Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Århus Akademi
|
|
Fag og niveau
|
Nat. faggruppe -
|
|
Lærer(e)
|
Karina Schiørring Kristensen, Mads Heltoft Laursen, Maria Jelena Arrøe Jensen, Marie Henneberg
|
|
Hold
|
2024 nf/f (1f bi, 1f ge, 1f ke, 1f nf)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Atomer og molekyler (kemi)
Kernestof
- grundstoffernes periodesystem
- kemiske bindingstyper (elektronparbindinger)
- Uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- kemiske reaktioner, herunder simple redoxreaktioner (forbrændingsreaktioner)
Litteratur:
- Kend Kemien 1, Parbo m.fl., side 14-17, 37-38, 50-55, 72-76, 88-90
ISIS c, afsnit 1.1 og 1.2 om atomer og elektronstruktur
Forsøg:
- Tegn på en kemisk reaktion (journal)
- Småforsøg med CO2 (Journal)
Øvelse:
- LEGO-opgave om reaktionsskemaer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Arktis og klimaforandringer
Faglige mål:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
Overordnet kernestof:
- miljø og bæredygtighed
- ressourceudnyttelse, produktion og teknologi
Geografifaglige mål:
- naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
- natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
- Jordens og landskabernes processer
- vejrforhold, klima, klimaændringer
Indhold:
- Jordskælv og vulkaner
- Jordens opbygning og konvektionstrømme
- Kulstofkredsløbet og drivhuseffekt
- Klimaforandringer og albedo
- Grønlandspumpen og klimaforandringernes påvirkning af den.
- Strålingsbalance og feedbackmekanismer
- Vahls klimazoner og plantebælter, herunder besøg i Botanisk have.
Forsøg
- Strålingsbalance ved Århus Akademi
- Jordskælvsøvelse - bestemmelse af jordskælvets epicenter
- Fremlæggelser om forskellige vulkantyper
- Grønlandspumpen og den termohaline cirkulation
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Celler
Forløbet er bygget op af en introduktionsdel omkring hvad er liv. Derefter arbejder vi med cellers struktur og funktion med fokus på forskelle mellem prokaryote og eukaryote celler, samt forskelle og ligheder mellem dyre- og planteceller..
Materiale:
Biologi til tiden s. 13-15
Animation om celler: https://www.youtube.com/watch?v=URUJD5NEXC8
Øvelser:
- Mikroskopi af plante og dyreceller (journal)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Økologi - havet som økosystem
I dette forløb arbejder vi med havet som økosystem. Vi fokuserer på økosystemets opbygning med fokus på biotiske og abiotiske faktorer, primærproducenter, konsumenter og nedbryderens rolle i økosystemet (med udgangspunkt i en kompost).
Vi arbejder med energi og vækst med specielt fokus på processerne fotosyntese og respiration. Vi har arbejdet med kulstofkredsløbet med fokus på de biologiske processer hvor kuldioxid indgår (fotosyntese, respiration og nedbrydning), samt betydningen af forsuring.
Til sidst arbejder vi med et tværfagligt projekt om Arktis med fokus på konsekvenser af global opvarmning på økosystemer i arktiske egne.
I forbindelse med eksperimentelt arbejde, fokuserer vi desuden på videnskabelig metode, herunder hypoteser, kontrolforsøg samt databehandling af egne resultater.
Materiale:
- Biologi til tiden s. 36, 117-125
- Klimaforandringer i Arktis, Kap. 3: Det globale kulstofkredsløb side 4-5 (Den biologiske pumpe)
- Klimaforandringer i Arktis, Kap. 8: Arktiske marine økosystemer ændrer sig
Øvelser:
- Fotosyntese hos vandpest (rapport)
- Påvirker forsuring havdyr (demoforsøg)
- Planters tilpasning til klimazoner (øvelse i Væksthusene)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Alkaner (kemi)
Kernestof
- kemiske bindingstyper (elektronparbindinger)
- organiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse (alkaner)
- kemiske reaktioner, herunder simple redoxreaktioner (forbrændingsreaktioner) og substitution.
Supplerende stof:
- Substitution
- Carbon-kredsløbet
Materialer:
- Aurum 1 side 146-147, 149, 150-151
- ISIS c eBog, afsnit 6.3
Forsøg:
- Alkaners egenskaber (rapport)
Øvelse:
- Alkaners opbygning ved hjælp af molekylbyggesæt
IT:
- Navngivningsprogram til navngivning af alkaner :
(https://keminavn.dk/wp-login.php?redirect_to=https%3A%2F%2Fkeminavn.dk)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Befolkningsudvikling og alkohol
Faglige mål
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.
Geografifaglige kernestof:
- Naturbetinget ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
- befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden
Indhold:
- Oliedannelse og olieindvinding
- Alternative energiformer
- Byer og byudvikling, herunder UHI (varmeø) lokalt i Aarhus
- Blackers model for demografisk transition
- Befolkningspyramider og middellevetid
- Transport i byerne
- Direkte og inddirekte befolkningspolitik
- Alkohols indvirkning på samfundet - kobling til sundhedspolitik og befolkningspolitik.
Forsøg:
- Undersøgelse af alkohols indvirkning på befolkningen - befolkningspolitik
- Rapport om befolkningstallet og BNI
- Byudvikling i Aarhus - empirisk analyse af Aarhus i tal.
- Albedomåling ved tre forskellige steder rundt om akademiet. UHI i Aarhus
- Undersøgelsen af befolkningspolitikken i et af de fire lande: Danmark, Kina, Rusland eller Indien
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Genetik
BESKRIVELSE AF INDHOLD:
Forløbet blev indledt med en introduktion til DNA, herunder begreberne N-holdig base (adenin, guanin, cytosin og thymin), nukleotid, dobbelthelix, baseparringsprincippet.
Herefter en introduktion til gener og kromosomer inklusiv nedarvning og de genetiske grundbegreber recessive og dominante allele, genoptype og fænotype samt homozygot og heterozygot med øjenfarven blå og brun som eksempel. Krydsningsskemaet og stamtavler blev introduceret og etiske aspekter af gentests i forhold til genetiske sygdomme blev diskuteret.
Forsøg:
Oprensning af DNA fra bær (journal)
MATERIALE
LÆRERBOG:
Lone Als Egebo m.fl. Nucleus 2010, Biologi til tiden side: 101-108, 112, 150-151,
ANDET MATERIALE:
- TV-programmet "Den tunge arv" fra DR2 9 juni 2003
- Video om DNA, kromosomer og gener: https://vimeo.com/89250698
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Oprensning af DNA fra bær
|
12-11-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Stofmængdeberegninger (kemi)
Kernestof:
− stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer
Litteratur:
Kend Kemien 1 side 92-98
Forsøg:
Fremstilling af ethanol (journal)
Natron en lille detektivopgave (rapport)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Næringsstoffer og fordøjelse
Kernestoffet:
- Biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning (næringsstofferne i kosten)
- Enzymer (i fordøjelsen)
- Organsystemers opbygning og funktion (fordøjelsessystemet)
Materialer:
- Biologi til tiden side 22-29
- De ti kostråd (https://foedevareguiden.dk/fodevare/hvilke-foedevare-skal-jeg-vaelge/foedevarer-til-voksne/de-ti-kostraad/)
- Enzymer - naturens værktøj (tekst fra http://www.biotechacademy.dk/Undervisningsprojekter/Grundskoleprojekter/Enzymerfolkeskolen/teori/enzymer)
Videoer:
- fordøjelse (https://www.youtube.com/watch?v=jYqrbZlzK9Q&t=425s)
Forsøg
- Nedbrydning af stivelse med enzymet spytamylase (Rapport)
Øvelse:
- Sammenligning af to McD burgere
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Polære og upolære molekyler (kemi)
Kernestof:
- grundstoffernes periodesystem (EN-værdier)
- kemiske bindingstyper (polære og upolære elektronparbindinger) og blandbarhed
- organiske og uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
Litteratur:
Kend Kemien 1 side 21-22, 76-80
Forsøg:
- Blandbarhed (demo)
- Polære og upolære molekyler (journal)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Alkohol (kemI)
Dette er elevernes 2. tværfaglige projekt, hvor der arbejdes med problemstillingen: Hvilken betydning har indtagelse af alkohol for individet og samfundet?
Der arbejdes med:
- unges drukkultur i Danmark
- alkohols skadevirkninger
- sundhedsstyrelsens nyeste anbefalinger
- fremstilling af alkohol
- alkohols kemiske opbygning og polaritet
- Alkohols optagelse i kroppen
- Alkoholpromille
- Forsøg: Alkohols indflydelse på cellemembranen (journal)
Litteratur:
- Biologi i udvikling side 17
- Kram Alkohol, Nucleus, side 21-23
- Biologi til tiden figur 88 om udregning af alkoholpromille
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Alkohol
Indhold:
- Cellemembranens opbygning
- Diffusion
- Osmose
- Gæring
- Alkohols optagelse i fordøjelsessystemet
-Alkohols påvirkning af cellemembranen
-Konsekvenser ved indtagelse af alkohol
Litteratur:
KRAM-Alkohol: s. 17 - 23
Øvelse:
Alkohols indflydelse på cellemembranen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Ioner og ionforbindelser (kemi)
Kernestoffet:
Grundstoffernes periodesystem
Stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
Kemiske bindingstyper og tilstandsformer (ionbindinger og opløselighed)
Ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
Kemiske reaktioner, herunder simple redoxreaktioner (dannelse af ioner) samt simple fældningsreaktioner
Litteratur:
Kend Kemien 1 side 55-57, 65-66, 68-69, 128-131, 146-147 og 182-183
Forsøg:
- Natriumchlorid (rapport)
- Fremstilling af fysiologisk saltvand (journal)
- Demo: Afbrænding af magnesium
- Demo: Let- og tungtopløseligt salt
- Demo: Fældningsreaktion
Videoer:
- Om ioner: https://www.youtube.com/watch?v=nfrkE1YvTs4
- Opløsning af NaCl: https://www.youtube.com/watch?v=n1bRcQH8HJQ
IT:
- Byg atomer og ioner: https://phet.colorado.edu/sims/html/build-an-atom/latest/build-an-atom_all.html?locale=da
- Quizlet om ionforbindelser (https://quizlet.com/356101653/ionforbindelser-flash-cards/?new)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Natriumchlorid
|
25-02-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Vand
Indhold:
- Nitrogens kredsløb
- Døgnsvingninger i vandets iltindhold (søer)
- Forurening med organisk stof
- Dyrs tilpasning til forskellige iltforhold i vandløb (forurenings- og rentvandsindikatorer)
- Næringsrig og næringsfattig sø
- Springlag
- Iltsvind i søer
- Vand i mennesket (intra- og ekstracellulært, osmolyt og osmolalitet, vandtab og metabolsk vand
- Blodkredsløbet
- Respiration
- Åndedræt
Litteratur:
- Biologi i udvikling s. 33 - 36
- Biologi til tiden s. 35 - 41, 126 - 129
Video:
- Video om Haber-Bosch-processen: https://youtu.be/EvknN89JoWo?si=M5MljL93zP6Wun0y
- Om vand i mennesket: https://youtu.be/UU8LgITfsiE?si=-F5ZM38Ah-K_0cpH
Øvelse:
- Algevækst og næringsstoffer
- Osmose over kartoffelcellers cellemembran
- Lungefunktion, puls og blodtryk
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Vand
Faglige mål:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.
Kernestof geografi:
- Vejr, klima, klimaændringer og vandressourcer
- Natur - og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
- Jordens og landskabernes processer
Indhold:
- Vandets kredsløb
- Tryk og vind, herunder det globale vindsystem
- Dugpunktstemperatur
- Nedbørstyper, herunder Føhnvinde
- Regnskoven som økosystem og regnskovsrydning i Brasilien
- Istidslandskab og særlig fokus på forskellige jordbundstyper.
- Grundvandsdannelse og jordbundstyper, herunder forurening.
Forsøg
- Tegning af det globale vindsystem
- Dugpunktstemperatur i rummet
- Empirisk forsøg med Windy.dk som illustration af det globale vindsystem.
- Beregning af stigningsregn og føhnvinde
- Nedsivning af vand i to forskellige jordbundstyper
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Journal - Dugpunktstemperatur
|
07-02-2025
|
|
Rapport - Jordbundsanalyse
|
20-03-2025
|
|
Rapport - Føhnvindsopgave.
|
24-03-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Syrer og baser (kemi)
Kernestoffet:
- Stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
- Kemiske reaktioner, herunder syre-basereaktioner
Supplerende:
Stærke og svage syrer og baser
pH-begrebet
Litteratur:
- Kend kemien 1 side 162-170
Forsøg:
- Dannelse af salmiak (demo)
- Magnesium i saltsyre og eddikesyre (demo)
- Identifikation af sure og basiske opløsninger (rapport)
Animation syrer og baser: https://phet.colorado.edu/sims/html/acid-base-solutions/latest/acid-base-solutions_da.html
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Identifikation af sure og basiske opløsninger
|
31-03-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
Vandforurening - tværfagligt projekt
Dette er elevernes 3. tværfaglige projekt. Projektet handler om vandforurening og grupperne arbejder med følgende problemstilling:
- Hvor kommer næringsstoffer i søen fra og hvorfor er det et problem?
Nitrogenkredsløbet og udvaskning af nitrat til søer er det centrale i projektet.
I kemi er følgende relevant for forløbet: Ioner og ionforbindelser, opløselighed, fældningsreaktioner og syrebasereaktioner.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
9,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/311/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67401711793",
"T": "/lectio/311/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67401711793",
"H": "/lectio/311/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67401711793"
}