Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Århus Akademi
|
Fag og niveau
|
Nat. faggruppe -
|
Lærer(e)
|
Nicolai John Kirk Kirkegaard, Tina Warncke Nørgaard
|
Hold
|
2024 nf/t (1t bi, 1t ge, 1t ke)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
CO2 og klima (Biologi)
Kernestof
• cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer
• økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet
Supplerende stof
• Den biologiske pumpe
• Skoven som økosystem
• Trofisk match/mismatch
Litteratur
• Biologi i udvikling – 1. udgave s. 17-21, 24-30
• Biologi i udvikling, c-niveau – 2.udgave s. 256 - 267
• Havets plankton bremser klimaændringer (Videnskab.dk)
• Arktiske marine økosystemer ændrer sig (Videnskab.dk
Video
• Energistrømme: https://youtu.be/ZEulJbe-pHQ?si=8_cewF2iWQQz1DY9
• Den blå planet - dybet
• Havet i Arktis under forandring: https://youtu.be/5yHyhFVuO-s?si=9ATL06WWlHOIrzxy
Forsøg
• Demonstrationsforsøg - Osmose
• Mikroskopi af dyre- og planteceller
• Fotosyntese og respiration
• Skovbundens indhold af organisk stof
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Bioarbejdsark 1.docx
-
Marianne Frøsig m.fl.: Biologi i udvikling, Nucleus; sider: 17, 20, 24-30
-
I skal ikke skrive noget ned, når I læser, men tænk over følgende tre spørgsmål: 1. Hvor i cellen finder man cellemembranen? 2. Hvordan er cellemembranen opbygget? 3. Hvad vil det sige, at cellemembranen er semipermeabel?
-
På side 20 skal I læse det første afsnit om osmose. Kig på figur 18 - kan du forklare, hvorfor vandet bevæger sig over på højre side af det u-formede rør?
-
Læs afsnittet om fotosyntese på side 24. Læsefokus: 1) Hvad skal planter bruge for at lave fotosyntese? 2) Hvad kommer der ud af fotosyntesen?
-
Læs øvelsesvejledningen som du finder i OneNote.
-
Læs fra afsnittet "Respiration" på side 25 frem til side 26 hvor der står noget om "bruttoprimærproduktion". Du skal kunne forklare, hvad der sker på figur 26.
-
Husk jeres biologibog!
-
Læs afsnittet "Nedbrydning og stofkredsløb". Læseformål: 1) Hvad er en nedbryderfødekæde? 2) I hvilke stoffer, som indgår i fotosyntese og respiration, finder man grundstoffet carbon?
-
Du skal genlæse siderne, som vi allerede har læst i sidste time. Læs fra afsnittet "Nedbrydning og stofkredsløb" til afsnittet "Drivhuseffekten".
-
Læs fra afsnittet "Fotosyntese" til afsnittet "Økologisk fodaftryk". Det er genlæsning af nogle sider, vi har arbejdet med. Læseformål: Få helt styr på de kemiske formler for fotosyntese og respiration.
-
I behøves ikke at have jeres biologibog med.
-
Lav journal om fotosyntese og respiration færdig.
-
Rapport_skovbundens indhold af organisk stof.docx
-
Læs øvelsesvejledningen så du ved, hvad dagens feltarbejde går ud på.
-
Kompendie om skov og jordbund.docx
-
Læs kompendiet om skov og jordbund.
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
CO2 og klima (Geografi)
CO2 og klima
Kernestof:
-Jordens opbygning, Alfred Wegeners hypotese, pladetektonik.
-Kulstofkredsløbet herunder hvordan geologiske processer (erosion og vulkanudbrud) påvirker kredsløbet.
-Oliedannelse
-Strålingsbalancen
-Menneskeskabte og naturlige klimaændringer.
Supplerende stof:
- CCS
Litteratur
- https://www.nbvm.no/dk/plate_tect1_dk.html
-Naturgeografi - vores verden 2. udgave s. 16-23, 26-33, 64-66, 192 - 194, 201-213
-Naturgeografi - Jorden og mennesket: 172 - 174
Video
-Sådan lagres CO2 i undergrunden (Video fra GEUS: https://youtu.be/nnFuTYzD67U?si=k9QbXEvNpTyNA7Qv)
Forsøg
-Demonstrationsforsøg: konvektionskammer
-Demonstrationsforsøg: Tidsforskel mellem p- og s-bølge som funktion af afstand
-Rapport om et jordskælv i Japan
-Måling af den aktuelle strålingsbalance
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Geoarbejdsark 1_Alfred Wegener.docx
-
Alfred Wegener
-
Geoarbejdsark 2 - Pladetektonik.docx
-
Jimmy Mangelsen m.fl.: Naturgeografi - vores verden (2. udgave), Geografiforlaget; sider: 30-32, 65-66, 204-213, 245-246, 288
-
Når du læser, skal du have fokus på, hvordan pladerne bevæger sig i forhold til hinanden ved de tre forskellige pladegrænser (konstruktive, destruktive og bevarende).
-
I skal læse de to afsnit der hedder Hotspot og Drivkraft. Læsefokus: figur 11.27 og 11.28.
-
I skal kun læse afsnittet "Jordskælvsbølger". Læsefokus: Hvilke tre typer jordskælvsbølger findes der?
-
Læs de sidste 7 linjer af afsnittet "Inge Lehman, dansk seismolog" + kig på figur 11.32. Tænk over hvorfor man skal bruge tre seismiske stationer for at finde et jordskælvs epicenter.
-
Kig siden "Intro til vulkaner" igennem (du finder den i OneNote under modul 5). Læseformål: hvilken type vulkan dannes ved hhv. en konstruktiv og en destruktiv pladegrænse?
-
Aftal i jeres gruppe hvad i skal have styr på til dette modul.
-
Hvis du ikke nåede at blive færdig sidste modul, skal du læse side 208-213 i geografibogen og lave geoarbejdsark 4 om vulkaner færdig.
-
Læs afsnittet om kulstofkredsløbet og kig på figur 15.5. Tænk over hvad pilene mellem de 4 sfære illustrerer.
-
Læs de tre afsnit "Kildebjergart", "Reservoirbjergart" og "Seglbjergart". Læseformål: Tænk over hvordan de tre lag er placeret ift. hinanden (figur 3.5).
-
Husk jeres geografibog!
-
I skal læse fra det sidste afsnit på side 245 (det der starter med "Hvor ozonlaget beskytter os mod farlige stråler...") og frem til afsnittet "Temperatur" på side 246. Læsefokus: lav en skitse af drivhuseffekten, man skal kunne se langbølget og kort
-
Læs fra afsnittet Vulkanisme frem til afsnittet Oceanerne og den globale temperatur. Læseformål: Hvordan påvirker et vulkanudbrud klimaet på kort og langt sigt?
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
CO2 og klima (Kemi)
Indhold:
Grundstoffer og kemiske forbindelser, tilstandsformer, reaktionsskemaer, afstemning, atomets opbygning, det periodiske system, elektronparbindinger, molekyler, elektronprikformler, stregformler, elektronegativitet og polære bindinger, polære og upolære stoffer, olie og naturgas kemisk set, uforgrenede alkaner, fuldstændig forbrænding, substitutionsreaktioner, masse, stofmængde og molarmasse, kemiske mængdeberegninger, bioethanol.
Eksperimentelt:
Substitution og polaritet (elevforsøg)
Afbøjning af vandstråle (demoforsøg)
Blanding af vand og heptan (demoforsøg)
Polære og upolære stoffer (demoforsøg)
Afbrænding af heptan (demoforsøg)
Natron (elevforsøg)
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Grundstoffer og kemiske forbindelser, OCR-scannet.pdf
-
Vand - en kemisk forbindelse + Kemiske reaktioner, OCR-scannet.pdf
-
H. Parbo, A. Nyvad, K. kusk Mortensen: KEND KEMIEN 1, Gyldendal; sider: 16-17, 21-22, 75-76, 92-97
-
Atomets opbygning.docx
-
Det periodiske system.docx
-
Elektronparbinding, OCR-scannet.pdf
-
Molekylernes form, OCR-scannet.pdf
-
Fossile brændstoffer og forbrændingsreaktioner, OCR-scannet.pdf
-
Polære elektronparbindinger, OCR-scannet.pdf
-
Substitutionsreaktioner.docx
-
Bioethanol, OCR-scannet.pdf
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Substitution og polaritet
|
08-10-2024
|
Natron, del 1
|
04-11-2024
|
Natron, del 1 + 2
|
05-12-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Vand (Biologi)
Kernestof
• økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet
• organsystemers opbygning og funktion (blodkredsløb og lunger)
• genetik og DNA’s rolle
Supplerende stof
• Kvælstofkredsløbet
• Begrænsende faktorer
• Vandløb
• Vand i menneskekroppen
• Blodtyper
• Den grønne trepart
Litteratur
• Biologi i udvikling – 1. udgave s. 33-37, 52-58, 63-64, 70-73, 105-120, 169-172, 181-185, 192-194
Artikel fra DR om den grønne trepart: https://www.dr.dk/nyheder/politik/overblik-her-er-hovedpointerne-i-den-groenne-trepartsaftale
Videoer:
• Video om Fritz Haber: https://youtu.be/EvknN89JoWo?si=E7OWvriiwAw5PEv0
• Eutrofiering: https://youtu.be/5JgTHwNP-qM?si=xQ6WsX8JVG3xkLqq
• Bidt af naturen - Højen Bæk
• Bodybio 11 - Hjerte og lunger
• Vand i kroppen (https://youtu.be/UU8LgITfsiE?si=965uxEezFAm7x2e0)
Forsøg
• Algevækst og næringsstoffer
• Lungefunktion, puls og blodtryk
• Osmose over kartoffelcellers cellemembran
• Smagning af PTC
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Vand (Geografi)
Vand
Kernestof
-Vandbalanceligningen, topografisk opland, forurening af grundvand samt hvordan jorden kan rense nedsivende vand på vej ned til grundvandet.
-Det danske landskab: forskel mellem Øst- og Vestdanmark, ledeblokke, istider og mellemistider, moræneaflejringer, smeltevandsslette.
-Tryk, vind og det globale vindsystem.
Litteratur
-Naturgeografi – vores verden 2. udgave s. 219-228, 249-255, 270-275
-https://vandetsvej.dk/faglig-viden/grundvand/noerdviden/jorden-renseanlaeg
-https://vandetsvej.dk/faglig-viden/grundvand/grundviden/forurening-grundvand.
Video
-https://www.dr.dk/drtv/episode/jorden-kalder_-er-vores-drikkevand-i-fare_473614
-Gennemgang af vandbalanceligningen (https://youtu.be/GWAZOrA6UBY?si=zfcRt6wQd2jj03wl).
Forsøg
-Eksempler fra Grønland på hvordan Danmark så ud under den sidste istid
-Rapport om nedbør
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Jimmy Mangelsen m.fl.: Naturgeografi - vores verden (2. udgave), Geografiforlaget; sider: 26-33, 219, 249, 252-253, 256-258, 261-262, 264, 270-275
-
Spring over afsnittene "Solen og klimaændringer" på side 29 og 30, samt "Oceanerne og den globale temperatur" på side 32. I kan bruge spørgsmålene på geoarbejdsark 6 som læsefokus, men I skal ikke svare på dem.
-
DRTV - Jorden kalder: Er vores drikkevand i fare?
-
Husk jeres geografibog!
-
Læsefokus: Hvad er en ledeblok?
-
Læs afsnittet om kyst- og fastlandsklima. Læsefokus: Hvorfor bliver der ikke så koldt i København om vinteren som i Moskva?
-
Læs afsnittet "Det globale tryk- og vindsystem". Læsefokus: Find det du læser om på figur 13.16.
-
Læs frem til afsnittet "Forskellige nedbørsformer". Læsefokus: Hvor meget afkøles en opstigende luftmasse, hvis den er hhv. umættet (tøradiabatisk) og mættet (fugtadiabatisk)?
-
Læsefokus: 1) Hvordan dannes der nedbør? 2) Hvor regner det mest i verden (figur 13.21 s. 255) - hvorfor?
-
Stavtrupværket · Bispevej 36, 8260 Viby J
-
image.png
-
Du kan godt lade din geografibog blive hjemme til dette modul. Men du skal have læst de to afsnit "Vejret omkring ækvator" og "Vejret i Asien" inden modulet.
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Vand (Kemi)
Indhold:
Ioner og salte, kemiske formler for salte, saltes opløsning i vand, opløselighed, fældningsreaktioner, stofmængdekoncentration, fældningstitrering, oxidation og reduktion, oxidationstal, redoxreaktioner på vandværket.
Eksperimentelt:
Forskellige småforsøg omkring opløsning af salt i vand, opløselighed og fældningsreaktioner (demoforsøg)
Fældningsreaktioner i vandet omkring os (elevforsøg)
Citronsyrekoncentrationen i citrusfrugter (som forøvelse til titrering) (elevforsøg)
NaCl-indhold i havvand (elevforsøg)
Simple redoxreaktioner (elevforsøg)
Redoxreaktioner med mangan (elevforsøg)
Desuden besøg på vandværk.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Salt - kemisk set, OCR-scannet.pdf
-
Simple ioner
-
H. Parbo, A. Nyvad, K. kusk Mortensen: KEND KEMIEN 1, Gyldendal; sider: 66, 128-129, 146, 182-183, 185-189
-
Simple ionforbindelser.html
-
Sammensatte ionforbindelser.html
-
Opløsning af salt i vand
-
Letopløselige og tungtopløselige salte, OCR-scannet.pdf
-
Fældningsreaktioner, OCR-scannet.pdf
-
Fældningsreaktioner.html
-
Fældningstitrering.docx
-
Redoxreaktioner på vandværket.docx
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
NaCl-indholdet i havvand
|
19-12-2024
|
Redoxreaktioner med mangan
|
27-01-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Fødevarer og sundhed (Biologi)
Kernestof
• organsystemers opbygning og funktion (fordøjelsessystemet)
• biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning
• enzymer
• bioteknologiske metoder og deres anvendelse
Supplerende stof
• De officielle kostråd
• Hjertekarsygdomme
• Kostanalyse
Litteratur
• Biologi i udvikling – 1. udgave s. 76-89, 171 - 172, 179-180, 203-207
• Kostrådscirklen: Fakta og faglige budskaber til ernærings- og sundhedsformidlere (https://foedevarestyrelsen.dk/publikationer/2022/kostraadscirklen-fakta-og-faglige-budskaber) s. 5-11
• Her er smagen 25 procent af os ikke kan smage (https://livsstil.tv2.dk/mad/2015-09-21-her-er-smagen-25-procent-af-os-ikke-kan-smage)
Videoer
• Gelelektroforese: https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/eksperimentelt_arbejde/#1516016492971-a0bc3d63-fdf4
• PCR: https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/eksperimentelt_arbejde/
• Små videoer om hjertet og hjerte-kar-sygdomme fra hjerteforeningen (https://youtu.be/MyzvwlHKAfQ?si=5SPO5AL63Xa9TyQ_)
Forsøg
• Smagning af PTC
• Kostanalyse McD.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Fødevarer og sundhed (Geografi)
Kernestof
-Klimazoner og plantebælter (Martin Vahl). Tolkning af hydrotermfigurer. Kulturplanter der dyrkes i de forskellige områder.
-Befolkningsforhold: den demografiske transitionsmodel, Malthus, aldersbetinget fertilitet, den samlede fertilitet, dødsårsager i høj- og lavindkomstlande, middellevetid, befolkningspyramider.
-Byudvikling: urbanisering ift. BNI/indbygger.
-Erhvervsforhold: primære, sekundære og tertiære erhverv.
-Den grønne revolution.
-Kost i høj- og lavindkomstland.
Litteratur
Naturgeografi - vores verden s. 246 - 250 og 264 - 267
Alverdens geografi s. 83 - 87
Mad til milliarder s. 18 - 19 og 84 - 86
Video
https://youtu.be/ZYwEKWOOCzM?si=_Rbz9qI3VLnXIrRE
https://www.youtube.com/watch?v=2fen6SMrr5M
https://youtu.be/dSfCupn2eFk?si=fgm5hO-hKc14QVca
Forsøg
-Gruppearbejde om kulturplanter.
-Rapport om befolkning.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Fødevarer og sundhed (Kemi)
Indhold:
Fedtsyrer, triglycerider, mættede og umættede fedtsyrer, triglyceriders smeltepunkter, additionsreaktioner, hærdning, transfedtsyrer, påvisning af umættede fedtsyrer med bromvand, ekstraktion af fedt fra chips, kort om opbygningen af kulhydrater og proteiner, syrer og baser, stærke og svage syrer og baser, pH-begrebet, kolorimetrisk syre-basetitrering.
Eksperimentelt:
Fedt i chips (elevforsøg)
Husholdningseddike (elevforsøg)
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Fedt i chips
|
03-03-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Repetition (kemi)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/311/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67401943905",
"T": "/lectio/311/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67401943905",
"H": "/lectio/311/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67401943905"
}