Holdet 2k ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Århus Akademi
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Anders Normann Christensen, Anette Risskov-Skjøth, Cæcilia Fogh Jensen, Jonas Kusk Mikkelsen
Hold 2024 ks/k (1k Hi, 1k re, 1k sa, 2k Hi, 2k re, 2k sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hi: Historie og metode
Titel 2 Hi: Slaveriets historie
Titel 3 Hi: De store revolutioner
Titel 4 sa: Ideologi, politik og vælgere
Titel 5 Hi: Danmark i 1800-tallet
Titel 6 re: Kristendom
Titel 7 Historie opgave
Titel 8 Hi: Imperialisme
Titel 9 Hi: Kultur og identitet
Titel 10 sa: Kultur og identitet (KS)
Titel 11 re: Kultur og identitet (ks)
Titel 12 Re - Scientology
Titel 13 Hi:Tyskland - fra krig til krig
Titel 14 Re - USA - en splittet nation
Titel 15 Sa USA
Titel 16 Hi: USA - en splittet nation
Titel 17 Hi: Putins Rusland
Titel 18 Re- Rusland
Titel 19 Sa Rusland
Titel 20 sa: Kultur og idenitet (KS)
Titel 21 Forløb#15

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hi: Historie og metode

Forløbet: Historie og metode introducerer faget og fagets metoder og kernebegreber.

Der er arbejder med følgende kernebegreber:
Historisk analyse
Kildebegrebet (primære kilder og sekundære kilder/fremstillinger, førstehånds- og andenhåndskilder)
Levn og beretning
Kildekritik, og hvordan anvender man kildekritik i en historisk analyse
Tendens, og hvordan påviser man en kildes tendens
Historiens drivkræfter og årsagsforklaringer
Brug og misbrug af historien

Omfang: ca. 20 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hi: Slaveriets historie

Forløbet er tilrettelagt som et introforløb i historie der ser både tematisk og kronologisk på slaveriets historie i et længere perspektiv.

Forløbet er inddrager følgende kernestofområder:

Kernestof:
- Dansk historie og identitet
- Nedslag i verdens og Europas historie fra Antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper.
- Historiefaglige metoder
- Historiebrug

I forløbet har det overordnede fokus været på følgende:

Hvad er slaver?
Hvordan har slaver været brugt gennem historien?
Hvorfor er dette emne stadig relevant i dag?

I førløbet er der arbejdet med følgende underemner:
- Oldtidens Grækenland og brugen af slaver.
- Det græske demokrati og opbygningen af det græske samfundet
- Romerriget (Fra republik til kejserdømme) og brugen af slaver.
- Romerrigets sammenbrud
- Typer af slaver i antikken.
- Fremstilling af slaveriet i antikken (historiebrug)
- Vikingetiden og brugen af slaver (trælle)
- Middelalderens feudale samfund og kristendommens betydning for slaveriet.
- Renæssancens verdensbillede og menneskesyn og betydning for slaveriet.
- Den europæiske ekspansion (opdagelsesrejser)  og trekantshandel og betydning for slaveriet.
- Dansk Vestindien og slaveriet her.
- Erindrings- og mindekultur ift. slaveri i Danmark - Skal vi sige undskyld?

Kilder læst:
- Varro om brugen af slaver i landbruget.
- Columella, Om landbrugsslaver
- Augustin om gladiatorslaver
- Ibn Fadlan om slaver i Vikingetiden.


Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historisk, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande.
- Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur.


Omfang: ca.50-60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hi: De store revolutioner


Forløbet omhandler de store politiske og økonomiske omvæltninger som fandt sted i perioden ca. 1660-1815 med fokus på Europa og særligt England og Frankrig.

Med afsæt i Enevældens ideologi, styreform og samfundsstruktur undersøges de politiske og økonomiske revolutioner (omvæltninger), som forandrede den vestlige verden (Europa og USA) i perioden 1660-1815.
Fokus er på den politiske revolution i Frankrig og den Industrielle revolution i England.


Der er arbejdet indenfor følgende kernestof områder:

Kernestof:
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- Styreformer i et historisk perspektiv

Faglige mål:
- at skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- at reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.

I forløbet er der arbejdet med følgende underemner/fokuspunkter:
- Enevælden - ideologi, styreform og samfund
(Samfundets opbygning, herunder centralisering og iscenesættelse af magten med fokus på Frankrig.)

Oplysningstidens tanker og idealer:
(Rosseau, Voltaire og Montesquieu m.fl.)

- Politisk revolution i Frankrig
  (Den franske revolution.og årsager til, hvorfor revolutionen opstod og dens forløb, konsekvenser for Europa og enevælden i Frankrig og Europa)
- Napoleonskrigene og Wienerkongressen, herunder nationalstaternes fremvækst
- Økonomisk revolution
( Den industrielle revolution i England og forklaringer på, hvorfor industrialiseringen opstår i England, samt konsekvenser for samfundet politisk, socialt og økonomisk)

- Ideologiernes opståen  
(Synet på hvad det gode samfunder  ifølge de forskellige ideologier:
• Liberalisme, Socialisme og Konservatisme.
• Årsager til at ideologierne opstår (i den historiske kontekst) og deres politiske konsekvenser for samfundet.


Omfang: ca. 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 sa: Ideologi, politik og vælgere

Forløb: Ideologi, politik og vælgere

Forløbet er et politikforløb om det danske politiske system med fokus på de politiske ideologier og partier i Danmark.

Forløbet dækker følgende kernestof i samfundsfag:

- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
- kvantitativ og kvalitativ metode

Gennem klasseundervisning, gruppearbejde og elevoplæg er der arbejdet med følgende emner/kernebegreber:

- Ideologier: liberalisme, socialisme og konservatisme
- Ideologiske forgreninger
- De danske politiske partier
- Fordelingspolitik og værdipolitik
- Parti- og vælgeradfærd (herunder Downs og Molins model)
- Kernevælgere vs. marginalvælgere - Klasseparti vs. catch-all parti
- Det politiske system i Danmark: Folketing, regering og lovgivningsprocessen
- Demokratiet som styreform (herunder Eastons model, )
- Medierne og den politiske kommunikation

Omfang anslås til ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hi: Danmark i 1800-tallet

Forløbet: "Danmark i 1800-tallet" dækker historiedelen i Dansk-historieforløbet der danner optakt til historieopgaven. Der har i forbindelse med forløbet være arbejdet med opgaveteknik og vejledning til historie opgaven.

I forløbet er der arbejder indenfor følgende kernestofområder:

Historie-kernestoffet:
* Dansk historie og identitet
* Nedslag i verdens og Europas historie i 1800-tallet, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
* Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
* Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
* Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
* Historiefaglige metoder
* Historiebrug

I forløbet er der arbejdet med følgende underemner:
○ Nationalisme
○ Grundloven 1849
○ Danmarks krige 1848-50 og 1864
○ Industrialisering og arbejderbevægelse i Danmark

Der er arbejdet med populærfremstilling af historien og historie som underholdning i forbindelse med TV-serien "1864"

Film:
* Uddrag fra afsnit 4 i TV-serien 1864


Materiale:
Frederiksen, Peter; "Vores danmarkshistorie" side 139-145, 159-164, 173-176.

Kilder:
Pio, Louis; "Målet er fuldt" side 174 i "Vores danmarkshistorie"
"nærimgsloven 1857" side 162 i "Vores danmarkshistorie"
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 re: Kristendom

Forløbet har fungeret som en introduktion til kristendom i vestlig europæisk kontekst med specielt fokus på kristendom i Danmark. Forløbet kan opdeles i tre overordnede emner: Kristne grundmyter, kristen etik og moderne kristendom.
Hovedfokus i det første emne har været forståelsen af Kristus’ død og opstandelse som løsning på de problemer, der fremlægges i det Gamle Testamente.
I det andet emne har vi fokuseret på den etik, som udgår fra Lignelsen om den barmhjertige samaritaner samt udvalgte dele af Jesu Bjergprædiken.
I det sidste emne har vi behandlet Luthers fortolkning af kristendommen og diskuteret moderne teologi ud fra ”Per Ramsdal-sagen”.


FOKUS: Introduktion
• Bibelen: Opbygning og indhold
• Bibelen online: Bibelselskabet.dk

FOKUS: Grundmyter
• Myter (teori)
• Skabelsesmyten, syndefaldsmyten og løsningsmyten
• Pagtstanker: De gamle pagter (GT) og den nye pagt (NT)
• Paulus’ betydning for kristendommens udbredelse
• Trosbekendelsen (den Apostolske)

FOKUS: Jesus som Kristus og kristen etik
• Jesus’ reformation af den jødiske lov --> fra handlelov til tankelov
• Jesus Kristus som Messias
• Det dobbelte kærlighedsbud
• Den gyldne regel
• Biblicistisk etik vs. situationsetik
• Næstekærlighed i dag (Krarup vs. Hartzner)

FOKUS: Luthers reformation
• Frelsen og de gode gerninger
• Kun troen og Bibelen tæller
• Den kirkelige magt; afladshandel og toregimentelære
• Sakramenter; fra 7 katolske til 2 protestantiske

FOKUS: Moderne kristendom
• Dåb og nadver i den danske folkekirke
• Getting-in (optagelses-) vs. staying-in (vedligeholdelses-) ritual
• Ord og tegn
• Arnold Van Genneps teori for overgangsritualer
• Dåb og nadver analyseret som overgangsritualer
• Moderne teologi; Ramsdal (på skuldrene af Grosbølls tanker)

FOKUS: Eksamenstræning
• Tidligt møde med den enkeltfaglige eksamen. Vi har kigget på to eksempler på bilagssæt og drøftet, hvordan man kan gribe de taksonomiske opgaver an.


MATERIALE:
- Poulsen og Schow-Madsen. "Kristendom i nutid". Gyldendal 2000, 1. udg., 10. oplag. Side 137-139.
- Bertelsen m.fl. "Religion - en grundbog i livsanskuelser". Gyldendal 1985. Side 51-52 (redigeret).
- Allan Poulsen. "Kristendommen - fra oldkirke til folkekirke". Det ny forlag 2020. Side 14-16, 64-68, 128-129
- Den Apostolske trosbekendelse
- "Marie Krarup: Den syriske flygtning er ikke min næste" af Anna Rask Pedersen, Kristendom.dk, 06.10.2015.
- "Svar til Marie Krarup: Den syriske flygtning i nød er også min næste" af Marie Louise Poulsen, Kristendom.dk, 09.10.2015.
- ’Toregimentelæren’. Gads religionsleksikon. Gads Forlag 1999.
- Martin Luther. "Om gode gerninger" (1522). Fra: "Kristendom - tro og praksis" af Haaning og Lauersen. Systime 2016. Side 202-203.
- ’Sakramenter’: "Gads religionsleksikon". Gads Forlag 1999.
- ’Ritualtyper’: "Begrebsnøglen til religion – teori og metode" af Lykke-Kjeldsen m.fl. Systime 2016-2017. Side 125 (redigeret).
- ’Overgangsritualer’: "Religion - teori - fænomenologi - metode" af Thelander Motzfeldt (uddrag). Systime 2010. Side 40-45 (uddrag).
- ’Per Ramsdals alternative trosbekendelse’. Fra: ”Per Ramsdal offentliggør ny trosbekendelse”, Kristeligt Dagblad, 09.01.2015.
- Spørgsmål 15: Tror du på Gud? Fra: "Danskernes tro i 2019 - spørgsmål og svar" af Højsgaard, Madsen og Klint. Kristeligt Dagblad, 08.05.2019.
- "Kategorisering af religiøse udøvere". Fra: "Begrebsnøglen til religion – teori og metode". Systime 2022 (Ibog).
- Religiøse udøvere: Kilder fra Kristeligt Dagblad, Dr.dk og Altinget.dk.
- EKSAMENSTRÆNING (bilagssæt 1) ”Ægteskabsritualet” (1897) / ”Stadigt færre bliver gift i kirken” af Karen Sofie Egebo, Kristeligt Dagblad, 18.03.2015.
- EKSAMENSTRÆNING (bilagssæt 2): ”Søren Krarup: Næstekærlighed og kristendom” (uddrag fra bog). Fra: ”Kristendom i nutid”, Munksgaard, 1997 / ”Er min globale næste min næste? Eller kun næsten? (uddrag) af Peter Haisler, Kristeligt Dagblad, 10.11.2006 / ”At være kristen” + ”Næstekærlighed”, screenshot fra Folkekirken.dk.


Bibeltekster:
- 1. Mosebog 1, 1-5 + 26-28: Verdens skabelse
- 1. Mosebog 2,4b - 3,24: Adam og Eva + Syndefaldet og uddrivelsen af Edens have
- 2. Mosebog 20, 1-17: De ti bud
- Matt 5, 21-48: Om vrede + Om ægteskabsbrud + Om skilsmisse + Om at sværge + Om gengældelse + Om fjendekærlighed
- 1 Kor 15, 21-22: De dødes opstandelse
- 1 Kor 11, 23-26: Nadveren
- Luk 10, 25-37: Lignelsen om den barmhjertige samaritaner
- Matthæus 28, 16-20: Missionsbefalingen
- Markus 10, 13-16: Jesus og de små børn
- Lukas 22, 14-20: Nadveren


Udsendelser/videoer(podcasts:
- "Syndefaldet", del af podcastserien "Bibelen Leth fortalt" på P1, januar 2022: https://www.dr.dk/lyd/p1/bibelen-leth-fortalt/bibelen-leth-fortalt-1 (30 min.).
- ”Kristendom basis1”, Religionsnørden, 2017: https://www.youtube.com/watch?v=Ii_tst8FglE
- "5 skarpe om Luther". DRK 2013.
- "Luther and the selling of indulgences". Uddrag fra filmen "Luther" (2003). YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=4t9vugDybDI (9 min.).
- ”Inspirationsfilm til LynTeser: Jørn Henrik Petersen: Fattighjælp og velfærdsstat”. Folkeuniversitetet 2017. Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=IKqUnlqph2I (6,5 min.).
- "Ugens gæst: Peter Skov-Jakobsen". DR2 2015 (uddrag: de første 12,5 min.).


Hjemmesider:
- Bibelen online: www.bibelselskabet.dk
- Danmarks Statistik: "Medlemmer af folkekirken": https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/folkekirke/medlemmer-af-folkekirken
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Historie opgave

Forløbet "Historieopgaven" har haft fokus på at forberede og gøre eleverne klar til at skrive historieopgaven.
Der er således blevet introduceret til historieopgaven, og vi har arbejdet med opgaveteknik og taksonomi. Yderligere har eleverne fået vejledning og haft mulighed for at skrive og få skrivetræning i undervisningstiden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Hi: Imperialisme

Imperialismen

I undervisningen har vi arbejdet med:
- Europæisk stormagtspolitik i 1800-tallet
- Imperialisme og nationalisme før 1914: Globalisering
- Motiverne bag koloniseringen
- Koloniseringen af Afrika
- Arven efter koloniseringen
- Industrialiseringen: Landbrugsrevolutionen, tekstilproduktion, transportrevolutionen



Materiale:
Carl-Johan Bryld; "Verden efter 1914" side 9-18
Peter Frederiksen; "Vores Verdens historie bd. 2" side 194-201
Niall Ferguson: Det Britiske Imperiums værdifulde arv (2003)
Richard Gott: Det Britiske Imperiums voldsstrategi og undertrykkelse (2011)

Dokumentar:
"Magtens sødme - Arven efter imperiet" afsnit 1. BBC 2012.
Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Hi: Kultur og identitet

I forløbet er der primært arbejdet med indvandringens historie med fokus på Danmark i perioden fra besættelsen og frem til i dag, herunder for dansk udlændingepolitik og udlændingedebat i samme periode.

I forløbet har vi arbejdet med følgende ned nedslag:
- Danmarks besættelse, samarbejdspolitikken og flygtningestrømme fra det nazistiske Tyskland i 1930'erne
- Tyske flygtninge i Danmark ved 2. Verdenskrigs afslutning
- Befrielsen og retsopgrøret i 1945
- Danmark i 1950érne og mangelvaresamfundet.
- Højkonjunkturen og indvandringen til Danmark i 1960'erne og 1970'erne. (Fra "Gæstearbejdere til "fremmedarbejdere")
- Velfærdsstaten i efterkrigstiden.
- Ungdomsoprør og jordskredsvalg.
- Flygtningestrømme i 1980'erne og 1990'erne.
- Udlændingeloven af 1983 og udlændingedebatten og -retorikken i 1980'erne og 1990'erne
- Udlændingepolitikken i en terrortid - stramningerne efter 2001.
- Flygtningekrisen i 2015

Materiale

Fremstillingslitteratur:
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-danske-flygtningepolitik-1933-1939/
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/flygtningelejren-i-oksboel-1945-49/
- Hansen, Niels Erik; "Når der kommer en båd med bananer" side 17-23
- Nikolajsen, Karsten og Ohnesorge, Thomas; "Den nye indvandring" side 44-50, 64-67, 84-86, 106-109.

Kilder der er blevet brugt:
- Uddrag, "Dansk Folkepartis principprogram 1997"
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/dansk-folkeparti-principprogram-1997
- “Velkommen Mustafa” fra: Bejder & Holt: ”Fra huguenotter til afghanere”, Side 138-140
- “Fremmedarbejderne – konkurrent” fra: Bejder & Holt: ”Fra huguenotter til afghanere”, Side138-139
- Dronningens nytårstale, 1984, Youtubeklip.
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/aandelig-forsorg-for-tyske-flygtninge-1945/
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/dansk-folkeparti-principprogram-1997
(uddrag).

Filmklip:
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/miniforedrag-velfaerdsstaten/
- "Ingemann og besættelsen 2" 22min. - 31min. https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Ingemann%20og%20bes%C3%A6ttelsen%20(2)&orderby=title&SearchID=4adf6fe4-a089-464f-8dbe-5b4a446cfc28&index=1

Forløbet er afsluttet med et flerfagligt KS træningsprojekt med religion og samfundsfag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 sa: Kultur og identitet (KS)

Forløbet er et flerfagligt forløb (KS)med fokus på at besvare den fællesfaglige problemformulering ”I hvor høj grad er integration mulig i dag i Danmark?”

I samfundsfag er der arbejder med begreber og teori om kultur og kulturelle forskelle.
Forløbet har dertil arbejdet med den politiske dimension af integrationsdebatten, samt de forskellige partiers holdninger til indvandring og integration.

I forløbet er der arbejdet med følgende fokuspunkter:
• Socialisering og familietyper
• Normer, identitet og sociale grupper (herunder identitetens fire niveauer: Jeg-identitet, personlige identitet, social identitet og kollektiv identitet)
• De 3 samfundstyper (Traditionel, moderne og senmoderne samfund)
* Nationalitetsbegrebet. (Stamtavle- og tilvalgsstrategien)
• Geert Hofstedes teori om kultur (Løgmodellen) Vi-kultur og jeg-kultur
• Integrationstyper: Pluralistisk integration, segregation og assimilation
• Identitetsvalg/identitetstyper hos unge med indvandrerbaggrund: Den rene identitet, bindestregsidentiteten og kreolsk identitet
•  Honneths anerkendelsesteori: Emotionel/kærlighedsanerkendelse, retlig anerkendelse og solidarisk anerkendelse
Globalisering og årsager til migration (Pull- og push-faktorer)

Kernestof:

Luk Samfundet Op! 3. udgave s. 30-48
SamfNU s. 48-53
KulturNU - kulturmøder, ungdomskultur og integration, 2015 Gunvor Vestergaard og Systime ”Nationalitet”
Materiale fra: https://identitetogsocialisering.systime.dk/?id=141
Forfattere: Klaus Holleufer og Line Bjerre Kristensen

Supplerende litteratur
-  Indfødsretsprøven 2022, https://www.dr.dk/nyheder/indland/test-dig-selv-se-om-du-kan-bestaa-indfoedsretsproeven?fbclid=IwAR2zXia7kL0cU0MKuuwy66Hics9dS7EDZbHKDfyLJ4Czg0fuceyIeYCYLeU
- https://www.hofstede-insights.com/country-comparison-tool
Materiale fra: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=677
Materiale fra: https://kulturogsamfund.systime.dk/?id=351
Materiale fra: https://www.eu.dk/da/temaer/asyl-og-migration/asyl-og-flygtninge-i-eu/hovedtal-om-verdens-flygtninge
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 re: Kultur og identitet (ks)

Forløbet søger at besvare den flerfaglige problemformulering ”I hvor høj grad er integration mulig i dag i Danmark?”, hvor vi i forløbet særligt har fokuseret på problemstillingen ”I hvor høj grad spiller islam en rolle i udfordringerne med integration?”

Forløbet har taget udgangspunkt i en gennemgang af de centrale idéer, praksisser og forskellige retninger inden for islam. Af centrale idéer er det primært forholdet til Gud, Profeten og Koranen der har været i fokus. Af praksisser er de 5 søjler (samt den potentielle og kontroversielle 6. søjle, jihad) blevet gennemgået med særligt fokus på pilgrimsrejsen som overgangsritual. Derudover har vi behandlet tørklædets rolle i Koranen og Hadith samt for forskellige muslimer (cases).

I forhold til retninger/positioner indenfor moderne islam er Hjärpes teori om engagement (minimalisme vs. maksimalisme), indhold (modernisme vs. traditionalisme) og funktion (sekularisme vs. fundamentalisme) blevet gennemgået og benyttet på forskellige cases; Nordens første kvindelige imam, Sherin Khankan, og cand.jur., debattør og forfatter, Tarek Ziad Hussein.

FOKUS: Islams formative periode
• Islams oprindelse
• Profeternes segl
• Arven efter Profeten

FOKUS: Tro og praksis
• De 6 trosartikler
• De 5 søjler
• Hajj som overgangsritual
• Jihad og sharia

FOKUS: Islam i Vesten
• Hjärpes teori: Engagement (minimalisme vs. maksimalisme) / Indhold (modernisme vs. traditionalisme) / Funktion (sekularisme vs. fundamentalisme)
• Tørklædet
• Islam i DK


MATERIALE (TEKST):
- Jens Forman, ”Muslimernes religion. Tro, praksis og Sharia”. Systime, 2006. Side 9-16, 25-27, 35, 42-47, 49-55, 66-68 + 120.
- Marcus Strøm-Hansen, "Hvad tror muslimer på? Her er islams seks trosartikler". Religion.dk, 28.05.2005 (opdateret 01.03.2021).
- Nørhøj og Bendix. "Det vigtigste at vide om islams fem søjler". Religion.dk 2013 (opdateret 17.11.2023).
- Dorte Thelander Motzfeldt. ”Religion. Teori - fænomenologi - metode" (uddrag). Systime 2010. Side 40-45 (uddrag).
- Dr. Christina Schori Liang. "Cyber Jihad: Understanding and Countering Islamic State Propaganda" (uddrag). GCSP Policy Paper 2015/2 - February 2015.
- EKSAMENSTRÆNING (enkeltfaglig rel c): ”Osama bin Ladens fatwa”. Erklæring fra Den Internationale Islamiske Front, 23. februar 1998 (bilag 1) + Foto af Wisnu Hesnandar fra www.islamsvar.dk (bilag 2).
- Jens Forman. "Islam og muslimerne". Systime 2011. Side 124.
- Deniz Kitir. "Klassisk og moderne islam. Grundbog til islam" (online version).
- "DEBAT INTERVIEW: Er tørklædet frihed eller tvang?", Berlingske 28. marts 2014.
- "Koranen skal læses i den moderne kontekst, vi lever i" af Freja Bech-Jessen. Kristeligt Dagblad, 14. oktober 2015.
- "Tarek Hussein: Unge muslimer er fanget mellem hadefulde politikere og forstokkede imamer" af Kristian Andersen, Altinget.dk, 19.08.2018.
- EKSAMENSTRÆNING (enkeltfaglig rel c): ”Unge søger tilbage til Koranen” af Camilla Thorsø Lund. Berlingske, 27. januar 2014 (bilag 1) + Billede af bøn, iStockPhoto 2009 (bilag 2).
- EKSAMENSTRÆNING (tværfaglig ks): Sura 33,59 (bilag 1), ”Tørklæde er blevet symbol på andet end religion” (uddrag) af Amina Tønnsen, Religion.dk, 20. marts 2014 (bilag 2) + ”Skik følge eller land fly”, Valgplakat: Dansk Folkeparti, 2007 (bilag 3).


KORAN-/HADITH-TEKSTER:
Koranen:
- Sura 96,1-5: Muhammeds første åbenbaring
- Sura 2,177: Tro og praksis
- Sura 3,169: Martyriet
- Sura 24,30-31; 33,32-33; 33,53; 33,59: Uddrag om tildækning

Ahadith:
- ”Profetens himmelrejse” (Forman, 66-68)
- Uddrag om tildækning af al-Bukhari m.fl.


UDSENDELSER:
- "Mekka - hvad sker der?", DRK 2015.
- "Skam", s4e7, DRtv 2017 (26:00-33:00)
- Iman Meskini (aka Sana fra Skam) om at bære hijab: TV2 Echo 2019: https://www.youtube.com/watch?v=Xd0i_htW34Q
- "Rejsen mod opgøret - Sherin Khankan". DR2 2019 (29 min.).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Re - Scientology

Særlige fokuspunkter
● Scientologys egen fremstilling af dem selv samt L. Ron Hubbard som religionsstifter.
● Fokus på Scientologys trosindhold herunder menneske- og verdensforståelse samt frelselære.
● Scientologys forhold til samfundet - kirkens organisering og typer af medlemmer.
● Er Scientology en religion ud fra Smarts 7 kriterier?

Pensum:  
Scientologys historie, s. 52-64 + 93-95 i Senmoderne religiøsitet i Danmark af Birgit Andersen et al. Systime, 2008

Tekster:
Billede af Broen til fuldkommen frihed
Simpel auditeringsøvelse

Video:
Filmklip fra Scientologys hjemmeside:
● Selve hjemmesiden
● Scientologys præsentationsvideo
Scientologys hjemmeside: “L. Ron Hubbard: Grundlægger”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Hi:Tyskland - fra krig til krig

Forløbet er et enkeltfagligt forløb der undersøger ideologiernes kamp i mellemkrigstidens Tyskland.

Fokus er på nazismens fremvækst i Tyskland i perioden efter 1. Verdenskrig til afslutningen af 2. Verdenskrig og belyser her nazisternes folkemord på jøderne. (Holocaust)

Der er arbejdet med følgende nedslag/undertermaer i forløbet.

* 1. Verdenskrig  - årsager, udvikling og konsekvenser
* Versaillesfreden  - de politiske og økonomiske konsekvenser
* Nazismen som ideologi og bevægelse
* Årsager til 2. Verdenskrig (herunder appeasementment politikken)
* Folkemordet på jøderne (Holocaust) Årsager og betydning

Kernestoffet er primært:

- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper

̶ natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ ̶ historiefaglige metoder
̶ historiebrug.

Arbejdsformerne er klasseundervisning, gruppearbejde og elevfremlæggelser.

Forløbet afsluttes med en enkeltfaglig eksamenstræningsøvelse.

Omfang: ca.  50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Re - USA - en splittet nation

- Puritanerne - Exodus, Guds udvalgte folk, City upon a Hill, stærk menighed
- Separationsmur  - adskillelse af kirke og stat, religionsfrihed
- Phil Zuckermann - årsager til amerikaner er så religiøse og danskerne ikke er det
- Deprivationsteori
- Forskel på mainline og evangelikale protestanter
- Protestantiske fundamentalisme - hvem er de (hvad kendetegner fundamentalister), hvilke mærkesager har de, hvor stor betydning har de
- Abortdebat
- Civilreligion - hvad er det, hvordan kan den bruges i amerikansk kontekst
- Sekularisering - forskel på Europa og USA

Der er læst følgende:

Primær materiale:
Følgende afsnit i I-bogen USA. Historie, samfund, religion af Thor Banke Hansen og Andreas Bonne Sindberg  
• Puritanismen | USA. Historie, samfund, religion
• The Wall of Separation – adskillelsen af stat og religion | USA. Historie, samfund, religion
• De amerikanske protestanter | USA. Historie, samfund, religion
• Megakirker | USA. Historie, samfund, religion
• 3.3 Protestantisk fundamentalisme og den kristne højrefløj | USA. Historie, samfund, religion
• Fra fundamentalisme til ny-evangelikalisme | USA. Historie, samfund, religion
• Fundamentalisterne bliver til den politiske kristne højrefløj | USA. Historie, samfund, religion
• Abort: 5. Abort i USA. Pro-life eller Pro-choice | USA. Historie, samfund, religion til og med afsnit 5.4
• Robert Bellah og civilreligion i USA | USA. Historie, samfund, religion
• Guds eget land | USA. Historie, samfund, religion
• Sekularisering | USA. Historie, samfund, religion (læs hele afsnit 3.5 - ind til den grå boks med Phil Zuckermann

Sekundært materiale
Phill Zukermann ”Samfundet uden Gud” Forlaget Univers, 2008- side 188-193

Sociologiske teorier om hvorfor mennesket bliver religiøst

Desirre Ohrbeck ”Er Trump den nye messias” 2. april 2024 -   https://jyllands-posten.dk/debat/kommentar/ECE16979995/er-trump-den-nye-messias/

Merete Holck ”Thanksgiving opstod for at bekræfte forholdet til Gud”, kristelig dagblad, 25. nov 2015


Dokumentar:
• I Guds navn – CFU
• mitcfu - So f...ing special i USA ( 3 )
• mitcfu - Kirke, stat og religion – Phil Zukermann

Lady Gaga - Pepsi Zero Sugar Super Bowl LI Halftime Show


PROJEKTBILAGSSÆT:

1: Lyndon B. Johnson: State of the union, 4. januar 1965. Fra: Thor Banke Hansen og Andreas Bonne Sindberg: USA - Historie, samfund, religion. I-bog første udgivelsesår, Systime 2017.

2: Amerikas højrekristne er overbevist om, at Trump er Guds redskab. Information.dk 13. januar 2020.

3: Billede: Konservative protestanter beder for den amerikanske præsident, 3. januar 2020. Fra Kristeligt Dagblad 3. februar 2020.

4: Statistik: Hvad betyder det at være kristen i USA?
Fra Pew Research Center.

5: Sanders er vred. Og ude efter de rige. Politiken 4. marts 2023.
Indhold
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Sa USA


USA

I forløbet har fokus været på:
1. Den amerikanske drøm.
Og herunder ulighed, fattigdom, social mobilitet og velfærdsstatsmodeller.

2. Amerikansk politisk kultur.
     Partierne, ideologierne, det politiske system og Trump/trumpismen.

Generelt om USA.
USA’s befolkning og herunder den etniske og racemæssige sammensætning.
USA som føderation. Forholdet mellem centralregeringen og enkeltstaterne.

USA’s politiske system.
USA som føderation. Forholdet mellem centralregeringen og enkeltstaterne.
Parlamentarisk vs præsidentielt system.
Magtens tredeling
Valgsystemet.

De to partier.
Det republikanske og det demokratiske parti. Ideologier, mærkesager. Sammenligning med dansk politik.
Populisme eller fascisme eller ?
Fokus på Trumpismen og den typiske Trump-vælger.

Vælgerne og vælgeradfærd.
Hvad er afgørende for hvordan folk stemmer i USA.
Medierne, Fake News.


Økonomi og sociale forskelle.
Ulighed: Medianindkomst og Gini-koefficent
Den amerikanske drøm og social arv/mobilitet.
USA’s velfærdsstatsmodel.

Materiale.
Banke Hansen og Bonne Sindberg: USA - historie, samfund, religion. Systime 3. udg. e-bog 2024.
Kap 2 USA’s samfund. Politik og Økonomi. Det meste af kapitlet bortset fra 2.10 og 2.14. Jf. nedenstående links
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=370
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=371
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=372
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=373
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=375
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=368
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=402
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=385
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=457
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=387
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=459
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=386
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=458
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=403
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=400
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=369
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=455
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=381
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=395
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=378
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=379
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=377
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=460
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=452
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=451
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=450
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=380
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=393
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=394


Artikel fra projekt:
”Sanders er vred og ude efter de rige” Politiken 4/3 2023.
”Hvad er forskellen på Trumps og Harris politik - sådan helt konkret?”
1. september 2024 Politiken

TV: Klip fra DR2 De glemte fattige i USA.
DR. Explainer: Forstår USA´s valgsystem. Derfor kan man blive..
                               Derfor har højesteret så meget magt
TV2: Er Trump diktator?

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Hi: USA - en splittet nation

Forløbet et flerfagligt KS-forløb der belyser USA i et historisk, religionsfagligt og samfundsfagligt perspektiv.

I historie har vi arbejdet med en række nedslag i USA's historie, med fokus på hvad har  samlet og splittet USA som nation.

Følgende nedslag, fokuspunkter og kernebegreber er behandlet i forløbet.

* Columbus og "opdagelsen" af America
* USA's uafhængighed
* USA's ekspansion. (Vejen mod vest, amerikansk exceptionalisme,, manifest destiny)
* Slaveriet og Den Amerikanske Borgerkrig
* Indvandring og opdyrkning (Smeltediglen, USA's Industrialisering)
* De brølende 20ere, Børskrak og New Deal
* USA i efterkrigstiden ("The Great Society )
* Borgerrettighedsbevægelsen (Afroamerikanernes kamp for borgerrettigheder i USA)
*Marting Luther King vs. Malcolm X)
* Reagans konservavtive revolution i 1980erne

Følgende kernestofområder er berørt i forløbet:
– natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
– styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
– ideologiernes kamp i det 20. århundrede
– forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden.

Forløbet er afsluttet med et KS-træningsprojekt

Omfang: ca. 60-70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Hi: Putins Rusland

Forløbet er et flerfagligt KS-forløb der undersøger Putins Rusland i et historisk, religionsfagligt og samfundsfagligt perspektiv.


I historie undersøges Ruslands historie fra Kievrigets opståen til Putins krig i Ukraine.

Fokus er på at afdække hvordan Ruslands historie har betydning for den politik som Rusland fører  i dag over for Ukraine og Vesten(herunder EU)
Fokus er også på at afdække hvordan Ruslands historie, kultur, religion og samfund adskiller sig fra kulturen i den vestlige kulturkreds (civilisation) og hvordan dette kulturmøde har udviklet sig og til tider har ført til konflikter.

Fokuspunkter i historiedelen:

- Kievriget og storfyrstedømmet Moskva.
- Det russiske imperium og Peter d. Store
- Den sidste zartid og optakt til den russiske revolution
- Kommunismen som ideologi  (Marx, Lenin og Stalin)
- Den russiske revolution - (2 revolutioner) - årsager og konsekvenser.
- Stalins magtovertagelse og radikale reformer (Industrialisering, planøkonomi, og kollektivisering af landbruget)
- Stalins forbrydelser (Den store terror, kampen mod kulakkerne mv.)
- Rusland og den store fædrelandskrig. (Krigens betydning i Ruslands selvforståelse)
- Sovjetunionen under den kolde krig 1945-1990
- Gorbatjovs reformer af Sovjetunionen - glasnost og perestrojka  
-Jeltsin perioden - Årsager til Sovjetunionens fald og chok-terapi i 1990'erne under Jeltsin
- Putins magtovertagelse og forsøg på genrejsning af Rusland  
- Krigen i Ukraine - Årsager og konsekvenser.

Kernestof
– Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
̶  (Holocaust og) andre folkedrab
– historiefaglige metoder
– historiebrug

Omfang
Cirka 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20,8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Re- Rusland

Forløbet har haft fokus på følgende elementer:
- Religionsloven i Rusland
- Den russisk-ortodokse kirkes selvforståelse (det hellige Rusland / det tredje Rom/Katechon/messianisme)
- Den ortodokse kirkes lære og praksis (Fokus på teosis, inkarnation)
- Marx' religionskritik
- Det hellige Ruslands fornyede betydning, symfonia = forholdet mellem kirke og stat.
- Krigen i Ukraine - legitimeret i det russiske-kirkes-overhoved, patriark Kirill, (Putin som beskytteren af kristne værdier over for et moralsk forfaldende Vesten).
- Civilreligion, udødelige regimente som kultdrama

Der er læst følgende materiale:
Flere sider af Rusland s. 80-101, 105-108
-  https://www.dr.dk/nyheder/udland/dansker-anklaget-ekstremisme-i-rusland-er-medlem-af-jehovas-vidner#!/
-  https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/er-religionsfrihed-nu-en-i-rusland
-  https://www.religion.dk/spoerg-om-kristendom/hvad-er-forskellen-paa-en-gudstjeneste-i-den-russisk-ortodokse-kirke-og
-  https://www.kristendom.dk/den-ortodokse-kirke/teofani-en-h%C3%B8jtid-i-den-ortodokse-kirke
-  https://www.religion.dk/globalt-nyt/rituelt-isbad-popul%C3%A6rt-blandt-russisk-ortodokse
-  https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/sovjetisk-antireligioes-propaganda-virker-stadig-i-rusland
-  https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/putin-ser-lenin-i-kristen-tradition

- Podcast:  https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022/genstart-med-gud-i-russisk-faengsel-11802200126 fra minut 8.30 til 17

- Deadline 21.10.2018 - fra minut 14.34 - 31


PROJEKTBILAGSSÆT:

1. Et stærkt Rusland er ikke Vestens modstander. Politiken, 26. marts 2016.

2. Billede: Sejrsparade på Den Røde Plads i Moskva 9. maj 2021. Time.com 4. maj 2022.

3. Russisk-ortodoks kirke har en paradoksal grund til at fejre Anden Verdenskrig. Kristeligt Dagblad 11. maj 2020.

4. Vi russere skal selv rydde op i vores land. Information, 8. april 2022.

5. Statistik: Så mange penge bruger verdens militære supermagter, 2015. DR.dk, 5. april 2016.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Sa Rusland

Der har i Ruslandsforløbet været to fokuspunkter:

Ruslands politiske system.
Vi har arbejdet med først det formelle politiske system i Rusland. Forfatningen. Præsidentielt vs. Parlamentarisk system. Dernæst har v ved hjælp af kriterier for demokrati analyseret Putins magtudøvelse og på baggrund heraf karakteriseret styreformen i Rusland.

Ukrainekrigen.
Vi har analyseret årsagerne til krigen ud fra henholdsvis en vestlig og en russisk synsvinkel. Endvidere har vi anvendt de to teorier i international politik: Realisme og liberalisme.

Materiale:
Møenbak, Lang-Jensen og Larsen: Flere sider af Rusalnd. Frydenlund 2020
Side 54-76.
Blinkenberg og Breindahl: Kina – en ny supermagt? Systime 2020. side 84-85.
Klip fra "Rusland - Nye og gamle fortællinger" Jensen og Møller. Systime.

Om valget i 2024 på  DR
https://www.dr.dk/nyheder/udland/kimer-om-russisk-valgresultat-det-vil-i-rusland-blive-praesenteret-som-et-reelt
P3: Derfor er Navalnyj et problem for Putin.
Youtube: Russian 2024 Election candidates explained by RU
Om indoktrinering i Rusland. Vi ser herefter udsendelsen om indoktrinering i Putins Rusland.
https://www.dr.dk/drtv/episode/horisont_-putins-indoktrinering-af-rusland_403296.

Om Ukrainekrigen:
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-derfor-er-ukraine-vigtig-for-rusland_303209
https://www.dr.dk/historie/webfeature/ukraine-historisk

Udsendelser om EU, NATO og FN.
EU's historie
Dit Demokrati | Hvordan lovgiver EU?
What is NATO? All you need to know
Hvad er FN?
FNs sikkerhetsråd

”Ukraine-krigen er Joe Bidens skyld – ikke Putins”. Uddrag. Politiken 13 oktober 2022.
"Vi russere skal selv rydde op i vores land" Uddrag. Information 8. april- 2022.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 sa: Kultur og idenitet (KS)

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21 Forløb#15

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer