Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Århus Akademi
|
|
Fag og niveau
|
K og S faggrup. -
|
|
Lærer(e)
|
Lene Togeby Gottlieb, Morten Friis Eriksen, Nete Hagh Kokkendoff, Stine Precht Andersen
|
|
Hold
|
2024 ks/r (1r Hi, 1r re, 1r sa, 2r Hi, 2r re, 2r sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Hi: Antik, middelalder g renæssance
Europæisk historie frem til ca. 1600
Forløbet fungerer som overblikslæsning i perioden frem til ca. 1600 med nedslag på nedenstående områder. Undervejs arbejdes der med introduktioner til fagets metoder, herunder kildelæsning.
Konkrete emner i forløbet:
Antikken
* De græske bystatssamfund med fokus på Athen og Sparta
* Styreformer, herunder specifikt om det athenske demokrati
* Romerrepublikken
* Det romerske imperium og kejserdømme
Kilder til antikken:
* Billede: Statue af Kejser Augustus
* Augustus' politiske testamente
Middelalder og renæssance
* Feudalisme
* Den katolske kirke
* Konge- og kirkemagt i Danmark, herunder kristningen af Danmark
* Menneskesyn, kunst og videnskab i renæssancen
* Reformationen
Kilder til middelalder og renæssance:
* Popos Jernbyrd
* Den store Jellingsten + indersidebillede fra dansk pas
* 30-årskrigen
Billeder: Afbrændingen af Magdeburg 20/5 1631 og "Lejesoldater plyndrer en bondegård"
Tekst: "Magdeburgs borgmester, Otto von Guericke, beskriver de kejserlige troppers erobring og plyndring af byen i 1631"
Historie-kernestoffet er:
* Dansk historie og identitet
* Nedslag i verdens og Europas historie i antikken, middelalderen og renæssancen, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
* Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
* Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
* Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
* Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
* Historiefaglige metoder
* Historiebrug
Omfang af læst stof
Antal læste sider: ?? sider
Heraf film:
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Oversigt over græsk oldtid.pdf
-
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914, Systime; sider: 8-15, 19-23, 37-42, 44-47, 51-57, 60-64, 74-83, 123-132, 134-140, 150-153
-
Else Roelsdahl: Vikingetiden ca. 800-1050; sider: 10-11, 14-18, 21, 28
-
Poppos Jernbyrd - tekst og billeder
-
Tycho Brahe - kongen af Hven; sider: 1
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Hi: De store revolutioner og ideologier
Europas historie ca. 1600-1800
Der arbejdes med Europas historie med fokus udviklingen fra Enevælde til demokrati og fra landbrugssamfund til industrisamfund. Desuden på grundindholdet i hoved-ideologierne og de historiske baggrunde for deres fremvækst.
Der arbejdes med følgende konkrete emner:
Enevælde og oplysningstid
* 30-årskrigen og Den Westfalske Fred som grundlag for den moderne stat
* Enevælde som styreform
* Enevældens ideologi og iscenesættelse
* Oplysningsideerne og kritik af enevælden
* Oplyst enevælde
Fransk revolution
* Baggrunde for revolutionen
* Forløbet af revolutionen herunder reformerne i første fase og rædselsherredømmet.
* Revolutionens konsekvenser i Europa: Napoleonskrige, Wienerkongres og Nationalstaternes fremvækst.
* Ideologier: Konservatisme og liberalisme (politisk)
Industrialisering
* Industrialisering i England: Forudsætninger, forløb og konsekvenser
* Ideologier: Socialisme og liberalisme (økonomisk)
Læste kilder:
* Magdeburgs borgmester, Otto von Guericke, beskriver de kejserlige troppers erobring og plyndring af byen i 1631
* Billedkilder fra 30-årskrigen
* Billedkilde: Slottet i Versailles
* Uddrag fra Kongeloven 1665
* Karikatur: Det franske stændersamfund, 1789
* Menneskerettighedserklæringen 1789
* Edmund Burke: Tanker om revolution, 1790
* Klemens von Metternich, 1820: Om Wienerkongressen
* Statistikker om industrialisering (fra Carl Johan Bryld: Verden før 1914)
* Adam Smith: Fra "Nationernes velstand"
* Kilder om arbejderforhold:
- Engelsk kommissionsrapport om børnearbejde, 1840
- Engelsk rapport 1842 om forholdene i kulminerne
- Træsnit 1843: To børn arbejder i en mine i Lancashire:
- Tegning 1843: "Kapital og fabriksarbejde"
- Foto fra arbejderkvarter i Hamburg fra slutningen af 1800-tallet
* Satiretegning: "Kapitalismens pyramide"
* Malerier om ideologier:
- Thomas Gainsborough 1749: "Mr. og Mrs. Andrews"
- Käthe Kollwitz, 1897: "Tyske arbejdere nedlægger arbejdet 1844"
Historie-kernestoffet er:
* Dansk historie og identitet
* Nedslag i verdens og Europas historie nyere tid, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
* Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
* Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
* Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
* Historiefaglige metoder
* Historiebrug
Omfang af læst stof
Antal læste sider: 40 sider
Heraf film:
* Miniforedrag fra danmarkshistorien.dk: Den danske enevælde
* "Historien om Danmark 7: Enevælde og oplysningstid: DR 2017: 60 min
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Historieopgave
Individuel skriftlig opgave på 5-6 sider.
Arbejdet med historieopgaven er foregået parallelt med faglig undervisning i forløbet "Danmark i 1800-tallet"
Eleverne har kunnet vælge mellem to forskellige opgaveformuleringer:
"Demokratisering i Danmark" og "Industrialisering i Danmark"
I arbejdet med opgaven er der fokus på formalia i forbindelse med opgaveskrivning og på skriftlighed i arbejdet med et historisk emne, herunder inddragelse af historisk kildemateriale i den historiske analyse.
Følgende kildemateriale er udleveret sammen med opgaveformuleringen:
Industrialisering i Danmark:
* Rapport om arbejdsulykker 1890 og 1891
* Emil Hornemann: Foredrag på nordisk industrimøde 1872
Demokratisering i Danmark:
* Orla Lehmann: Tale 30. januar 1841 ("Falstertalen")
* Resolutioner vedtaget på Casinomødet 20. marts 1848
Desuden indgår træning i og bevidsthed om arbejde på forskellige taksonomiske niveauer.
Eleverne skal opnå færdigheder i at:
– anvende viden og metoder fra historiefaget
– undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre.
– indsamle, analysere og kritisk anvende forskelligartede materialetyper
– skelne mellem beskrivelse og vurdering
– formidle faglige sammenhænge skriftligt ved anvendelse af faglig terminologi
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Hi: Danmark i 1800-tallet
Danmark i 1800-tallet
Forløbet udgør historiedelen i Dansk-historieforløb der danner optakt til historieopgaven. Der arbejdes med følgende emner:
○ Danmark i begyndelsen af 1800-tallet
○ Nationalisme og nationalliberalisme
○ 1. Slesvigske krig og Grundloven 1849
○ 2. Slesvigske krig 1864
○ Industrialisering og arbejderbevægelse i Danmark
Der arbejdes med populærfremstilling af historien og historie som underholdning i forbindelse med TV-serien "1864"
Historie-kernestoffet:
* Dansk historie og identitet
* Nedslag i verdens og Europas historie i 1800-tallet, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
* Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
* Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
* Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
* Historiefaglige metoder
* Historiebrug
Omfang af læst stof
Antal læste sider: 40 sider
Heraf film:
* Uddrag fra afsnit 4 i TV-serien 1864 ca. 10 min
* "Historien om Danmark afsnit 8: Grundloven, folket og magten": 60 min.
* Miniforedrag fra danmarkshistorien-dk: Demokrati og demokratisering: 5 minutter
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
re: Kristendom
Forløbet har fungeret som en introduktion til kristendom i vestlig europæisk kontekst med specielt fokus på kristendom i Danmark. Forløbet kan opdeles i tre overordnede emner: den kristne grundmyte, kristen etik og moderne tolkninger af kristendom. Hovedfokus i det første emne har været forståelsen af Kristus’ død og opstandelse som løsning på de problemer der fremlægges i det gamle testamente. I det andet emne har vi fokuseret på den etik som udgår fra bibelstykkerne Den Barmhjertige Samaritaner og Bjergprædiken. I det sidste emne har vi behandlet Luthers fortolkning af kristendommen og til sidst til Per Ramsdal-sagen og i hvor høj grad den danske folkekirke er rummelig nok til en præst, der ikke tror på trosbekendelsen. Forløbet afsluttes med en prøveeksamen.
FOKUS: Intro til religion og kristendomsforløbet (6 sider)
• Kristendommen – tro og praksis, s. 9-12
• Kristendom i nutid, s. 136-139
FOKUS: Den kristne grundmyte (14 sider)
Skabelsesmyten, syndefaldsmyten og løsningsmyten.
• Kristendommen – tro og praksis, s. 13-25
• Kristendom i nutid, s. 29-31
• Kristendom fra Oldkirke til Folkekirke, s. 64-68
• Bibelstykker: Gen 1-3, Mark 14-16
FOKUS: Kristen etik og trosforestillinger (10 sider)
Næstekærlighed og bjergprædiken.
• Kristendommen – tro og praksis, s. 194-198
• Kristendom i nutid, s. 18-22 + 49-56 + 79-81
• "Den syriske flygtning er ikke min næste" Marie Krarup, Kristendom.dk, 6/10-2015.
• "Svar til Marie Krarup: Den syriske flygtning i nød er også min næste" Kim Harzner, Kristendom.dk, 9/10-15.
• Bibelstykker: Matt 4-7, Luk 10
FOKUS: Luther og katolicisme (10 sider)
Luthers sjælekamp og kirkekamp.
• Kristendommen – tro og praksis, s. 220-225
• Af Martin Luthers kirkepostil 1522: ”Om de gode gerninger”
• "Fem skarpe om Luther", DRK, d. 5. juni 2013
FOKUS: Moderne kristendom (9 sider)
• "Per Ramsdal offentliggør ny trosbekendelse" https://www.kristeligt-dagblad.dk/praesters-tro/ramsdal-offentliggoer-ny-trosbekendelse
• Ramsdal om opstandelse i Deadline, https://www.youtube.com/watch?v=jo29b6WQqaQ&t=10s
• Den apostolske trosbekendelse
• Kristendom i Nutid, s. 137-139
• Fem Skarpe om Jesus
Kernestof fra lærerplanen:
- kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster
- etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
sa: Ideologi, politik og vælgere
Forløb med fokus på ideologier, partier, demokrati og politisk deltagelse i Danmark. De tre klassiske ideologier (Liberalisme, konservatisme, socialisme) samt ideologiske forgreninger er gennemgået. Derudover har vi arbejdet med forskellen på fordelingspolitik og værdipolitik og hvor partierne kan placeres og rykke sig på de to akser. Molins model er gennemgået som forklaring på politiske standpunkter. Til sidst er magtens tredeling gennemgået samt forskellen på deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati og til sidst regeringen og Folketingets påvirkning på lovgivningsprocessen.
Forløbet afsluttedes med en case om samtykkeloven, hvor vi analyserede dette ud fra ideologierne, Molins model og den politiske proces.
Litteratur:
- Luk Samfundet Op! 3. udgave, s. 108-142 + s. 163-167
Artikler:
- Statsministerens nytårstale 2025
https://www.dr.dk/drtv/episode/statsministerens-nytaarstale_496088
- Staten skal ikke opdrage borgerne, Politiken, 30. august 2012
- Derfor er ulighed nødvendigt, Kristeligt Dagblad, 14. januar 2019
- Nye Borgerlige - Islam ingen indflydelse,https://nyeborgerlige.dk/islam_ingen_indflydelse/
- Nye Borgerlige - Mindre stat mere menneske, https://nyeborgerlige.dk/principprogram/mindre-stat-mere-menneske/
- https://www.facebook.com/CarlValentinSF & https://www.facebook.com/PelleDragstedspolitikerprofil
- "Overblik: Partierne i Danmark" 03.10.22 Kristeligt Dagblad, https://www.kristeligt-dagblad.dk/politik-begyndere/overblik-partierne-i-danmark
- HVAD ER VELFÆRD FOR VENSTRE?, https://www.venstre.dk/politik/venstre-mener/velfaerd
- Jakob Ellemanns vælgere er lige så velfærdselskende som Anker Jørgensens, Mandag Morgen, https://www.mm.dk/artikel/jakob-ellemanns-vaelgere-er-ligesaa-velfaerdselskende-som-anker-joergensens
- "Demokrati skal ikke kun finde sted hvert fjerde år. Borgerne skal ind og sidde med ved bordet" Information, 18. marts 2021
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Hi: Imperialismens spor
I forløbet arbejdes der med den den britiske imperialisme med fokus på Indien. Som indledning til forløbet arbejdes generelt med imperialismens ideologi og motiver for imperialisme:
* Imperialismens ideologi: Europæernes opfattelse af sig selv og "de andre"
* Motiver for imperialismen
* Indien som britisk koloni
* Afkoloniseringen og delingen af Indien
Kilder:
* Kipling: Hvid mands byrde 1899 ("The White Mans Burden")
* Walter Crane: Verdenskort: Det britiske imperiums udstrækning i 1886
* Dadabhai Naoroji: Fordele og ulemper ved det engelske styre, 1871
* Billedkilder fra det britiske styre i Indien.
Historie-kernestoffet:
* Nedslag i verdens og Europas historie i 1800-tallet, herunder
* Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
* Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
* Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
* Historiefaglige metoder
Omfang af læst stof
Antal læste sider: 25 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
sa: Kultur og identitet
Forløbet søger at besvare den flerfalige problemformulering ”I hvor høj grad er integration mulig i dag i Danmark?” ved hjælp af fagbegreber og teorier om kultur generelt og forskelle mellem kulturer, samt forskellige identitetstyper, samt identitetsstrategier. I samfundsfag har vi særligt beskæftiget os med problemstillingen: "Hvilke samfundsmæssige forklaringer er der på udfordringerne ved integration og identitet?". Forløbet har løbende behandlet den politiske dimension af integrationsdebatten, samt de forskellige partiers holdninger til indvandring og integration.
I forbindelse med en ekskursion til København har eleverne desuden indsamlet data og analyseret holdninger til indvandrere i København og Aarhus og sammenlignet deres holdninger til hvor mange indvandrere Danmark tager imod.
Vigtige begreber og teorier
• Socialisering
• Stamtavle- og tilvalgsstrategien
• Vi- og jeg-kultur
• De tre integrationstyper: Pluralistisk integration, segregation og assimilation
• Pull- og push-faktorer
• De tre identitetstyper: Den rene identitet, bindestregsidentiteten og kreolsk identitet
• Identitetens fire niveauer: Jeg-identitet, personlige identitet, social identitet og kollektiv identitet
• Honneths anerkendelsesteori: Kærlighedsanerkendelse, retlig anerkendelse og solidarisk anerkendelse
Hovedlitteratur
Luk Samfundet Op! 3. udgave s. 30-53
SamfNU s. 48-53
KulturNU - kulturmøder, ungdomskultur og integration, 2015 Gunvor Vestergaard og Systime ”Nationalitet”
Supplerende litteratur
- VIDEO: Explainer: Sådan bliver man dansk 2021 https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-saadan-bliver-man-dansk-statsborger_284114
- Indfødsretsprøven 2024, https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-11-29-test-dig-selv-kan-du-bestaa-den-nye-indfoedsretstest
- https://www.hofstede-insights.com/country-comparison-tool
- »Jeg har overlevet en frygtkultur – så jeg overlever nok også en halshugningsvideo«, 02. november 2015 Berlingske.dk
- ”'Integration er indvandrernes eget ansvar'” 21. december 2007 Information
- ”Stop indvandringen fra Mellemøsten” Dansk Folkeparti, https://danskfolkeparti.dk/politik/indvandrere/
- VIDEO: ”PerkerDansk (2) – Danskhed”, DR3 2015
- ”Retsordfører oplever selv at blive stoppet af politiet”, 21. marts 2022 Politiken
- VIDEO: "Det splittede Danmark ( 1 )" DR1 2016
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
re: Kultur og identitet (islam)
Forløbet søger at besvare den flerfalige problemformulering ”I hvor høj grad er integration mulig i dag i Danmark?”, hvor vi i forløbet særligt har fokuseret på problemstillingen "I hvor høj grad spiller islam en rolle i udfordringerne med integration?". Forløbet har taget udgangspunkt i en gennemgang af de centrale idéer, praksisser og forskellige retninger inden for islam. Af centrale idéer er det primært forholdet til Gud, profeten og koranen der har været i fokus. Af praksisser har de 5 søjler med særligt fokus på pilgrimsrejsen og fasten. Derudover har vi behandlet tørklædets rolle i islam og Koranen, samt behandlet muslimernes forhold til de 4 lovkilder, blandt andet i en moderne verden med sociale medier. I forhold til retninger har de 4 idealtypiske shariaretninger: sekularisme, modernisme, traditionalisme og fundamentalisme, været i fokus. Som afslutning har vi set på Sherin Khankhans forsøg på at modernisere islam.
Litteratur:
• Muslimernes Religion, s. 9-56, 59, 66-68, 72-75, 120-134
• Religion – teori, fænomenologi og metode, Motzfeldt 2014, s. 40-45
• Koranen: Sura 2, 184-185 & 255, Sura 29, 46 Sura 9, 29-30, Sura 24, 31, Sura 33 vers 59
• "Ramadan er lige om hjørnet, og som muslim er jeg begejstret" 2. maj 2019, Religion.dk
• ”Du er sgu' da ikke rigtig muslim”, DR.dk, 22. NOV 2010, https://www.dr.dk/nyheder/du-er-sgu-da-ikke-rigtig-muslim
• ”DEBAT INTERVIEW: Er tørklædet frihed eller tvang?” 28. marts 2014 Berlingske
• ”Tarek Hussein: Unge muslimer er fanget mellem hadefulde politikere og forstokkede imamer”, 19. august 2018 Altinget.dk
• ”Fire Aarhus-moskeer: Kvinde må ikke sige nej til sex med sin mand” 2. mar. 2016 TV-2, https://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-03-02-fire-aarhus-moskeer-kvinde-maa-ikke-sige-nej-til-sex-med-sin-mand
• http://islamsvar.dk/
• VIDEO: World's Largest Pilgrimage - Hajj Documentary, https://www.youtube.com/watch?v=q7q_LcqbvKI
• VIDEO: Muhammad - The Last Prophet (Animated Cartoon) https://www.youtube.com/watch?v=vGxVWDLO87I&ab_channel=Rachid82UK
• VIDEO: Den Kvindelige Danske Imam, 2019, DR2, https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=031904022300
Kilder fra sociale medier:
• VIDEO: https://www.instagram.com/reel/DFBdlEbIM5I/?fbclid=IwY2xjawJAvulleHRuA2FlbQIxMAABHZ7veKKcSc-YsCJKO5nLdIHskIPFWevpt7og9-WVQOFclZisKl878G1MRQ_aem_fTRd5IrlCWSKmigLscZPHQ
• VIDEO: https://www.facebook.com/reel/582614571423026
• VIDEO: https://www.tiktok.com/@shaykhrasoul/video/7427178287627062533
• VIDEO: https://www.instagram.com/reel/DBRlk2zuOQy/?fbclid=IwY2xjawJAvvlleHRuA2FlbQIxMAABHZ8yAP7pzGVttJlHKx_pLDofFclLGokHc3x1tWuWcJtqnOt3DVSs87HQzw_aem_e2n-2HFMsorM1KjwxqQiGA
• VIDEO: https://www.instagram.com/alhaqqan24/reel/DHoj2gjIfq3/
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Hi: Kultur og identitet
Der arbejdes med dansk historie i perioden 1930 til i dag med fokus på indvandring til Danmark. Desuden arbejdes med udlændingepolitik og udlændingedebat i samme periode.
Der har været følgende nedslag:
* Flygtninge fra det nazistiske Tyskland i 1930'erne
* Den tyske besættelse af Danmark 1940-1945
* Tyske flygtninge i Danmark ved 2. Verdenskrigs afslutning
* Indvandring i 1960'erne og 1970'erne: Arbejdskraft udefra - "fremmedarbejdere" og "gæstearbejdere" fra 1960'erne
* Velfærdsstaten
* Jordskredsvalget 1973
* Flygtninge i 1980'erne og 1990'erne
* Udlændingeloven af 1983
* Udlændingedebatten og -retorikken i 1980'erne og 1990'erne
* Stramninger efter 2001: Indfødsretsprøve og fokus på kultur
* Udlændingepolitik efter 2011
* Status 2020'erne
Læste kilder:
* K. K. Steincke: "Flygtningespørgsmaalet i Danmark" 1937
* Billedkilder: Jødiske flygtninge i Danmark i 1930'erne
* Erik Scavenius: "Erklæring 8. juli 1940"
* Anders Fogh Rasmussen: "Tale 29. august 2003"
* Information 16 juni 1945: "Aandelig forsorg for tyske flygtninge"
* Statistik om økonomisk udvikling i Danmark i efterkrigstiden
* Fagbladet” 10/2-1970: Fremmedarbejderen - en konkurrent
* Arbejdsgiveren 1970: "Velkommen Mustafa", Kronik af direktør Jens Fisker
* Dronningens nytårstale 31/12-1984 (både tekst og film)
* Information 21/10 1997: Åbent brev til Birte Weiss
Forløbet afsluttes med flerfagligt projekt med religion og samfundsfag med udarbejdelse af disposition ud fra udleveret bilagsmateriale.
Omfang af læst stof
Antal læste sider: 60 sider
Heraf film:
Tyskere på flugt - flygtningelejren i Oksbøl 1945-1949
Miniforedrag: Velfærdsstaten
Indvandring i velfærdsstaten efter 1965
Dronningens nytårstale 31/12-1984
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Den danske flygtningepolitik 1933-1939
-
Kildetekst: K. K. Steincke: "Emigrantspørgsmålet i Danmark".
-
Artikel "9. april 1940"
-
Artikel: "Samarbejdspolitikken under besættelsen"
-
John V. Jensen: Flygtningelejren i Oksbøl, 1945-49
-
Information 16/6 1945: Aandelig forsorg for tyske Flygtninge
-
Hansen, Når der kommer en båd med bananer, 2000; sider: 10, 17-23
-
Dansk økonomi i 1960'erne og 1970'erne - begreber og opgaver.pptx
-
Fra verdenskrig til velfærd. Gyldendal 2006; sider: 53-58
-
Ebbe Kühle: Danmark Historie Samfund. 2. udg. Kbh 1994; sider: 174, 176-177, 180-181
-
Miniforedrag - Velfærdsstaten
-
Fra huguenotter til afghanere, 2003; sider: 138-140
-
Artikler om folketingsvalget 1973
-
Den ny indvandring, Systime 2021; sider: 44-50, 62-67, 84-87, 106-110, 134-138
-
Dronningens Nytårstale 31/12 1984
-
Information 21/10 1997: Åbent brev til Birte Weiss
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
sa: Økonomi - Enkeltfagligt
Forløbet handler kort om, hvad der kendetegner en god økonomi, og hvordan man kan styre økonomien. Forløbet indgår kun i en eventuelt enkeltfaglig eksamen i saC.
FOKUS på følgende kernebegreber, teorier og modeller:
Hvad mangler jeg, og hvem skal dække mine behov for goder?
- Maslows behovspyramide
- velfærdstrekanten (stat, marked, civilsamfund)
Hvilke økonomiske mål er der, og hvordan er de påvirket af den økonomiske aktivitet i kredsløbet?
- de 6 økonomiske mål
- det økonomiske kredsløb
- lavkonjunktur og højkonjunktur
Hvordan kan politikerne gribe ind i økonomien, og hvad er formålet med indgreb?
- konjunktur-bølger med og uden finanspolitik
- ekspansiv finanspolitik
- kontraktiv finanspolitik
Hvordan styrer vi økonomien på længere sigt og får flere i arbejde?
- strukturpolitik som alternativ til finanspolitik
- to strategier overfor arbejdsløse: opkvalificering- eller stramnings-strategien
I forhold til læreplanen for samf i KS fra 2017 opfyldes følgende:
KERNESTOF:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
ELEVERNE SKAL KUNNE:
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og
kvantitative data.
- kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.
SUPPLERENDE materiale:
- Fire valgannoncer om partiernes holdning til skat og velfærd (Hvad er det gode samfund?)
- Figur: Økonomiske mål fra SamfNU
Samlet sidetal:
ca.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Hi: Ideologiernes kamp
Forløbet har været todelt. Første del fokuserede på 1. Verdenskrig, hvor følgende spørgsmål blev forsøgt besvaret
- Hvorfor begyndte 1. verdenskrig
- Hvordan forløb 1. verdenskrig/ Skyttegravskrig
- Hvordan blev 1. verdenskrig afsluttet/ Versaillestraktaten
Undervejs læste klassen en kilde med breve skrevet af en tysk sekondløjtnant fra 1916.
Anden del af forløbet har haft fokus på Tyskland i mellemkrigstiden, hvor fokus har været på at forklare følgende
- Hvordan påvirkede Versaillestraktaten Tyskland
- Hvordan opstod Weimarrepublikken og hvilke vanskeligheder havde den
- Hvad skal man forstå ved nazisme som ideologi
- Hvordan kan man forklare at Hitler kom til magten. Her blev der læst kilden "For fanen vil vi dø", som et led i forklaringen af nazismens magtovertagelse
- Hvordan så det nazistiske samfund ud
- Hvad var holocaust.
Der er læst følgende baggrundslitteratur:
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 3 side 79-89, 119-123
Bryld: Verden efter 1914 s. 49-56, 89-93
Henrik Bonne Larsen: En europæisk verdenshistorie”, side 179-181
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
re: Køn
Forløbet er del i tre temaer.
I det første tema er der arbejdet med de abrahamitiske religioner som patriarkalske religioner. Her er der blevet set på hvilke rettigheder og pligten kvinden har i henholdsvis jødedom, kristendom og islam. Derudover er der også set på, hvilken diskussion der er omkring kvindelige præster i Folkekirken og feministisk islam. Endelig er der også undersøgt, hvad kristendommen og islam mener om homoseksualitet.
Det andet tema er om religion i det senmoderne samfund. Her er der blevet set på de tre samfundstyper (Traditionelle, moderne og senmoderne) Her er aspekter af den senmoderne religion også undersøgt. Endelig er der blevet arbejdet med Peter Bergers begreber nomos, kosmos og anomi.
Det sidste tema er omkring wiccareligion. Her er der blevet arbejdet med hekse - hvad kendetegner heksereligion i det senmoderne samfund og hvordan det kan fungerer som en empowerment af kvinder og give svar til de spørgsmål, som man kan stiller som senmoderne menneske.
Der er arbejdet med følgende materiale:
https://fleresiderafkoen.ibog.frydenlund.dk/?id=181
https://fleresiderafkoen.ibog.frydenlund.dk/?id=182
https://fleresiderafkoen.ibog.frydenlund.dk/?id=183
https://fleresiderafkoen.ibog.frydenlund.dk/?id=178
https://fleresiderafkoen.ibog.frydenlund.dk/?id=184
https://fleresiderafkoen.ibog.frydenlund.dk/?id=185
https://fleresiderafkoen.ibog.frydenlund.dk/?id=186
https://fleresiderafkoen.ibog.frydenlund.dk/?id=187
https://fleresiderafkoen.ibog.frydenlund.dk/?id=188
1. Mos, kap., 1-3
- Paulus' 1. brev til Timotheus, kapitel 2, vers 1-15
- "Sognepræst: Tillykke med de 75 år – kvindelige præster har reddet folkekirken" Kirke.dk, 28.04.2023
- "Teologiprofessor efter massakre på homobar: Koranen fordømmer homoseksuelle" DR.dk, 14. jun 2016
- "I en yogasal på Møn hænger Jomfru Maria side om side med hindu-guder og ærkeengle", Kristeligt Dagblad, 12.02.20
- VIDEO: "USAs nye Guruer", https://www.dr.dk/drtv/se/usas-nye-guruer_223447, DR2, 2020
- "Heksen er tilbage som et symbol på en ny kvindekamp", Kristeligt Dagblad, 22.06.21
- VIDEO: "Den 2. dimension ( 7 )", https://www.dr.dk/drtv/se/den-2-dimension_165779, DR.dk, 2013
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Hi: Køn og ligestilling
Forløbet har haft fokus på kvinders kamp for samme rettigheder som mænd.
Udgangspunktet har først været på politisk ligestilling, hvor vi har forsøgt at besvare følgende spørgsmål:
- Hvilken rolle havde kvinder i det traditionelle og moderne samfund
- Hvordan fik kvinder stemmeret i 1915.
Herefter har vi arbejdet med hvordan kvinder har kæmpet for økonomisk og social ligestilling. Her er der blevet arbejdet med følgende spørgsmål
- Hvilken rolle havde/har kvinder i det senmoderne samfund
- Hvordan er den danske velfærdsstat udviklet og hvad har det betyder for kvinder i form at muligheder for pasning af børn og nye arbejdspladser
- Hvem var rødstrømperne. Hvad kæmpede de for og hvordan gjorde de det?
- Hvilken rolle har abortlovgivningen spillet for kvindens mulighed for ligestilling
Der er læst følgende materialer:
"Flere sider af køn"
- https://fleresiderafkoen.ibog.frydenlund.dk/?id=139
https://fleresiderafkoen.ibog.frydenlund.dk/?id=140
https://fleresiderafkoen.ibog.frydenlund.dk/?id=141
https://fleresiderafkoen.ibog.frydenlund.dk/?id=142
"De danske kvinders historie" s. 23-27, 37-42, 79-89,
Vores Danmarkshistorie s.
Der er set følgende udsendelser:
"Husker du - 70'ernes kvinder"
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
sa: Køn og ligestilling
Vi har i forløbet arbejdet ud fra følgende tværfaglige problemstilling:
- Hvorfor er kønsdebatten blusset op i dag og hvilke konsekvenser har det?
I samfundsfag har vi særligt fokuseret på problemstillingen: Hvilke problematikker er der i den nuværende kønsdebat?
Forløbet har stået på 2 ben. For det første at forstå og forklare forskelle mellem mænd og kvinder i samfundet. For det andet at forstå og forklare den nye kønssituation med flere køn.
FOKUS PÅ FAGLIGE POINTER, BEGREBER OG TEORIER:
Hvilke forskelle er der mellem mænd og kvinder?
• Ulighed ift. uddannelse, sundhed og økonomi
• Kvindekvoter i bestyrelser og tvunget barsel til mænd
• De tre klassiske ideologiers syn på ligestilling
• Mandefag vs. kvindefag
• Formel lighed, chancelighed og resultatlighed
• Struktur- og aktørforklaring på ulighed
• Biologisk og socialt køn
• Kønsnormer og kønsroller
• Primær socialisering, sekundær socialisering og dobbeltsocialisering
• De 4 feministiske bølger
• 'Taberdrenge’ og ‘vinderpiger'
• Bourdieus teori: Habitus og felt
• Direkte magt, indirekte magt og bevidsthedskontrollerende magt
Hvad er den nye kønssituation med flere køn?
• Kønsneutral pædagogik
• Judith Butlers teori: "alle gør køn", kønningsprocesser og "det kønnede udtryk stivner"
• Køn og identitet – udover biologisk og socialt køn er der psykologisk køn
• Biologisk køn versus psykologisk/oplevet køn
• Binær kønsopfattelse og Ikkebinær kønsforståelse
• Transkønnet vs. Ciskønnet
• Giddens teori: Det senmoderne samfund:
- Aftraditionalisering af samfundet
- Synet på seksuelle identiteter i det senmoderne samfund
- Seksuel identitet som et refleksivt projekt
- Udlejring af sociale relationer
- Dobbeltsocialisering
• De 4 feministiske bølger
GRUNDBOGS-STOF:
- Statistikguiden - statistik til samfundsfag og EØ, https://statistikguiden.systime.dk/?id=210. (Dataark om køn)
- Køn og Ligestilling, Columbus 2020, s. 7-12 (lighedsbegreberne)
- Flere sider af køn, Frydenlund: https://fleresiderafkoen.ibog.frydenlund.dk/?id=166 (det ufødte barn
- Flere sider af køn, Frydenlund: https://fleresiderafkoen.ibog.frydenlund.dk/?id=167 og https://fleresiderafkoen.ibog.frydenlund.dk/?id=168 (primær og sekundær socialisering)
- Køn og ligestilling, Columbus 2020, side 65-68 (Judith Butler)
- Flere sider af køn, Frydenlund: https://fleresiderafkoen.ibog.frydenlund.dk/?id=159 (Køn og identitet - binær og ikkebinær kønsopfattelse)
- Samfundsfag på Tværs, https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=139 (Giddens: Det senmoderne samfund)
- Bysociologi, Systime: https://bysociologi.systime.dk/?id=159&L=10 (Magtformerne)
Siderne: 5. direkte magt, 5. indirekte magt og 5. bevidsthedskontrollerende magt
- Luk samfundet op, Columbus: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=201 (De fire bølger i feminisme)
-Flere sider af køn, Frydenlund: https://fleresiderafkoen.ibog.frydenlund.dk/?id=172#c422 (Taberdrenge og vinderpiger. Bourdieus teori)
SUPPLERENDE MATERIALE:
- "Nye barselstal deler vandene: - Vi kan se, at ikke alle har lyst til at indrette deres familieliv på den måde" Avisen Danmark, 19 apr. 2024
- Liberal Alliance om kønskvoter, https://www.liberalalliance.dk/politik/ligestilling/koenskvoter/
- "Regeringens forslag om flere kvinder i toppen går længere end EU", BT.dk, 21. feb. 2022
- Video: https://livsstil.tv2.dk/2015-11-01-10-gode-raad-saadan-opdrager-du-dit-barn-koensneutralt
- 3 fotos af børn med en græsslåmaskine, en dukke og en pistol
- VIDEO: Judith Butler: Your Behavior Creates Your Gender https://www.youtube.com/watch?v=Bo7o2LYATDc&ab_channel=BigThink
- Tiktok: Gender reveals
- Toiletskilte
- Grundlæggende oplysninger om køn og alder
- Video: Deadline 08.03.2017. Debat mellem Mette Fugl vs. Louise Kjølsen om feminisme
- Uddrag fra artiklen: "Otte kvinder fortæller om Martin Brygmanns grænseoverskridende adfærd", DR.dk, 10. juni 2024
I forhold til læreplanen for Kultur- og samfundsfagsgruppen for HF, 2017, opfylder forløbet følgende krav:
I samfundsfag er KERNESTOFFET:
- identitetsdannelse og socialisering
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
Hi: Grønland
I forløbet er der forsøgt at finde svar på 4 overordnede spørgsmål:
- Hvorfor indgår Grønland og Danmark i et rigsfællesskab?
- Hvordan har danskerne behandlet grønlænderne?
- Hvordan har den danske indflydelse påvirket grønlænderne?
- Hvad er baggrunden for det grønlandske selvstyre?
For at besvare disse spørgsmål er der arbejdet med følgende emner
- Hans Egede og koloniseringen af Grønland
- En kort gennemgang af Grønland fra midten af 1800-tallet og frem til 1945
- Et dybere fokus på moderniseringen af Grønland i 1950'erne og 1960'erne
- Vejen til hjemmestyre i 1979 og efterfølgende selvstyre i 2009
- Kontroversielle sager mellem Danmark og Grønland: Spiralsagen, Thulesagen, Experimentbørnene, Hans Egede statue i Nuuk med maling
Der er læst følgende materiale:
- Flere sider af KS - Grønland s. 11-37, 48-54
Følgende links fra i-bogen "Grønland - historie, samfund, religion"
https://groenland.systime.dk/?id=181
https://groenland.systime.dk/?id=182
https://groenland.systime.dk/?id=183
https://groenland.systime.dk/?id=183
Desuden er "Intruxen af 1782" læst som kilde
Derudover er der set følgende udsendelser
Historien om Grønland og Danmark afsnit 1,3 og 4 fra DR tv
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
sa: Grønland
Vi har i forløbet arbejdet ud fra følgende tværfaglige problemstilling:
- Hvordan former det den grønlandske identitet at være en del af rigsfællesskabet?
I samfundsfag har vi særligt arbejdet med problemstillingen: Hvilke samfundsmæssige årsager er der til de problematikker, der er mellem Danmark og Grønland?
Forløbet har stået på fire ben. For det første demokrati og politik i Grønland. For det andet økonomi og velfærd i Grønland. For det tredje kultur i Grønland. For det fjerde Grønland og udlandet.
FOKUS PÅ FAGLIGE POINTER, BEGREBER OG TEORIER:
Hvilke politiske problematikker er der?
• Selvstyre og områderne de har hjemtaget
• Rigsfællesskab
• Bloktilskud
• Demokrati – direkte og indirekte
• Magtens tredeling
• Checks and balances
• Inatsisartut (parlamentet)
• Naalakkersuisut (regeringen)
• Domstolene i Grønland
• Forskel i de politiske akser i Grønland
• De 4 partiers placering på de fire akser
- Inuit Ataqatigiit (IA)
- Siumut
- Demokraatit
- Naleraq
• Grønlands selvstændighed som en mærkesag ved valget
• Resultatet af valget til Inatsisartut i 2025
Hvilke kulturelle problematikker er der?
• Kultur i Grønland
• Det beskrivende og det komplekse kulturbegreb
• Aki Matilda Høegh Dams tale i Folketinget
• Sprog i Grønland
Hvilke økonomiske problematikker er der?
• Tal for vækst, arbejdsløshed og inflation i Grønland
• Tal for betalingsbalance og balance på statens finanser i Grønland
• Erhvervsstrukturen i Grønland
• De fire søjler i Grønlands økonomi
• Den universelle velfærdsmodel, som både Danmark og Grønland har
• Lighed, uddannelse, løn og sundhed i Grønland
Hvilke indenlandske og globale problematikker er der?
• Grønlands interne/indenlandske udfordringer
• Grønlands eksterne/globale udfordringer
• USA's interesse i Grønland
GRUNDBOGSSTOF:
- Video fra Danske domstole om magtens tredeling: https://www.youtube.com/watch?v=hp_DPXtkfa8
- Tekster om Grønlands selvstyre fra: https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=179. Siderne 4.2.1, 4.2.2 og 4.2.3 om den lovgivende, udøvende og dømmende magt
- "Forstå fem centrale begreber mellem Grønland og Danmark", DR 5. marts 2025
- Tekster om demokrati i Grønland og det politiske system fra: https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=180. Siderne 4.1 og 4.1.1
- Tekst om Grønlands kultur fra: https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=165. Siden 3.1.3
- Tekster om Grønland økonomi fra: https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=238. Siderne 5.6.1, 5.6.2, 5.6.3 og 5.6.4
- Læreroplæg om Grønlands interne og eksterne udfordringer ud fra lærebogsteksten: https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=164
SUPPLERENDE MATERIALE:
- Uddrag fra artiklen: "Demokraatit triumferede, og Naleraq erobrede bygderne: Se resultatet af det grønlandske valg her", Altinget.dk, 12. marts 2025
- Video om partiet IA (Inuit Ataqatigiit), 2025: https://www.youtube.com/watch?v=F5tLwtrTVls&t=1s&ab_channel=Hjemmesidedotgl
- Siumuts hjemmeside. https://dk.siumut.gl/om-siumut/
- Video om Demokraatit, 2025: https://www.youtube.com/watch?v=RPIqtwRKLtI
- Naleraqs hjemmeside: https://naleraq.gl/da/principprogram/
- Video: Langt fra Borgen: Grønlænderne vil være fri af Danmark, 2018: https://www.kb.dk/find-materiale/dr-arkivet/post/ds.tv:oai:io:6526b549-136d-4f9f-9df8-d0a1b72a691f
- Aki Matilda Høegh Dams tale ved debatten om rigsfællesskabet: https://www.youtube.com/watch?v=-zsVAHz_w1g&t=3s&ab_channel=DanskeTaler
- "Grønlandsk, dansk eller engelsk? Sproget står centralt i spørgsmålet om selvstændighed" Information, 17. jan. 2025
- Videoer om grønlandsk kultur: Greenland, Europe "Pioneering People" travel destination video & Greenland - a Pioneering Nation
- Video: Hvorfor vil Trump købe Grønland?, videnskab.dk: https://www.youtube.com/watch?v=Juq-dH87pBY&t=10s&ab_channel=Videnskab%E2%80%A4dk
- VIDEO 1: IA's holdning til samfundets tre største udfordringer i fremtiden (ved Sara Olsvig)
- VIDEO 2: Siumuts holdning til de største udfordringer i fremtiden (ved Jens-Erik Kirkegaard)
- VIDEO 3: Demokraternes holdning til forholdet mellem Grønland og Danmark i fremtiden (ved Randi V. Evaldsen)
- VIDEO 4: Naleraqs holdning til tre største udfordringer og løsninger i fremtiden (ved Per Rosing-Petersen)
I forhold til læreplanen for Kultur- og samfundsfagsgruppen for HF, 2017, opfylder forløbet følgende krav:
I samfundsfag er KERNESTOFFET:
- sociale og kulturelle forskelle
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
10,8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/311/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67401685391",
"T": "/lectio/311/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67401685391",
"H": "/lectio/311/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67401685391"
}