Holdet 2024 nf/n - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Århus Akademi
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Henrik Jakobsen, Maria Jelena Arrøe Jensen, Marlene Vind
Hold 2024 nf/n (1n bi, 1n ge, 1n ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Atomer og molekyler
Titel 2 CO2 og klima
Titel 3 FORLØB 1 Global opvarmning (bio)
Titel 4 Fossile brændstoffer
Titel 5 FORLØ  2 DNA - den genetiske arv (bio)
Titel 6 FORLØB 3 Vand og transport (bio)
Titel 7 Vand (kemi)
Titel 8 Vand
Titel 9 Dansk landbrug, erhverv og demografi
Titel 10 Syrer og baser
Titel 11 Forløb 4 Sundhed og fødevarer (bio)
Titel 12 Redox-reaktioner
Titel 13 Jordskælv og vulkaner
Titel 14 Fedtstoffer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Atomer og molekyler

Fagligt indhold:

Afstemning af reaktionsskemaer og kemisk notation
Atomets opbygning og det periodiske system
Elektronparbindinger, molekylers opbygning, formler og navne
Elektronegativitet
Polariteten af molekyler

Materialer

I gang med kemi:
s 11-15,  26-37, 49-55, 62-66

Eksperimentelt arbejde

Kemiske småforsøg med carbondioxid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 CO2 og klima

CO2 og klima(øvelse i strålingsbalance) og
olie og energi(øvelse om olieudtræk og alternative energiformer)
1. Faglige mål:
• anvende naturvidenskabeligt fagsprog
• relatere observationer, modelfremstillinger og symbolfremstillinger til hinanden
• skelne mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed og forstå enkle sammenhænge mellem teori og praksis
• opstille enkle hypoteser og forklare betydningen af kontrolforsøg
• udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt
• indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder
• analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller
• arbejde med enkle problemformuleringer ud fra en naturvidenskabelig tilgang
• sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser

Fagligt indhold:
*Vejr og klima
* Tryk og vinde
*Det globale vindsystem
*ITK-zonen
*Nedbør og nedbørstyper
*Klimazoner og plantebælter
*Energi og energiforbrug
* energityper
* Kulstofkredsløbet
*Olie og gasdannelse
* Olieindvinding
* Reserver og ressourcer

Læst stof og opgaver passer til 1. projekt:
Hvad skyldes global opvarmning, hvilke konsekvenser har det, og hvad kan vi gøre ved det?

Læst stof i Naturgeografi - Vores verden, 2. udgave:
Side 16-18 og 243-267 om klima,
side 283-297 om energi
side 61-66, 72 og 75-79 om olie sammen med pdf om oliedannelse
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
klimazoner og plantebælter 27-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 FORLØB 1 Global opvarmning (bio)

INDHOLD

• Forløbet indledes med en introduktion til levende organismers kendetegn som organismer samt viruspartiklen, som derimod ikke er en levende organisme. Herefter arbejdes med opbygningen af den prokaryote og den eukaryote celle, herunder cellestrukturer og deres funktioner. Bakteriecellen, dyrecellen og plantecellen bliver gennemgået.

• Plantecellens opbygning og produktion af glukose via stofskifteprocessen fotosyntesen gennemgås, herunder hvordan planten optager CO2 gennem læbeceller/spalteåbninger samt næringsstoffer og vand som følge af osmose via plantens rødder. Planten bruger glukose til vækst samt til energidannelse. I denne forbindelse gennemgås energiproduktion ved respirationsprocessen og rapportøvelsen ”Fotosyntese og respiration i vandpest” udføres i mindre grupper.

• Økologiske grundbegreber som økosystem, abiotiske og biotiske faktorer, primærproducent, konsument samt bruttoprimærproduktion og nettoprimærproduktion bliver gennemgået, og vi ser nærmere på omsætning af organisk stof samt græsningsfødekæden og nedbryderfødekæden. Forskellen på fødekæder og fødenet introduceres.

• Som et eksempel på energiflow gennem et økosystem, arbejder vi med det arktiske marine økosystem der ændrer sig, som følge af klimaforandringer. I den forbindelse arbejder vi med begreberne trofiske niveauer, BPP, NPP og respirationstab. Der arbejdes med vandloppen (Calanus) som er en nøgleorganisme i det arktiske marine økosystem. Den ægte arktiske vandloppe fortrænges af en vandloppe der er tilpasset et varmere klima, hvilket har konsekvenser for den samlede mængde energi i økosystemet.

• Afslutningsvist og som oplæg til første tværfaglige opgave introduceres kulstofkredsløbet med fokus på det korte biologiske kredsløb, det lange geokemiske kredsløb, afbrænding af fossile brændstoffer og forsuring af havene. Begrebet ”økologisk fodaftryk” introduceres og et løsningsforslag i form af kostbaserede ændringer introduceres for nedbringning af CO2-forbrug.

PENSUM/MATERIALE

LÆRERBOG:
Lone Als Egebo m.fl. 2010, Biologi til tiden, Systime: side 13-15 og 117-124

Marianne Frøsig m.fl. 2024, Biologi i udvikling C (ibog), Nucleus: side 1-3 (Carbonkredsløbet)

ANDET MATERIALE:
• Videnskab.dk. Arktiske marine økosystemer ændrer sig (2012):  https://videnskab.dk/gronland-en-tikkende-klimabombe/arktiske-marine-okosystemer-aendrer-sig, af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

VIDEOKLIP/PODCAST:
• Havet i Arktis under forandring - med DTU Aqua på feltarbejde ved Arktisk Station, Grønland:  https://www.youtube.com/watch?v=5yHyhFVuO-s
• Energistrømme i økosystemet:  https://undervisning.wwf.dk/video
• Episode 1, klimaforandringer "Hvordan påvirker klimaforandringer havet"? med Catherine Richardson:  https://undervisning.wwf.dk/podcast
• Den globale opvarmning:  https://www.youtube.com/watch?v=p9zvh-3pWV0&t=382s

ØVELSER:  
• Journaløvelse "Mikroskopering"
• Rapportøvelsen "Fotosyntese og respiration i vandplanten vandpest"


Forløbet har fokus på praksisnærhed i form af laboratorieøvelser, som understøtter det teoretiske arbejde samt at arbejde med virkelighedsnære problemstillinger dvs.  klimaforandringernes konsekvenser på økosystemer i Arktis.

Klassen var i øvrigt på besøg i Væksthusene i Botanisk Have i Aarhus, hvor de blev undervist i udvalgte planters tilpasninger til forskellige klimazoner.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
BIO 1 Fotosyntese og respiration 20-09-2024
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Fossile brændstoffer

Fagligt indhold:

Carbonhydrider med fokus på alkaner og navngivning af alkaner
Substitutionsreaktioner
Forbrændingsreaktioner
Drivhusgasser, fossilebrændstoffer og C-kredsløbet

Eksperimentelt arbejde:

Alkaners kemiske egenskaber

Materialer

I gang med kemi : s 56-58, 89-97

ISIS c eBog, afsnit 6.3 (afsnittet om substitution)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 FORLØ 2 DNA - den genetiske arv (bio)

INDHOLD

• Forløbet blev indledt med en introduktion til DNA's opbygning og funktion, herunder begreberne dobbelthelix, nukleotid, N-holdig base (adenin, guanin, cytosin og thymin) og baseparringsprincippet.

• Eleverne oprensede DNA fra hindbær.

• Herefter en introduktion til gener og kromosomer (autosomer og kønskromosomer) inklusiv nedarvning af øjenfarven blå og brun. I den forbindelse arbejdes der med de genetiske grundbegreber allele gener, genoptype, homozygot og heterozygot, fænotype, recessiv og dominant. Der arbejdes i øvrigt med krydsningsskemaet.


PENSUM/MATERIALE

LÆRERBOG:
Lone Als Egebo m.fl. Nucleus 2010, Biologi til tiden side: 101-104, 106-107

ANDET MATERIALE:
• Hvad er DNA https://www.etiskraad.dk/undervisning/etik-og-livets-byggeklodser-for-grundskolen/organismen/3-dna-og-kromosomer

VIDEOKLIP:
• Isolering af DNA fra hindbær  https://www.youtube.com/watch?v=qoGXlA7Y4CU
• Video om DNA, kromosomer og gener:  https://vimeo.com/89250698

ØVELSER
Journaløvelse "Isolering af DNA fra hindbær"


FOKUS i undervisningen: 1) træning af både udtale og betydningen af fagbegreber og 2) skrive figurtekster for anvendelse af fagbegreber.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 FORLØB 3 Vand og transport (bio)

INDHOLD:

• Forløbet indledes med en introduktion til verdensmål nr. 6 om rent vand og sanitet, for at sætte forløbet "vand og transport" i et samfundsmæssigt perspektiv.

• Cellemembranens opbygning og funktion gennemgås med fokus på passiv transport over den semipermeable membranen ved både simpel diffusion og fasciliteret diffusion. Transport af vand gennem vandkanaler i membranen omtales som en særlig form for fasciliteret diffusion.  

• Vi laver rapportøvelsen "Osmose i kartofler” og arbejder med begrebet osmose, herunder hypertonisk miljø, isotonisk miljø og hypotonisk miljø med udgangspunkt i en saltkoncentration på 0,9% i kartoffelcellen.

• Blodkredsløbet:
○ Blodkredsløbets opbygning og funktion gennemgås, herunder det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (systemkredsløbet) med fokus på lungernes iltning af blodet og transport ud til cellerne. I den forbindelse repeteres respirationsprocessen samt diffusion af O2 og CO2. Venepumpen sørger for at lede det afiltede blod med CO2 tilbage til hjertet.
○ Blodplasma indeholder 93% vand, og spiller således en vigtig rolle for kredsløbets transportsystem. Blodets bestanddele gennemgås
○ Hjertets anatomi gennemgås og blodets vej gennem hjertet trænes.
○ I forbindelse med en gennemgang af blodtryk og puls snakkes om vigtigheden af et sundt blodkredsløb samt risikofaktorer, herunder åreforkalkning i kranspulsårerne.

Vi laver journaløvelsen "Måling af åndedræt, puls og blodtryk", hvor eleverne i grupper målte hinandens puls og blodtryk i hvile med blodtryksapparat samt talte antal åndedrag pr. minut (åndedrætsfrekvensen) i hvile.

Til sidst fokuserer vi på det at leve i vand og søen som økosystem:
- iltforhold, fotosyntese og respiration
- næringssalte: nitrat og fosfat
- dele af N-kredsløbet: ammonifikation, nitrifikation, denitrifikation og udvaskning
- Øvelsen Næringssaltes betydning for algevækst

PENSUM/MATERIALER

LÆRERBOG:
Lone Als Egebo m.fl. (2010), Biologi til tiden, Nucleus: side 17-19, 35-39, 40-41, 42-44, 226-129, 136-140
Frøsig m.fl. (2016), Biologi i udvikling 1. udg. side 33-35, 71

ANDET MATERIALE:
• Stigende risiko for kræftfremkaldende nitrat i grundvandet:  https://landbrugsavisen.dk/mark/nitrat-kommer-oftest-fra-maden-hvor-farligt-er-det-fra-vandet
• Nitrat kommer oftest fra maden - hvor farligt er det fra vandet?:  https://landbrugsavisen.dk/mark/nitrat-kommer-oftest-fra-maden-hvor-farligt-er-det-fra-vandet

VIDEOKLIP:
• Verdensmål nr. 6: Verdensmål 6: Rent vand og sanitet
• Hvorfor må du ikke drikke saltvand: HVORFOR MÅ DU IKKE DRIKKE SALTVAND?
• Programmet: Ha’ det godt (1) om vand (fra 13-24 min https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=010908181930


ØVELSER:
• Rapportøvelse "Osmose i kartoffelceller"
• Journaløvelse "Måling af åndedræt, puls og blodtryk"
- Næringssaltes betydning for algevækst
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
BIO 2 Osmose i kartofler 08-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Vand (kemi)

Mængdeberegning (stofmængde, molarmasse, masse, beregning ved reaktionsskemaer)
Ioner - etatomige og fleratomige, ionforbindelser, ionbinding, iongitter
Ionforbindelsers formler, navne og opløselighed
Fældningsreaktioner
Stofmængdekoncentration
Næringssalte

Materialer:
I gang med kemi s. 118-125, 137-142, 146- 149 , 152- 154, 168-171,  176-178


Links brugt i undervisningen:

https://www.vucdigital.dk/kemiC_film/4a_simple_ioner.html
https://www.vucdigital.dk/kemiC_symboloever/index.html?pn=4%26l=1
https://www.vucdigital.dk/kemiC_symboloever/index.html?pn=4%26l=2
https://www.vucdigital.dk/kemiC_film/4b_sammensatte_ioner.html
https://www.vucdigital.dk/kemiC_film/6b_sammensatte_ionforbindelser.html
https://www.vucdigital.dk/kemiC_ionforbindelser/step1.html
https://www.vucdigital.dk/kemiC_ionforbindelser/step2.html

https://www.vucdigital.dk/kemiC_film/7_faeldningsreaktioner.html
https://www.vucdigital.dk/kemiC_film/8_bundfaeldning.html
https://www.vucdigital.dk/kemiC_bundfald/bundfald_over_a.html
https://www.vucdigital.dk/kemiC_bundfald/bundfald_over_c.html
https://www.vucdigital.dk/kemiC_bundfald/bundfald_over_c_2.html

https://www.youtube.com/watch?v=xdedxfhcpWo


Eksperimentelt arbejde

En ionforbindelses omdannelse ved opvarmning (natron)
Syntese af kalk
Ionforbindelses egenskaber og reaktioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Vand

Vand
Faglige mål:
• anvende naturvidenskabeligt fagsprog
• relatere observationer og modelfremstillinger til hinanden
• skelne mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed og forstå enkle sammenhænge mellem teori og praksis
• udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt
• indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder
• analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller
• arbejde med enkle problemformuleringer ud fra en naturvidenskabelig tilgang
• sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå lokale konsekvenser

Fagligt indhold:

• Vandets kredsløb
• Vandbalanceligningen
• grundvand
• jordvandsmagasin
• Intensivt og ekstensivt landbrug
• Jordbundstyperne betydning for landbrugsproduktion
• Vejrets betydning for landbrugsproduktionen

fællesfagligt projekt vand
Læst stof i Naturgeografi - vores verden:
side 269-281 om vand  
side 239-241 om Danmarks jordbund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Dansk landbrug, erhverv og demografi

Erhverv, demografi og Dansk landbrug passer til 3. projekt, der hedder fødevarer og sundhed
Faglige mål:
• anvende naturvidenskabeligt fagsprog
• relatere observationer og modelfremstillinger til hinanden
• skelne mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed og forstå enkle sammenhænge mellem teori og praksis
• opsamle data og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser
• udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt
• indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder
• analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller
• arbejde med enkle problemformuleringer ud fra en naturvidenskabelig tilgang
• sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå lokale konsekvenser

Fagligt indhold:
• Erhvervsgeografi og Fourastiers model
• Brug af trekantsdiagram
• Den demografiske transitionsmodel
• Befolkningspyramider
• Malthus
• Den samlede fertilitet
• Dødshyppighed
• Middellevetid
• Børnedødelighed
• Befolkningsudvikling
• Udvikling i dansk landbrug fra 1950 og frem til i dag

Læst stof i Naturgeografi - Vores verden, 2. udgave:
side 317-323 om erhverv
side 299-312 om demografi
side 174-189 om dansk landbrug og arbejdet med ”sådan ligger landet” og 2 produktioner i Danmark
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Vandets kredsløb 19-12-2024
øvelse om egen families flytning 13-01-2025
Dansk landbrug og Fourastiers model 18-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Syrer og baser

Fagligt indhold

Syrer og baser
Syrer og basers styrke
pH (ikke beregninger)

Eksperimentelt arbejde

Identifikation af sure og basiske opløsninger

Materialer

I gang med kemi: 189-203, 205-207

Links;

https://www.gymnasiekemi.com/c18.html
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Forløb 4 Sundhed og fødevarer (bio)

INDHOLD:

• Forløbet indledes med en brainstorm på hvad sundhed er
• Energibalance og kostens energiindhold. Øvelsen sammenligning af to McD burgere.
• Fokus på opbygning og funktion af de energigivende stoffer: Kulhydrater, proteiner og fedtstoffer.
• Fordøjelsessystemet med fokus på fordøjelsesenzymer og øvelsen fordøjelse af fedt.
• Fokus på sammenhæng mellem fedttyper og hjertekarsygdomme
• Fokus på alkohol:
○ Produktion af alkohol, gæring og vækstbetingelser, øvelsen Gærcellers aktivitet ved forskellige temperaturer.
○ Alkohols optagelse i kroppen og konsekvenser ved alkohol
• Kønssygdomme (Klamydia) og prævention.


PENSUM/MATERIALER

LÆRERBOG:
Lone Als Egebo m.fl. (2010), Biologi til tiden, Nucleus: side 22-29, 78-81 (prævention og klamydia), 144-147(gæring og vækstfaktorer)

ANDET MATERIALE:
- Frøsig m.fl. (2016), Biologi i udvikling, Nucleus: side 89 (fordøjelse af fedt), 90-92 (enzymer)
- Kram Alkohol, Nucleus, side 17-23
- Biologibogens afsnit om Klamydia
- Artikel: Høj Klamydia-smitte i Århus fra Jyllandsposten d. 20/1-22

VIDEOKLIP:
- Enzymer: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/mave-og-tarm/illustrationer/animationer/enzymer/
- Fordøjelsen, en oversigt: https://www.youtube.com/watch?v=jYqrbZlzK9Q&t=425s
- Hjertekarsygdomme: https://www.youtube.com/watch?v=MyzvwlHKAfQ&list=PLgcT9JaGfncnzSWRYXJSlq2UiRtGn3vbL&index=1 (Hjerteforeningens små film om hjertet)

ØVELSER:
• Rapportøvelse "Fordøjelse af fedt"
• Journaløvelse "Gærcellers aktivitet ved forskellige temperaturer"
• Journaløvelse "Alkohols indflydelse på cellemembraner"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Redox-reaktioner

Fagligt indhold_:

Oxidation og reduktion
Simple redoxreaktioner

Eksperimentelt arbejde

Hjælp din bedstemor (med at rense sølvtøj)
Spændingsrækken

Materialer

I gang med kemi 231-237
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Jordskælv og vulkaner

Jordskælv og vulkaner er kun geografi (øvelse om jordskælv), side 191-213
Faglige mål:
• anvende naturvidenskabeligt fagsprog
• relatere observationer og modelfremstillinger til hinanden
• skelne mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed og forstå enkle sammenhænge mellem teori og praksis
• opsamle data og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser
• udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt
• indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder
• analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller
• arbejde med enkle problemformuleringer ud fra en naturvidenskabelig tilgang
• sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå lokale konsekvenser

Fagligt indhold:
• Naturvidenskabelig metode
• Jordens opbygning
• Wegeners hypotese om kontinentaldrift
• Pladetektonik
• Jordskælv
• Vulkaner
Læst stof i Naturgeografi - vores verden:
Geologi side 190-213
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Fedtstoffer

Fagligt indhold:
Triglycerider, opbygning og polaritet
Forskellige fedtsyrer
Kondensation og hydrolyse
Vitaminer - vand- eller fedtopløselige

Materialer

Kemi kemi 1 2.udgave:
s 223- 230

Eksperimentelt arbejde:

Fedt i chips
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer