Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Århus Akademi
|
Fag og niveau
|
Nat. faggruppe -
|
Lærer(e)
|
Anders Elkrog, Emilie Sloth, Henrik Jakobsen, Karina Schiørring Kristensen
|
Hold
|
2024 nf/p (1p bi, 1p ge, 1p ke, 1p nf)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Kulstof og klima (biologi)
Fagligt indhold
- Hvad er liv?
- Organisationsniveauer
- Definition af et økosystem
- Et lukket men ikke isoleret system hvori der foregår
et samspil mellem biotiske og abiotiske faktorer
- Lukket system: Stof udveksles ikke, men energi udveksles
- Isoleret system: Hverken stof eller energi udveksles
- Biotiske faktorer: Den levende del
- Abiotiske faktorer: Den ikke levende del
- Homeostase: Opretholdelse af et stabilt indre miljø
- Termoregulering
- Diffusion: molekylers egenbevægelse fra høj til lav koncentration
- Cellemembran: Cellens afgrænsning fra det omgivende miljø. Den er halvgennemtrængelig og dermed ansvarlig for at opretholde cellens homeostase
- Fosfolipider: er den primære bestanddel af cellemembranen. Hvert fosfolipid har en Hydrofob (vandskyende) del og hydrofil (vandelskende) del
- Osmose: Diffusion af vand på tværs af en membran
- Simpel og faciliteret diffusion
- Aktiv og passiv transport
- Endocytose: optagelse ved indsnøring af cellemembranen til vesikler
- Fagocytose: optagelse af store partikler som fx bakterier i en celle gennem endocytose.
- Exocytose: optagelse ved sammensmeltning af vesikler og cellemembranen
- Prokaryot: Bakterier (uden cellekerne)
- Eukaryot: Dyre- og planteceller (med cellekerne)
- Mikroskopiering af dyre og plateceller
- Surtsey: Vulkan ø
- Succession: Udviklingen i plante- og dyrefaunaen på en biotop over en tidsperiode
- Pionerarter
- Primær succession: Succession på et område, hvor der ikke tidligere har været et økosystem
- Sekundær succession: Genetablering af et forstyrret økosystem (Brand, storm eller oversvømmelse)
- Tidlige koloniseringsplanter: Lav og mos (Meget hårdføre og små og langsom vækst)
- Pionerplanter: Græs og bregner (Større og hurtigere vækst)
- Klimaksvegetation: Stabilt stadium, der kan befinde sig i slutningen af et successions forløb
- Fotosyntese
- Respiration
- BTB: Bromthymolblåt
- Kulsyreligevægten
- Kontrolforsøg
Faglige mål:
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagets begreber og repræsentationer
- forstå globale processers lokale konsekvenser
Eksperimentelt arbejde:
- Gærceller i væsker med forskellige saltkoncentrationer
- 1 - Mikroskopi af planteceller
- 2 - Fotosyntese og respiration
- 8 - Osmose i kartoffelceller
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
23,00 moduler
Dækker over:
23 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Atomer og molekyler (kemi)
Forløbet har taget udgangspunkt i Kend Kemi 1:
- grundstoffernes periodesystem, herunder atomers opbygning, skalmodellen, elektronfordeling, kemiske forbindelser
- reaktionsskemaer og afstemning
- tilstandsformer
- kemiske bindingstyper (elektronparbindinger)
- Elektronprikmodeller
- Simple molekylers formler og navne
Øvelser: Småforsøg med CO_2
Kend kemien 1: s. 14-17, 37-38, 44-49, 50-55, 72-74, 75-76, 88-90.
Video om molekyler: https://www.youtube.com/watch?v=WiiGbe20m4w
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
CO2 og klima
CO2 og klima(øvelse i strålingsbalance) og
olie og energi(øvelse om olieudtræk og alternative energiformer )
1. Faglige mål:
• anvende naturvidenskabeligt fagsprog
• relatere observationer, modelfremstillinger og symbolfremstillinger til hinanden
• skelne mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed og forstå enkle sammenhænge mellem teori og praksis
• opstille enkle hypoteser og forklare betydningen af kontrolforsøg
• udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt
• indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder
• analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller
• arbejde med enkle problemformuleringer ud fra en naturvidenskabelig tilgang
• sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
Fagligt indhold:
*Vejr og klima
* Tryk og vinde
*Det globale vindsystem
*ITK-zonen
*Nedbør og nedbørstyper
*Klimazoner og plantebælter
*Energi og energiforbrug
* energityper
* Kulstofkredsløbet
*Olie og gasdannelse
* Olieindvinding
* Reserver og ressourcer
Læst stof og opgaver passer til 1. projekt:
Hvad skyldes global opvarmning, hvilke konsekvenser har det, og hvad kan vi gøre ved det?
Læst stof i Naturgeografi - Vores verden, 2. udgave:
Side 16-18 og 243-267 om klima,
side 283-297 om energi
side 61-66, 72 og 75-79 om olie sammen med pdf om oliedannelse
|
Indhold
|
Kernestof:
-
noget om kort.pdf
-
Regionalisering af kortblad.doc
-
Arbejde videre med regionalisering. Der er ingen lektie, men medbring computer og hvis du har skrevet på et papir så tager du også det med.
-
Medbring udfyldt arbejdsseddel fra sidst på din computer og åben den så jeg kan se den
-
på vedhæftede som vi arbejde med i sidste time kan alle svare på spørgsmål 1-8, du kan læse i pdf'en om klima, hvis du er i tvivl om nogle af svarene eller ikke var der i sidste time. Vi arbejder videre med spørgsmål 9-13.
-
Arbejdsseddel side 247-252 Temperatur, tryk og vinde.docx
-
Vi har gennemgået frem til spørgsmål 6 og arbejder videre herfra i modulet
-
vi starter med Coriolis kraft og
-
Arbejdsseddel side 256-264 Nedbør, Danmarks og verdens vejr.docx
-
Føhnvinde.doc
-
Beregn føhnvirkningen for en luftmasse(20° C, luftfugtighed 50%), der passerer et bjerg på 2400 m.
-
Arbejdsseddel side 264-267 klimazoner og plantebælter.docx
-
Samle op på botanisk have, øvelse om strålingsbalance tjek vedhæftede
-
par på tid og starte på et nyt emne om energi side 283-287
-
side 287-292.docx
-
Vi gennemgår arbejdssedlen fra igår, som også er vedhæftet her
-
Arbejde videre med arbejdsseddel side 292-297.docx
-
Alternative energiformer 1p.docx Alle skal kunne fremlægge en alternativ energiform, også selvom du ikke var tilstede i mandags. Se vedhæftede, hvor du skal kunne redegøre for det med rødt i teksten. Hvad er "digital dannelse"?
-
Figurbank til nf projekt om Global opvarmning 1p.pptx
-
NF projekt Global omvarmning 1p 2024.docx
-
Olie side 61-66.docx
-
Olie side 75-79.docx
-
Egen erfaring af 1. NFprojekt.docx
-
Olie side 75-79.docx Direkte igang med dagens sider
-
oliedannelse.pdf Arbejdsseddel til oliedannelse pdf.docx Figur 23 om oliedannelse.docx
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
klimazoner og plantebælter
|
08-10-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Alkaner (kemi)
Forløbet har taget udgangspunkt i:
- Carbonhydrider og alkaners opbygning
- Navngivning af alkaner
- Alkaners egenskaber herunder lidt om substitutionsreaktioner
- Intro til polaritet og blandbarhed, herunder begrebet elektronegativitet
- Carbonkredsløbet og biobrændsler
Øvelse: Molekylebyggesæt
Forsøg: Alkaner egenskaber
Pensum:
Kend Kemien 1: s. 78-80
Arrum 1: s.143, 146 149
I gang med kemi s.97, 110-112
ISIS c afsnit 6.3
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Genetik (biologi)
- Haploid: Celletype der kun indeholder et enkelt sæt af hvert kromosomer.
- Diploid: Celletype der indeholder to sæt af hvert kromosom; en fra hver forælder.
- Homologe kromosomer: Ensartede kromosomer med samme gener, men muligvis i forskellige udgaver.
- Mitose: En almindelig celledeling også kaldet ukønnet formering.
- Meiose: En reduktionsdeling også kaldet kønnet formering.
- Zygote: Den befrugtede ægcelle.
- Blastocyst: et tidligt fosterstadie hvor fosteret er en hul kugle af celler.
- Kromosom
- Karyotype: kromosomkort der viser kromosomerne sorteret efter par og størrelse.
- Kønskromosomer: Kromosomer der afgør kønnet.
- Autosomer: Ikke kønskromosomer
- DNA’s opbygning og funktion
- 4 Baser - A: Adenin, T: Thymin, C: Cytosin, G: Guanin
- Replikation: Kopiering af DNA’et, så et kromosom bliver til to (arvematerialet).
- Transkription: Aflæsning af DNA til RNA
- Translation: Oversættelse af RNA til protein
- Punktmutationer
- Alleler: Forskellige varianter af samme gen.
- Locus: En plads på kromosomet, hvor et gen med bestemte egenskaber befinder sig.
- Genotype: Kombinationen af alleler. Dvs. sammensætningen af gener.
- Fænotype: Fremtoningen. Blanding af arv og miljø.
- Dominant (A).
- Recessiv (a).
- Homozygot (aa/AA).
- Heterozygot (Aa).
- Krydsningsskemaer.
- Gregor Mendel.
- Rene linier.
- Hybrider.
- Krydsbestøvning
- Selvbestøvning
- Parental og Filial generation
- Analysekrydsning
- Stamtavle.
- Dominant, recessiv og kønsbunden nedarvning
- Blodtyper (ABO og Rhesus).
- Rødeblodlegemer og overfladeproteiner.
- Codominans.
- Antistoffer og antigener
Faglige mål:
Eksperimentelt arbejde:
- 5 - blodtypebestemmelse
- 10 - Bestem din egen genetiske profil
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Vand
Vand
Faglige mål:
• anvende naturvidenskabeligt fagsprog
• relatere observationer og modelfremstillinger til hinanden
• skelne mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed og forstå enkle sammenhænge mellem teori og praksis
• udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt
• indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder
• analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller
• arbejde med enkle problemformuleringer ud fra en naturvidenskabelig tilgang
• sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå lokale konsekvenser
Fagligt indhold:
• Vandets kredsløb
• Vandbalanceligningen
• grundvand
• jordvandsmagasin
• Intensivt og ekstensivt landbrug
• Jordbundstyperne betydning for landbrugsproduktion
• Vejrets betydning for landbrugsproduktionen
fællesfagligt projekt vand
Læst stof i Naturgeografi - vores verden:
side 269-281 om vand
side 239-241 om Danmarks jordbund
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Vand (biologi)
Fagligt indhold:
- Vands betydning for liv.
- Vands kredsløb
- Tilgængelighed af vand og næringsstoffer i rodzonen
- Gødningssalte.
- NPK-gødning.
- Aerobe- og anaerobe processer.
- Rhizobium.
- Pesticider.
- Autotrofe og heterotrofe.
- Fødekæde
- Trofiske niveauer.
- Energipyramide.
- Vækstfremmere, antibiotika og kosttilskud.
- Kvælstofkredsløbet.
- N-fiksering
- Ammonifikation
- Nitrifikation
- Denitrifikation.
- Rensningsanlæg
- Pileanlæg
- Grundvand
- Primær forurening.
- Sekundær forurening.
- Eutrofiering.
- Iltsvind.
- Liglagen.
- Bundvending.
- Sørestaurering
- Rensningsanlæg
Faglige mål:
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagets begreber og repræsentationer
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
Eksperimentelt arbejde:
- 9 - Næringsstoffers betydning for algevækst
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Ionforbindelser (kemi)
Kernestoffet:
Grundstoffernes periodesystem
Stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
Kemiske bindingstyper, tilstandsformer (ionbindinger og opløselighed i vand)
Ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
Kemiske reaktioner, herunder simple redoxreaktioner (dannelse af ioner) samt simple fældningsreaktioner
Litteratur:
Kend Kemien 1 side 55-57, 65-66, 68-69, 128-131 og 182-183
Forsøg:
- Natriumchlorid (rapport)
- Demo: Afbrænding af magnesium
- Demo: Let- og tungtopløseligt salt
- Demo: Fældningsreaktion
- Journal: Fældningsreaktioner
Videoer:
- Om ioner: https://www.youtube.com/watch?v=nfrkE1YvTs4
- Opløsning af NaCl: https://www.youtube.com/watch?v=n1bRcQH8HJQ
IT:
- Byg atomer og ioner: https://phet.colorado.edu/sims/html/build-an-atom/latest/build-an-atom_all.html?locale=da
- Quizlet om ionforbindelser (https://quizlet.com/356101653/ionforbindelser-flash-cards/?new)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Dansk landbrug, erhverv og demografi
Erhverv, demografi og Dansk landbrug passer til 3. projekt, der hedder fødevarer og sundhed
Faglige mål:
• anvende naturvidenskabeligt fagsprog
• relatere observationer og modelfremstillinger til hinanden
• skelne mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed og forstå enkle sammenhænge mellem teori og praksis
• opsamle data og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser
• udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt
• indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder
• analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller
• arbejde med enkle problemformuleringer ud fra en naturvidenskabelig tilgang
• sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå lokale konsekvenser
Fagligt indhold:
• Erhvervsgeografi og Fourastiers model
• Brug af trekantsdiagram
• Den demografiske transitionsmodel
• Befolkningspyramider
• Malthus
• Den samlede fertilitet
• Dødshyppighed
• Middellevetid
• Børnedødelighed
• Befolkningsudvikling
• Udvikling i dansk landbrug fra 1950 og frem til i dag
Læst stof i Naturgeografi - Vores verden, 2. udgave:
side 317-323 om erhverv
side 299-312 om demografi
side 174-189 om dansk landbrug og arbejdet med ”sådan ligger landet” og 2 produktioner i Danmark
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Kost (biologi)
Fagligt indhold:
- Fordøjelsessystemets funktion:
Indtagelse
Nedbrydning
Optagelse
Udskillelse
- Metabolisme: Stofskifte
- Katabolisme: Nedbrydning
- Anabolisme: Opbygning
- Energifordeling:
Mindst 10% af energien fra protein
Maks 30% af energien fra fedt
Ca. 60% af energien fra kulhydrat
- Fedtstof
- Mættede fedtsyrer
- Enkeltumættede fedtsyrer
- Flerumættede fedtsyrer
- transfedtsyrer
- Kulhydrat
- Simple kulhydrater
- Glukose, fruktose, galaktose
- Maltose, laktose, sukrose
- Komplekse kulhydrater
- Stivelse
- Glykogen
- Cellulose
- Protein
- Energiindhold:
1g protein = 17kJ
1g fedt = 38kJ
1g kulhydrat = 17kJ
1g alkohol = 30kJ
- Vitaminer og mineraler.
- Fordøjelseskanalen.
- Spiserøret
- Mavesækken
- Tolvfingertarmen
- Tyndtarmen
- Tyktarmen
- Lever
- Galdeblære
- Bugspytkirtlen
- Blindtarm
- Fordøjelsesenzymer: Spytamylase og pepsin.
- Enzymaktivitet
- Hjertekarsygdomme
- High density lipoproteiner (HDL)
- Low density lipoproteiner (LDL)
- Åreforkalkning
- Hæmatokritværdi
- Serum
- Plasma
- Hæmoglobin
- Blodkredsløbet
- Arterier, arterioler, kapillærer, venoler og vener
- Hjertet
- Puls
- Blodtryk
- Systolen
- Diastolen
- Slagvolumen
- Minutvolumen
- Sinusknuden
- Ballonudvidelse
- Respiration
Eksperimentielt arbejde:
- Kostanalyse (McDonalds)
- Spytamylase
- Puls og blodtryk
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Syrer og baser (kemi)
Kernestoffet:
- Stofmængdekoncentration
- Kemiske reaktioner, herunder syre-basereaktioner
Supplerende:
Stærke og svage syrer og baser
pH-begrebet
Litteratur:
- Kend kemien 1 side 162-170
Forsøg:
- Dannelse af salmiak (demo)
- Magnesium i saltsyre og eddikesyre (demo)
- Identifikation af sure og basiske opløsninger (rapport)
Animation syrer og baser: https://phet.colorado.edu/sims/html/acid-base-solutions/latest/acid-base-solutions_da.html
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Identifikation af sure og basiske opløsninger
|
11-03-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
13
|
Jordskælv og vulkaner
Jordskælv og vulkaner er kun geografi (øvelse om jordskælv), side 191-213
Faglige mål:
• anvende naturvidenskabeligt fagsprog
• relatere observationer og modelfremstillinger til hinanden
• skelne mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed og forstå enkle sammenhænge mellem teori og praksis
• opsamle data og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser
• udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt
• indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder
• analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller
• arbejde med enkle problemformuleringer ud fra en naturvidenskabelig tilgang
• sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå lokale konsekvenser
Fagligt indhold:
• Naturvidenskabelig metode
• Jordens opbygning
• Wegeners hypotese om kontinentaldrift
• Pladetektonik
• Jordskælv
• Vulkaner
Læst stof i Naturgeografi - vores verden:
Geologi side 190-213
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
14
|
Fedtstoffer (kemi)
Kernestoffet er følgende:
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- organiske molekylers opbygning, egenskaber og anvendelse (triglycerider og fedtsyrer)
- kemiske reaktioner (lidt om kondensation, hydrolyse og additionsreaktion)
Supplerende: Fedtstoffers betydning for sundheden
Litteratur:
Kend Kemien side 201-210
Forsøg:
- Den mest umættede olie (demo)
- Fedt i chips (rapport)
Video om fedtstoffer: https://www.youtube.com/watch?v=Wlay4Hz3QIg
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Fedt i chips
|
27-03-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
15
|
Sundhed og fødevarer
Dette er eleverne 3. fællesfaglige projekt og emnet er sundhed og fødevarer. De har arbejdet med én af følgende to problemformuleringer:
- Næringsstoffer- hvilke næringsstoffer skal mennesker indtage og hvorfor?
- Hvad skal vi spise, og hvordan påvirker ernæringssituationen befolkningsudviklingen?
Eleverne har udarbejdet en fællesfaglig opgave, som er blevet fremlagt mundtligt for lærerne.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/311/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67401901128",
"T": "/lectio/311/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67401901128",
"H": "/lectio/311/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67401901128"
}