Holdet 2n ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Århus Akademi
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Anders Normann Christensen, Lars Frølund Kristensen, Majken Young Mi Rasmussen, Merete Wedel Højgaard, Peter Hall
Hold 2024 ks/n (1n Hi, 1n re, 1n sa, 2n Hi, 2n ks, 2n re, 2n sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikken
Titel 2 Middelalder og renæssance
Titel 3 Enevælde, oplysningstid og revolution
Titel 4 Den industrielle revolution
Titel 5 Re: Kristendom
Titel 6 Danmark i 1800-tallet
Titel 7 Dansk politik
Titel 8 Historieopgaven
Titel 9 Imperialismen
Titel 10 Sa. Kultur og identitet
Titel 11 Danmark under 2. verdenskrig
Titel 12 Re: Islam
Titel 13 Kultur og identitet
Titel 14 sa: Dansk Økonomi og velfærd
Titel 15 RE: USA
Titel 16 Hi: Ideologiernes kamp
Titel 17 Hi: USA
Titel 18 sa: USA
Titel 19 Sa: Kina
Titel 20 RE: Kina
Titel 21 Hi: Kina
Titel 22 Forløb#11

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikken

Forløbet dækker Europas historie frem til ca. 500 e. Kr.

Gennem klasseundervisning, gruppearbejde og elevoplæg arbejdes der med følgende konkrete emner:

* Den græske bystat og bystatsskultur.
* Det athenske demokrati.
* Det spartanske samfund.
* Hellenismen
* Den romerske republik
* Det romerske imperium
* Romerrigets sammenbrud og overgangen til middelalderen.

Historie-kernestoffet er:
* Nedslag i verdens og Europas historie i antikken, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
* Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
* Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
* Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
* Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
* Historiefaglige metoder
* Historiebrug.

Materiale:
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv. Systime 201. s. 12-30,
Gade, Jellingsø og Priisholm: Europas verdenshistorie. Munksgaard 1985. s. 37-47
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Middelalder og renæssance

Forløbet dækker nedslag i dansk og europæisk historie ca. 500-1600

Gennem klasseundervisning, gruppearbejde og elevoplæg,
Europæisk historie
Feudalisme
Den katolske kirke og forholdet til den verdslige magt.
Produktionsforhold i middelalderen, herunder befolkningsudvikling, byer og bykultur i middelalderen.
Danmark i vikingetiden.
Den arabiske ekspansion og korstogene
"Den sorte død"

Renæssance
Kunst, politik og menneskesyn
Humanismen
Naturvidenskab
De store opdagelser
Reformationen


Historie-kernestoffet er:
* Nedslag i verdens og Europas historie i middelalderen g renæssancen, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
* Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
* Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
* Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
* Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
* Historiefaglige metoder
* Historiebrug.

Materiale:
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv. Systime 2012.  s. 97-100, 112-115., 123-132, 157-164, 166-171.
Gade, Jellingsø og Priisholm: Europas verdenshistorie. Munksgaard 1985. s. 50-57
TV: Historien om Danmark: ”Vikingetid” og klip fra”Renæssance og reformation”.
TV: Pest over Europa 1: Det første angreb.
Klip fra. Verdenshistorie: Plyndringens tid. Og Korstog til Jerusalem
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Enevælde, oplysningstid og revolution

Forløbet dækker europæisk historie i perioden ca. 1600-1800
ud fra grundbogen: Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv. Systime 2012.
Forløbet dækker perioden ca. 1660-1815 med fokus på Europa og særligt England og Frankrig. Med afsæt i Enevældens ideologi, styreform og samfund undersøges de politiske og økonomiske revolutioner, som forandrede den vestlige verden (Europa og USA) i perioden 1660-1815, med særligt fokus på den politiske revolution i Frankrig og den Industrielle revolution i England.
Faglige mål:
- at skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- at reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.
Kernestof:
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- Styreformer i et historisk perspektiv

Fokuspunkter.
- Enevælden - ideologi, styreform og samfund
• Samfundets opbygning, herunder centralisering af magten
• Hvordan bliver magten iscenesat og hvorfor er det centralt.
• Grundlæggende oplysningstanker: Rosseau, Voltaire og Montesquieu
- Politisk revolution - Den franske revolution.
• Årsager til, hvorfor revolutionen opstår og dets forløb
• Konsekvenser for Europa og enevælden i Frankrig.
• Napoleonskrigene og Wienerkongressen, herunder nationalstaternes fremvækst
- Økonomisk revolution - Den industrielle revolution i England
• Hvad den industrielle revolution er og forklaringer på, hvorfor industrialiseringen opstår i England
• Konsekvenser for samfundet politisk, socialt og økonomisk
- Ideologiernes opståen - Hvad er det gode samfund ifølge de forskellige ideologier?
• Liberalisme.
• Årsager til at ideologierne opstod



Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv. Systime 2012Trekantshandel og kolonikrige s. 172-175
Enevælden. s. 181-183 og 187-189.
Oplysningstiden herunder forskellige oplysningsfilosoffer. S. 194-199. Boks nr 7, 8 og 9 gennemgået som kilder.
Den franske Revolution s. 211-224.
Napoleonskrigene: s. 224-230
Klip fra ”Historien om Danmark. Enevælde og oplysningstid”
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Den industrielle revolution

Den industrielle Revolution:
Ebbe Kühle: Hvorfra, hvorhen, hvorfor. Gyldendal 1998. s. 114-118
Peter Frederiksen. Vores verdenshistorie 2 s. 79-81.
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv. Systime 2012Trekantshandel. S. 252-254.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Re: Kristendom

Forløbet i kristendom er afviklet som et enkeltfagligt forløb. Forløbet har fokuseret på kristendommens formative periode og tekster, samt nyere fortolkninger især i en dansk kontekst. Desuden har vi arbejdet med reformationen som en væsentlig baggrund for dansk protestantisk kristendom

Vi har arbejdet med bibelen og kristendommens jødiske baggrund, skabelsesberetningerne i GT (oprindelsesmyten), syndefaldsberetningen i GT (problemmyten), Jesus død og opstandelse (løsningsmyten). Vi har set på kristendommens menneskesyn (mennesket som skabt, syndigt, frelst). Jesus som syndebuk og Messias. Pagtsbegrebet med nadveren som pagtsmåltidet. Den kristne etik (Bjergprædikenen og Den Barmhjertige Samaritaner). Vi har diskuteret næstekærlighedsbegrebet med udgangspunkt i diskussionen mellem Marie Krarup og Kim Harzner. Arbejdet med reformationen har fokuseret på Luthers syn på forholdet mellem frelse og gode gerninger (Luthers sjælekamp), samt Luthers kirkekamp, herunder to-regimente-læren. Vi har arbejdet med Bultmanns eksistentialistiske læsning af Bibelen, koblet til Ramsdal-sagen versus en fundamentalistisk læsning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Danmark i 1800-tallet

Forløbet: "Danmark i 1800-tallet" dækker historiedelen i Dansk-historieforløbet der danner optakt til historieopgaven. Der har i forbindelse med forløbet være arbejdet med opgaveteknik og vejledning til historie opgaven.

I forløbet er der arbejder indenfor følgende kernestofområder:

Historie-kernestoffet:
* Dansk historie og identitet
* Nedslag i verdens og Europas historie i 1800-tallet, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
* Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
* Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
* Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
* Historiefaglige metoder
* Historiebrug

I forløbet er der arbejdet med følgende underemner:
○ Nationalisme
○ Grundloven 1849
○ Danmarks krige 1848-50 og 1864
○ Industrialisering og arbejderbevægelse i Danmark



Materiale:
Frederiksen, Peter; "Vores danmarkshistorie" side 139-145, 159-164, 173-176.
Frederiksen, Peter m.fl. : Grundbog til danmarkshistorien. S. 137-138
Anne Bornerup Græsborg og Mette Møller Jørgensen: Diskursanalyse i dansk.
Sprog magt og identitet. Systime 2014.
TV: Historien om Danmark afsnit 8 ”Grundloven, folket og magten”

Kilder:
Pio, Louis; "Målet er fuldt" side 174 i "Vores danmarkshistorie"
Kilde 46 ”Boligforhold i København” fra Vores Danmarkshistorie.

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Dansk politik

Dansk politik.
Fokus på:
De tre hovedideologier: Liberalisme, socialisme og konservatisme m.m.
De politiske partier - dem, der repræsenteret i Folketinget.
Partiernes valg af politik. Molins model
Danmarks politiske system.
Aktuelle politiske spørgsmål i dansk politik

Materiale:
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op 3. udg. Columbus.
s. 108-124, 125-128 og 131-135.
”Pelle Dragsted erklærer midterregeringen død og skyder på det store blå dyr på savannen: Liberal Alliance har et farligt projekt” 4. maj 2024.
”Debat: Kære Mette Frederiksen: Det kniber med at genkende partiet. Hvordan bliver vi igen glade socialdemokrater?” 9. januar 2024 Jyllands-Posten.
”Socialdemokratiet i hårdt angreb på SF: Topmålet af uansvarlighed” 13. maj 2024 Politiken
https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-hvad-er-en-dronningerunde_346273
https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger
Explainer: Samtykkeloven - i sengen og voldtægtssager l Uge Sex - Bemærk
Eksamensspørgsmål om samtykkeloven
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Historieopgaven

Se OneNote
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Imperialismen

I forløbet arbejdes der med den den britiske imperialisme med fokus på Indien. Som indledning til forløbet arbejdes generelt med imperialismens ideologi og motiver for imperialisme:
* Imperialismens ideologi: Europæernes opfattelse af sig selv og "de andre"
* Motiver for imperialismen. Konsekvenser af imperialismen
* Indien som britisk koloni
* Afkoloniseringen og delingen af Indien


Materiale:
Carl-Johan Bryld; "Verden efter 1914" side 9-18 + 193-206.
Peter Frederiksen; "Vores Verdens historie bd. 2" side 184-193
Niall Ferguson: Det Britiske Imperiums værdifulde arv (2003)
Richard Gott: Det Britiske Imperiums voldsstrategi og undertrykkelse (2011)
TV. Klip fra BBC. Indiens historie 6. Frihed og uafhængighed

Kilder:
Jarlen af Cromer. Om protektoratet over Ægypten. 1908.
Sir Charles Dilke. Om den britiske imperialisme 1869

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Sa. Kultur og identitet

Kultur og identitet.
Forløbet er et flerfagligt forløb (KS)med fokus på at besvare den fællesfaglige problemformulering ”I hvor høj grad er integration mulig i dag i Danmark?”

.

I forløbet er der arbejdet med følgende fokuspunkter:
• Socialisering.
• Normer, identitet og sociale grupper (herunder identitetens fire niveauer: Jeg-identitet, personlige identitet, social identitet og kollektiv identitet)
• De 3 samfundstyper (Traditionel, moderne og senmoderne samfund)
* Nationalitetsbegrebet. (Stamtavle- og tilvalgsstrategien)
• Geert Hofstedes teori om kultur (Løgmodellen) Vi-kultur og jeg-kultur
• Integrationstyper: Pluralistisk integration, segregation og assimilation
• Identitetsvalg/identitetstyper hos unge med indvandrerbaggrund: Den rene identitet, bindestregsidentiteten og kreolsk identitet
•  Honneths anerkendelsesteori: Emotionel/kærlighedsanerkendelse, retlig anerkendelse og solidarisk anerkendelse
Globalisering og årsager til migration (Pull- og push-faktorer)

Materiale:

Luk Samfundet Op! 3. udgave s. 30-53, 63-74.
SamfNU s. 48-53
KulturNU - kulturmøder, ungdomskultur og integration, 2015 Gunvor Vestergaard og Systime ”Nationalitet”
Materiale fra: https://identitetogsocialisering.systime.dk/?id=141
Forfattere: Klaus Holleufer og Line Bjerre
Ærkedansker – perkerdansker s. 13-15

”Mursal Khosrawi: Jeg er dansker. Hvor længe skal jeg fremmedgøres?”
Ræson 08.01.2019

»Jeg har overlevet en frygtkultur – så jeg overlever nok også en halshugningsvideo«
Berlingske.dk d. 02. november 2015,

'Integration er indvandrernes eget ansvar' Information.dk

”En bro over ligusterhækken”.2. april 2016, Nordvestnyt

Mangel på religion førte til radikalisering
https://beboerbladet.dk/artikler/portraet/mangel-paa-religion-foerte-til-radikalisering/

Retsordfører oplever selv at blive stoppet af politiet
21. marts 2022 Politiken

DR. Det splittede Danmark 1. 2016.

Materiale fra Danmarks Statistik. Indvandrere i Danmark 2024. Figurer og tabeller

-  Indfødsretsprøven 2022, https://www.dr.dk/nyheder/indland/test-dig-selv-se-om-du-kan-bestaa-indfoedsretsproeven?fbclid=IwAR2zXia7kL0cU0MKuuwy66Hics9dS7EDZbHKDfyLJ4Czg0fuceyIeYCYLeU
- https://www.hofstede-insights.com/country-comparison-tool




Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 Re: Islam

Det flerfaglige forløb om kultur og identitet har i religion haft fokus på islam. De behandlede emner tæller: islams oprindelse med beretningen om Muhammads kaldelse, islams forhold til bogens folk, beretningen om Muhammads natlige himmelrejse, kalifatet, shia og sunni, islamisk teologi (monoteisme, Koranen, dommedag, etik, fri vilje), sharia og dens 4 rødder, billedforbuddet, tørklædedebatten med forskellige indefra og udefra syn på tørklædet i islam. Vi har arbejdet med ritualbegrebet inkl. ritual-myte-modellen og Van Genneps 3 faser i overgangsriter. Jan Hjärpes 4 idealtyper (traditionalister, modernister, fundamentalister, sekularister) og euroislam er behandlet, herunder islams forhold til demokrati. Som afslutning har vi set på unge muslimers oplevelse af kulturmødet i Danmark (bla. Tarek Hussein), og Sherin Khankans kamp for anerkendelse af kvindelige imamer, som et eksempel på mødet mellem forskellige kulturer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Kultur og identitet

Kultur og identitet.
I forløbet er der primært arbejdet med indvandringens historie med fokus på Danmark i perioden fra besættelsen og frem til i dag, herunder for dansk udlændingepolitik og udlændingedebat i samme periode.

I forløbet har vi arbejdet med følgende ned nedslag:
- Danmarks besættelse, samarbejdspolitikken og flygtningestrømme fra det nazistiske Tyskland i 1930'erne
- Tyske flygtninge i Danmark ved 2. Verdenskrigs afslutning
- Danmark i 1950érne og mangelvaresamfundet.
- Højkonjunkturen og indvandringen til Danmark i 1960'erne og 1970'erne. (Fra "Gæstearbejdere til "fremmedarbejdere")
- Velfærdsstaten i efterkrigstiden.
- Jordskredsvalg.
- Flygtningestrømme i 1980'erne og 1990'erne.
- Udlændingeloven af 1983 og udlændingedebatten og -retorikken i 1980'erne og 1990'erne
- Udlændingepolitikken efter 2001.
- Flygtningekrisen i 2015

Materiale

Fremstillingslitteratur:
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-danske-flygtningepolitik-1933-1939/
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/flygtningelejren-i-oksboel-1945-49/
- Hansen, Niels Erik; "Når der kommer en båd med bananer" side 17-23.
- Nikolajsen, Karsten og Ohnesorge, Thomas; "Den nye indvandring" Jf kompendium
(side 44-50, 64-67, 84-86, 106-109)?
Lotte Schou m.fl.: Kulturmøder i dansk kolonihistorie, s. 20 – 21:
Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration: Efterkrigens sociale velfærdsstat.
https://lex.dk/jordskredsvalget_i_1973

Kilder der er blevet brugt:
- Uddrag, "Dansk Folkepartis principprogram 1997"
- “Velkommen Mustafa” fra: Bejder & Holt: ”Fra huguenotter til afghanere”, Side 138-140
- “Fremmedarbejderne – konkurrent” fra: Bejder & Holt: ”Fra huguenotter til afghanere”, Side138-139
- Dronningens nytårstale, 1984, Youtubeklip.
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/aandelig-forsorg-for-tyske-flygtninge-1945/
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/dansk-folkeparti-principprogram-1997
K.K. Steincke: ”Emigrantspørgsmaalet i Danmark” 1937

Filmklip:

- "Ingemann og besættelsen 2" 22min. - 31min. https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Ingemann%20og%20bes%C3%A6ttelsen%20(2)&orderby=title&SearchID=4adf6fe4-a089-464f-8dbe-5b4a446cfc28&index=1
https://www.youtube.com/watch?v=Nj4Pj5jcORw.  Om indvandring til Danmark.
Korte klip fra:
Husker du 2001
https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000035569&s=43359437&n=22&o=hits
Husker du 2002.
Fra ca. 8 min
https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000035690&s=43393816&n=74&o=hits
Om 90'erne
https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000007574&s=43393663&n=2&o=hits

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 sa: Dansk Økonomi og velfærd

Miniforløbet i økonomi fokuserer på en gennemgang af centrale økonomiske begreber og styringsinstrumenter mhp forståelse af centrale forhold i dansk økonomi og velfærssystem

Lærebog:
Brøndum og Hansen: Luk Samfundet op. 3.udgave, Columbus:

s. 184-189: Økonomiske mål:
vækst, lav arbejdsløshed, lav inflation, betalingsbalance-ligevægt, bæredygtig økonomi, balance på statsbudget.

s. 194-197: Økonomisk politik:
Finans- og pengepolitik.
(ekspansiv/kontraktiv)

s. 198: Strukturpolitik

s. 201-2016: Velfærdsstat og de tre velfærdsmodeller

s. 174-184: Behovspyramide og velfærdstrekant


s. 190-194: Økonomisk kredsløb og kriser



Andet:

BT.dk: 04.03.2025: ´Forslag fra tre fagforbund: De her skal betale regningen`

dr.dk 16.05.2024: ´Her er fire ting, der holder bukserne oppe på dansk økonomi´

Berlingske 12.03.2025: ´Vi skal betale stigende forsvarsudgifter med reformer – ikke flere skatter’

dr.dk: ´Dansk Økonomi rejser sig efter sløj start på 2025´
https://www.dr.dk/nyheder/penge/dansk-oekonomi-rejser-sig-efter-en-sloej-start-paa-2025-her-er-overblikket-i-seks
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 RE: USA

I USA-forløbet har vi arbejdet med religiøsitet og religionens rolle i USA i dag. Fokus har været på protestantisk kristendom.

Vi har undersøgt årsagerne til, hvorfor USA er det mest religiøse land i den demokratiske verden med en høj tilslutning til én af de mange kristne menigheder (64 %). Her har vi læst et uddrag af Phil Zuckermans bog Samfund uden Gud, hvori han opstiller seks potentielle svar på, hvorfor religion spiller en større rolle i USA end i Europa generelt og Skandinavien i særdeleshed.

En af forklaringerne på nutidens religiøsitet skal findes i Forfatningen og i Bill of Rights’ sikring af sekularisering og religionsfriheden. Vi har i den forbindelse nuanceret sekulariseringsbegrebet gennem de tre sekulariseringsniveauer: Det institutionelt/organisatorisk, samfund og individ.

Vi har beskæftiget os med den amerikanske religionshistorie fra puritanernes ankomst i 1620, deres religiøse idealer og grundlæggelsen af deres samfund som ”a city upon a hill”. Vi har her set på puritanismens indflydelse på det amerikanske samfund i dag, og vi har analyseret uddrag fra Barack Obamas indsættelsestale fra 2009.

Derfra har vi opholdt os ved ”Den første store vækkelse” i 1730’erne og set på forskellene mellem den evangelikale protestantisme og mainline protestantismen, og hvordan hver retning generelt set knytter sig hver deres politisk fløj.

Herfra er vi sprunget til ”Fundamentalismens første bølge” med udgivelsen af ”The Fundamentals” samt ”Fundamentalismens anden bølge” med kulturkamp, politisk involvering og teleevangelister som Billy Graham. I denne forbindelse har vi arbejdet med abort som case og to fløje; pro-life og pro-choice og analyseret Westboro Baptist Church som en nyevangelikal fundamentalistisk bevægelse.

Endelig har vi arbejdet med den sorte befrielsesteologi og New Age

Læst materiale:
USA. Historie, samfund, religion, Hansen, T.B. & Sindberg, A.B., pp. 135-138, 140-150, 152-157, 169-170, 177-179, 185-188, 199-205, Systime
Samfund uden Gud, Zuckerman, P., s. 188-193, 196-198, Forlaget Univers 2008
Senmoderne religiøsitet i Danmark, 121-125, Andersen, B. et al., Systime 2008
Religion og kultur pp. 219-220, Andreasen, E. et al., Systime 2009
”Flere og flere amerikanere mister troen”, Pew Research Center, https://ugeavisen.dk/udland/flere-og-flere-amerikanere-fravaelger-kristendommen-i-guds-eget-land

Set og hør i undervisningen:
• ”I Guds eget land”, DR2, 3. februar 2013
• Pledge of Allegiance
• ”I Guds navn blandt konservative kristne i USA”, TV2 2/3 2009 (uddrag)
• “God bless America How the US is Obsessed with Religion”, ENDEVR Documentary (uddrag)
• ”Sex, Power, Riches and Materialism | Billy Graham Classic Sermon” fra 1989 (uddrag)
• ”Rig på religion (3)”, 3.12 2018, DR3, (uddrag)
• ”Go down Moses”, Louis Armstrong
• ”Abort i Jesusland”, Horisont DR1, 21. august 2017
• ”Louis Theroux og den mest forhadte familie i USA”, BBC-dokumentar 2007
• ”USA' nye guruer”, DR2, 30. november 2020
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Hi: Ideologiernes kamp

Kort forløb med hovedlinjer om ideologiernes kamp i det 20. århundrede med størstedelen af fokusset på nazismen og dens forbrydelser.

Konkrete nedslag:
* Første verdenskrig: udbrud, forløb + konsekvenser
* Fremvæksten og indholdet i totalitære ideologier i mellemkrigstiden med fokus på nazismen
* Holocaust
* Placering af ansvaret for jødeudryddelsen

Kilder:
* "En tysk skolepiges syn på jøderne, januar 1935" (fra:  Bender og Gade: "Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig", Munksgaard, 1993, s. 121-122)
* Kort uddrag af "Mein Kampf"
* "De første transporter til Auschwitz" af: Rudolf Höss i erindringsbogen "Kommandant i Auschwitz, 1946/47"
* Propagandaplakat - https://www.dhm.de/lemo/bestand/objekt/offiziere-von-morgen-1940.html

Historie-kernestof:
* Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
* Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
* Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
* Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
* Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
* Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
* Historiefaglige metoder
* Historiebrug.

Omfang af læst stof: ca. 35 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Hi: USA

Følgende I-bog har været anvendt i forløbet:
Hansen, Thor Banke og Andreas Bonne Sindberg: USA - Historie, samfund, religion. Systime. Første udgivelsesår 2017
URL: https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/

Der arbejdes med følgende konkrete emner:.
* Uafhængighed og forfatning
* Ideen om USA: "Manifest Destiny"
* Slaveri og Borgerkrig
* Reformer i den progressive periode
* Børskrak, krise i 1930'erne og New Deal
* Borgerretsbevægelsen efter 2. Verdenskrig
* Indenrigspolitik ca. 1945-1990, herunder "The Great Society" og "Reaganomics"
* USA i Den Kolde Krig med nedslag på Vietnamkrigen
* Udenrigspolitik efter afslutningen af den kolde krig.

Arbejdsformerne er klasseundervisning, kortere gruppearbejder med eller uden elevfremlæggelser, individuelt arbejde. Forløbet sluttes af med fællesprojekt med religion og samfundsfag med fremstilling af skriftligt produkt ud fra udleveret materiale (se selvstændig beskrivelse af projektforløb)

KILDER:
* Uddrag af ”Den amerikanske Uafhængighedserklæring”
* Uddrag af: ” Black Codes fra St. Landrys amt i Louisiana”
* Maleriet: ”American Manifest Destiny (https://prints.sciencesource.com/featured/american-manifest-destiny-19th-century-photo-researchers.html) ”
* ”Familien Petersens store beslutning”
* ”Præriens problemer”
* Uddrag af artiklen ”Den gamle kamp for stemmeret er stadig aktuel”
* Telegram fra den sovjetiske ambassadør i USA, Nikolai Novikov til Sovjetunionens udenrigsminister Molotov, 27. sept. 1946
* Telegram fra den amerikanske diplomat George Kennan, der var ansat i den amerikanske ambassade i Moskva, til den amerikanske regering, februar 1946
* Breve fra to amerikanske soldater under Vietnamkrigen ”Brev fra Daniel Baileys” og ”Brev fra Joseph E. Sintoni”
* Ronald Reagan: Tale til Den Nationale Forsamling af Evangelikale, 1983

Historie-kernestof
* Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
* Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
* Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
* Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
* Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
* Historiefaglige metoder
* Historiebrug.

Læste side-id fra I-bogen svarer til følgende sider i papirbogen:
19-33, 36-50, 53-67, 69-70, 72-76, 79-80, 83-84, 181-185

Samlet omfang læst stof: ca. 75 sider

Dokumentar ”Martin Luther King versus Malcolm X” (DR2, 2015) https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000037079&s=45056177&n=7&o=hits
Uddrag af dokumentaren ”USA’s historie (4)” (DR2, 2011) https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000019179&s=45056484&n=2&o=hits
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 sa: USA

’USA – politik, økonomi og samfund’
5.4 Valg i USA
7.4 Religion i USA
7.6 Race og afstamning
7.7 Uddannelse


USA - Historie, samfund og religion. Systime.dk
2.5 Præsidenten, partierne og valgsystemet.
2.6 Vælgeradfærd
2.7 Magt i amerikansk politik
2.1 Er den amerikanske drøm dø ellerlevende
2.11  Ulighed og fattigdom i USA
2.12 Velfærd i USA, Danmark og Kina 5.1 Synsvinkler på USA’s politiske system

5.1: Synsvinkler på USA’s politiske system
Checks and balance


7.4 Religion i USA
7.6 Race og afstamning
7.7 Uddannelse
4.4 Raceforskelle og kriminalitet i USA i dag
2:14: Er USA verdens eneste supermagt?

Artikler:
Raceforskelle og kriminalitet i USA i dag (gammel udgave)

dr.dk: Lars Løkke reagerede på attentatet på Charlie Kirk

Ritzau 14.07.2024: Se listen: Mange tidligere attentatforsøg i USA.

’Ambassadør ser Handelskrig lure ved Trump-sejr

Dokumentarer:
DR2 21.10.2015: USA indefra: ’Stigende økonomisk ulighed’ (Morgan Spurlock undersøger den stigende ulighed i New Orleans)

Dr.tv: ’Deadline 31.10.24: Valg…...
Medvirkende Lektor Suthan Krishnarajan, Statskundskab – AU, Korrespondent Steffen Kretz – DR, Valgansvarlig (repiblikaner) Brad Raffensperger - Georgia

Dr.tv: ’Deadline 07.01.2021’: Stormen på kongres (Uddrag 00.00-12.43)

Dr.tv: ’Deadline 27.07.2022’: Trump tilbage i Washington (Uddrag 00.00-03.12)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Sa: Kina

Grundbogsmateriale:

"Kina - politik, økonomi og samfund", https://kina.systime.dk/?id=213
5. Det Kinesiske samfund
- 5.1 Befolkning og land
- 5.2 Familien på kinesisk
- 5.3 Lov og ret
- 4.2 Sidder Kina fast i mellemindkomst-fælden?,

2. Kinas politiske system
- 2.1 En slags demokrati?
- 2.2 Krænkelse af menneskerettigheder

3. Er Kinas økonomiske model vejen frem?,
- 3.1 Planøkonomi,
- 3.2 Kapitalistisk markedsøkonomi,
- 3.3 Hvordan fungerer Kinas stats-styrede kapitalisme?,


Blinkenberg/Breindahl: Kina – en ny supermagt?
- 5.3 Social og økonomisk ulighed
- 5.4 En ny kinesisk velfærdsmodel

- 8. Kina og omverdenen – ven eller fjende?


Brøndum og Hansen: Luk Samfundet op. 3.udgave, Columbus:
s. 201-208: Velfærdsstat, -trekant og de 3 modeller


Empiri/artikler:

- "Virkelighedens Big Brother? I Kina får du plus og minuspoint efter din opførsel" DR.dk 2021
- ’Menneskerettigheder´, https://amnesty.dk/vores-arbejde/hvad-er-menneskerettigheder/

https://nyheder.tv2.dk/udland/2022-07-01-rige-kinesere-flygter-i-hobetal-det-har-faaet-huspriserne-til-at-eksplodere-i-et-andet-land

Information: ´Har vi overhovedet forstået det Kina vi fordømmer?

USA og Kina kappes om at være verdens supermagt.

Men når det gælder klima, svigter de fælt

Statistik: Økonomiske mål:

Børsen 4.3.24: Tidspunktet er udskudt: Men Kina får en større økonomi end USA  

https://www.dr.dk/ligetil/video-loekke-tager-foerste-spadestik-til-pandabolig

https://jyllands-posten.dk/ECE4321267

https://www.maritime.direct/dansk-gron-omstilling-jeppe-kofod/udenrigsministeren-drofter-sikkerhedspolitik-under-kina-besoger/1671434

https://globalnyt.dk/appel-kronprinsen-bor-droppe-ol/

https://www.altinget.dk/artikel/kina-ekspert-kinas-pandadiplomati-lukker-munden-paa-danmark



TV:
DR1 Horisont: ’Staten ser alt’, 2019

Hongkong: Fra jalousidrab til million-demonstrationer

DR2 13.02.14: China on China – The Comeback

Vice Kinas spøgelsesbyer, DR3
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 47,8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 RE: Kina

I dette forløb har vi set på det officielle Kinas syn på og håndtering af religion; bl.a. på hvad religionsfrihed betyder i praksis for de fem tilladte religioner.
Vi har arbejdet med:
Konfucianisme
Folkereligiøsitet
Buddhisme
Maoisme

I konfucianismen har fokus været på den konfucianske etik, som udfolder sig i idealet om junzi gennem overholdelse af de fem relationer, de fire dyder, de tre bånd og xiao. Ved at mennesket engagerer og organiserer sig i slægt og samfund skabes harmoni og enhed mellem det profane og det hellige, de levende og afdøde og endelig harmoni mellem Himlen, samfundet og mennesker. Konfucianismens ideer og værdier oplever en genopblomstring i landet. Det ses bl.a. med storfilmen Confucius fra 2010.

Folkereligion adskiller sig fra konfucianisme og buddhisme ved ikke at basere sig på særlige krav, helligskrifter eller dogmer. Det ses som værende fundamentet for det kinesiske kulturelle og religiøse liv. Her hersker forestillinger om tre domæner i kosmos, hvor guder rangerer i et hierarki med Jadekejseren i toppen. Dyrkelsen og opretholdelsen af forholdet til forfædre understreger xiao og viser, at den skarpe adskillelse med levende og døde ikke findes i kinesisk folkereligiøsitet. Forestillinger om efterlivet er påvirket af buddhismens karma og reinkarnationstanke samt daoismens idé om yin og yang.

Den klassiske buddhisme er blevet ridset op for dernæst at opholde os ved buddhismens implementering i kinesisk tankegang godt hjulpet af både konfucianisme og daoisme. Vi har set på jingtu - det rene lands buddhisme, hvor lægfolk kan opnå genfødsel i Vestens paradis ved recitation af mantraer til Amitābha og Guanyin. Buddhismen oplever også stigende vækst.
Fra jingtu har vi opholdt os ved forholdene i Tibet, statens indblanding i tibetansk religiøs praksis, den særlige tibetanske buddhisme (vajrayana eller diamantvejsbuddhisme) med religiøse teknikker og redskaber samt tulkuens helt centrale rolle i det religiøse liv - som levende boddhisattvaer, der besidder Buddhanatur.

Vi har undersøgt, om Mao og dyrkelsen af Mao kan anses for at være en religion vha. Ninian Smarts syv dimensioner.

Endelig har vi set på religionens genopblomstring i nutidens Kina - særligt konfucianisme og buddhisme.

Materiale læst
• ”Religioner i Kina”, ”Maodyrkelse som folkereligion”, Grundbogen til Religion C, pp. 173-179, 194-196
• ”Kongfuzianisme”, Religionsportalen, https://religion.systime.dk/?id=618
• ”Kinesisk folkereligion”, http://www.daoismen.dk/412813591
• ”Buddhisme”, Buddhisme. Introduktion og tekster, pp. 17, 19-24, Systime 2012-2016
• ”Buddhalegenden”, Danske Verdensreligioner, pp. 20-22, Borup, J., Gyldendal 2007
• ”Benarestalen”, Mennesket og magterne - en tekstsamling til religion, Gyldendal 1992
• ”Livshjulet”, Buddhisme. Introduktion og tekster, pp. ??, Systime 2012-2016
• ”Buddhismen”, Kinesisk buddhisme - www.daoismen.dk
• ”Levende boddhisattvaer”, Lamaernes rolle i det religiøse liv”, Buddhas lære og den tibetanske buddhisme, s. 68-70, 79-81, 85-87, Højholt, L., Gyldendal 2000
• ”Tibetansk buddhisme, samfund og stat", ”Vajrayana, upaya, tantra og lama”, Buddhisme. Introduktion og tekster, Nielsen, Anders, Systime
• ”Ninian Smarts religionsmodel, Begrebsnøgle til religion
• ”Religion og politik i Kina”, https://religion.systime.dk/?id=638
• Horisont C – grundbog i religion, pp. 333-334, Ahle, A. et al., 2013
• ”Analekterne” (uddrag)
• ”Traditionens genkomst i Kina”, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011


Udsendelser set på timen:
• Religion i China - https://www.youtube.com/watch?v=_aBa4ma8vXw
• How China Systematically Erased Religion? From Faith to Atheism
• Confucius https://www.youtube.com/watch?v=KTeUcQzMAhk 19:30 min.
• De Sultne Spøgelsers Festival , https://www.youtube.com/watch?v=L_RF2QuSil8
• ”De skrev historie: Dalai Lama”, DR2, 14.3.2006, 28 min
• Opbygningen af Mao, DR2, 2013 (uddrag)
• "Kina indefra: Frihed og retfærdighed" fra DR2 Temalørdag: Kina, magten og folket – 1:31-1:50
• Buddhism Taoism and Confucianism in China: https://www.youtube.com/watch?v=-gZY4i4Kg3s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21 Hi: Kina

Kinas historie fra ca. 1940-2010.
- Herunder centrale udviklingslinjer inden for stats-, partidannelse (KKP og Goumindang)
- Mao-perioden med fokus på: Personkult, Det Store Spring Fremad, Kulturrevolution. Herunder fremhævelse af det mislykkede moderniseringsforsøg under Det Store Spring, samt dets konsekvenser.
- Kinas modernisering efter 1978 under ledelse af Deng Xiaopeng med særlig henblik på forholdet mellem økonomisk modernisering og kommunistisk politisk monopol. Herunder også kommunistpartiets forsøg på at fastholde magten, og understøtte sin magt med henvisning til stadig økonomisk vækst.
- Undertrykkelsen af politiske modstandere: Særlig nedkæmpelsen af protesterne i 1989, censur i nutidens Kina samt problemerne med Kinas stadige brud på basale menneskerettigheder

Kernestof:
- Nedslag i verdens og europas historie fra Antikken til i dag
- Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv

Materiale:
- Jens Peter Fage Madsen: ”Ansigt til ansigt med kineserne. Religion - Historie - Samfund” (Pantheon, 2012), side 77-102, side 121-128
- Bonne Larsen & Smitt: ”Kina efter 1840” (System, 2009), side 98-106, side 126-133

Dokumentarer:
- "Troldmandens lærling” (DR2, 24.06.2007)
https://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=1&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Troldmandens%20lærling&orderby=title&SearchID=8fd65b7f-5c9b-4826-ba9b-a1064905002a&index=2
- DR Horisont ”Røde Kina fylder 60”, (DR1 5.10.2009) https://webtv.supportcenter.dk/#!/video/28124

Artikler:
- "Slutspillet om Kinas røde trone", af Nis Olsen, Politiken 11. oktober 2007

Kilder:
- ”Kurt Boelsgaard om kulturrevolutionen, 1967” fra: Bonne Larsen & Smitt: ”Kina efter 1840” (System, 2009) s. 168-170
- "Nedkæmpelse af oprøret på Den Himmelske Fredsplads 1989" fra: Jens-Peter Fage Madsen:” Ansigt til ansigt med kineserne: Religion - Historie - Samfund”, Pantheon 2011 s. 144-47

Læse sider i alt ca. 56 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17,8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 22 Forløb#11

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer