Holdet 2o ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Århus Akademi
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Lucas E. Ruiz, Majken Young Mi Rasmussen, Peter Hall
Hold 2024 ks/o (1o Hi, 1o ks, 1o re, 1o sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1 Fra Antikken fra Renæssancen (Hi)
Titel 2 Forløb 2 De store revolutioner (Hi)
Titel 3 Forløb 3 Danmark i 1800-tallet (Hi)
Titel 4 Kristendom
Titel 5 Politik og ideologier
Titel 6 Forløb 4 Imperialismens spor (Hi)
Titel 7 SA: Kultur og identitet
Titel 8 Re: Kultur og Identitet
Titel 9 Forløb 5 Kulturmøde og integration (Hi)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1 Fra Antikken fra Renæssancen (Hi)

Fra Antikken til Renæssance

Forløbet skitserer Europas historie i lange linjer med fokus på følgende underemner:

1a. ANTIKKEN (Fokuspunkter: styreformer i de græske bystater og det romerske imperium)

- Det Gamle Grækenland fra ca. 1600 f.Kr. til 300 f. Kr.
- DE GRÆSKE POLAIS - Den græske bystatskultur
- Det athenske demokrati.
- Det spartanske samfund og idealer
- Kvindens stilling

- STYREFORMER: Oligarki, tyranni, aristokrati, demokrati
- RELIGION, LIVSSYN OG RATIONALITET

- Meget kort om Romerriget fra ca 753 f.Kr. Til 476 (Det romerske imperium, Den romerske republik, Republikkens undergang, Augustus og det romerske kejserrige, Kejsertiden fra 14-193
- Romanisering
- Stabilisering og Sammenbrud
- Overgang til Middelalder.

Kilder og materialer:
Bryld, Carl-Johan (2008-2015): Verden før 1914 -i dansk perspektiv. Aarhus. Systime, s. 9-35.
Dokumentarfilm: “Hvordan grækerne ændrede verden”. I: http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=321602082000
Video: Jesper Carlsen om slaveriet. I: https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=264

1b. Middelalder
- Intro til den europæiske Middelalder (begreber: teocentrisme, geocentrisme, feudalisme)
- Det feudale samfund
- Kirken i Middelalder
- Europa og Islam i Middelalder
- Bykulturens blomstring
- Pesten
- Krise og overgang til Renæssance

Kilder og materialer:
Bryld, Carl-Johan (2008-2015): Verden før 1914 -i dansk perspektiv. Aarhus. Systime, s. 37-42; 51-56; 103-109.
Dokumentarfilm: “"Munke og kættere" Her: https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=8&pageSize=6&search=middelalder&orderby=title&SearchID=bcd29006-e5a5-44ee-9e32-911e01601e3a&index=6


1c. Renæssance og Reformation
- Introduktion til Renæssance (begreber: humanisme, bibelhumanisme, antropocentrisme, heliocentrisme)
- Kunst og videnskab
- Pavekirkens svækkelse, skisma og Reformations bevægelse
- Reformation i Danmark


Kilder og materialer:
Bryld, Carl-Johan (2008-2015): Verden før 1914 -i dansk perspektiv. Aarhus. Systime, s. 123-136; 157-160.
Dokumentarfilm:
"Luthers opgør med afladshandlen - 95 teser, der indledte reformationen". I: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/luthers-opgoer-med-afladshandlen-95-teser-der-indledte-reformationen
"Reformationen i Danmark - da Hans Tausen indledte byreformationen i Viborg i 1526". I:  https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/reformationen-i-danmark-da-hans-tausen-indledte-byreformationen-i-viborg-i-1526


Ca. 50 ns.


Historie-kernestoffet er:
- Nedslag i verdens og Europas historie i antikken, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
-  Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- Historiefaglige metoder
- Historiebrug.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2 De store revolutioner (Hi)

De store revolutioner

Europas historie ca. 1600-1800

Forløbet dækker perioden ca. 1660-1815 med fokus på Europa og særligt England og Frankrig. Med afsæt i Enevældens ideologi, styreform og samfund undersøges de politiske og økonomiske revolutioner (omvæltninger), som forandrede den vestlige verden  (Europa) i perioden 1660-1815, med særligt fokus på den politiske revolution i Frankrig og den Industrielle revolution i England.


a. Enevælde og Oplysningstid:
- Introduktion til Enevælde (begreber: stat, rationalisme, deisme, sekularisering, folkesuverænitet)
- Enevældens ideologi
- Oplysnings tænkere (naturret, naturtilstand, samfundspagt/Hobbes, Locke, Montesquieu, Voltaire, Rousseau)
- Den oplyste enevælde i Europa ¨

Kilder:
Korte uddrage af:
Kilde 1: "Kongeloven", 1665
Kilde 2: Bossuet, "Gud skaber konger", 1709
Kilde 3: John Locke: "Af Two Treatises of Government", 1690
Kilde 4: Montesquieu: "Om Lovenes Ånd", 1748
Kilde 5: Rosseau" "Contrat Social", 1762


Materiale:
Torben Peter Andersen (2006). "Oplysningstiden". I: Historiens kernestof. Columbus, s. 88-90.
Bryld, Carl-Johan (2008-2015): Verden før 1914 -i dansk perspektiv. Aarhus. Systime, s. 181-4; 189-199; 200-203.

Dokumentarfilm:
"Historien om Danmark: Enevælde og Oplysningstid". I: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-enevaelde-og-oplysningstid_145571



b. Den franske revolution:
- Historisk kontekst, årsager, optakten, faser
- Reaktion og restauration
- Tolkninger¨

Materiale:
Historiens verden - Fjernundervisning. Her: <<Den franske revolutionMATERIAL.pdf>>

Kilder:
Kilde 1: Edmund Burke: "Tanker om den franske revolution", 1790
Kilde 2: Matternich, 1820

c. Den industrielle revolution i England:
- Forudsætninger
- Årsager/forklaringer
- Arbejderklassen
- Urbanisering

Kilder:
Kilde 1: Den franske historiker, F. Crouzet, 1966
Kilde 2: Eric Hobsbawm, 1962
Kilde 3: Max Weber i Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, 1904
Kilde 4: W. W. Rostow om ”take-off”, 1960

Materiale:
Bryld, Carl-Johan (2008-2015): Verden før 1914 -i dansk perspektiv. Aarhus. Systime, s. 241-260.

Dokumentarfilm:
Briternes historie(5). Her: https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=031301111755



De klassiske ideologier:
- Liberalisme, konservatisme, socialisme

Materiale:
Bryld, Carl-Johan (2008-2015): Verden før 1914 -i dansk perspektiv. Aarhus. Systime, s. 252-4.

Kilder:
Adam Smith i ”The Wealth of Nations, 1776

Omfang af læst stof
Antal læste sider: 40 sider
Heraf film:
* Miniforedrag fra danmarkshistorien.dk: Den danske enevælde
* "Historien om Danmark 7: Enevælde og oplysningstid: DR 2017: 60 min
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3 Danmark i 1800-tallet (Hi)

Forløbet: "Danmark i 1800-tallet" dækker historiedelen i Dansk-historieforløbet der danner optakt til historieopgaven. Der har i forbindelse med forløbet være arbejdet med opgaveteknik og vejledning til historie opgaven.

I forløbet er der arbejder indenfor følgende kernestofområder:

Historie-kernestoffet:
* Dansk historie og identitet
* Nedslag i verdens og Europas historie i 1800-tallet, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
* Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
* Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
* Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
* Historiefaglige metoder
* Historiebrug

I forløbet er der arbejdet med følgende underemner:
○ Nationalisme
○ Grundloven 1849
○ Danmarks krige 1848-50 og 1864
○ Industrialisering og arbejderbevægelse i Danmark

Der er arbejdet med populærfremstilling af historien og historie som underholdning i forbindelse med TV-serien "1864"

Film:
* Uddrag fra afsnit 4 i TV-serien 1864
* "Historien om Danmark afsnit 8: Grundloven, folket og magten": 60 min.

Materiale:
Frederiksen, Peter; "Vores danmarkshistorie" side 139-145, 159-164, 173-176.

Kilder:
Pio, Louis; "Målet er fuldt" side 174 i "Vores danmarkshistorie"
"nærimgsloven 1857" side 162 i "Vores danmarkshistorie"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kristendom

Dette forløb er begyndt med en introduktion til religionsfaget gennem en præsentation af Ninian Smarts syv dimensioner.

Fokus i kristendomsforløbet har været følgende:
• Grundmyter: Skabelsesmyte, syndefaldsmyte og løsningsmyte
• Kristendommens jødiske baggrund: Pagterne med Abraham og Moses, templet i Jerusalem
• Den historiske og den mytiske Jesus: Jesu roller og funktion, løsningen på syndefaldet
• Kristen etik: Den gamle pagt vs. den nye pagt med det dobbelte kærlighedsbud og den gyldne regel
          o Lignelsen om den barmhjertige samaritaner
          o Bjergprædiken
          o Aktualitet: Marie Krarup og Kim Hartzers tolkning af lignelsen
• Reformationen: Luthers opgør med den katolske kirke
          o Troen
          o Sakramenter
          o Bibelen alene
          o To-regimentelæren
• Moderne kristendom
         o Rudolf Bultmanns afmylogiseringsbegreb
         o Per Ramsdals afmytologisering og nye trosbekendelse
       o Kristendommen i dag: Sekularisering og Grundloven
       o Danskernes forhold til folkekirken: Tre typer kristne + ”Belonging without believing”

Teori:
• Ninian Smarts religionsdefinition: De syv dimensioner
• Maksimalisme - minimalisme (Lincoln)
• Positioner: Modernisme-traditionalisme, fundamentalisme-sekularisme (Hjärpe)

Læste Bibeltekster:
1. Mos. kap. 1-3
1. Kong. kap. 8
Luk. kap. 2,41-52
Mark. kap. 3, 1-6
Mark. kap.7, 1-23
Luk. kap. 10,25-37
Matt. kap. 5, 43-48 + 7, 1-5

Udsendelse:
Fem skarpe om Luther, (DRK, d. 5. juni 2013)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Politik og ideologier

Fokus har været på ideologierne, partierne og herunder H-V-skalaen, værdipolitik og fordelingspolitik samt Molins model.

Brøndum, P. & Hansen, T.B.: 'Luk samfundet op'. 3. udgave. Columbus. 2017:
side 108-110: Ideologibegrebet
side 110-115: De tre klassiske ideologier: Liberalisme, konservatisme og socialisme
side 115-118: Ideologiske forgreninger
side 127-131: Demokrati
side 118-123: Partier og ideologier
side 135-138: Partier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser
side 138-142: Regering, folketing og lovgivningsprocessen
side 163-167 + 171-173: Politisk dagsorden og spin
side 51: Figur 2.16: Honneths tre anerkendelsesbehov  
side 50-154: Rettigheder og pligter i demokratiet.

artikler mv:


KD 25.01.23: 'Politiske forlig er nøglen til både konflikt og samarbejde'

Voxmeter uge 46 2022: 'National repræsentativt', 'blokkene valg - 4 måneder - dag (uge 46)', 'Andel der ikke ved hvad de vil stemme hvis der er folketingsvalg i morgen'

TV: Er uligheden et problem i Danmark

Partierne:
Partiernes og Folketingets hjemmeside.
Andet af eleverne selvfundet materiale fra nettet.

nyheder.ku.dk 27.10.22: 'Kvinder i politik er ringere stillet på grund af fordomme og stereotyper på nettet'

https://www.indfodsretsprove.dk/gratis-prove

Antal sider: ca 65
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 4 Imperialismens spor (Hi)

I forløbet arbejdes der med den den britiske imperialisme med fokus på Afrika og Indien.

- Introduktion til imperialisme (hovedaktører, forudsætninger, mål o strategi. Ideologi)
- Motiverne bag imperialisme
- Den britiske imperialisme: Afrika og Indien
- Konsekvenser af imperialisme
- Opfattelser af imperialisme
- Kort om afkolonisering

Kilder:
- Kilde 1: East-African transport – New Style
- Kilde 2: Jarlen af Cromer, tidligere britisk guvernør, om protektoratet over Ægypten, 1908
- Kilde 3: Sir Charles Dilke om den britiske imperialisme, 1869
- Kilde 4: Wilfred S. Blunt om Storbritanniens imperialistiske skæbne
- Kilde 5: Erklæring fra Den amerikanske anti-imperialistiske Liga, 1899
- Kilde 6: Niall Ferguson: Det Britiske Imperiums værdifulde arv (2003)
- Kilde 7: Richard Gott: Det Britiske Imperiums voldsstrategi og undertrykkelse (2011)

Materialer:


Historie-kernestoffet:
* Nedslag i verdens og Europas historie i 1800-tallet, herunder
* Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
* Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
* Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
* Historiefaglige metoder

Samlet omfang af læst stof: 25 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 SA: Kultur og identitet

Forløbet søger at besvare den flerfalige problemformulering ”I hvor høj grad er integration mulig i dag i Danmark?” ved hjælp af fagbegreber og teorier om kultur generelt og forskelle mellem kulturer, samt forskellige identitetstyper, samt identitetsstrategier.

Vigtige begreber og teorier
• Socialisering
• Formelle og uformelle normer
• Stamtavle- og tilvalgsstrategien
• Geert Hofstedes teori: magtdistance, individualisme og kollektivisme, feminine vs. maskuline værdier
• Vi- og jeg-kultur
• De tre integrationstyper: Pluralistisk integration, segregation og assimilation
• Pull- og push-faktorer
• De tre identitetstyper: Den rene identitet, bindestregsidentiteten og kreolsk identitet
• Identitetens fire niveauer: Jeg-identitet, personlige identitet, social identitet og kollektiv identitet
• Honneths anerkendelsesteori: Kærlighedsanerkendelse, retlig anerkendelse og solidarisk anerkendelse
• Fem påstande om integration

Hovedlitteratur
Luk Samfundet Op! 3. udgave s. 30-53
SamfNU s. 48-53
KulturNU - kulturmøder, ungdomskultur og integration, 2015 Gunvor Vestergaard og Systime ”Nationalitet”

Supplerende litteratur
- ”Naturligvis giver vi hånd! Det er dansk tradition” 04/05/2021 PIA KJÆRSGAARD Jyllandsposten
- Indfødsretsprøven 2022, https://www.dr.dk/nyheder/indland/test-dig-selv-se-om-du-kan-bestaa-indfoedsretsproeven?fbclid=IwAR2zXia7kL0cU0MKuuwy66Hics9dS7EDZbHKDfyLJ4Czg0fuceyIeYCYLeU
- https://www.hofstede-insights.com/country-comparison-tool
- »Jeg har overlevet en frygtkultur – så jeg overlever nok også en halshugningsvideo«, 02. november 2015 Berlingske.dk
- ”'Integration er indvandrernes eget ansvar'” 21. december 2007 Information
- ”Stop indvandringen fra Mellemøsten” Dansk Folkeparti, https://danskfolkeparti.dk/politik/indvandrere/
- VIDEO: ”PerkerDansk (2) – Danskhed”, DR3 2015
- ”Retsordfører oplever selv at blive stoppet af politiet”, 21. marts 2022 Politiken
- ”Det går bedre med integrationen, end mange tror. Her er fem eksempler” 4. november 2019 Information
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 62 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Re: Kultur og Identitet

I dette forløb er der blevet arbejdet med det grundlæggende islam. Vi har set på islams oprindelse samt vigtige begivenheden i Muhammeds liv, der får afgørende betydning for hans virke og islams udformning og udbredelse. I denne forbindelse har vi arbejdet med ”Profetens himmelrejse”.

Vi har arbejdet med de overordnede forskelle mellem Medina– og Mekka-åbenbaringer. Disse forskelle kan - ud fra en objektiv udefra-synsvinkel - illustrere Muhammeds fire inspirationskilder: Hans eget liv, forholdet til den arabiske kultur samt forholdet til bogens folk (kristne og jøder).

Vi har set på trosaspekterne og på praksissiden, hvor vi har arbejdet med et tredimensionelt forståelsesaspekt af de fem søjler; underkastelsen, det sociale samt det psykologiske aspekt.

Loven i islam samt islams rolle og position i forhold til den senmoderne vestlige verden er blevet behandlet gennem Jan Hjärpes fire idealtyper: Traditionalisme, fundamentalisme, modernisme og sekularisme. Hver type med sit syn på Vesten, sharia, samt hvilke områder af livet (hverdagslivet, gudsforholdet og lovgivningen) sharia skal dominere.

Vi har haft fokus på kvinders stilling inden for familien samt mere generelt i samfundet i islams formative år og knyttet det til nutiden, hvor vi har analyseret brugen af hijab samt arbejdet med imam Sherin Khankans projekt om at gøre op med patriarkalske magtstrukturer bla. ved genlæsning af Koranen metaforisk sådan som det kommer til udtryk i Mariam Moskeen.

Endelig har vi arbejdet med en senmoderne vinkel på troen og analyseret musikvideoen ”Hijabi” af Mona Haydar.

Læst
• Grundbog: Muslimernes religion pp. 10-14, 19-35, 42-44, 46-47, 49-55, 101-103, 120, 138-141, 145-151, 154-156, 158-159, Forman, J., Systime 2006
• Islam og muslimerne, 13-14, 53-54, 81-83, Forman, J., Systime 2011
• ”Jan Hjärpe og islam”, Gyldendals religionshistorie 1995, s. 333-338.
• ”Tarek Hussein: Unge muslimer er fanget mellem hadefulde politikere og forstokkede imamer”, Altinget, 19. august 2018
• ”Kravet om at bære tørklæder - og kvinders rettigheder”, www.religion.dk, 12. september 2003
• ”Islam og det senmoderne samfund”, Klassisk og moderne islam¸ kap. 7, Kitir, D., https://islam.systime.dk/?id=p247
• Hadith Gabriel (Jibril)”, Sahih Muslim, vol.1, hadith 1. Gengivet på engelsk i ”Sahih Muslim”, vol. 1, Maktaba Daar us-Salam. Riyadh 2007. Oversat af Deniz Kitir.
• ”Hizb ut-Tahrir om synet på samfundet”, https://www.hizb-ut-tahrir.dk/, maj 2017

Læst fra Koranen og Hadith:
Sura 96, 1-5 - Åbningssura
Sura 56, 1-56: Om Dommedag
Sura 4, 153-159 + 171-173: Kvinderne
Sura 24,30-31 + Sura 33,59-62: Om tørklædet
Hadith, Abû Dâwûd

Hjemmesider:
Islamsvar.dk

Udsendelser og klip vist i undervisningen:
• Muhammad – The Last Prophet - uddrag
• ”Fredagsbøn på Nørrebro” - Religionsportalen
• Konvertitten Helene savner at bade uden at være dækket til | Indland | DR https://www.dr.dk/nyheder/indland/konvertitten-helene-savner-bade-uden-vaere-daekket-til#!/
• Rejsen mod oprøret. En dag med Nordens første kvindelige imam - Sherin Khankan, Sendt på DR2, 17. Oktober 2019
• Mona Haydar: Hijabi: https://www.youtube.com/watch?v=XOX9O_kVPeo

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 5 Kulturmøde og integration (Hi)

Der arbejdes med indvandring til Danmark i perioden 1933 til i dag. Desuden arbejdes med udlændingepolitik og udlændingedebat i samme periode.

Der har været følgende underemner:

- Jødiske flygtninge til DK i 1930erne
- Tyske flygtninge efter 2. verdenskrig
- Velfærdsstaten i Danmark (ca. 1956-1970)
- Indvandring og kulturmøder i Danmark 1960-73
- Jordskredsvalg og ændring på politiske system
- Indvandring og kulturmøder i Danmark 1973-1990
- 1980'erne - Verdens mest liberale udlændingelov
- Opgør med 1983-loven
- Historiekanon og indfødsret, efter 2005

Kilder:
Læste kilder:
* K. K. Steincke: "Flygtningespørgsmaalet i Danmark" 1937
* Billedkilder: Jødiske flygtninge i Danmark i 1930'erne
* Information 16 juni 1945: "Aandelig forsorg for tyske flygtninge"
* Statistik om økonomisk udvikling i Danmark i efterkrigstoiden
* Fagbladet” 10/2-1970: Fremmedarbejderen - en konkurrent
* Arbejdsgiveren 1970: "Velkommen Mustafa", Kronik af direktør Jens Fisker
* Dronningens nytårstale 31/12-1984 (både tekst og film)
* Information 21/10 1997: Åbent brev til Birte Weiss

Omfang af læst stof: 60 sider
Heraf film:
Tyskere på flugt - flygtningelejren i Oksbøl 1945-1949
Miniforedrag: Velfærdsstaten
Indvandring i velfærdsstaten efter 1965
Dronningens nytårstale 31/12-1984


Forløbet afsluttes med flerfagligt projekt med religion og samfundsfag med udarbejdelse af disposition ud fra udleveret bilagsmateriale.


+ Bilagssæt til flerfagligt projekt: 7 sider

Se venligst forløbet i onenote.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer