgerlige - Islam ingen indflydelse,https://nyeborgerlige.dk/islam_ingen_indflydelse/
- Nye Borgerlige - Mindre stat mere menneske, https://nyeborgerlige.dk/principprogram/mindre-stat-mere-menneske/
- https://www.facebook.com/CarlValentinSF & https://www.facebook.com/PelleDragstedspolitikerprofil
- "Overblik: Partierne i Danmark" 03.10.22 Kristeligt Dagblad, https://www.kristeligt-dagblad.dk/politik-begyndere/overblik-partierne-i-danmark
- HVAD ER VELFÆRD FOR VENSTRE?, https://www.venstre.dk/politik/venstre-mener/velfaerd
- Jakob Ellemanns vælgere er lige så velfærdselskende som Anker Jørgensens, Mandag Morgen, https://www.mm.dk/artikel/jakob-ellemanns-vaelgere-er-ligesaa-velfaerdselskende-som-anker-joergensens
- "Demokrati skal ikke kun finde sted hvert fjerde år. Borgerne skal ind og sidde med ved bordet" Information, 18. marts 2021
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Hi: Danmark i 1800-tallet

Eleverne har skrevet historieopgave i dette emne og har haft to forskellige temaer:
- Indførelsen af grundloven i Danmark
- Arbejderbevægelsen og industrialiseringen i Danmark

Tværfagligt forløb med dansk og dækker følgende emner i historien:
- Nationalisme og Napoleonskrigene
- Grundloven 1849
- Nationalliberalismen og Orla Lehmann.
- Udvikling af de danske partier og demokrati
- Industrialisering og arbejderbevægelse i Danmark

Historie-kernestoffet:
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
– dansk historie og identitet
– Styreformer i et historisk perspektiv
– historiefaglige metoder
– historiebrug

Kilder:
- Korte kildeudpluk fra Frederiksen om arbejderbevægelsen og industrialiseringen i København.
- Falstertalen ved Orla Lehmann
- Udpluk af Danmarks grundlov
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Re: Kristendom

Dette forløb er begyndt med en introduktion til religionsfaget gennem en præsentation af Ninian Smarts syv dimensioner.

Fokus i kristendomsforløbet har været følgende:
• Grundmyter: Skabelsesmyte, syndefaldsmyte og løsningsmyte
• Kristendommens jødiske baggrund: Pagterne med Abraham og Moses, templet i Jerusalem
• Den historiske og den mytiske Jesus: Jesu roller og funktion, løsningen på syndefaldet
• Kristen etik: Den gamle pagt vs. den nye pagt med det dobbelte kærlighedsbud og den gyldne regel
          o Lignelsen om den barmhjertige samaritaner
          o Bjergprædiken
          o Aktualitet: Marie Krarup og Kim Hartzers tolkning af lignelsen
• Reformationen: Luthers opgør med den katolske kirke
          o Troen
          o Sakramenter
          o Bibelen alene
          o To-regimentelæren
• Moderne kristendom
         o Rudolf Bultmanns afmylogiseringsbegreb
         o Per Ramsdals afmytologisering og nye trosbekendelse
       o Kristendommen i dag: Sekularisering og Grundloven
       o Danskernes forhold til folkekirken: Tre typer kristne + ”Belonging without believing”

Teori:
• Ninian Smarts religionsdefinition: De syv dimensioner
• Maksimalisme - minimalisme (Lincoln)
• Positioner: Modernisme-traditionalisme, fundamentalisme-sekularisme (Hjärpe)

Læste Bibeltekster:
1. Mos. kap. 1-3
1. Kong. kap. 8
Luk. kap. 2,41-52
Mark. kap. 3, 1-6
Mark. kap.7, 1-23
Luk. kap. 10,25-37
Matt. kap. 5, 43-48 + 7, 1-5

Udsendelse:
Fem skarpe om Luther, (DRK, d. 5. juni 2013)

Besøg i Christianskirken og samtale med præst Anders Kobbersmed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Hi: Imperialismens spor

Engelsk imperialisme med fokus på Indien. Hvilke årsager var der til den begyndende imperialisme og hvilke konsekvenser havde det for Indien. Der har samtidig været fokus på, hvad imperialismen gik ud på og hvordan europæerne så sig selv i forhold til resten af verden. Slutteligt har der været et fokus på Gandhis modreaktion og hvilken arv koloniseringen og imperialismen har i det moderne England.

Faglige mål:
- Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier

Kernestof:
- Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- Historiefaglige metoder
- Historiebrug

Fokuspunkter:
- Imperialismen som ideologi med fokus på England
- Årsager og konsekvenser ved den britiske kolonisering af Indien
- Modreaktion og Indiens selvstændighed
- Kapløbet om Afrika, herunder rollespil om erobringen af Afrika.
- Arven fra imperialismen

Kilder der er gennemgået:
- Macaulay om engelsk sprog og uddannelse i Indien, 1835 (Kilde 61)
- Jarlen af Cromer: "Fordele og ulemper ved det britiske styre" (Kilde 62)
- Synspunktsartikler for og imod Englands rolle i imperialismen: Niall Ferguson, 2003 og Richard Gott, 2011.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 sa: Kultur og identitet

Forløbet søger at besvare den flerfalige problemformulering ”I hvor høj grad er integration mulig i dag i Danmark?” ved hjælp af fagbegreber og teorier om kultur generelt og forskelle mellem kulturer, samt forskellige identitetstyper, samt identitetsstrategier. I samfundsfag har vi særligt beskæftiget os med problemstillingen: "Hvilke samfundsmæssige forklaringer er der på udfordringerne ved integration og identitet?". Forløbet har løbende behandlet den politiske dimension af integrationsdebatten, samt de forskellige partiers holdninger til indvandring og integration.

I forbindelse med en ekskursion til København har eleverne desuden indsamlet data og analyseret holdninger til indvandrere i København og Aarhus og sammenlignet deres holdninger til hvor mange indvandrere Danmark tager imod.

Vigtige begreber og teorier
• Socialisering
• Stamtavle- og tilvalgsstrategien
• Vi- og jeg-kultur
• De tre integrationstyper: Pluralistisk integration, segregation og assimilation
• Pull- og push-faktorer
• De tre identitetstyper: Den rene identitet, bindestregsidentiteten og kreolsk identitet
• Identitetens fire niveauer: Jeg-identitet, personlige identitet, social identitet og kollektiv identitet
• Honneths anerkendelsesteori: Kærlighedsanerkendelse, retlig anerkendelse og solidarisk anerkendelse

Hovedlitteratur
Luk Samfundet Op! 3. udgave s. 30-53
SamfNU s. 48-53
KulturNU - kulturmøder, ungdomskultur og integration, 2015 Gunvor Vestergaard og Systime ”Nationalitet”

Supplerende litteratur
- VIDEO: Explainer: Sådan bliver man dansk 2021 https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-saadan-bliver-man-dansk-statsborger_284114
- Indfødsretsprøven 2024, https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-11-29-test-dig-selv-kan-du-bestaa-den-nye-indfoedsretstest
- https://www.hofstede-insights.com/country-comparison-tool
- »Jeg har overlevet en frygtkultur – så jeg overlever nok også en halshugningsvideo«, 02. november 2015 Berlingske.dk
- ”'Integration er indvandrernes eget ansvar'” 21. december 2007 Information
- ”Stop indvandringen fra Mellemøsten” Dansk Folkeparti, https://danskfolkeparti.dk/politik/indvandrere/
- VIDEO: ”PerkerDansk (2) – Danskhed”, DR3 2015
- ”Retsordfører oplever selv at blive stoppet af politiet”, 21. marts 2022 Politiken
- VIDEO: "Det splittede Danmark ( 1 )" DR1 2016
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Hi: Kultur og identitet

Beskrivelse af forløbet:
Der arbejdes med indvandring til Danmark i perioden 1933 til i dag. Desuden arbejdes med udlændingepolitik og udlændingedebat i samme periode. Forløbet afsluttes med flerfagligt projekt med religion og samfundsfag med udarbejdelse af disposition ud fra udleveret bilagsmateriale.

Der har været følgende nedslag:
- Flygtninge fra det nazistiske Tyskland i 1930'erne
- Tyske flygtninge i Danmark ved 2. Verdenskrigs afslutning
- Indvandring i 1960'erne og 1970'erne: Arbejdskraft udefra -  "fremmedarbejdere" og "gæstearbejdere"
- Flygtninge i 1980'erne og 1990'erne
- Udlændingeloven af 1983
- Udlændingedebatten og -retorikken i 1980'erne og 1990'erne
- Stramninger efter 2001: Indfødsretsprøve og fokus på kultur.
- Ukrainske flygtninge

Kilder der er blevet brugt:
- "Aandeligt forsog for tyske flygtninge", 1945, danmarkshistorien.lex.dk
- “Velkommen Mustafa” fra: Bejder & Holt: ”Fra huguenotter til afghanere”, Side 138-140
- “Fremmedarbejderen – konkurrent” fra: Bejder & Holt: ”Fra huguenotter til afghanere”, Side138-139
- Dronningens nytårstale, 1984, Youtubeklip.
- DF's principprogram 1997 udpluk, afsnit: "Udlændinge og indfødselsret"
- Gnags "Danmark"
- "Debat i Folketinget 2020" fra: Nikolajsen & Ohnesorge: "Den ny indvandring", kilde 31

Heraf film:
- Udpluk fra Ingemann og besættelsen afsnit 2 om tyskerflygtninge.
- Indvandring i velfærdsstaten efter 1965
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 RE: Kultur og Identitet

I dette forløb er der blevet arbejdet med det grundlæggende islam. Vi har set på islams oprindelse samt vigtige begivenheden i Muhammeds liv, der får afgørende betydning for hans virke og islams udformning og udbredelse. I denne forbindelse har vi arbejdet med ”Profetens himmelrejse”.

Vi har arbejdet med de overordnede forskelle mellem Medina– og Mekka-åbenbaringer. Disse forskelle kan - ud fra en objektiv udefra-synsvinkel - illustrere Muhammeds fire inspirationskilder: Hans eget liv, forholdet til den arabiske kultur samt forholdet til bogens folk (kristne og jøder).

Vi har set på trosaspekterne og på praksissiden, hvor vi har arbejdet med et tredimensionelt forståelsesaspekt af de fem søjler; underkastelsen, det sociale samt det psykologiske aspekt.

Loven i islam samt islams rolle og position i forhold til den senmoderne vestlige verden er blevet behandlet gennem Jan Hjärpes fire idealtyper: Traditionalisme, fundamentalisme, modernisme og sekularisme. Hver type med sit syn på Vesten, sharia, samt hvilke områder af livet (hverdagslivet, gudsforholdet og lovgivningen) sharia skal dominere.

Vi har haft fokus på kvinders stilling inden for familien samt mere generelt i samfundet i islams formative år og knyttet det til nutiden, hvor vi har analyseret brugen af hijab samt arbejdet med imam Sherin Khankans projekt om at gøre op med patriarkalske magtstrukturer bla. ved genlæsning af Koranen metaforisk sådan som det kommer til udtryk i Mariam Moskeen.

Endelig har vi arbejdet med en senmoderne vinkel på troen og analyseret musikvideoen ”Hijabi” af Mona Haydar.

Læst
• Grundbog: Muslimernes religion pp. 10-14, 19-35, 42-44, 46-47, 49-55, 101-103, 120, 138-141, 145-151, 154-156, 158-159, Forman, J., Systime 2006
• Islam og muslimerne, 13-14, 53-54, 81-83, Forman, J., Systime 2011
• ”Jan Hjärpe og islam”, Gyldendals religionshistorie 1995, s. 333-338.
• ”Tarek Hussein: Unge muslimer er fanget mellem hadefulde politikere og forstokkede imamer”, Altinget, 19. august 2018
• ”Kravet om at bære tørklæder - og kvinders rettigheder”, www.religion.dk, 12. september 2003
• ”Islam og det senmoderne samfund”, Klassisk og moderne islam¸ kap. 7, Kitir, D., https://islam.systime.dk/?id=p247
• Hadith Gabriel (Jibril)”, Sahih Muslim, vol.1, hadith 1. Gengivet på engelsk i ”Sahih Muslim”, vol. 1, Maktaba Daar us-Salam. Riyadh 2007. Oversat af Deniz Kitir.
• ”Hizb ut-Tahrir om synet på samfundet”, https://www.hizb-ut-tahrir.dk/, maj 2017

Læst fra Koranen og Hadith:
Sura 96, 1-5 - Åbningssura
Sura 56, 1-56: Om Dommedag
Sura 4, 153-159 + 171-173: Kvinderne
Sura 24,30-31 + Sura 33,59-62: Om tørklædet
Hadith, Abû Dâwûd

Hjemmesider:
Islamsvar.dk

Udsendelser og klip vist i undervisningen:
• Muhammad – The Last Prophet - uddrag
• ”Fredagsbøn på Nørrebro” - Religionsportalen
• Konvertitten Helene savner at bade uden at være dækket til | Indland | DR https://www.dr.dk/nyheder/indland/konvertitten-helene-savner-bade-uden-vaere-daekket-til#!/
• Rejsen mod oprøret. En dag med Nordens første kvindelige imam - Sherin Khankan, Sendt på DR2, 17. Oktober 2019
• Mona Haydar: Hijabi: https://www.youtube.com/watch?v=XOX9O_kVPeo

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Hi: Ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Kort forløb med hovedlinjer om  ideologiernes kamp første halvdel af det 20. århundrede - delemner fra forløbet tages op igen i de efterfølgende flerfaglige forløb.

Konkrete nedslag:
* 1. Verdenskrig og Versailles-traktaten
* Økonomisk krise i 1930'erne og dens politiske konsekvenser
* Hitlers vej til magten
* Nazismen som ideologi
* Holocaust og folkedrab
* Optakt til 2. verdenskrig

Kilder:
Statistik:
* Tabstal i 1. Verdenskrig (fra Birgitte Thomassen: 1. Verdenskrig. Frydenlund 2013)
* Rigsdagsvalg i Tyskland 1919-1933
* Arbejdsløshed og industriproduktion i Tyskland 1928-1932

Tekstkilder:
Kilder om Hitlers magtovertagelse hentet fra Bender og Gade: Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig 1919-1945. Belyst ved kilder. Kbh. 1984:
* Forordning til beskyttelse af folk og stat, 28/2-1933
* Bemyndigelsesloven
* Forbud mod Tysklands socialdemokratiske parti
* Lov mod nydannelse af partier
* Lov vedrørende det Tyske riges Statsoverhoved
* Kilder om München-mødet 1938 hentet fra Bender og Gade: Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig 1919-1945. Belyst ved kilder. Kbh. 1984 og Verden efter 1914
   - Chamberlain: Radiotale 27/9-1938
   - Chamberlain og Churchill: Taler i parlamentet hhv. 3/10 og 5/11 1938
   - Cianos dagbogsoptegnelser
   - Weizsäckers erindringer
   - Hubert Masariks rapport

Film:
* Filmklip ved Chamberlains hjemkomst fra München 1938
* Uddrag fra filmen Der Ewige Jude Tyskland 1940

Historie-kernestof:
* Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
* Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
* Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
* Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
* Holocaust og andre folkedrab
* Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
* Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
* Historiefaglige metoder
* Historiebrug.

Omfang af læst stof: 40 sider
Heraf filmklip: "Der Ewige Jude" ca. 20 minutter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Re - Minietikforløb

I minietikforløbet har vi haft fokus på forståelsen af etiske retninger, samt deres syn på etiske problemstillinger og dilemmaer.

Dilemmaer:
- Trolleyproblemet
- Drengen og toget-dilemmaet
- Tvungen organdonation som case
- Aktiv Dødshjælp som case

Etiske retninger:
- Regeletik (De 10 bud)
- Pligtetik (Det kategoriske og praktiske imperativ)
- Nytteetik (Bendtham og John Stuart Mills udgaver)
- Eksistensetik (Simone de beauvoirs udgave)

Materiale
- Hvad er etik?, DR2 11. oktober 2016
- Lykketik, Religion og Etik E-bog, https://religionogetik.systime.dk/?id=148&L=0
- Camilla Rathcke mødte Preben fra DR's dokumentar. Men hun er stadig imod aktiv dødshjælp, Kristeligt Dagblad, 20.12.22
- Peter Jørgensen vil gerne dø, men må ikke: Jeg er en andenrangsborger, en industriel ting uden værdighed, Politiken, 1. JUL. 2017
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Re - USA

- Puritanerne - Exodus, Guds udvalgte folk, City upon a Hill, stærk menighed
- Separationsmur  - adskillelse af kirke og stat, religionsfrihed
- Phil Zuckermann - årsager til amerikaner er så religiøse og danskerne ikke er det
- Deprivationsteori
- Forskel på mainline og evangelikale protestanter
- Protestantiske fundamentalisme - hvem er de (hvad kendetegner fundamentalister), hvilke mærkesager har de, hvor stor betydning har de
- Abortdebat
- Civilreligion - hvad er det, hvordan kan den bruges i amerikansk kontekst
- Sekularisering - forskel på Europa og USA

Der er læst følgende:

Primær materiale:
Følgende afsnit i I-bogen USA. Historie, samfund, religion af Thor Banke Hansen og Andreas Bonne Sindberg  
• Puritanismen | USA. Historie, samfund, religion
• The Wall of Separation – adskillelsen af stat og religion | USA. Historie, samfund, religion
• De amerikanske protestanter | USA. Historie, samfund, religion
• Megakirker | USA. Historie, samfund, religion
• 3.3 Protestantisk fundamentalisme og den kristne højrefløj | USA. Historie, samfund, religion
• Fra fundamentalisme til ny-evangelikalisme | USA. Historie, samfund, religion
• Fundamentalisterne bliver til den politiske kristne højrefløj | USA. Historie, samfund, religion
• Abort: 5. Abort i USA. Pro-life eller Pro-choice | USA. Historie, samfund, religion til og med afsnit 5.4
• Robert Bellah og civilreligion i USA | USA. Historie, samfund, religion
• Guds eget land | USA. Historie, samfund, religion
• Sekularisering | USA. Historie, samfund, religion (læs hele afsnit 3.5 - ind til den grå boks med Phil Zuckermann

Sekundært materiale
Phill Zukermann ”Samfundet uden Gud” Forlaget Univers, 2008- side 188-193

Sociologiske teorier om hvorfor mennesket bliver religiøst

Desirre Ohrbeck ”Er Trump den nye messias” 2. april 2024 -   https://jyllands-posten.dk/debat/kommentar/ECE16979995/er-trump-den-nye-messias/

Merete Holck ”Thanksgiving opstod for at bekræfte forholdet til Gud”, kristelig dagblad, 25. nov 2015


Dokumentar:
• I Guds navn – CFU
• mitcfu - So f...ing special i USA ( 3 )
• mitcfu - Kirke, stat og religion – Phil Zukermann

Lady Gaga - Pepsi Zero Sugar Super Bowl LI Halftime Show
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 sa: USA


USA

I forløbet har fokus været på:
1. Den amerikanske drøm.
Og herunder ulighed, fattigdom, social mobilitet og velfærdsstatsmodeller.

2. Amerikansk politisk kultur.
     Partierne, ideologierne, det politiske system og Trump/trumpismen.

Generelt om USA.
USA’s befolkning og herunder den etniske og racemæssige sammensætning.
USA som føderation. Forholdet mellem centralregeringen og enkeltstaterne.

USA’s politiske system.
USA som føderation. Forholdet mellem centralregeringen og enkeltstaterne.
Parlamentarisk vs præsidentielt system.
Magtens tredeling
Valgsystemet.

De to partier.
Det republikanske og det demokratiske parti. Ideologier, mærkesager. Sammenligning med dansk politik.
Populisme eller fascisme eller ?
Fokus på Trumpismen og den typiske Trump-vælger.

Vælgerne og vælgeradfærd.
Hvad er afgørende for hvordan folk stemmer i USA.
Medierne, Fake News.


Økonomi og sociale forskelle.
Ulighed: Medianindkomst og Gini-koefficent
Den amerikanske drøm og social arv/mobilitet.
USA’s velfærdsstatsmodel.

Materiale.
Banke Hansen og Bonne Sindberg: USA - historie, samfund, religion. Systime 3. udg. e-bog 2024.
Kap 2 USA’s samfund. Politik og Økonomi. Det meste af kapitlet bortset fra 2.10 og 2.14. Jf. nedenstående links
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=370
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=371
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=372
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=373
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=375
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=368
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=402
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=385
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=457
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=387
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=459
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=386
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=458
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=403
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=400
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=369
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=455
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=381
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=395
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=378
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=379
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=377
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=460
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=452
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=451
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=450
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=380
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=393
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=394


Artikel fra projekt:
”Sanders er vred og ude efter de rige” Politiken 4/3 2023.
”Hvad er forskellen på Trumps og Harris politik - sådan helt konkret?”
1. september 2024 Politiken

TV: Klip fra DR2 De glemte fattige i USA.
DR. Explainer: Forstår USA´s valgsystem. Derfor kan man blive..
                               Derfor har højesteret så meget magt
TV2: Er Trump diktator?

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Hi: USA

Amerikansk historie og identitet i perioden fra uafhængigheden til i dag.

Følgende I-bog har været anvendt i forløbet:
Hansen, Thor Banke og Andreas Bonne Sindberg: USA - Historie, samfund, religion. Systime. Første udgivelsesår 2017
URL: https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/

Der arbejdes med følgende konkrete emner:.
* Uafhængighed og forfatning
* Ideen om USA: "City upon a hill,", "Manifest Destiny"
* Slaveri og Borgerkrig
* Børskrak, krise i 1930'erne og New Deal
* Borgerretsbevægelsen efter 2. Verdenskrig
* Indenrigspolitik ca. 1945-1990, herunder "The Great Society" og "Reaganomics"
* USA i Den Kolde Krig med nedslag på Vietnamkrigen

Arbejdsformerne er klasseundervisning, kortere gruppearbejder med eller uden elevfremlæggelser, individuelt arbejde. Forløbet sluttes af med fællesprojekt med religion og samfundsfag med fremstilling af skriftligt produkt ud fra udleveret materiale (se selvstændig beskrivelse af projektforløb)

KILDER:
* Den amerikanske Uafhængighedserklæring
* Lincoln: "Åbent brev fra præsidenten" New York Tribune 22. august 1862
* Herbert Hoover: State of the Union, 2. december 1930
* Senator Henry Hatfield: Tale i Senatet 1933
* Instruks til den sorte befolkning i Montgomery 1956
* Statistik: Medianindkomsten per husstand fordelt på race 2008-2019
* Billeder fra Vietnamkrigen: 1. februar 1968: Henrettelsen af Bay Lop 8. juni 1972: Vietnamesiske børn på flugt efter et amerikansk napalmangreb ("Napalm-pigen")


Historie-kærnestof
* Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
* Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
* Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
* Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
* Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
* Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
* Historiefaglige metoder
* Historiebrug.

Samlet omfang læst stof: 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 ks-projekt: USA

Flerfagligt forløb. På baggrund af udleveret bilagsmateriale og problemformulering, arbejder eleverne med udarbejdelse af disposition. Desuden arbejdes med mundtlig præsentation af dispositionen.

Udleverede bilag

1: Lyndon B. Johnson: State of the union, 4. januar 1965
Fra: Thor Banke Hansen og Andreas Bonne Sindberg: USA - Historie, samfund, religion. I-bog første udgivelsesår, Systime 2017

2: Amerikas højrekristne er overbevist om, at Trump er Guds redskab
Information. dk 13. januar 2020

3: Billede: Konservative protestanter beder for den amerikanske præsident, 3. januar 2020. Fra Kristeligt Dagblad 3. februar 2020

4: Statistik: Forholdet mellem Biblen og lovgivning i USA, 2020
Fra Pew Research Center

5: Sanders er vred. Og ude efter de rige
Politiken 4. marts 2023
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Hi: Rusland

Ruslands/Sovjetunionens historie fra ca. 1900 til i dag

Konkrete nedslag:
* Russisk revolution - baggrunde, forløb og konsekvenser
* Marxistisk ideologi og historieteori
* Stalins Sovjetunion og Stalins forbrydelser,
-->Herunder Holodomor og diskussion om folkedrab
* Sovjetunionen i 2. Verdenskrig: "Den Store Fædrelandskrig"
* Sovjetunionen i Den Kolde Krig
* Sovjetunionens opløsning
* Det nye Rusland under Jeltsin og Putin, herunder forholdet til Vesten
* Krigen i Ukraine

Forløbet sluttes af med et flerfagligt ks-projekt med religion og samfundsfag.

Kilder:
Statistik:
* Prisstatistik fra Rusland 1914-1917 (fra Nielsen, Erik Bach: Sovjetunionens historie. Kbh 1990)
* Statistik fra stalintidens Sovjetunion om befolkning, produktion og GULAG (hentet fra Carl-Johan Bryld: Den Russiske Revolution og Sovjetunionen. Systime 2004 og Bender og Gade: Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig 1919-1945. Belyst ved kilder. Kbh. 1984
* Folkeafstemning om ukrainsk selvstændighed 1/12-1991.

Tekst- og billedkilder:
* Dekret fra Sovjetternes Centralkomité, 5. januar 1918 (opløsningen af den Grundlovgivende forsamling)
* Bolsjevikkisk plakat fra 1921: "Den grundlovgivende forsamling".
* Mikhail Gorbatjov: “Perestrojka. Nytænkning i russisk politik". 1987
* Vladimir Putin: Årlig tale til Den Russiske Føderations Føderale Forsamling, 2005
* Billede: Flagceremoni 17. juni 2023, hvor tre flag hejstes ved Gazproms hovedkvarter: Zartidens russiske, det sovjetiske og det nuværende russiske.

Historie-kernestof:
* Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge  
* Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
* Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
* Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
* Holocaust og andre folkedrab
* Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
* Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
* Historiefaglige metoder
* Historiebrug.

Omfang af læst stof: 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Re- Rusland

Forløbet har haft fokus på følgende elementer:
- Religionsloven i Rusland
- Den russisk-ortodokse kirkes selvforståelse (det hellige Rusland / det tredje Rom/Katechon/messianisme)
- Den ortodokse kirkes lære og praksis (Fokus på teosis, inkarnation)
- Marx' religionskritik
- Det hellige Ruslands fornyede betydning, symfonia = forholdet mellem kirke og stat.
- Krigen i Ukraine - legitimeret i det russiske-kirkes-overhoved, patriark Kirill, (Putin som beskytteren af kristne værdier over for et moralsk forfaldende Vesten).
- Civilreligion, udødelige regimente som kultdrama

Der er læst følgende materiale:
Flere sider af Rusland s. 80-101, 105-108
-  https://www.dr.dk/nyheder/udland/dansker-anklaget-ekstremisme-i-rusland-er-medlem-af-jehovas-vidner#!/
-  https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/er-religionsfrihed-nu-en-i-rusland
-  https://www.religion.dk/spoerg-om-kristendom/hvad-er-forskellen-paa-en-gudstjeneste-i-den-russisk-ortodokse-kirke-og
-  https://www.kristendom.dk/den-ortodokse-kirke/teofani-en-h%C3%B8jtid-i-den-ortodokse-kirke
-  https://www.religion.dk/globalt-nyt/rituelt-isbad-popul%C3%A6rt-blandt-russisk-ortodokse
-  https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/sovjetisk-antireligioes-propaganda-virker-stadig-i-rusland
-  https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/putin-ser-lenin-i-kristen-tradition

- Podcast:  https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022/genstart-med-gud-i-russisk-faengsel-11802200126 fra minut 8.30 til 17

- Deadline 21.10.2018 - fra minut 14.34 - 31
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Sa Rusland

Der har i Ruslandsforløbet været to fokuspunkter:

Ruslands politiske system.
Vi har arbejdet med først det formelle politiske system i Rusland. Forfatningen. Præsidentielt vs. Parlamentarisk system. Dernæst har v ved hjælp af kriterier for demokrati analyseret Putins magtudøvelse og på baggrund heraf karakteriseret styreformen i Rusland.

Ukrainekrigen.
Vi har analyseret årsagerne til krigen ud fra henholdsvis en vestlig og en russisk synsvinkel. Endvidere har vi anvendt de to teorier i international politik: Realisme og liberalisme.

Materiale:
Møenbak, Lang-Jensen og Larsen: Flere sider af Rusalnd. Frydenlund 2020
Side 54-76.
Blinkenberg og Breindahl: Kina – en ny supermagt? Systime 2020. side 84-85.
Klip fra "Rusland - Nye og gamle fortællinger" Jensen og Møller. Systime.

Om valget i 2024 på  DR
https://www.dr.dk/nyheder/udland/kimer-om-russisk-valgresultat-det-vil-i-rusland-blive-praesenteret-som-et-reelt
P3: Derfor er Navalnyj et problem for Putin.
Youtube: Russian 2024 Election candidates explained by RU
Om indoktrinering i Rusland. Vi ser herefter udsendelsen om indoktrinering i Putins Rusland.
https://www.dr.dk/drtv/episode/horisont_-putins-indoktrinering-af-rusland_403296.

Om Ukrainekrigen:
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-derfor-er-ukraine-vigtig-for-rusland_303209
https://www.dr.dk/historie/webfeature/ukraine-historisk

Udsendelser om EU, NATO og FN.
EU's historie
Dit Demokrati | Hvordan lovgiver EU?
What is NATO? All you need to know
Hvad er FN?
FNs sikkerhetsråd

”Ukraine-krigen er Joe Bidens skyld – ikke Putins”. Uddrag. Politiken 13 oktober 2022.
"Vi russere skal selv rydde op i vores land" Uddrag. Information 8. april- 2022.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21 ks-projekt: Rusland

Flerfagligt projekt. På baggrund af udleveret bilagsmateriale, arbejder eleverne med udarbejdelse af disposition. Desuden mundtlig fremlæggelse af dispositionen.

Udleverede bilag
1. Et stærkt Rusland er ikke Vestens modstander
Politiken, 26. marts 2016

2. Billede: Sejrsparade på Den Røde Plads i Moskva 9. maj 2021
Time.com 4. maj 2022

3. Russisk-ortodoks kirke har en paradoksal grund til at fejre Anden Verdens-krig.
Kristeligt Dagblad 11. maj 2020

4. Vi russere skal selv rydde op i vores land.
Information, 8. april 2022

5. Statistik: Så mange penge bruger verdens militære supermagter, 2015
DR.dk, 5. april 2016.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 22 Eksamensbilagssæt til flerfaglig eksamen

Der har været følgende bilagssæt til den flerfaglige eksamen:
Sæt 1: Kultur og identitet (blev ikke trukket)
Sæt 2 og 3: Rusland
Sæt 4 og 5: USA

Indholdet i de trukne sæt er følgende:

SÆT 2: RUSLAND:
1: Vladimir Putin: Tale om nationens tilstand 4. december 2014.
Fra I-bogen Poul Steiner Jensen og Karsten Jakob Møller: Rusland – Nye og gamle fortællinger. 2. I-bogsudgave Systime 2021.

2: Plakat: “Kammerat Lenin renser verden for snavs”, 1920
Hentet fra: meisterdrucke .dk

3: Tidligere Kirill-rådgiver: Kirken har været drivende kraft i udviklingen af den russiske ideologi
Kristeligt Dagblad .dk 27. september 2022

4: Kort før valg peger eksperter på én hændelse, der forværrede situationen i Rusland
TV2 .dk 14. marts 2024

5: Statistik: Demokrati-index 2023
Fra EIU .com

SÆT 3: RUSLAND:

1: Vladimir Putin: “Om den historiske enhed mellem russere og ukrainere”, 12. juli 2021
Fra den officielle hjemmeside for den russiske præsident. Her hentet fra I-bogen Poul Steiner Jensen og Karsten Jakob Møller: Rusland - Nye og gamle fortællinger. 2. I-bogsudgave Systime 2021.

2: Billede: Vladimir den Stores dåb år 988.
Fra I-bogen Poul Steiner Jensen og Karsten Jakob Møller: Rusland - Nye og gamle fortællinger. 2. I-bogsudgave Systime 2021.

3: Russisk kirkeleder kalder Ukraine-invasion for hellig krig: “Det er en hadprædikant i sin yderste potens”
Kristeligt Dagblad .dk 16. april 2024

4: Harvard-professor: Her er de fem årsager til krigen i Ukraine
Berlingske 17. oktober 2022

5: Statistik: Styrkeforholdet NATO og Rusland, 2022
Fra TV2 .dk

SÆT 4: USA:

1. Lyndon B. Johnson: Bemærkninger ved underskrivelsen af Civil Rights Act, 1964
Fra miller .org

2. Billede: Lyndon B. Johnson og Martin Luther King i Det Ovale Værelse 3. december 1963
Fra LBJ Presidential Library

3. »Om 1361 dage ved vi om Trump kom i mål med en revolution«
Politiken 30. april 2025

4. Trump lancerer sin egen bibel under påsken: “Make America Pray Again”
POV International 31. marts 2024

5. Statistik: Voksne amerikaneres syn på Donald Trump opdelt efter religiøst tilhørsforhold, februar 2024
Fra: POV International 31. marts 2024

SÆT 5: USA:

1. Ronald Reagan: Anden indsættelsestale, 20. januar-1985
Fra: Michael Bach Henriksen: USA i det 20. århundrede, Gyldendal 2002.

2. USA fattigste betaler prisen, når Trumps venner skal have skattelettelser.
Berlingske 5. juli 2025

3. Selvudnævnt profet kan overbevise evangelikale kristne om valget af Trump.
pov.International 28.oktober 2024

4. Billede: Amerikanske skolebørn i 4. klasse aflægger troskabsløftet, 2004
Foto af William Thomas Cain/Getty Images

5. Statistik: Kort over resultatet af valget i USA 5. november 2024
Fra lex.dk
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 23 Ordbøger

Følgende ordbøger må bruges via internettet under eksamen:
www.ordnet.dk
sprotin.fo
www.ordbogen.com
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer