Holdet 2024 HI/abx - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Århus Akademi
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Rasmus Peder Sørensen
Hold 2024 HI/abx (1abx HI, 2abx HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget
Titel 2 Middelalderen og renæssancens menneskesyn
Titel 3 DHO - Danmark i Mellemkrigstiden
Titel 4 Danmarks tilblivelse/Vikingetiden
Titel 5 Tysklands samling + 1. Verdenskrig
Titel 6 Nazisme og Holocaust (ideologiernes kamp)
Titel 7 Danmarks internationale placering
Titel 8 Ruslands invasion af Ukraine
Titel 9 Kina - ven eller fjende?
Titel 10 Velfærdsstatens udvikling
Titel 11 De store opdagelser og Dansk Vestindien

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget

I  forløbet har eleverne har arbejdet med:
- Romerrigets opståen.
- Romersk ekspansion og imperialisme
- Romerrigets kultur og mentalitet
- Romanisering
- Overgang fra Republik til Kejserdømme
- Sammenhængskraften i Imperiet
- Del-og-hersk-politik
- Kristendomsforfølgelser
- Slaveri i Romerriget
- Årsager til Romerrigets fald

Materiale:
Ebbe Kühle: Hvorfra, hvorhen, hvorfor - En verdenshistorie, Gyldendal, 1998: s. 53-69
Peter Ørsted: 'Det romerske imperium - Antikkens Fællesmarked?', 1986
Åse Merethe Morsø: 'Sådan blev kristendommen statsreligion i Romerriget', Kristendom.dk, 9.11.2005
Carl Johan Bryld: 'Verden før 1914 - i dansk perspektiv, Systime: s. 59-66

Kilder:
Tacitus: 'Romanisering af britannerne', 98 e.kr.
Cicero: 'Cicero om staten'
Cato: 'Om godsejerens opgaver'
Varro: 'Marcus Terentius Varro om landbruget'
Tacitus om Nero, Roms brand og kristenforfølgelserne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8,33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Middelalderen og renæssancens menneskesyn

I forløbet har eleverne arbejdet med:

- Folkevandringer og et Europa i opbrud
- Nye statsdannelser
- Kristendommens rolle
- Middelalderens menneskesyn
- Feudalisme
- Rivaliseringen mellem kirke- og kongemagt
- Den sorte død
- Islams opståen og den muslimske ekspansion.
- Årsager til de kristne korstoge
- Forløbet af og konsekvenserne af korstogene
- De tre samfundsgrupper i middelalderens samfund
- Middelalderens menneskesyn
- Årsager til Renæssancen
- Renæssancens menneskesyn
- Humanisme
- Renæssancens kunstidealer
- Renæssancens videnskabelige gennembrud

Baggrundsmateriale:
Grubb, Ulrik m.fl.: Fokus 1 - Fra antikken til reformationen, Gyldendal 2008: s. 96-102, s. 107-112, s. 132-38, s. 156-167
Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914 - i dansk perspektiv, Systime, 2014: s. 74-86, s. 97-99
'Pest over Europa (afsnit 5) - Det geniale menneske, DR K, 3. august 2011

Kildetekster:
- Pave Urban II's tale i Clermont 1095
- Pave Gregors Diktat, 1075
- Kejser Henrik 4, afsætter Pave Gregor 7., 1076
- Kalif Omars pagt med de kristne
- Grev Giovanni Pico delle Mirandola: Tale om menneskets værdighed, 1486
- Nicolo Machiavelli: Fyrsten (uddrag), 1513
- Galileo Galilei: Galilei til Storhertuginde Christina, 1615
- Jan Lindhardt: Renæssancen og vor tid, 1992
- Michael Nordberg: Renæssancens virkelighed. 1400-tallets Italien - myter og realitet, 1993
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 4 Danmarks tilblivelse/Vikingetiden

I forløbet har vi arbejdet med:
- Vikingetiden
- Danmarks tilblivelse og samling under én konge
- Vikingetogter
- Karakteristik af vikingerne
- Overgangen fra nordiske guder til kristendommen
- Historiebrug af vikingetiden

Materiale:
Carl Johan-Bryld: 'Danmark - tider og temaer. Digital Danmarkshistorie', Systime
Jørgen Jensen: '- og gjorde danerne kristne', https://danmarksoldtid.lex.dk/-_og_gjorde_danerne_kristne
Lise Brix: 'Derfor flyttede danske vikinger til England', Videnskab.dk, 22.2.2017
'Historien om Danmark - Vikingetiden' DR TV, 16.4.2017

Kilder:
Ibrahim Ibn Yakub: 'Arabisk beretning om nordboerne', ca. 975
Widukind: 'Sakserkrønike, Tredje bog, vers 65', ca 967
Jim Lyngvild: https://www.berlingske.dk/kultur/jim-lyngvild-og-nationalmuseet-sammen-om-ny-udstilling-du-faar-jo-ikke-lyst-til-at-vide-mere-af-at-se-en-udskidt-bonde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Tysklands samling + 1. Verdenskrig

Imperialisme, Tysklands samling og 1. Verdenskrig

I forløbet har eleverne arbejdet med:

Vi har arbejdet med den britiske imperalisme har vi sammenlignet med udviklingen i Tyskland og arbejdet med årsagerne til 1. Verdenskrig. Til det har eleverne arbejdet med:
- Historiske forudsætninger for samlingen af Tyskland
- Tysklands konsolidering og nationalisme
- Tysklands industrielle revolution og opbygning af banksystem og infrastruktur
- Lists tanker om indretningen af Tysklandsøkonomi
- Splittelsen i Tyskland
- Bismarcks krige og Tysklands konsolidering
- Tysklands ambitioner om imperialisme og stormagtsstatus
- Rivaliseringen med England og Frankrig

Materiale:
Martin A. Husted: Globalisering 1850-1914, Systime, 2015: s. 107-140

Kilder:
Friedrich List: 'Om Nationaløkonomiens udvikling, 1841', fundet i: Martin A. Husted: Globalisering 1850-1914, Systime, 2015
Rigskansler Bernhard von Biilow: "Tysklands plads i solen", 1897, fundet i: Martin A. Husted: Globalisering 1850-1914, Systime, 2015

- Årsager til 1. Verdenskrig
- Forløbet af 1. Verdenskrig i store træk
- Fredsforhandlingerne efter 1. Verdenskrig

Kernestof:
- National identitet
- Industrialisering
- Imperialisme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Nazisme og Holocaust (ideologiernes kamp)

I forløbet har eleverne arbejdet med:
- Nazismens opståen i kølvandet på 1. Verdenskrig
- Nazismens partiprogram og ideologi
- Hitlers vej til magten i 1920'erne og begyndelsen af 1930'erne
- Hitlers konsolidering af magten
- Hitlers indretning af økonomien
- Nazistisk kunst og propaganda
- Udviklingen i jødeforfølgelser og holocaust
- Hitlers udenrigspolitik og vejen til 2. Verdenskrig
- Retsopgøret,FN's intentioner og Menneskerettighedserklæring og Folkedrabskonventionen

Baggrundsmateriale:
- Carl-Johan Bryld: 'Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, Systime,s.31-51
- Peter Frederiksen: 'Det tredje rige', Systime, 2.udg. 2001: s.29-35 og 47-57
- Ebbe Kühle: Hvorfra, hvorhen, hvorfor, Gyldendal, 1998: s. 205-210
- Antisemitisme i Europa og Tyskland, Folkedrab.dk

Kildetekster:
- Den tyske økonomi' af Dr Mohr, 1937
- FNs Folkedrabskonvention, 1948
- Champerlain om Sudeterkrisen, 1938
- Partiprogrammet de 25 punkter, 1920
- Uddrag af Versailles-traktaten, 1919
- Adolf Hitler: Tale ved åbning af det tyske Kunsthus i München, den 19. juli 1937.
- Uddrag af 'Triumpf des Willens' af Leni Riefenstahl (1935)
- Nürnberg-lovene 1935, fundet på: Folkedrab.dk
- Wannseekonferencen januar 1942, Eichmanns protokol, fundet på: Folkedrab.dk
- Poznan-talen. Himmler om jødeevakueringen og omkostningerne derved i Posen 1943, fundet på: Folkedrab.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Danmarks internationale placering

I forløbet har eleverne arbejdet med:
Forudsætningerne for Den kolde krig
- Jalta-konferencen
- Truman-doktrin, Marshall-hjælp, Inddæmningspolitik, NATO, Atom-kapløb
- Ambitionerne med FN
- Problemerne for Danmark med, hvordan man skal placere sig
- Danmarks indlemmelse i NATO
- Forsøg på nordisk samarbejde
- Danmarks medlemsskab af NATO i 1950'erne
- Holdninger til NATO i 1950'erne

Kildemateriale:
- 'Gustav Rasmussen om Atlantpagten', 9. februar 1949
- 'Depeche fra K. Monrad-Hansen til Gustav Rasmussen', 25. februar 1949
- 'Statsministen Hans Hedtoft om den danske underskrivelse af Atlantpagten', 23. marts 1949

Baggrundsmateriale:
- Henrik Bonne Larsen & Thorkil Smitt: 'Verdens i nyeste tid - fra kold krig til krigen mod terror', Systime, 2009: s.15-20
- Carl-Johan Bryld: 'Verden efter 1914 - i dansk perspektiv', Systime, 2010: s. 151-52
- Hans Branner: Danmark i en større verden, Columbus, 1994: s.24-29
- Palle Roslyng-Jensen: 'Fra kold krig til ny verdensorden', Gyldendal, 2003: s.10-17
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5,8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Ruslands invasion af Ukraine

Forløbsbeskrivelse:
Fokus har været på Sovjetunionens sammenbrud og Murens fald. Dernæst har vi fokuseret på Jeltsins reformer, og hvordan Putin kom til magten, og vi har set på hvordan han har samlet russerne med sociale og økonomiske reformer i 0'erne, og til sidst har vi undersøgt Putins udenrigspolitiske strategi i 10'erne og 20'erne og herunder årsagerne til invasionen af Ukraine i 2022.

- Gorbatjovs reformer af Sovjetunionen - glasnost og perestrojka  
- Årsager til Sovjetunionens fald og chok-terapi i 1990'erne under Jeltsin
- Putins reformer af Rusland 2000'erne og skabelsen af en særlig russisk identitet.
- Rusland som en ny stormagt, herunder Putins refærdiggørelse af krigen i Ukraine.
- Vurdering af Rusland som trussel mod Danmark og NATO

Materiale:
Poul Steiner Jensen og Karsten Jakob Møller: iBogen 'Rusland - nye og gamle fortællinger, Systime, 2019, kap. 3, 4 og 5
Joseph S. Nye Jr: 'Harvard-professor: Her er de fem årsager til krigen i Ukraine', Berlingske.dk, 17.10.2022
Forsvarets efterretningstjeneste: 'VURDERING AF DEN HYBRIDE TRUSSEL MOD
DANMARK', 3.10.2025
Didde Venzel: 'Putin forsøgte at nedtone Gorbatjovs begravelse, men alligevel dukkede en af hans tætte allierede op', jp.dk, 3.9.2022
Louise Schou Drivsholm: 'Paradigmeskiftet« i forsvarspolitik understreger, at
Danmark er gået fra sikkerhedspolitisk due til høg', Information.dk, 17.9.2025

Kildemateriale:
Vladimir Putin: Putins programerklæring (1999), fundet i iBogen: Poul Steiner Jensen og Karsten Jakob Møller: 'Rusland - nye og gamle fortællinger, Systime, 2019
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kina - ven eller fjende?


I forløbet har vi overordnet arbejdet med Kinas udvikling fra et fattigt, borgerkrigsramt land til en økonomisk supermagt. Undervejs har vi arbejdet med følgende underpunkter:
- Afslutningen på kejsertiden
- Den kinesiske borgerkrig, Maos rolle og Den lange march
- Det kinesiske samarbejde med Sovjetunionen i 1950'erne
- Det store spring fremad, Folkekommunerne og katastrofen
- Kulturrevolutionen, magtkamp og Maokulten
- Maos død og Dengs magtovertagelse
- Dengs økonomiske liberalisering og Den åbne dørs politik
- Massakren på Den himmelske fredsplads
- Dengs strategi efter massakren
- Den økonomiske vækst og Kinas udfordringer

Materiale:
Jens-Peter Fage Madsen: 'Ansigt til ansigt med kineserne - Religion - Historie - Samfund, Pantheon, 2012: s. 84-128
'Massakren, der skabte det nye Kina' af Martin Gøttske, Information, 3. juni 2009
Afsnittet 'Xi Jinping og den kinesiske drøm' fra iBogen 'Kina - moderne temaer i kinesisk historie' af Lene Sønderby Bech, Christian Nielsen og
Signe Lang Holmgaard
Dokumentaren 'Vores århundrede (20) Det store spring fremad' DR2 1997
'Mao er borte, men maoismen lever og har fået comeback under Xi’s ledelse' af Lasse Karner, Information 15. juli 2021
Temaafsnittet 'Xi Jinping og den kinesiske drøm' fundet i: Lene Sønderby Bech; Christian Nielsen og Signe Lang Holmgaard: I-bogen 'Kina - temaer i moderne kinesisk historie', Systime, 2022
Flemming Splidsboel: 'Putins Rusland', DIIS, 1. januar 2020
Sean Coogan: 'Putin står til at få seks år mere, men hvor solidt sidder han egentlig på magten?', DR.dk, 13.3.2024
David Buch: 'USA vinker farvel til gamle venner i ny forsvarsstrategi', TV2.dk, 24.1.2026
Maja Lærke Maach: '50-året for Kinas kulturrevolution forbigås i tavshed', dr.dk, 16.5.2016

Kildemateriale:
'Deng Xiopings selvkritik', fundet i: https://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-34/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Velfærdsstatens udvikling

Fokuspunkter:

Forløbet beskæftiger sig med den danske velfærdsstats rødder og udvikling. De fattiges stilling efter grundloven i 1849 er blevet behandlet samt det første spæde skridt hen imod en velfærdsstat: Lov om alderdomsunderstøttelse fra 1891.
Vi har beskæftiget os med "de nøjsomme 50ere" og boomets betydning for den politiske, sociale og kulturelle udvikling, herunder jordskredsvalg og ungdomsoprør.  Endvidere beskæftigede vi os med  den nye politiske situation efter Murens fald.

Materiale:
Ulrik Grubb: 'Matador', Munksgaard, 1995: s.35-42
Carl- Johan Bryld: Danmark – tider og temaer: s. 17-29 + 46-50 - 54-64
'Husker du 1960'erne - Ungdomsoprøret', DR2, 9.5.2018
Lars Andersen m. fl.: Fra verdenskrig til
velfærd (Fokus 3) s. 57 – 59


Kilder:
'Husmoderens påklædning', Kvindens hvem, hvad, hvor, 1958
Frede Olsen: 'Et spark i røven'. Teksten er et interview fra Poul V. Nielsens ”Fremskridtsarbejderen - kammerat eller fjende” fra 1977
Liberal Alliances partiprogram 2011
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 De store opdagelser og Dansk Vestindien

Peter Frederiksen: 'Vores Danmarkshistorie', Columbus, 2019: s.123-125
Rikke Lie Halberg og Bertha Rex Coley: IBogen 'Dansk Vestindien - fra dansk koloni til amerikansk territorium, Frydenlund: kap 2, 5, 6, 8, 9, 10, 11, 12 og 14

Kildetekster:
Arbejdsreglement af 1849, fundet i: https://www.his2rie.dk/kildetekster/dansk-vestindien/tekst-49/
Straffefanger som arbejdskraft i Dansk Vestindien (1746), fundet i: https://www.his2rie.dk/kildetekster/dansk-vestindien/tekst-6/
Carl von Linnés klassificering af 'menneskeracer' (1758),  https://www.his2rie.dk/kildetekster/dansk-vestindien/tekst-13/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer