Holdet 2t ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Århus Akademi
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Anders Normann Christensen, Jonas Warming Jensen, Majken Young Mi Rasmussen, Peter Hall
Hold 2024 ks/t (1t Hi, 1t ks, 1t re, 1t sa, 2t Hi, 2t ks, 2t re, 2t sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikken, middelalder og renæssance
Titel 2 De store revolutioner
Titel 3 Kristendom
Titel 4 Politik og ideologier
Titel 5 Danmark i 1800-tallet
Titel 6 Historieopgaven
Titel 7 Imperialisme
Titel 8 Kultur og identitet
Titel 9 RE: Kultur & Identitet
Titel 10 Hi - Kultur og identitet
Titel 11 RE: USA
Titel 12 Ideologiernes kamp
Titel 13 Sa USA
Titel 14 Hi - USA
Titel 15 RE: Rusland
Titel 16 Hi - Rusland
Titel 17 Sa Rusland
Titel 18 Sa Rusland
Titel 19 sa: Kultur og identitet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikken, middelalder og renæssance

Forløbet har omhandlet europæisk historie fra antikken til enevældens tid.
I gennemgangen af antikken har vi arbejdet med Grækenland og Romerriget generelt og haft slavernes forhold som fokuspunkt. Andre temaer har været:
- Middelalderens kendetegn
- Middelalder: periodicering
- Vikingetid
- Renæssance
- Reformation
- Opdagelserne


Kernestof:

- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og
periodiseringsprincipper
̶ natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 De store revolutioner

Forløbets indhold:
Forløbet dækker perioden ca. 1660-1815 med fokus på Europa og særligt England og Frankrig. Med afsæt i Enevældens ideologi, styreform og samfund undersøges de politiske og økonomiske revolutioner (omvæltninger), som forandrede den vestlige verden (Europa og USA) i perioden 1660-1815, med særligt fokus på den politiske revolution i Frankrig og den Industrielle revolution i England.


Faglige mål:
- at skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- at reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.

Kernestof:
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- Styreformer i et historisk perspektiv

Fokuspunkter (Det eleverne skal undervises i)
- Enevælden - ideologi, styreform og samfund
• Samfundets opbygning, herunder centralisering af magten
• Hvordan bliver magten iscenesat og hvorfor er det centralt.
• Grundlæggende oplysningstanker: Rosseau, Voltaire og Montesquieu
- Politisk revolution - Den franske revolution.
• Årsager til, hvorfor revolutionen opstår og dets forløb
• Konsekvenser for Europa og enevælden i Frankrig.
• Napoleonskrigene og Wienerkongressen, herunder nationalstaternes fremvækst
- Økonomisk revolution - Den industrielle revolution i England
• Hvad den industrielle revolution er og forklaringer på, hvorfor industrialiseringen opstår i England
• Konsekvenser for samfundet politisk, socialt og økonomisk
- Ideologiernes opståen - Hvad er det gode samfund ifølge de forskellige ideologier?
• Liberalisme og Socialisme
• Årsager til at ideologierne opstod

Materiale:
Bøger:
Frederiksen, Peter; "Vores Verdens 2" Columbus 2020:
Side 65-72, 93-105, 73-81, 110-115, 117-120

Kilder:
John Locke, af Two Treatises of Government, 1690 (Uddrag)
Jean-Jacques Rousseau: Contrat Social, 1762 (Uddrag)
Menneskerettighedserklæringen 1789 (uddrag)


Dokumentar:
- "Historien om Danmark" afsnit 7, DR 2017.
Indhold
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kristendom

Dette forløb er begyndt med en introduktion til religionsfaget gennem en præsentation af Ninian Smarts syv dimensioner.

Fokus i kristendomsforløbet har været følgende:
• Grundmyter: Skabelsesmyte, syndefaldsmyte og løsningsmyte
• Kristendommens jødiske baggrund: Pagterne med Abraham og Moses, templet i Jerusalem
• Den historiske og den mytiske Jesus: Jesu roller og funktion, løsningen på syndefaldet
• Kristen etik: Den gamle pagt vs. den nye pagt med det dobbelte kærlighedsbud og den gyldne regel
          o Lignelsen om den barmhjertige samaritaner
          o Bjergprædiken
          o Aktualitet: Marie Krarup og Kim Hartzers tolkning af lignelsen
• Reformationen: Luthers opgør med den katolske kirke
          o Troen
          o Sakramenter
          o Bibelen alene
          o To-regimentelæren
• Moderne kristendom
         o Rudolf Bultmanns afmylogiseringsbegreb
         o Per Ramsdals afmytologisering og nye trosbekendelse
       o Kristendommen i dag: Sekularisering og Grundloven
       o Danskernes forhold til folkekirken: Tre typer kristne + ”Belonging without believing”

Teori:
• Ninian Smarts religionsdefinition: De syv dimensioner
• Maksimalisme - minimalisme (Lincoln)
• Positioner: Modernisme-traditionalisme, fundamentalisme-sekularisme (Hjärpe)

Læste Bibeltekster:
1. Mos. kap. 1-3
1. Kong. kap. 8
Luk. kap. 2,41-52
Mark. kap. 3, 1-6
Mark. kap.7, 1-23
Luk. kap. 10,25-37
Matt. kap. 5, 43-48 + 7, 1-5

Udsendelse:
Fem skarpe om Luther, (DRK, d. 5. juni 2013)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Politik og ideologier

Fokus har været på ideologierne, partierne og herunder H-V-skalaen, værdipolitik og fordelingspolitik samt Molins model.

Brøndum, P. & Hansen, T.B.: 'Luk samfundet op'. 3. udgave. Columbus. 2017:
side 108-110: Ideologibegrebet
side 110-115: De tre klassiske ideologier: Liberalisme, konservatisme og socialisme
side 115-118: Ideologiske forgreninger
side 127-131: Demokrati
side 118-123: Partier og ideologier
side 135-138: Partier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser
side 138-142: Regering, folketing og lovgivningsprocessen
side 163-167 + 171-173: Politisk dagsorden og spin
side 51: Figur 2.16: Honneths tre anerkendelsesbehov
side 50-154: Rettigheder og pligter i demokratiet.

artikler mv:


KD 25.01.23: 'Politiske forlig er nøglen til både konflikt og samarbejde'

Voxmeter uge 46: 'National repræsentativt', 'blokkene valg - 4 måneder - dag (uge 46)', 'Andel der ikke ved hvad de vil stemme hvis der er folketingsvalg i morgen'

TV: Er uligheden et problem i Danmark

Partierne:
Partiernes og Folketingets hjemmeside.
Andet af eleverne selvfundet materiale fra nettet.

nyheder.ku.dk 27.10.22: 'Kvinder i politik er ringere stillet på grund af fordomme og stereotyper på nettet'

https://www.indfodsretsprove.dk/gratis-prove

Antal sider: ca 65

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Danmark i 1800-tallet

Forløbet: "Danmark i 1800-tallet" dækker historiedelen i Dansk-historieforløbet der danner optakt til historieopgaven. Der har i forbindelse med forløbet være arbejdet med opgaveteknik og vejledning til historie opgaven.

I forløbet er der arbejder indenfor følgende kernestofområder:

Historie-kernestoffet:
* Dansk historie og identitet
* Nedslag i verdens og Europas historie i 1800-tallet, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
* Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
* Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
* Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
* Historiefaglige metoder
* Historiebrug

I forløbet er der arbejdet med følgende underemner:
○ Nationalisme
○ Grundloven 1849
○ Danmarks krige 1848-50 og 1864
○ Industrialisering og arbejderbevægelse i Danmark

Der er arbejdet med populærfremstilling af historien og historie som underholdning i forbindelse med TV-serien "1864"

Film:
* Uddrag fra afsnit 4 i TV-serien 1864


Materiale:
Frederiksen, Peter; "Vores danmarkshistorie" side 139-145, 159-164, 173-176.

Kilder:
Pio, Louis; "Målet er fuldt" side 174 i "Vores danmarkshistorie"
"nærimgsloven 1857" side 162 i "Vores danmarkshistorie"
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Historieopgaven

Forløbet "Historieopgaven" har haft fokus på at forberede og gøre eleverne klar til at skrive historieopgaven.
Der er således blevet introduceret til historieopgaven, og vi har arbejdet med opgaveteknik og taksonomi. Yderligere har eleverne fået vejledning og haft mulighed for at skrive og få skrivetræning i undervisningstiden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Imperialisme

Imperialismen

I undervisningen har vi arbejdet med:
- Europæisk stormagtspolitik i 1800-tallet
- Imperialisme og nationalisme før 1914: Globalisering
- Motiverne bag koloniseringen
- Koloniseringen af Afrika
- Arven efter koloniseringen
- Industrialiseringen: Landbrugsrevolutionen, tekstilproduktion, transportrevolutionen



Materiale:
Carl-Johan Bryld; "Verden efter 1914" side 9-18
Peter Frederiksen; "Vores Verdens historie bd. 2" side 194-201
Niall Ferguson: Det Britiske Imperiums værdifulde arv (2003)
Richard Gott: Det Britiske Imperiums voldsstrategi og undertrykkelse (2011)

Dokumentar:
"Magtens sødme - Arven efter imperiet" afsnit 1. BBC 2012.
Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kultur og identitet

Forløbet søger at besvare den flerfalige problemformulering ”I hvor høj grad er integration mulig i dag i Danmark?” ved hjælp af fagbegreber og teorier om kultur generelt og forskelle mellem kulturer, samt forskellige identitetstyper, samt identitetsstrategier.

Vigtige begreber og teorier
• Socialisering
• Formelle og uformelle normer
• Stamtavle- og tilvalgsstrategien
• Geert Hofstedes teori: magtdistance, individualisme og kollektivisme, feminine vs. maskuline værdier
• Vi- og jeg-kultur
• De tre integrationstyper: Pluralistisk integration, segregation og assimilation
• Pull- og push-faktorer
• De tre identitetstyper: Den rene identitet, bindestregsidentiteten og kreolsk identitet
• Identitetens fire niveauer: Jeg-identitet, personlige identitet, social identitet og kollektiv identitet
• Honneths anerkendelsesteori: Kærlighedsanerkendelse, retlig anerkendelse og solidarisk anerkendelse
• Fem påstande om integration

Hovedlitteratur
Luk Samfundet Op! 3. udgave s. 30-53
SamfNU s. 48-53
KulturNU - kulturmøder, ungdomskultur og integration, 2015 Gunvor Vestergaard og Systime ”Nationalitet”

Supplerende litteratur
- ”Naturligvis giver vi hånd! Det er dansk tradition” 04/05/2021 PIA KJÆRSGAARD Jyllandsposten
- Indfødsretsprøven 2022, https://www.dr.dk/nyheder/indland/test-dig-selv-se-om-du-kan-bestaa-indfoedsretsproeven?fbclid=IwAR2zXia7kL0cU0MKuuwy66Hics9dS7EDZbHKDfyLJ4Czg0fuceyIeYCYLeU
- https://www.hofstede-insights.com/country-comparison-tool
- »Jeg har overlevet en frygtkultur – så jeg overlever nok også en halshugningsvideo«, 02. november 2015 Berlingske.dk
- ”'Integration er indvandrernes eget ansvar'” 21. december 2007 Information
- ”Stop indvandringen fra Mellemøsten” Dansk Folkeparti, https://danskfolkeparti.dk/politik/indvandrere/
- VIDEO: ”PerkerDansk (2) – Danskhed”, DR3 2015
- ”Retsordfører oplever selv at blive stoppet af politiet”, 21. marts 2022 Politiken
- ”Det går bedre med integrationen, end mange tror. Her er fem eksempler” 4. november 2019 Information
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 66 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 RE: Kultur & Identitet

I dette forløb er der blevet arbejdet med det grundlæggende islam. Vi har set på islams oprindelse samt vigtige begivenheden i Muhammeds liv, der får afgørende betydning for hans virke og islams udformning og udbredelse. I denne forbindelse har vi arbejdet med ”Profetens himmelrejse”.

Vi har arbejdet med de overordnede forskelle mellem Medina– og Mekka-åbenbaringer. Disse forskelle kan - ud fra en objektiv udefra-synsvinkel - illustrere Muhammeds fire inspirationskilder: Hans eget liv, forholdet til den arabiske kultur samt forholdet til bogens folk (kristne og jøder).

Vi har set på trosaspekterne og på praksissiden, hvor vi har arbejdet med et tredimensionelt forståelsesaspekt af de fem søjler; underkastelsen, det sociale samt det psykologiske aspekt.

Loven i islam samt islams rolle og position i forhold til den senmoderne vestlige verden er blevet behandlet gennem Jan Hjärpes fire idealtyper: Traditionalisme, fundamentalisme, modernisme og sekularisme. Hver type med sit syn på Vesten, sharia, samt hvilke områder af livet (hverdagslivet, gudsforholdet og lovgivningen) sharia skal dominere.

Vi har haft fokus på kvinders stilling inden for familien samt mere generelt i samfundet i islams formative år og knyttet det til nutiden, hvor vi har analyseret brugen af hijab samt arbejdet med imam Sherin Khankans projekt om at gøre op med patriarkalske magtstrukturer bla. ved genlæsning af Koranen metaforisk sådan som det kommer til udtryk i Mariam Moskeen.

Endelig har vi arbejdet med en senmoderne vinkel på troen og analyseret musikvideoen ”Hijabi” af Mona Haydar.

Læst
• Grundbog: Muslimernes religion pp. 10-14, 19-35, 42-44, 46-47, 49-55, 101-103, 120, 138-141, 145-151, 154-156, 158-159, Forman, J., Systime 2006
• Islam og muslimerne, 13-14, 53-54, 81-83, Forman, J., Systime 2011
• ”Jan Hjärpe og islam”, Gyldendals religionshistorie 1995, s. 333-338.
• ”Tarek Hussein: Unge muslimer er fanget mellem hadefulde politikere og forstokkede imamer”, Altinget, 19. august 2018
• ”Kravet om at bære tørklæder - og kvinders rettigheder”, www.religion.dk, 12. september 2003
• ”Islam og det senmoderne samfund”, Klassisk og moderne islam¸ kap. 7, Kitir, D., https://islam.systime.dk/?id=p247
• Hadith Gabriel (Jibril)”, Sahih Muslim, vol.1, hadith 1. Gengivet på engelsk i ”Sahih Muslim”, vol. 1, Maktaba Daar us-Salam. Riyadh 2007. Oversat af Deniz Kitir.
• ”Hizb ut-Tahrir om synet på samfundet”, https://www.hizb-ut-tahrir.dk/, maj 2017

Læst fra Koranen og Hadith:
Sura 96, 1-5 - Åbningssura
Sura 56, 1-56: Om Dommedag
Sura 4, 153-159 + 171-173: Kvinderne
Sura 24,30-31 + Sura 33,59-62: Om tørklædet
Hadith, Abû Dâwûd

Hjemmesider:
Islamsvar.dk

Udsendelser og klip vist i undervisningen:
• Muhammad – The Last Prophet - uddrag
• ”Fredagsbøn på Nørrebro” - Religionsportalen
• Konvertitten Helene savner at bade uden at være dækket til | Indland | DR https://www.dr.dk/nyheder/indland/konvertitten-helene-savner-bade-uden-vaere-daekket-til#!/
• Rejsen mod oprøret. En dag med Nordens første kvindelige imam - Sherin Khankan, Sendt på DR2, 17. Oktober 2019
• Mona Haydar: Hijabi: https://www.youtube.com/watch?v=XOX9O_kVPeo

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Hi - Kultur og identitet

I forløbet er der primært arbejdet med indvandringens historie med fokus på Danmark i perioden fra besættelsen og frem til i dag, herunder for dansk udlændingepolitik og udlændingedebat i samme periode.

I forløbet har vi arbejdet med følgende ned nedslag:
- Danmarks besættelse, samarbejdspolitikken og flygtningestrømme fra det nazistiske Tyskland i 1930'erne
- Tyske flygtninge i Danmark ved 2. Verdenskrigs afslutning
- Befrielsen og retsopgrøret i 1945
- Danmark i 1950érne og mangelvaresamfundet.
- Højkonjunkturen og indvandringen til Danmark i 1960'erne og 1970'erne. (Fra "Gæstearbejdere til "fremmedarbejdere")
- Velfærdsstaten i efterkrigstiden.
- Ungdomsoprør og jordskredsvalg.
- Flygtningestrømme i 1980'erne og 1990'erne.
- Udlændingeloven af 1983 og udlændingedebatten og -retorikken i 1980'erne og 1990'erne
- Udlændingepolitikken i en terrortid - stramningerne efter 2001.
- Flygtningekrisen i 2015

Materiale

Fremstillingslitteratur:
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-danske-flygtningepolitik-1933-1939/
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/flygtningelejren-i-oksboel-1945-49/
- Hansen, Niels Erik; "Når der kommer en båd med bananer" side 17-23
- Nikolajsen, Karsten og Ohnesorge, Thomas; "Den nye indvandring" side 44-50, 64-67, 84-86, 106-109.

Kilder der er blevet brugt:
- Uddrag, "Dansk Folkepartis principprogram 1997"
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/dansk-folkeparti-principprogram-1997
- “Velkommen Mustafa” fra: Bejder & Holt: ”Fra huguenotter til afghanere”, Side 138-140
- “Fremmedarbejderne – konkurrent” fra: Bejder & Holt: ”Fra huguenotter til afghanere”, Side138-139
- Dronningens nytårstale, 1984, Youtubeklip.
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/aandelig-forsorg-for-tyske-flygtninge-1945/
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/dansk-folkeparti-principprogram-1997
(uddrag).

Filmklip:
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/miniforedrag-velfaerdsstaten/
- "Ingemann og besættelsen 2" 22min. - 31min. https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Ingemann%20og%20bes%C3%A6ttelsen%20(2)&orderby=title&SearchID=4adf6fe4-a089-464f-8dbe-5b4a446cfc28&index=1

Forløbet er afsluttet med et flerfagligt KS træningsprojekt med religion og samfundsfag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 RE: USA

I USA-forløbet har vi arbejdet med religiøsitet og religionens rolle i USA i dag. Fokus har været på protestantisk kristendom - herunder de store protestantiske retninger; baptister, mormoner, lutheranere, presbyterianere, pinsekirke, de episkopale samt mormonerne. Vi har knyttet dem til Hjäpes model.

Vi har undersøgt årsagerne til, hvorfor USA er det mest religiøse land i den demokratiske verden med en høj tilslutning til én af de mange kristne menigheder (64 %). Her har vi læst et uddrag af Phil Zuckermans bog Samfund uden Gud, hvori han opstiller seks potentielle svar på, hvorfor religion spiller en større rolle i USA end i Europa generelt og Skandinavien i særdeleshed.

En af forklaringerne på nutidens religiøsitet skal findes i Forfatningen og i Bill of Rights’ sikring af sekularisering og religionsfriheden. Vi har i den forbindelse nuanceret sekulariseringsbegrebet gennem de tre sekulariseringsniveauer: Det institutionelt/organisatorisk, samfund og individ.

Vi har beskæftiget os med den amerikanske religionshistorie fra puritanernes ankomst i 1620, deres religiøse idealer og grundlæggelsen af deres samfund som ”a city upon a hill”. Vi har her set på puritanismens indflydelse på det amerikanske samfund i dag, og vi har analyseret uddrag fra Barack Obamas indsættelsestale fra 2009.

Derfra har vi opholdt os ved ”Den første store vækkelse” i 1730’erne og set på forskellene mellem den evangelikale protestantisme og mainline protestantismen, og hvordan hver retning generelt set knytter sig hver deres politisk fløj.

Herfra er vi sprunget til ”Fundamentalismens første bølge” med udgivelsen af ”The Fundamentals” samt ”Fundamentalismens anden bølge” med kulturkamp, politisk involvering og teleevangelister som Billy Graham. I denne forbindelse har vi arbejdet med abort som case og to fløje; pro-life og pro-choice og analyseret Westboro Baptist Church som en nyevangelikal fundamentalistisk bevægelse.

Endelig har vi arbejdet med den sorte befrielsesteologi og New Age

Skriftligt materiale:
USA. Historie, samfund, religion, Hansen, T.B. & Sindberg, A.B., pp. 135-138, 140-150, 152-157, 169-170, 177-179, 185-188, 199-205, Systime
Samfund uden Gud, Zuckerman, P., s. 188-193, 196-198, Forlaget Univers 2008
Senmoderne religiøsitet i Danmark, 121-125, Andersen, B. et al., Systime 2008
Religion og kultur pp. 219-220, Andreasen, E. et al., Systime 2009
”Flere og flere amerikanere mister troen”, Pew Research Center, https://ugeavisen.dk/udland/flere-og-flere-amerikanere-fravaelger-kristendommen-i-guds-eget-land

Set og hør i undervisningen:
• ”I Guds eget land”, DR2, 3. februar 2013
• Pledge of Allegiance
• ”I Guds navn blandt konservative kristne i USA”, TV2 2/3 2009 (uddrag)
• “God bless America How the US is Obsessed with Religion”, ENDEVR Documentary (uddrag)
• ”Sex, Power, Riches and Materialism | Billy Graham Classic Sermon” fra 1989 (uddrag)
• ”Rig på religion (3)”, 3.12 2018, DR3, (uddrag)
• ”Go down Moses”, Louis Armstrong
• ”Abort i Jesusland”, Horisont DR1, 21. august 2017
• ”Louis Theroux og den mest forhadte familie i USA”, BBC-dokumentar 2007
• ”USA' nye guruer”, DR2, 30. november 2020
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Ideologiernes kamp

Kort forløb med hovedlinjer om  ideologiernes kamp første halvdel af det 20. århundrede - delemner fra forløbet tages op igen i de efterfølgende flerfaglige forløb.

Konkrete nedslag:
* 1. Verdenskrig og Versailles-traktaten
* Økonomisk krise i 1930'erne og dens politiske konsekvenser
* Hitlers vej til magten
* Nazismen som ideologi
* Holocaust og folkedrab
* Optakt til 2. verdenskrig

Fremstillingslitteratur:
* Frederiksen, Peter; "Vores Verdenshistorie bd. 3"
side 33-37, 40-42, 46-47, 52-56, 75-82, 86-89

* Holocaust.dk
http://www.holocaust-uddannelse.dk/baggrund/nraceogjodepolitik.asp#1941-1945:%20Massemord%20p%C3%A5%20j%C3%B8der
1933-38: Systematiseret antisemitisme - afgrænsning og udskillelse
1938-41: Radikalisering - fordrivelse og ghettoisering
1941-45: Massemordet på jøder



Kilder:
Statistik:
* Rigsdagsvalg i Tyskland 1919-1933
* Arbejdsløshedprocenter1920 - 1938

Tekstkilder:
*En tysk dansksindet soldat om forholdene ved fronten
https://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-47/#_ftn1
*NSDAPs partiprogram, 1920
* "Min tid i Hitlerjugend", side 88 i Vores Verdenshistorie.



Film:
* Den umulige fred ( 1 )
https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=321810152240


Historie-kernestof:
* Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
* Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
* Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
* Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
* Holocaust og andre folkedrab
* Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
* Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
* Historiefaglige metoder
* Historiebrug.

Omfang af læst stof: 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Sa USA


USA

I forløbet har fokus været på:
1. Den amerikanske drøm.
Og herunder ulighed, fattigdom, social mobilitet og velfærdsstatsmodeller.

2. Amerikansk politisk kultur.
     Partierne, ideologierne, det politiske system og Trump/trumpismen.

Generelt om USA.
USA’s befolkning og herunder den etniske og racemæssige sammensætning.
USA som føderation. Forholdet mellem centralregeringen og enkeltstaterne.

USA’s politiske system.
USA som føderation. Forholdet mellem centralregeringen og enkeltstaterne.
Parlamentarisk vs præsidentielt system.
Magtens tredeling
Valgsystemet.

De to partier.
Det republikanske og det demokratiske parti. Ideologier, mærkesager. Sammenligning med dansk politik.
Populisme eller fascisme eller ?
Fokus på Trumpismen og den typiske Trump-vælger.

Vælgerne og vælgeradfærd.
Hvad er afgørende for hvordan folk stemmer i USA.
Medierne, Fake News.


Økonomi og sociale forskelle.
Ulighed: Medianindkomst og Gini-koefficent
Den amerikanske drøm og social arv/mobilitet.
USA’s velfærdsstatsmodel.

Materiale.
Banke Hansen og Bonne Sindberg: USA - historie, samfund, religion. Systime 3. udg. e-bog 2024.
Kap 2 USA’s samfund. Politik og Økonomi. Det meste af kapitlet bortset fra 2.10 og 2.14. Jf. nedenstående links
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=370
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=371
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=372
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=373
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=375
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=368
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=402
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=385
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=457
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=387
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=459
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=386
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=458
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=403
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=400
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=369
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=455
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=381
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=395
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=378
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=379
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=377
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=460
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=452
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=451
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=450
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=380
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=393
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=394


Artikel fra projekt:
”Sanders er vred og ude efter de rige” Politiken 4/3 2023.
”Hvad er forskellen på Trumps og Harris politik - sådan helt konkret?”
1. september 2024 Politiken

TV: Klip fra DR2 De glemte fattige i USA.
DR. Explainer: Forstår USA´s valgsystem. Derfor kan man blive..
                               Derfor har højesteret så meget magt
TV2: Er Trump diktator?

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Hi - USA

Forløbet et tværfagligt ks-forløb om USA, hvor USA belyses fra et historisk, religionsfagligt og samfundsfagligt perspektiv.

I historie har vi arbejdet med nedslag i USA's historie, der har været med til at samle og splitte USA som nation.

Følgende fokusområder har være udgangspunkt for undervisningen:

* USA's fødsel (uafhængigheden fra briterne)
* USA's ekspansion. (Vejen mod vest, amerikansk exceptionalisme,, manifest destiny og frontier-tesen)
* Slaveriet og Den Amerikanske Borgerkrig
* USA's udenrigspolitik (Isolationisme vs. aktivisme, Monroe-doktrin, USA og verdenskrigene)
* Børskrak og New Deal
* USA og "The Great Society" (Afroamerikanernes kamp for borgerrettigheder i USA)
* USA og Den Kolde Krig - primært fokus på Reagans udenrigspolitik og "reaganomics"
* USA's rolle i verden - mellem isolationisme og interventionisme

Følgende kernestofområder er berørt i forløbet:
– natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
– styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
– ideologiernes kamp i det 20. århundrede
– forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden.

Materiale:
Fremstillingslitteratur:
• Hansen, Thor Banke og Sindberg, Andreas Bonne: ”USA – Historie, Samfundsfag, Religion”, I-bog Systime.
o Id 121, 137, 163-165, 167, 169-175, 177-179, 183, 287 - 288, 313, 431.

Dokumentar:
• Dokumentar "USA's historie" afsnit 4 - 7:40min. - 45min.
o https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=031109151820

Kilder:
• “Black Codes for St. Landrys amt i Louisiana” side p313
• "Lyndon B. Johnsons State of the Union tale, 1965", side p183


Omfang: ca. 60-70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 RE: Rusland

Omdrejningspunktet i dette forløb er forholdet mellem den russisk-ortodokse kirke og staten tilbage fra 900-tallet, hvor storfyrst Vladimir af Kiev-Rusland vælger den ortodokse kristendom, og op til i dag. Fokus har været på forståelsen af flytningen af det religiøse centrum med forestillingen om ”Det tredje Rom”.

Vi har arbejdet med centrale aspekter i den ortodokse kristendoms lære og praksis; inkarnationen, teosis, monisme, gudstjenesten med eukaristien som et overgangsritual samt kirkerummets opbygning med ikoner og ikonostase.

Vi har set på Marx’ religionskritik og dyrkelsen af Lenin som en guddom og som udtryk for civilreligion.

Vi har arbejdet med den russiske religiøsitet, der kan karakteriseres som ”believing and belonging without behaving” med en anvendelse af en stedfortræderreligion.

Centralt i forholdet mellem kirke og stat i Rusland står forestillingen om ”Det hellige Rusland”. Herunder hører begreberne symfonia, katechon og messianisme samt opførelsen af ”Det udødelige regiment” som et civilreligiøst kultdrama. Den sociale doktrin og patriark Kirills rolle i styrkelsen af kirke-stat-forholdet er også blevet undersøgt – og koblet til invasionen i Ukraine.

Set og hørt i undervisningen
• Genstart: Med Gud i russisk fængsel, 27. jun 2022
• Religionsnørden; https://www.youtube.com/watch?v=Ii_tst8FglE
• Den ortodokse kirke – gudstjenesten, http://udfordringen.dk/2009/04/jesusbonnen-at-bede-med-hjertet/
• Orthodox Church - How to receive Communion (Reverence for the Real Presence), https://www.youtube.com/watch?v=WPj7z72VgT0
• Orthodox Patriarchate of Moscow - Paschal Midnight Divine Liturgy, https://www.youtube.com/watch?v=jYpudFil8qs&t=7725s
• Putin leads Immortal Regiment parade with a photo of his father
• Procession with Icons
• Do Russians believe in God?
• Russian Priests Dump Holy Water From Airplane | The Moscow Times
• Russian President Vladimir Putin takes an icy dip to mark Epiphany
• Pussy Riot: TV-Avisen (13.09.2023)
• Patriarch Kirill: Any desire to destroy Russia would mean end of the world
• Deadline sendt d. 21.10 2018, minuttal: 14.36-31:01
• The Russian Orthodox Church


Læst
• Flere sider af Rusland, pp. 80-94, 97-101, 105-108, Møenbak, E. R. et al., Frydenlund 2022
• Jesusbønnen, http://udfordringen.dk/2009/04/jesusbonnen-at-bede-med-hjertet/
• ”Myter”, https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=254
• ”Helligsted”, Kuplen, Muren, Graven: Jerusalem som helligsted for tre religioner, pp. 25-26, Lindhart, S., Gyldendal 2002
• ”Geografiske helligsteder”, Religion. Teori - fænomenologi – metode: https://religionb.systime.dk/?id=171
• ”Karl Marx’ religionskritik”, KS-bogen, Madsen, M. et al., pp. 219-220, Columbus 2015
• ”Sovjet-kommunismen havde religiøse træk”, www.religion.dk, 13.4 2009
• ”Putin aflyser gribende mindeoptog – eksperter ikke i tvivl om virkelig årsag”, www.bt.dk, 3. maj 2023
• ”Russisk-ortodoks kirke har en paradoksal grund til at fejre Anden Verdenskrig”, Kristeligt Dagblad, 11.05.20
• "Hvem er præsten der gjorde Putins invasion til en hellig krig?”, Kristeligt Dagblad, 31.07.22
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13,8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Hi - Rusland

Ruslands/Sovjetunionens historie fra ca. 1900 til i dag

Konkrete nedslag:
* Russisk revolution - baggrunde, forløb og konsekvenser
* Marxistisk ideologi og historieteori
* Stalins Sovjetunion og Stalins forbrydelser,
-->Herunder Holodomor og diskussion om folkedrab
* Sovjetunionen i 2. Verdenskrig: "Den Store Fædrelandskrig"
* Sovjetunionen i Den Kolde Krig
* Sovjetunionens opløsning
* Det nye Rusland under Jeltsin og Putin, herunder forholdet til Vesten
* Krigen i Ukraine

Forløbet sluttes af med et flerfagligt ks-projekt med religion og samfundsfag.

Kilder:
Statistik:
* Prisstatistik fra Rusland 1914-1917 (fra Nielsen, Erik Bach: Sovjetunionens historie. Kbh 1990)
* Statistik fra stalintidens Sovjetunion om befolkning, produktion og GULAG (hentet fra Carl-Johan Bryld: Den Russiske Revolution og Sovjetunionen. Systime 2004 og Bender og Gade: Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig 1919-1945. Belyst ved kilder. Kbh. 1984
* Folkeafstemning om ukrainsk selvstændighed 1/12-1991.

Tekst- og billedkilder:
* Dekret fra Sovjetternes Centralkomité, 5. januar 1918 (opløsningen af den Grundlovgivende forsamling)
* Vladimir Putin: Årlig tale til Den Russiske Føderations Føderale Forsamling, 2005


Historie-kernestof:
* Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge  
* Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
* Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
* Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
* Holocaust og andre folkedrab
* Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
* Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
* Historiefaglige metoder
* Historiebrug.

Omfang af læst stof: 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 42,8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Sa Rusland

Der har i Ruslandsforløbet været to fokuspunkter:

Ruslands politiske system.
Vi har arbejdet med først det formelle politiske system i Rusland. Forfatningen. Præsidentielt vs. Parlamentarisk system. Dernæst har v ved hjælp af kriterier for demokrati analyseret Putins magtudøvelse og på baggrund heraf karakteriseret styreformen i Rusland.

Ukrainekrigen.
Vi har analyseret årsagerne til krigen ud fra henholdsvis en vestlig og en russisk synsvinkel. Endvidere har vi anvendt de to teorier i international politik: Realisme og liberalisme.

Materiale:
Møenbak, Lang-Jensen og Larsen: Flere sider af Rusalnd. Frydenlund 2020
Side 54-76.
Blinkenberg og Breindahl: Kina – en ny supermagt? Systime 2020. side 84-85.
Klip fra "Rusland - Nye og gamle fortællinger" Jensen og Møller. Systime.

Om valget i 2024 på  DR
https://www.dr.dk/nyheder/udland/kimer-om-russisk-valgresultat-det-vil-i-rusland-blive-praesenteret-som-et-reelt
P3: Derfor er Navalnyj et problem for Putin.
Youtube: Russian 2024 Election candidates explained by RU
Om indoktrinering i Rusland. Vi ser herefter udsendelsen om indoktrinering i Putins Rusland.
https://www.dr.dk/drtv/episode/horisont_-putins-indoktrinering-af-rusland_403296.

Om Ukrainekrigen:
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-derfor-er-ukraine-vigtig-for-rusland_303209
https://www.dr.dk/historie/webfeature/ukraine-historisk

Udsendelser om EU, NATO og FN.
EU's historie
Dit Demokrati | Hvordan lovgiver EU?
What is NATO? All you need to know
Hvad er FN?
FNs sikkerhetsråd

”Ukraine-krigen er Joe Bidens skyld – ikke Putins”. Uddrag. Politiken 13 oktober 2022.
"Vi russere skal selv rydde op i vores land" Uddrag. Information 8. april- 2022.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Sa Rusland

Der har i Ruslandsforløbet været to fokuspunkter:

Ruslands politiske system.
Vi har arbejdet med først det formelle politiske system i Rusland. Forfatningen. Præsidentielt vs. Parlamentarisk system. Dernæst har v ved hjælp af kriterier for demokrati analyseret Putins magtudøvelse og på baggrund heraf karakteriseret styreformen i Rusland.

Ukrainekrigen.
Vi har analyseret årsagerne til krigen ud fra henholdsvis en vestlig og en russisk synsvinkel. Endvidere har vi anvendt de to teorier i international politik: Realisme og liberalisme.

Materiale:
Møenbak, Lang-Jensen og Larsen: Flere sider af Rusalnd. Frydenlund 2020
Side 54-76.
Blinkenberg og Breindahl: Kina – en ny supermagt? Systime 2020. side 84-85.
Klip fra "Rusland - Nye og gamle fortællinger" Jensen og Møller. Systime.

Om valget i 2024 på  DR
https://www.dr.dk/nyheder/udland/kimer-om-russisk-valgresultat-det-vil-i-rusland-blive-praesenteret-som-et-reelt
P3: Derfor er Navalnyj et problem for Putin.
Youtube: Russian 2024 Election candidates explained by RU
Om indoktrinering i Rusland. Vi ser herefter udsendelsen om indoktrinering i Putins Rusland.
https://www.dr.dk/drtv/episode/horisont_-putins-indoktrinering-af-rusland_403296.

Om Ukrainekrigen:
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-derfor-er-ukraine-vigtig-for-rusland_303209
https://www.dr.dk/historie/webfeature/ukraine-historisk

Udsendelser om EU, NATO og FN.
EU's historie
Dit Demokrati | Hvordan lovgiver EU?
What is NATO? All you need to know
Hvad er FN?
FNs sikkerhetsråd

”Ukraine-krigen er Joe Bidens skyld – ikke Putins”. Uddrag. Politiken 13 oktober 2022.
"Vi russere skal selv rydde op i vores land" Uddrag. Information 8. april- 2022.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 sa: Kultur og identitet

Forløbet søger at besvare den flerfalige problemformulering ”I hvor høj grad er integration mulig i dag i Danmark?” ved hjælp af fagbegreber og teorier om kultur generelt og forskelle mellem kulturer, samt forskellige identitetstyper, samt identitetsstrategier. Forløbet har løbende behandlet den politiske dimension af integrationsdebatten, samt de forskellige partiers holdninger til indvandring og integration.

Vigtige begreber og teorier
• Socialisering
• Formelle og uformelle normer
• Stamtavle- og tilvalgsstrategien
• Geert Hofstedes teori: magtdistance, individualisme og kollektivisme, feminine vs. maskuline værdier
• Vi- og jeg-kultur
• De tre integrationstyper: Pluralistisk integration, segregation og assimilation
• Pull- og push-faktorer
• De tre identitetstyper: Den rene identitet, bindestregsidentiteten og kreolsk identitet
• Identitetens fire niveauer: Jeg-identitet, personlige identitet, social identitet og kollektiv identitet
• Honneths anerkendelsesteori: Kærlighedsanerkendelse, retlig anerkendelse og solidarisk anerkendelse

Hovedlitteratur
Luk Samfundet Op! 3. udgave s. 30-53
SamfNU s. 48-53
KulturNU - kulturmøder, ungdomskultur og integration, 2015 Gunvor Vestergaard og Systime ”Nationalitet”
M.H. Thorndahl, "Ærkedansker-Perkerdansker", Columbus 2011, s. 72-82

Supplerende litteratur
- Indfødsretsprøven 2022, https://www.dr.dk/nyheder/indland/test-dig-selv-se-om-du-kan-bestaa-indfoedsretsproeven?fbclid=IwAR2zXia7kL0cU0MKuuwy66Hics9dS7EDZbHKDfyLJ4Czg0fuceyIeYCYLeU
- https://www.hofstede-insights.com/country-comparison-tool
- VIDEO: ”Gangstersnak i telefonen”, "Det slører stadig", 2013, DR2
https://www.youtube.com/watch?v=FeF6vDSQU4c
- VIDEO: "Det slører i julen", "Det slører stadig", 2013, DR2
https://www.youtube.com/watch?v=BmNTRkVDZ98
- "Mangel på religion førte til radikalisering", Samina Usman, oprindeligt udgivet i "Beboerbladet.dk"
https://bogodt-bl.dk/artikler/portraet/mangel-paa-religion-foerte-til-radikalisering
- "En bro over ligusterhækken", 2016, Nordvestnyt Kalundborg
- "Der kan ikke længere være tvivl om, at kravene for at opnå statsborgerskab er for strenge", 2022, Information
- "Dansk statsborgerskab er en gave, som man ikke skal kunne miste med et pennestrøg", 2020, Berlingske
- ”Retsordfører oplever selv at blive stoppet af politiet”, 21. marts 2022 Politiken
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer